L 18 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.).

Fremsat den 5. oktober 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

(Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 423 af 6. juni 2005 og senest ved § 53 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Skattepligtige, som nævnt i § 1, stk. 1, kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 2. Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, så længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt. ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.«

2.§ 13, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15. oktober i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-reguleret marked.«

3. I § 13, stk. 7, 3. pkt., ændres »Den enkelte kontohaver« til: »Den skattepligtige«, og i 4. pkt. ændres »kontohaveren« til: »den skattepligtige«.

4. I § 13, stk. 7, indsættes som 5. pkt. : »Reglerne i 1.€" 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.«

5. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober €" 30. september, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. november give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.

Stk. 4. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i § 19 og ligningslovens § 33 F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 5. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.«

6. I § 29 A ændres »en kontohaver« til: »en skattepligtig«, »kontohaveren« ændres til: »den skattepligtige«, og »Kontohaveren« ændres til: »Den skattepligtige«.

7. I § 29 A indsættes to steder efter »§ 13, stk. 7,«: »og § 13 a, stk. 3,« og efter »§ 13, stk. 7« indsættes: », og § 13 a, stk. 3«.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 6. juni 2005 og senest ændret ved § 58 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 8-13« til: »stk. 8-14 eller § 13 F«.

2. I § 13, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.:

»Der foretages hver sin samlede opgørelse efter 1. og 2. pkt. for livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber.«

3. I § 13, stk. 11, indsættes som 5. pkt.:

»For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed og som ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse.«

4. Efter § 13 E indsættes:

»§ 13 F. Livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter pensionsafkastbeskatningsloven § 12 a, skal opgøre det skattepligtige afkast som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Gevinst og tab på en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 33 F, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og ligningslovens § 33 F eller efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, og § 33 F for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse.

§ 13 G. Aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, om forhøjelse af anskaffelsessummen ved manglende effektiv udbetaling af et udlodningspligtigt beløb fra en udloddende investeringsforening gælder for livsforsikringsselskaber, selvom den udloddende forening ikke er et investeringsinstitut i henhold til rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet).«

§ 3

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 B, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5«.

2. I § 17 A indsættes efter »reguleret marked,«: »andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab«, og efter »aktierne eller anparterne« indsættes: », andelene i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet«.

3. I § 19 E indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Er en persons skattepligtige indkomst blevet forhøjet efter reglerne i §§ 19 B og 19 C, og bliver udbetalingerne fra den pågældende pensionsordning senere undergivet dansk beskatning, kan de foretagne forhøjelser fradrages i indkomstårets indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger hidrørende fra pensionsordningen. Overstiger forhøjelserne de skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i det pågældende indkomstår, kan den overskydende del af forhøjelserne fradrages i udbetalinger undergivet dansk beskatning fra pensionsordningen i de følgende indkomstår. Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.«

4. I § 30 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed er anbragt i.«

5. I § 30 B, stk. 1, indsættes som 6.-9. pkt.:

»Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden tre måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, 1.-3. pkt., anvendelse . Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

6. I § 30 B, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

7. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »unoteret aktie- eller anpartsselskab«: », andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab«.

8. I § 30 B, stk. 3, 1. og 2. pkt., indsættes 4 steder efter »aktier og anparter«: », andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet«.

9. § 30 B, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

10. I § 30 B indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Såfremt et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.«

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1388 af 20. december 2004 og senest ændret ved § 48 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 D indsættes:

»§ 11 E. Når en skattepligtig omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, anbringer opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1-2, i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, skal den skattepligtige afgive dokumentation for ejerskabet udarbejdet af det pågældende kommanditselskab m.v. i pengeinstituttet.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, § 2, nr. 1-3, og selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2005.

Stk. 3. Selskabsskattelovens § 13 G som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2006.

Stk. 4. § 1, nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 2 og 4-10, og § 4 har virkning for rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der anbringes i andele i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 5. § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2004.

Stk. 6. § 3, nr. 3, finder anvendelse på udbetalinger fra pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har følgende to hovedformål.

For det første er formålet at indføre en forenklet skatteopgørelse for pensionsinstitutter, der investerer gennem skattetransparente enheder. For det andet er formålet at fastsætte regler på skatteområdet, der gør det muligt at placere opsparing i rate- og kapitalpensionsordninger i kommanditselskaber m.v.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Nettoopgørelsesprincip for pensionsinstitutters investering gennem skattetransparente juridiske personer

For at Danmark kan blive et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund, er det vigtigt med et velfungerende marked for risikovillig kapital. Regeringens mål er, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Risikovillig kapital er vigtig, når eksisterende virksomheder f.eks. skal i gang med at udvikle nye produkter og ydelser. Iværksættere har også brug for finansiering til start af nye virksomheder. Adgangen til risikovillig kapital er med andre ord en forudsætning for den udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er grundlaget for fremtidens vækst og beskæftigelse.

En væsentlig del af opsparingen i Danmark sker via pensionsinstitutter. Pensionssektoren er samlet set den største investor i Danmark og har en særlig rolle at spille, når det gælder investeringer i nye virksomheder. Markedet for risikovillig kapital vil således kunne styrkes markant, hvis flere pensionsmidler bruges til erhvervsinvesteringer.

Regeringen har i 2004 ført en dialog med investorer og erhvervsliv med fokus på at bringe Danmark i front, når det gælder adgangen til nem og konkurrencedygtig finansiering. Med afsæt i dialogen fremlagde regeringen i januar 2005 sin handlingsplan for risikovillig kapital.

Som en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital har regeringen sammen med Forsikring & Pension, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond afgivet en fælleserklæring om pensionssektorens fremtidige investeringer i unoterede aktier.

Fælleserklæringen indebærer bl.a., at regeringen vil styrke rammerne for pensionsbranchens investeringer i unoterede aktier, hvilket bl.a. skal ske ved at give pensionsinstitutterne mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af deres investeringer i unoterede aktier gennem skattetransparente juridiske personer på en mere enkel måde (nettoopgørelsesprincippet). Lovforslaget er herudover en udmøntning af en del af regeringsgrundlaget (Nye mål, 17. februar 2005).

Pensionsbranchen vurderer, at komplicerede beskatningsregler er en barriere for at investere i unoterede aktier. Indførelse af nettoopgørelsesprincippet vil være en væsentlig forudsætning for, at pensionsinstitutterne i de kommende år øger deres andel af investeringer i unoterede aktier. Pensionsbranchen anser det som et vigtigt skridt i retning af at kunne realisere deres strategiske målsætning for investeringer i unoterede aktier, hvilket frem mod 2010 forventes at kunne medføre en fordobling af disse.

Indførelse af et nettoopgørelsesprincip har betydning for pensionssektorens investeringer i venture- og private equity fonde, som ofte foretages gennem kommanditselskaber (såkaldte skattetransparente enheder). Som reglerne er i dag, skal det enkelte pensionsinstitut til brug for beskatningen opgøre afkastet af hver enkelt investering foretaget gennem kommanditselskabet. Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip bliver det muligt for det enkelte pensionsinstitut at opgøre afkastet af deres investeringer gennem et kommanditselskab, som summen af værdiændringen på ejerandelen i kommanditselskabet plus eventuelle udlodninger fra kommanditselskabet til pensionsinstituttet. Dette vil indebære en administrativ lettelse for pensionsinstitutterne og gøre det lettere at investere i unoterede aktier.

