L 209 (som vedtaget): Forslag til lov om
ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer og forskellige andre love. (‰t fælles
inddrivelsessystem m.v.).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
31. maj 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om opkrævning
og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love
(‰t fælles inddrivelsessystem
m.v.)
§ 1
I lov nr. 429 af 6. juni 2005 om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, som
ændret senest ved § 13 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 3
og inden afsnitsoverskriften »Klage«
indsættes:
»Dækningsrækkefølge for krav under
inddrivelse
§ 3 a.
Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvis
fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden
vedrørende skyldneren, dækkes fordringerne i
denne rækkefølge:
1) Bøder.
2) Underholdsbidrag omfattet af lov om
inddrivelse af underholdsbidrag.
3) Andre fordringer.
Stk. 2. Dækker beløb, der
inddrives fra skyldner, kun delvis fordringer inden for samme
kategori, jf. stk. 1, dækkes fordringerne i den
rækkefølge, de modtages hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der
først modtages, dækkes først. Krav på
rente dækkes dog forud for hovedkravet.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan uanset stk. 1 og 2 efter
anmodning fra skyldner tillade, at beløb, der inddrives fra
skyldner, går til dækning af bestemte fordringer.
Stk. 4. Skatteministeren kan
fastsætte regler om gennemførelse af reglerne i
stk. 1 og 2.
Rente og gebyr
§ 3 b.
Fordringer, der overdrages til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1,
med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente
svarende til renten i henhold til rentelovens § 5,
stk. 1 og 2. Renten tilskrives fra den 1. i måneden
efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 2. Renter omfattet af stk. 1
kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v.
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive renter omfattet af
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 3 c. Der skal
for udsendelse af rykkerskrivelse vedrørende fordringer, der
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1,
betales et rykkergebyr på 140 kr. til
restanceinddrivelsesmyndigheden. Skatteministeren fastsætter
gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse af ny
fordring, iværksættelse af lønindeholdelse m.v.
og tilsigelse til udlægsforretning vedrørende
fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
§ 1, stk. 1.
Stk. 2. Gebyrer omfattet af
stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gebyrer omfattet af
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 2
I lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr.
601 af 19. august 1998, som ændret ved § 41 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005 og § 15 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 1 og
2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og
2.
§ 3
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 863 af 2. september 2005, foretages
følgende ændring:
1.§ 15, stk. 5,
ophæves.
§ 4
I lov nr. 939 af 27. december 1991 om
gebyrer og morarenter vedrørende ydelser, der opkræves
af amtskommuner og kommuner og inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, som ændret senest ved §
81 i lov nr. 537 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1. § 2, stk. 3 og
4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
2. I § 2, stk. 5, der
bliver stk. 3, ændres »1-4« til: »1 og
2«.
§ 5
I lov om leje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 395 af 2. maj 2006, som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 453 af 22. maj 2006, foretages
følgende ændring:
1. § 63 d, stk. 5, 4.
pkt., ophæves.
§ 6
I lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 2. maj
2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 575 af
24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1. § 22 a, stk. 6, 4.
pkt., ophæves.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomstskat
samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer
m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.
november 2005, som ændret ved § 6 i lov nr. 406 af
8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1. § 70 A
ophæves.
§ 8
I lov om statens uddannelsesstøtte
(SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005,
som ændret ved § 1 i lov nr. 312 af 19. april 2006 og
§ 21 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I § 31, stk. 3,
udgår », herunder misligholdt gæld,«.
2.§ 36, stk. 3,
ophæves.
§ 9
I lov om statsgaranterede
studielån, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 16.
december 1998, som ændret ved § 45 i lov nr. 430 af
6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 2,
ophæves.
§ 10
I lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19.
januar 2005, som ændret ved § 57 i lov nr. 430 af
6. juni 2005 og § 63 i lov nr. 431 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1. § 9, stk. 2,
4. pkt.,
ophæves.
§ 11
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændring:
1. I § 8 P, stk. 3,
indsættes som 2.
pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte
regler for indberetning af renter efter § 3 b i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.«
§ 12
I lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni
2004, foretages følgende ændring:
1. I § 17 indsættes
som stk. 2:
» Stk. 2. I det
omfang statens regreskrav mod skadevolderen kan tvangsfuldbyrdes
efter retsplejelovens § 478, kan kravet inddrives efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter
og afgifter m.v. og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven. Pålæg om indeholdelse gives
af restanceinddrivelsesmyndigheden.«
§ 13
Stk. 1. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 12 træder i
kraft den 1. juli 2006.
Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme,
at § 3 b i lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke
skal anvendes på nærmere angivne typer af fordringer,
således at disse fordringer skal forrentes som hidtil.
§ 14
§ 12 gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.