2.2. Placering af pensionsopsparing i kommanditselskaber m.v.

Med virkning fra den 1. oktober 2005 er der indført adgang til at placere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier og anparter. Ordningen er en del af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital (januar 2005). Ordningen er gennemført dels i Finanstilsynets såkaldte puljebekendtgørelse, dels ved en række regler i pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

I dag kan placering af rate- og kapitalpensioner kun ske i aktie- og anpartsselskaber eller selskaber optaget på listen i artikel 1, dog med undtagelse af kommanditaktieselskaber, i Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF. Reglerne herom er fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der er imidlertid fremkommet ønske om, at der også bør være mulighed for at placere pensionsopsparing i kommanditselskaber. Baggrunden er, at det er almindeligt, at de såkaldte business angels, som den nye ordning primært sigter på, foretager investeringer i kommanditselskabsform. Endvidere bør der gælde samme vilkår uanset den selskabsform, hvori investeringen foretages. Endelig er kommanditselskaber kendte og alment accepterede i udlandet. Hertil kommer, at pensionsinstitutter allerede i dag kan investere gennem kommanditselskaber.

Ved et kommanditselskab forstås et selskab, hvor en af selskabsdeltagerne (komplementaren) hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset, medens de øvrige deltagere (kommanditisterne) hæfter solidarisk, men begrænset.

Kommanditselskaber adskiller sig fra aktie- og anpartsselskaber ved at være skattemæssigt transparente. Det vil sige, at et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Det betyder, at indkomst, der optjenes af et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men hos de enkelte deltagere i kommanditselskabet, dvs. kommanditisterne og komplementaren. Det samme er tilfældet for indkomst, der optjenes i et kommanditaktieselskab.

Adgangen til at placere opsparing på rate- og kapitalpensionsordninger i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber gennemføres ved en ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Der vil i Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive fastsat krav om, at kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet udelukkende investerer i de aktivtyper, som rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i dag kan placeres i. Det vil sige kontanter, obligationer, skatkammerbeviser, aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v. For så vidt angår placering i aktier, stilles der krav om, at aktierne er unoterede. Det vil dermed ikke være muligt at placere pensionsopsparing i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, der driver almindelig erhvervsvirksomhed såsom produktion eller salg af varer og tjenesteydelser.

Det vil i Finanstilsynets puljebekendtgørelse blive fastsat, at midler kan placeres i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. Det vil ikke være muligt på forhånd at specificere de selskabstyper inden for EU/EØS-området, som kan anses for at opfylde definitionen af et kommanditselskab, jf. ovenfor. Det må afgøres konkret ud fra selskabskontrakten.

Kravene til placeringen af pensionsmidlerne vil svare til dem, der gælder for placering af pensionsmidler i unoterede aktie- og anpartsselskaber. Det drejer sig om følgende:

€" Placering i et kommanditaktieselskab og kommanditselskab kan ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede aktie- og anpartsselskaber.

€" Den enkelte investering i et kommanditaktieselskab m.v. skal udgøre mindst 100.000 kr.

€" Kontohaveren må ikke eje 25 pct. eller mere af kommanditaktieselskabet m.v. Ved opgørelsen medregnes eventuelle ejerandele, som nærtstående til kontohaveren har, og eventuelle ejerandele, som kontohaveren har uden for pensionsordningen.

€" Der må ikke være brugsrettigheder m.v. knyttet til ejerandelen i kommanditaktieselskabet m.v.

Det er ikke muligt at placere pensionsopsparing i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, hvis pensionsopspareren deltager som komplementar i selskabet. Betingelsen vil blive fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Ofte er komplementaren i et kommanditselskab dog et selskab (aktie- eller anpartsselskab) og ikke en fysisk person. Er det tilfældet, har betingelsen ingen betydning.

Betingelsen er for det første begrundet med, at komplementaren ifølge kommanditselskabskontrakten kan være tillagt beslutningskompetencen i selskabet alene, selvom komplementarens ejerandel er under 25 pct. Da det ikke er meningen, at pensionsopspareren må have bestemmende indflydelse på kommanditselskabet m.v., skal komplementaren ikke have mulighed for at kunne placere pensionsopsparing i kommanditselskabet m.v. For det andet hæfter komplementaren ubegrænset, medens kommanditisterne kun hæfter med deres indskud. Hvis en pensionsparerer, der deltager som komplementar i et kommanditselskab m.v., skulle have mulighed for at placere pensionsopsparingen i kommanditselskabet m.v., ville konsekvensen være, at risikoen for tab ikke kun ville være begrænset til investeringen. Det skyldes den ubegrænsede hæftelse. Hvis en komplementar foretager en investering på 100.000 kr. i et kommanditselskab, og kommanditselskabet eventuelt går konkurs, ville komplementarens tab kunne blive større end 100.000 kr. i kraft af den ubegrænsede hæftelse. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopsparerens økonomiske risiko skal række ud over den pensionsopsparing, der placeres i selskabet.

I kommanditselskaber m.v. er det almindeligt, at kommanditisterne kun indbetaler en del af det beløb, som der hæftes for. Ved afgørelsen af, om pensionsopspareren opfylder 25 pct.s ejergrænsen tages der udgangspunkt i kommanditistens hæftelse over for kommanditselskabet, uanset om hæftelsesbeløbet faktisk er fuldt ud indbetalt til kommanditselskabet. Ved afgørelsen af, om pensionsopspareren opfylder 25 pct.s ejergrænsen indgår også den kapital, som komplementaren eventuelt har tegnet sig for i kommanditselskabet.

Ved kravet om, at der skal investeres mindst 100.000 kr., forstås den faktiske indbetaling, som pensionsopspareren har foretaget i kommanditselskabet. Det betyder, at hæfter en kommanditist for 500.000 kr., medens den faktiske betaling for andelen i kommanditselskabet kun udgør 75.000 kr., er betingelsen om en investering på mindst 100.000 kr. i selskabet ikke opfyldt.

Investering og dermed placering af pensionsopsparing i unoterede aktie- og anpartsselskaber og kommanditselskaber er som udgangspunkt mere risikofyldt end investering i børsnoterede aktie- og anpartsselskaber. Grunden til, at ikke hele pensionsopsparingen men kun en del heraf, kan anbringes i unoterede aktier m.v. og kommanditselskaber m.v., er pensionsformålet. Pensionsopspareren skal have tilstrækkelig sikker pensionsopsparing ved siden af den, der er placeret i unoterede aktier m.v. og kommanditselskaber m.v., hvis denne helt eller delvist tabes.

Det beløb, som pensionsopspareren betaler for en post aktier, som en pensionsopsparing placeres i, er det beløb, som pensionsopspareren i alt kan miste. Det beløb, som pensionsopspareren kan miste af en pensionsopsparing placeret i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, har pensionsopspareren fuldt ud indskudt (indbetalt) i selskabet. Det vil sige, at pensionsopspareren ikke hæfter for et større beløb end det beløb, som pensionsopspareren har betalt for aktierne.

I et kommanditselskab hæfter én eller flere deltagere (komplementaren) som nævnt ovenfor personligt og ubegrænset. De øvrige deltagere €" kommanditisterne €" hæfter kun for et begrænset beløb. Kommanditisternes ansvar er begrænset til det beløb, som de har indskudt. Om indskuddet faktisk er indbetalt er uden betydning for ansvaret. Kommanditisterne indbetaler ved selskabets start normalt kun en mindre del af det beløb, som de hæfter for. Afhængig af hvordan de økonomiske forhold i kommanditselskabet udvikler sig, vil kommanditisterne kunne blive nødt til €" for at tilføre selskabet yderligere kapital €" at foretage yderligere indbetalinger inden for det resterende hæftelsesbeløb.

Dermed bør grænserne for de andele af pensionsopsparingen, der kan placeres i et kommanditselskab, fastsættes ud fra det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet. Hæftelsesbeløbet er det beløb, som pensionsopspareren i alt kan blive stillet over for at skulle indbetale og dermed også tabe. Det vil sige, at ved opgørelsen af, om placeringsgrænserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er overholdt, anvendes det beløb, som pensionsopspareren hæfter med over for kommanditselskabet m.v., uanset om dette beløb fuldt ud er indbetalt.

Dette indebærer, at det beløb, der i Finanstilsynets puljebekendtgørelse kan placeres et i unoteret selskab m.v. henholdsvis et kommanditselskab m.v. afgrænses på samme måde. Ved begge placeringer anvendes indskuds- eller hæftelsesbeløbet.

Placering skal som anført ske inden for de grænser, der gælder for placering i unoterede kapitalandele i forhold til den samlede opsparing i samme pengeinstitut. Det vil sige, at den samlede værdi af unoterede aktier m.v. og andele i kommanditselskaber m.v. på investeringstidspunktet skal holde sig inden for de grænser, der er fastsat i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. De er:

€" 20 pct.af de samlede rate- og kapitalpensionsmidler i sammepengeinstitut placeret på kontantkonti, i puljer eller i særskilte depoter, når formuen er under 2 mio. kr.

€" 50 pct.af de samlede pensionsmidlermellem 2 og 4 mio. kr.

€" 75 pct.af de samlede pensionsmidlerover 4 mio. kr.

Den foreslåede ordning vil med hensyn til oplysningspligt og kontrol blive tilrettelagt efter samme retningslinjer, som gælder for den nye ordning for unoterede aktier og anparter. Det indebærer, at pengeinstitutterne med hensyn til værdien og størrelsen af andele i kommanditselskabet m.v. må basere sig på oplysninger fra pensionsopspareren. Pengeinstituttet skal således ikke selvstændigt kontrollere pensionsopsparerens oplysninger. Det vil i stedet være told- og skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om pensionsopsparerens oplysninger er korrekte.

Ejergrænsen på 25 pct. sikrer, at der ikke kan ske placering i et kommanditselskab m.v., som pensionsopspareren har bestemmende indflydelse på. Ejergrænsen medvirker endvidere til at hindre, at pensionsopsparere generelt vil kunne fravælge de almindelige opgørelsesprincipper i pensionsafkastbeskatningsloven ved at indskyde et kommanditselskab m.v.

Det foreslås, at pensionsopspareren skal opgøre afkastet af en placering af pensionsmidlerne i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab som summen af værdiændringen på pensionsopsparerens ejerandel i selskabet og udlodninger fra selskabet til pensionsopspareren.

2.3. Andre ændringer

Lovforslaget indeholder to justeringer af pensionsbeskatningsloven, en justering af reglerne om udloddende investeringsforeninger og en justering af reglerne for sambeskattede forsikringsselskaber.

Det foreslås, at efterbeskatning af en pensionsordning i forbindelse med fraflytning fra Danmark kan modregnes i eventuelle senere udbetalinger fra ordningen, såfremt de måtte blive skatte- eller afgiftspligtige til Danmark. Herved sikres, at pensionsopspareren ikke beskattes to gange €" dels i forbindelse med efterbeskatningen, dels ved udbetalingen af pensionsordningen.

Professionelle sportsudøvere kan efter pensionsbeskatningsloven indskyde 1.532.700 kr. på en særlig ratepensionsordning. For at ligestille indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger med indbetalinger på private ordninger foreslås det, at der ses bort fra arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den maksimale indbetaling på ordningen.

Herudover er der rejst tvivl om, hvordan de netop gennemførte regler om udloddende investeringsforeninger skal læses. Hensigten med disse er, at livsforsikringsselskaber altid kan få forhøjet anskaffelsessummerne på deres beviser i en udloddende forening med ikke foretagne udlodninger, der beskattes som om de var foretaget. Det foreslås at præcisere reglerne, således at de svarer til hensigten.

I forbindelse med behandlingen af de nye sambeskatningsregler, jf. lov nr. 426 af 6. juni 2005, gav skatteministeren tilsagn om at undersøge eventuelle særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning forforsikringskoncerner, der både driver skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed. På den baggrund foreslås, at sambeskattede skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber skal opgøre de samlede skattefri udbytter og avancer hver for sig ved beregning af fradragsberettigede hensættelser mv. Endvidere foreslås en præcisering af territorialprincippets virkning for disse fradragsbegrænsningsregler.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Alt i alt skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Nettoopgørelsesprincippet

Efter gældende opgørelsesprincipper skal det enkelte pensionsinstitut til brug for beskatningen opgøre afkastet særskilt af hver enkelt investering i unoterede aktier foretaget gennem skattetransparente enheder. Ved at indføre et nettoopgørelsesprincip får det enkelte pensionsinstitut muligheden for i stedet at opgøre det samlede afkast af de investeringer, der er foretaget gennem en sådan skattetransparent enhed. Dette nettoafkast vil typisk i forvejen kunne aflæses i enhedens årlige rapporteringsmateriale.

Nettoopgørelsesprincippet vil i visse tilfælde kunne medføre, at den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat, som der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, hvilket vil kunne medføre et provenutab.

I andre tilfælde vil nettoopgørelsesprincippet kunne medføre en provenugevinst for den danske stat i de situationer, hvor den skattepligtige indirekte får fradrag for udenlandsk skat i stedet for lempelse i skatten efter de almindelige regler.

Forslaget vurderes samlet ikke at betyde nævneværdige ændringer i beskatningsgrundlaget, men vil indebære en betydelig administrativ lettelse for pensionsinstitutterne og smidiggøre investeringer i unoterede aktier.

Placering af pensionsmidler i kommanditselskaber

Regeringen har åbnet for, at private kan investere rate- og kapitalpensionsmidler direkte i unoterede aktier m.v. I lovforslaget (L 134, Folketinget 2004-05, 2. samling) blev initiativet vurderet til kun at ville medføre egentlige provenutab, hvis muligheden betød en forøgelse af indskud i kapital- og ratepensionsordninger, som ikke ellers ville være sket. En eventuel forøgelse af pensionsopsparingen med 500 mio. kr. vurderedes at ville betyde et varigt provenutab på ca. 10 mio. kr. årligt.

Den foreslåede smidiggørelse af placeringsmulighederne til også at omfatte placeringer i kommanditselskaber, som investerer i bl.a. unoterede aktier, anses at sikre virkningen af de forbedrede rammer for privates investeringer i unoterede aktier, som er skabt med initiativet. Forslaget skønnes således ikke at bevirke en forøgelse af indskud i kapital- og ratepensionsordninger i forhold til det oprindelige initiativ og vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Ændringer i pensionsbeskatningsloven

Forslaget om en justering af reglerne om efterbeskatning vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige ko nsekvenser. Ændringen knyttet til den særlige ratepensionsordning for professionelle sportsudøvere er provenuneutral, da den bringer loven i overensstemmelse med de oprindelige intentioner ved indførelsen af den særlige ratepensionsordning.

Udloddende investeringsforeninger

Forslaget sikrer, at reglerne for udloddende investeringsforeninger bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egent­lige provenumæssige konsekvenser.

Fradragsbegrænsningsreglerne

Med forslaget om at adskille livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber ved den samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer undgås, at indførelsen af obligatorisk national sambeskatning medfører en utilsigtet skærpelse af beskatningen af forsikringskoncerner med både skades- og livsforsikringsselskaber. Forslaget tilsigter ikke nogen lettelse i beskatningen af selskaberne i øvrigt.

Dermed gives afkald på et utilsigtet merprovenu. Den utilsigtede beskatning vurderes at ville kunne fremkomme i sjældne tilfælde, men den ville da kunne resultere i store beløb, f.eks. fordi skadesforsikringsselskaberne kan have store aktiebeholdninger.

Den foreslåede præcisering som følge af territorialprincippet har ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den del af lovforslaget, der angår placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.v., vil blive fulgt op med en øget lignings- og kontrolindsats, der skønnes at indebære et ikke nævneværdigt merårsværksforbrug.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om nettoopgørelsesprincippet for pensionsinstitutter vurderes at fremme pensionsinstitutternes investeringer i unoterede selskaber via private equity fonde m.v., og dermed skabe bedre vilkår for ikke -noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.

Smidiggørelsen af reglerne for placering af midlerne i rate- og kapitalpensionsmidler vil bidrage til at skabe bedre vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.

Med justeringen af fradragsbegrænsningsreglerne for sambeskattede forsikringsselskaber undgås en utilsigtet skærpelse af beskatningen af forsikringskoncerner med både skades- og livsforsikringsselskaber. Samtidig undgås en skattemæssig forskelsbehandling mellem skadesforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, der også driver livsforsikringsvirksomhed, og skadesforsikringsselskaber, der drives alene eller indgår i rene skadesforsikringskoncerner.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Ændringerne som følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i kom­man­dit­aktie­sel­ska­ber og kommanditselskaber, medfører visse administrative krav for de enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed. Kontohaveren skal løbende give oplysninger til pengeinstituttet til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Den del af lovforslaget, der vedrører en justering af fradragsbegrænsningsreglerne som følge af reglerne om obligatorisk sambeskatning (lovforslagets § 2, nr. 2 og 3), har ikke været i høring.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I de senere år er det blevet udbredt at investere i unoterede aktier gennem skattetransparente juridiske personer som f.eks. private equity fonde, der typisk er organiseret som kommanditselskaber. Ifølge dansk skatteret betragtes kommanditselskaber, interessentskaber og lignende ikke som selvstændige skattesubjekter. Det har den konsekvens, at indkomst, der optjenes af f.eks. et kommanditselskab, ikke beskattes hos kommanditselskabet, men i stedet hos de enkelte deltagere i kommanditselskabet.

Hvis et pensionsinstitut investerer i unoterede aktier gennem f.eks. en private equity fond, vil instituttet med andre ord efter gældende regler skattemæssigt blive anset for at have foretaget de underliggende investeringer direkte og skal derfor lave en særskilt opgørelse af afkastet for hvert enkelt aktiv, det har investeret i gennem private equity fonden. Herudover skal en forskydning i ejerandelen i private equity fonden efter gældende regler behandles som et delsalg eller et delkøb af de underliggende aktiver. Et fald i ejerandelen indebærer således, at en forholdsmæssig andel af de underliggende investeringer skal anses for afstået, og at der skal foretages en beregning af de skattemæssige konsekvenser heraf.

Disse opgørelsesprincipper udgør ifølge pensionsbranchen en barriere for investeringer i unoterede aktier. Det er i skattemæssig henseende administrativt svært for pensionsinstitutterne at håndtere investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, ligesom det ofte ikke er muligt at få de oplysninger, der gør investorerne i stand til at opgøre afkastet af hvert enkelt aktiv, som den skattetransparente juridiske person besidder.

Private equity fonde er typisk indrettet på, at investorerne beskattes efter lagerprincippet og dermed på basis af investeringernes samlede værdiændringer. Der er dermed ikke tilstrækkelige oplysninger i rapporteringsmaterialet til, at pensionsinstituttet kan dokumentere opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskat, herunder udfylde ToldSkats blanketter.

Pensionsinstituttet kan i nogle tilfælde stille krav om, at rapporteringen fra private equity fonden er så fyldestgørende, at de gældende opgørelsesprincipper kan opfyldes. Det er især tilfældet, hvis pensionsinstituttet er med i opstartsfasen af et investeringsprojekt. Herudover kan investeringens størrelse være afgørende for pensionsinstituttets indflydelse på fondens rapporteringsstandard, ligesom investors indflydelse kan være afhængig af, hvor eftertragtet fonden er. Hvis pensionsinstituttet derimod først senere kommer ind i projektet, eller hvis fonden er meget eftertragtet, vil det typisk ikke være muligt at få indflydelse på rapporteringsstandarden, og danske pensionsinstitutter kan derfor være afskåret fra at investere i venturekapital gennem private equity fonde.

For at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper udgør for investeringer i unoterede aktier, foreslås der indsat en ny § 12 a i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås i § 12 a, stk. 1, at pensionsinstitutter ved investeringer i andele i skattetransparente juridiske personer som f.eks. kommanditselskaber, får mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering, som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra kommanditselskabet plus gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet opgjort efter lagerprincippet i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt korrigeret efter stk. 3 og 4.

Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at pensionsinstituttet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den juridiske person på den måde, som dette er defineret i § 5 i lov om finansiel virksomhed. Hvis eksempelvis pensionsinstituttet anvender nettoopgørelsesprincippet på dets investering i et kommanditselskab og på noget tidspunkt i indkomståret besidder flertallet af stemmerettighederne i den juridiske person, kan nettoopgørelsesprincippet således ikke anvendes for dette indkomstår, ligesom pensionsinstituttet vil være afskåret fra at anvende nettoopgørelsesprincippet på denne investering i resten af investeringens levetid, jf. stk. 5. Tilsvarende vil pensionsinstituttet typisk ikke kunne anvende nettoopgørelsesprincippet, hvis det er komplementar, fordi det i så fald normalt vil have bestemmende indflydelse.

Koncernbetingelsen har til formål at sikre, at de almindelige opgørelsesprincipper i pensionsafkastbeskatningsloven ikke generelt fravælges ved blot at indskyde en skattetransparent juridisk person.

Betingelsen om, at pensionsinstituttet ikke må være koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person har også til hensigt at forhindre, at den juridiske person f.eks. nedbringer nettoresultatet med betaling af ikke-erhvervsmæssige udgifter. Imellem uafhængige parter er der en almindelig interessemodsætning, som sikrer, at der kun afholdes erhvervsmæssige udgifter. Handelsværdien af pensionsinstitutternes andel i den skattetransparente juridiske person samt eventuelle udlodninger fra den skattetransparente juridiske person vil således afhænge af nettoresultatets størrelse, og pensionsinstituttet har derfor lige så stor interesse i, at den juridiske person har opgjort nettoresultatet korrekt, som skattemyndighederne. Hvis pensionsinstituttet er koncernforbundet med den juridiske person, findes der ikke en sådan interessemodsætning.

Hvis betingelserne i den foreslåede § 12 a er opfyldt, kan pensionsinstituttet opgøre afkastet af en investering i en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet, selvom investeringen ikke foretages direkte, men i stedet foretages gennem en anden skattetransparent juridisk person, hvor pensionsinstituttet ikke anvender nettoopgørelse.

I § 12 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås det herudover, at pensionsinstituttet også kan vælge nettoopgørelse, hvis pensionsinstituttet, i stedet for at foretage investeringen direkte, foretager investeringen via en kontoførende investeringsforening, og de øvrige betingelser i § 12 a er opfyldt.

Det er således eksempelvis muligt for et pensionsinstitut, der ejer en kontoførende investeringsforening 100 pct., at anvende nettoopgørelsesprincippet for en investering i en skattetransparent juridisk person, der foretages gennem den kontoførende investeringsforening, hvis den skattepligtige direkte eller indirekte, herunder via den kontoførende investeringsforening, ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person. Koncernbetingelsen i 2. pkt. kan således ikke omgås ved at indskyde en kontoførende investeringsforening.

Det skal understreges, at den skattetransparente juridiske person, bortset fra opgørelsesmetoden for beskatningsgrundlaget, fortsat vil blive anset for at være skattemæssig transparent. Dette medfører bl.a., at eventuelle lån mellem den transparente juridiske person og pensionsinstituttet ikke vil medføre rentefradrag eller beskatning af renteindtægt, for den del af fradraget eller indtægten, der svarer til den skattepligtiges ejerandel af den juridiske person.

Ifølge stk. 2 skal det skattepligtige afkast af andelen af den skattetransparente juridiske person i form af værdistigninger på andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved indkomstårets begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af indkomståret af en andel i den transparente juridiske person indgår henholdsvis anskaffelsessum og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.

Pensionsinstituttets andel af den juridiske person beregnes på baggrund af den juridiske persons samlede kapital, dvs. inklusiv den kapital, komplementaren eventuelt har indskudt i den juridiske person.

Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne, skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der følger af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret for eventuelle særlige forhold vedrørende den juridiske person.

Den foreslåede § 12 a fraviger de almindelige opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske personer.

Som en konsekvens af nettoopgørelsesprincippet, der medfører en mere enkel opgørelse af det skattepligtige afkast, skal en forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et delsalg eller delkøb af de underliggende investeringer, men vil blive anset for et delsalg eller delkøb af andelen i kommanditselskabet.

Princippet kan illustreres med et pensionsinstitut, der har kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en andel på 10 pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber pensionsinstituttet yderligere 5 pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6 måneder. Den del af årets værdiændring af andelen, som pensionsinstituttet skal medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct. af værdiændringen af den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5 pct. af værdien ved årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for de 5 pct.

Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1. juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person er 130, så udregnes gevinst eller tab på pensionsinstituttets andel af den juridiske person som: 10 pct. af (130 €"100) = 3 lagt sammen med ((5 pct. af 130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige afkast af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige forhold vedrørende den juridiske person.

En anden konsekvens af, at investeringen i den skattetransparente juridiske person opgøres efter nettoopgørelsesprincippet, er, at pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 4, om skattefri udbytter og avancer fra datterselskaber ikke finder anvendelse. En effektiv beskatning forudsætter således, at der ikke kan modtages skattefri udbytter og aktieavancer. Hvis den juridiske person har investeret i et selskab, der selv er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, og som pensionsinstituttet ejer mindst 25 pct. af, nedsættes det skattepligtige afkast efter stk. 1 derfor ikke med udbytter og aktieavancer fra disse datterselskaber.

Nettoopgørelsesprincippet medfører, at pensionsinstituttet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske person har afholdt. Pensionsinstituttet får således på grund af nettoopgørelsesprincippet et forholdsmæssigt fradrag for afholdte formueforvaltningsomkostninger samt for eventuelle renter og betalt udenlandsk skat, og kan derfor ikke samtidig fratrække udgifter og omkostninger i henhold til § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 1.

Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i beskatningsgrundlaget, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, kan i visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for udenlandsk skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler.

Hvis en skattetransparent juridisk person i land A f.eks. investerer i aktier eller obligationer i land B, og ejeren af en ideel andel af den skattetransparente juridiske person er hjemmehørende i Danmark, er det dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og land B, der finder anvendelse. Danmark har indgået flere overenskomster, hvori der er aftalt bopælsbeskatning af renter, det vil sige, hvor det er aftalt, at det udelukkende er rentemodtagerens bopælsland, der kan beskatte renterne. I de tilfælde, hvor der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er aftalt bopælslandsbeskatning af renter, vil den danske rentemodtager ikke kunne få lempelse for en eventuel uretmæssig indeholdt kildeskat i kildestaten - lempelsen for betalt udenlandsk skat vil med andre ord være 0.

Praksis i forbindelse med undgåelse af dobbeltbeskatning vil ofte være, at kildelandet i overensstemmelse med intern lovgivning indeholder fuld kildeskat. Det vil herefter være op til den danske rentemodtager at tilbagesøge for meget betalt kildeskat i forhold til de satser, der eventuelt måtte gælde efter kildelandets dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Tilbagesøgningen sker hos kildelandet mod forevisning af dokumentation for, at modtageren er hjemmehørende i Danmark.

Hvis pensionsinstituttet ikke har tilstrækkelige oplysninger om den betalte udenlandske skat til at kunne foretage lempelse på normal måde, vil det som oftest heller ikke have tilstrækkelige oplysninger til at foretage tilbagesøgning af den for meget indeholdte rentekildeskat, hvilket medfører, at udlandet i realiteten opkræver kildeskatter, selvom der efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er aftalt bopælslandsbeskatning. Det samme vil i princippet være tilfældet, hvis der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er aftalt bopælslandsbeskatning af udbytter og royalties. Det vil derfor i disse situationer være en fordel for pensionsinstitutterne at få et indirekte fradrag via nettoopgørelsesprincippet i beskatningsgrundlaget for den udenlandske skat frem for lempelse.

Ifølge pensionsbranchen udgør den løbende indkomst i form af renter og udbytter oftest kun en mindre del af afkastet af investeringer i transparente juridiske personer. Afkastet består som regel hovedsageligt af kapitalgevinster. Den fordel, som pensionsinstitutterne i visse tilfælde kan opnå ved at få det indirekte fradrag for udenlandske kildeskatter af udbytter og renter, i stedet for at få lempelse, vil derfor normalt være af underordnet omfang.

Da nettoopgørelsesprincippet som nævnt medfører, at pensionsinstituttet får et indirekte fradrag for den udenlandske skat, kan pensionsinstituttet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat efter § 19 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 3 giver mulighed for, at pensionsinstituttet kan få lempelse, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i beskatningsgrundlaget, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet. Det er en betingelse, at pensionsinstituttet kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor pensionsinstituttet vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal pensionsinstituttet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Pensionsinstituttet kan dog kun vælge at få lempelse for udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter § 19 og ligningslovens § 33 F, for alle indkomster fra samme land.

Opfylder pensionsinstituttet betingelserne for at vælge lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der foretages lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.

Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget frem for lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i pensionsafkastskatten, vurderes pensionsinstitutterne derfor så vidt muligt at vælge at få lempelse.

Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres med et pensionsinstitut, der ejer 10 pct. af en skattetransparent juridisk person. Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i indkomståret. Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den juridiske persons værdi er i indkomståret steget med 100 og den skattepligtiges gevinst på andelen i den juridiske person er derfor 10.

Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 opgøres som udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige ønsker lempelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19, følger det af stk. 3, at en forholdsmæssig del af den betalte udenlandske skat skal tillægges beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del af den udenlandske skat er 10 pct. af 10, dvs. 1, er det korrigerede beskatningsgrundlag derfor lig med 61. Den skattepligtige kan herefter beregne lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens § 33 F.

Efter stk. 4, 1. og 2. pkt., skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget efter stk. 1, med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person.

1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt transparent, bortset fra ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1.

Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til pensionsinstituttet, får pensionsinstituttet ikke fradrag for en forholdsmæssig del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er skattetransparent og den skattepligtige ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til »sig selv«. For at sikre at pensionsinstituttet ikke indirekte bliver beskattet af renteindtægterne i den juridiske person som følge af nettoopgørelsesprincippet, følger det af stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske persons renteindtægter skal fratrækkes beskatningsgrundlaget.

Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at pensionsinstituttet ved at yde et lån til den skattetransparente juridiske person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler til pensionsinstituttet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb. Renteindtægten er skattefri for pensionsinstituttet, fordi den juridiske person anses for at være skattemæssigt transparent. Hvis pensionsinstituttet har ydet et lån til den skattetransparente juridiske person, er pensionsinstituttet derfor forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til beskatningsgrundlaget efter stk.1.

Efter stk. 4, 3. pkt., skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at pensionsinstituttet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at pensionsinstituttet i sådanne tilfælde er forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne tab til beskatningsgrundlaget efter stk. 1.

Stk. 5 medfører, at når pensionsinstituttet har valgt at opgøre det skattepligtige afkast af en investering som et nettobeløb efter stk. 1, er valget bindende for pensionsinstituttet, så længe opsparingen er anbragt i den skattetransparente juridiske person, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Det vil også sige, at hvis stemmerettighederne i den juridiske person mindskes eller øges uden, at pensionsinstituttet er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, er pensionsinstituttet fortsat bundet af sit valg af nettoopgørelsesmetoden. Det forhindres herved, at pensionsinstituttet kan skifte mellem de to opgørelsesmetoder, alt efter hvilken metode, der det pågældende år er mest fordelagtig.

Er koncernbetingelsen i stk. 1, 2. pkt., på noget tidspunkt ikke længere opfyldt, kan beskatning efter stk. 1 ikke længere anvendes, jf. stk. 1, 2. pkt. Dette gælder for resten af investeringens levetid, uanset om pensionsinstituttet eventuelt på et senere tidspunkt ikke længere er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person.

Det er derimod uden betydning, om den skattepligtige eventuelt har været koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person før det indkomstår, hvor der vælges nettoopgørelse efter stk. 1.

Den opgørelsesmetode, der egner sig bedst til én investering, er ikke nødvendigvis anvendelig ved en anden investering. De tilgængelige oplysninger afhænger således af forhold, der bl.a. knytter sig til den enkelte skattetransparente juridiske person, f.eks. hvor eftertragtet den juridiske person er, og den juridiske persons opgørelsespraksis, ligesom investeringens størrelse og investeringstidspunktet også kan være afgørende. Valget af opgørelsesmetode for den enkelte investering i en skattetransparent juridisk person er derfor uafhængig af de valg, der er foretaget for investeringer i andre skattetransparente juridiske personer.

Valget af opgørelsesmetoden efter stk. 1, der som nævnt er bindende i resten af investeringens levetid, skal foretages senest ved indlevering af den endelige opgørelse over beskatningsgrundlag m.v. den 15. juli i året efter indkomståret, jf. § 22, stk. 1. Det skal bemærkes, at livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre afkastet af en investering i en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet i stk. 1, også skal opgøre afkastet af andelen efter nettoopgørelsesprincippet i den i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede § 13 F, stk. 1 i selskabsskatteloven, jf. bemærkningerne hertil. Livsforsikringsselskaber, der både er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven, skal således som hovedregel allerede træffe valget senest ved indgivelse af selvangivelse.

Til nr. 2

Der er tale om en ændret affattelse af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, 1. pkt. I den nuværende affattelse af bestemmelsen er det aktier eller anparter, som en skattepligtig anbringer i en pensionsordning. Det foreslås at ændre affattelsen af bestemmelsen til, at det er opsparingen på en pensionsordning, der anbringes i aktier eller anparter. Dette er i bedre overensstemmelse med den sædvanlige sprogbrug og svarer i øvrigt til de formuleringer, der anvendes i pensionsafkastbeskatningsloven og i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Den ændrede affattelse af bestemmelsen har ingen materielle konsekvenser.

Til nr. 3 og 6

Der er alene tale om sproglige ændringer af visse udtryk uden indholdsmæssig betydning.

I pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, og § 29 A anvendes dels udtrykket »den skattepligtige«, dels »kontohaveren«. De to udtryk dækker imidlertid den samme person.

Det foreslås at harmonisere udtrykkene i de to bestemmelser ved at anvende udtrykket »den skattepligtige«, der er det udtryk, der generelt anvendes i pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 4

Det foreslås, at de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, der er gennemført ved lov nr. 423 af 6. juni 2005, om opgørelse af gevinst og tab og om den skattepligtiges pligt til at indsende oplysninger om værdierne skal finde tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig har anbragt en rateopsparing eller en opsparing i pensionsøjemed.

Efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab for unoterede aktier og anparter, skal der til brug for lagerbeskatningen ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab. Kommanditaktieselskaber skal ligesom unoterede aktie- og anpartsselskaber aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. De regler, der gælder for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier og anparter og for den skattepligtiges pligt til at give pengeinstituttet oplysninger til brug for beskatningen, kan dermed i deres helhed finde anvendelse for andele i kommanditaktieselskaber.

Aktiver, som et kommanditaktieselskab omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, erhverver fra pensionsopspareren, skal pensionsopspareren anses for at have afstået med de eventuelle skattemæssige konsekvenser, der følger heraf. Afståelsessummen er værdien på det tidspunkt, hvor aktivet indskydes på pensionsordningen.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3, sidestilles indskud af aktier og tegningsret til aktier på en pensionsordning i et pengeinstitut med afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. I kursgevinstlovens § 35 findes en tilsvarende regel vedrørende fordringer og kontrakter, der skydes ind på en pensionsordning. Indskuddet sidestilles med afståelse af fordringen eller kontrakten. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet.

Overførsel af en andel af et kommanditaktieselskab omfattet af § 13, stk. 7, til den skattepligtige sidestilles med anskaffelse af aktiver i kommanditaktieselskabet. Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en pensionsordning i et pengeinstitut sidestilles efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, med en anskaffelse efter aktieavancebeskatningsloven. Som anskaffelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor andelen overføres. Kursgevinstlovens § 35 indeholder en tilsvarende regel vedrørende fordringer og kontrakter, der udloddes fra en pensionsordning. Udlodningen af fordringen eller kontrakten sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

Når en del af et kommanditaktieselskab erhvervet for frie midler lægges ind på et pensionsdepot, indgår andelen således til handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditaktieselskabet. Tilsvarende gælder, at når andelen tages ud af pensionsdepotet og erhverves for frie midler, sker dette til handelsværdien.

Til nr. 5

Der foreslås en ny § 13 a i pensionsafkastbeskatningsloven.

Det foreslås i stk. 1, at pensionsopsparere omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, skal opgøre det skattepligtige afkast af en andel af et kommanditselskab, som en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-2, er anbragt i, som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, eventuelt korrigeret efter stk. 4 og 5.

Det foreslåede stk. 2 vedrører opgørelse af gevinst og tab på en andel af et kommanditselskab. Til brug for lagerbeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, skal der ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i indkomståret. Grunden til, at gevinst og tab ikke baseres på en primo- og ultimoopgørelse for indkomståret for pensionsordningen (1. december €" 30. november) er, at der ikke sker en løbende ansættelse af værdien af et kommanditselskab.

Det foreslås, at værdien af andelen kan fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet. Kommanditselskaber skal ganske vist ikke udarbejde et årsregnskab efter årsregnskabslovens regler, men der vil normalt foreligge et regnskab til brug for kommanditisterne selv. Der vil kunne tages udgangspunkt i dette regnskab, idet der skal ske korrektioner som nævnt nedenfor.

Selvom opgørelsen af værdien af andelen sker på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet, er det et krav, at værdien svarer til den samlede værdi af de aktiver (aktier, obligationer, kontanter m.m.), som kommanditselskabet ejer, opgjort efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver ved opgørelsen af pensionsafkastskat. Dog skal unoterede aktier og anparter, som kommanditselskabet har investeret i, opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Det vil sige samme metode, som anvendes for pensionsopsparing, der er placeret direkte i unoterede aktier m.v.

Det kan forekomme, at kommanditselskabet ikke udarbejder et regnskab, der kan anvendes ved ansættelsen af værdien af andelen. Der er efter forslaget derfor mulighed for, at værdien af andelen opgøres som summen af værdierne af aktiverne, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog også i denne situation skal opgøres til selskabets indre værdi.

Har selskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. oktober €" 30. september, skal det senest foreliggende regnskab anvendes. Har kommanditselskabet eksempelvis kalenderårsregnskab vil det være primo- henholdsvis ultimoværdien ifølge regnskabet for 2006, der er beskatningsgrundlaget for indkomståret 2007. Indkomståret 2007 i pensionsafkastbeskatningsloven omfatter perioden 1. december 2006 €" 30. november 2007.

Ved køb af andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af indkomståret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

Opgørelsesprincippet indebærer, at en forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke skal opgøres som et delsalg eller delkøb af de underliggende aktiver, men i stedet skal anses for delsalg henholdsvis delkøb af andelen af kommanditselskabet.

Det foreslås i stk. 3, at den skattepligtige årligt og senest den 1. november skal give pengeinstituttet oplysninger om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Hvis kommanditselskabet erhverver aktiver fra pensionsopspareren selv, skal disse anses for afstået med de skattemæssige konsekvenser, der følger heraf. Afståelsen skal anses for at være sket til den faktiske værdi. Det følger af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3, henholdsvis kursgevinstlovens § 35. Hvis kommanditselskabet overfører aktiver til pensionsopspareren, skal disse anses for at være erhvervet af pensionsopspareren med de skattemæsige konsekvenser, der følger heraf, jf. reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, henholdsvis kursgevinstlovens § 35.

Når en del af et kommanditselskab erhvervet for frie midler lægges ind på et pensionsdepot, indebærer dette således, at andelen indgår til handelsværdien, dvs. handelsværdien af aktiverne i kommanditselskabet. Når en andel af et kommanditselskab tages ud af pensionsdepotet og erhverves for frie midler, gælder tilsvarende, at dette sker til den faktiske værdi.

Den foreslåede regel i stk. 4 giver mulighed for, at den skattepligtige kan få lempelse for udenlandsk skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens § 33 F, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i beskatningsgrundlaget. Det er en betingelse, at den skattepligtige kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F, fordi den skattepligtige har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal den skattepligtige ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Den skattepligtige kan dog kun vælge at få lempelse for udenlandsk skat, hvis den skattepligtige opgør den skat, der skal lempes for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter § 19 og ligningslovens § 33 F, for alle indkomster fra samme land.

Opfylder den skattepligtige betingelserne for at vælge lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, der knytter sig til placeringen af pensionsopsparingen i kommanditselskabet m.v., kan der foretages lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 og ligningslovens § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.

I betragtning af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget frem for lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F direkte i pensionsafkastskatten, er det vurderingen, at de skattepligtige så vidt muligt vil vælge lempelse efter § 19 og ligningslovens § 33 F.

Efter stk. 5 skal beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Tilsvarende forhøjes beskatningsgrundlaget efter stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Bestemmelsen forhindrer bl.a., at den skattepligtige ved at yde et lån til kommanditselskabet får indirekte fradrag for de renteudgifter, som kommanditselskabet betaler til pensionsinstituttet, fordi de renteudgifter, som kommanditselskabet har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb.

Bestemmelsen forhindrer, at der opstår en asymmetri i behandlingen af renteudgifter og renteindtægter, idet renteindtægten er skattefri for den skattepligtige, fordi kommanditselskabet, bortset fra opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter stk. 1, anses for at være skattemæssigt transparent. Hvis den skattepligtige har ydet et lån til kommanditselskabet, er den skattepligtige derfor forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til beskatningsgrundlaget efter stk. 1.

I stk. 6 fastsættes det, at reglerne i stk. 4 og 5 skal finde tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing, der er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, der i dag kun gælder for pensionsopsparing, der er anbragt i aktier eller anparter, også skal finde anvendelse for pensionsopsparing, der anbringes i kommanditaktieselskaber.

Til nr. 7

Pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A regulerer de tilfælde, hvor den skattepligtige ikke giver oplysninger om værdierne til pengeinstituttet til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der er i bestemmelsen henvist til pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, der vedrører pengeinstitutordninger, der er placeret i unoterede aktier og anparter.

Det foreslås, at der skal gælde samme regler i de tilfælde, hvor den skattepligtige ikke giver oplysning om værdierne vedrørende pensionsopsparing i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, som i dag gælder for unoterede aktier og anparter. Det foreslås derfor i § 29 A at henvise til pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, der bl.a. pålægger den skattepligtige at give oplysninger om værdien af andelen af et kommanditselskab og kommanditaktieselskab til pengeinstituttet.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, som følge af den foreslåede § 13 F i lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter livsforsikringsselskaber får mulighed for at vælge at opgøre skattepligtigt afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person som summen af udlodninger fra andelen og værdistigninger på andelen efter et lagerprincip.

Bestemmelsen præciserer, at livsforsikringsselskaber, der vælger at anvende reglerne i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 F, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som hidtil kan fradrage beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede.

Til nr. 2

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev reglerne om sambeskatning af selskaber ændret væsentligt. I forbindelse med Folketingets behandling af reglerne blev det anført, at reglerne medførte en utilsigtet skærpelse af beskatningen af forsikringsselskaber €" bl.a. i de tilfælde, hvor der i en forsikringskoncern er både skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber. Skatteministeren gav på den baggrund tilsagn om at undersøge behovet og mulighederne for at afbøde særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning forforsikringskoncerner, der både driver skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikringsvirksomhed.

Forsikringsselskaber kan fratrække udbetalinger og hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Forsikringsselskaberne er som udgangspunkt omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, når selskaberne sælger aktier eller ejendomme. Det indebærer, at selskaberne opgør skattemæssig fortjeneste eller tab på det tidspunkt, hvor aktien eller ejendommen sælges (realisationsprincippet). Det betyder endvidere, at den indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser, kun beskattes delvist.

For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, begrænses forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser mv. efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Fradragsbegrænsningsreglerne skal sikre, at alt afkast af aktier og ejendomme, som hensættes med fradragsret til de forsikrede, bliver beskattet, og at beskatningen sker på det tidspunkt, hvor afkastet opstår og €" potentielt €" kan hensættes til de forsikrede.

For livsforsikringsselskaber udgør fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af selskabets og eventuelle datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Beregningen af ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter lagerprincippet på grundlag af de regnskabsmæssigt bogførte værdier. De skattefri udbytter og avancer, som begrænser fradraget for hensættelser mv., føres på en finanskonto.

For skadeforsikringsselskaber gælder mere lempelige fradragsbegrænsningsregler end for livsforsikringsselskaber, da der ikke €" som for et livsforsikringsselskab €" er sammenhæng mellem størrelsen af det skattefrie afkast og størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser mv. for et skadesforsikringsselskab.

I skadesforsikringsselskaber er udbetalingerne afhængige af de skader, der sker eller forventes at ske hos de forsikrede. Hvor opsparing i livsforsikringsselskaber altid er en del af livsforsikringsvirksomheden, kan der være tale om, at skadesforsikringsselskaber ejer finansielle aktiver, der ikke er et led i selve forsikringsvirksomheden.

Skadesforsikringsselskaber fører en finanskonto på samme måde som livsforsikringsselskaber. Skadesforsikringsselskaber rammes imidlertid kun af fradragsbegrænsningen, hvis selve skadesforsikringsvirksomheden giver underskud. Det afgøres af den såkaldte driftskonto, som udtrykker forskellen mellem udgifter (udbetalinger og hensættelser m.v.) og indtægter (præmieindtægter m.v.). Saldoen på kontoen ved årets udløb overføres til næste år. Så længe de akkumulerede indtægter overstiger de akkumulerede udgifter ved forsikringsvirksomheden, vil skadesforsikringsselskabet kunne have skattefri udbytter og ejendoms- og aktieavancer.

Når der er flere forsikringsselskaber i samme koncern, og selskaberne er sambeskattede, foretages en samlet opgørelse af forsikringsselskabernes skattefri udbytter og avancer. Opgørelsen foretages på samme måde, som hvis der var tale om et selskab. Hvis et selskab ved opgørelsen udnytter et andet selskabs tab, skal det betale skatteværdien heraf til det tabsgivende selskab. Opgørelsen foretages samlet for alle forsikringsselskaber. Det gælder også i de tilfælde, hvor et skadesforsikringsselskab ejer et livsforsikringsselskab.

Eksempel

Skadesforsikringsselskabet har skattefri indtægter på 200, mens livsforsikringsselskabet har tab på 200. Det vil sige, at den samlede opgørelse udviser 0. Ved opgørelsen mister livsforsikringsselskabet sit fradrag på 200, men modtager til gengæld skatteværdien af tabet (28 pct. af 200 = 56) fra skadesforsikringsselskabet. Det gælder, uanset de skattefri udbytter og avancer i skadesforsikringsselskabet ikke ville have ført til fradragsbegrænsning, fordi skadesforsikringsvirksomheden gav overskud.

Hvis ikke de to forsikringsselskaber havde været sambeskattet, ville livsforsikringsselskabet have mulighed for at udnytte tabet i egen indkomst. Skadeforsikringsselskabet ville samtidig undgå at skulle betale for at udnytte et tab, som i mange tilfælde ikke ville påvirke skadesforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Med indførelsen af obligatorisk national sambeskatning vil koncerner med både danske skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber ikke kunne fravælge sambeskatning og dermed den samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Dermed kan et skadesforsikringsselskab efter de nye sambeskatningsregler ikke længere undgå at betale godtgørelse for et tab, som det reelt ikke har brug for. Et skadeforsikringsselskab, der er moderselskab i en koncern, der også driver livsforsikringsvirksomhed, stilles på denne måde ugunstigt i forhold til andre skadeforsikringsselskaber.

Det har ikke været hensigten med de ændrede sambeskatningsregler. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så fradragsbegrænsningen i skadesforsikringsselskaber som udgangspunkt bliver uafhængig af, om der er livsforsikringsselskaber i samme koncern. Det sker ved at adskille livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber ved den samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Efter forslaget foretages herefter en samlet opgørelse for sambeskattede skadesforsikringsselskaber, hvorefter det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem skadesforsikringsselskaberne. Tilsvarende foretages en samlet opgørelse og efterfølgende fordeling for sambeskattede livsforsikringsselskaber.

Til nr. 3

Indførelsen af et territorialprincip ved beskatningen af selskaber indebærer, at indkomst fra fast driftssted (filial) og fast ejendom i udlandet som udgangspunkt kun beskattes i Danmark, hvis den pågældende koncern har valgt international sambeskatning. Hvis det er tilfældet, fungerer fradragsbegrænsningsreglerne på samme måde, som før indførelsen af territorialprincippet.

Hvis der er tale om udenlandske filialer og fast ejendom tilhørende et dansk forsikringsselskab, som ikke er omfattet af reglerne om international sambeskatning, behandles indkomst og skattefri udbytter og avancer i filialer og vedrørende fast ejendom i udlandet på samme måde, som hvis indkomsten eller avancen opstår i et udenlandsk ikke-sambeskattet datterselskab.

Det indebærer eksempelvis, at et dansk forsikringsselskab, der ejer fast ejendom i udlandet, som følge af transparensprincippet løbende skal medregne skattefri avancer vedrørende ejendommen ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen. Hvis ejendommen sælges, vil eventuel fortjeneste eller tab ikke blive medregnet ved det danske forsikringsselskabs indkomstopgørelse, når der ikke er valgt international sambeskatning. Hvis der ved salget opstår en skattepligtig fortjeneste eller et fradragsberettiget tab i det land, hvor ejendommen er beliggende, vil dette beløb skulle fratrækkes henholdsvis tillægges de skattefri udbytter og avancer, der begrænser det danske forsikringsselskabs hensættelser m.v. i salgsåret.

Hvis der er tale om et dansk forsikringsselskabs udenlandske forsikringsfilial, vil hensættelser m.v. til forsikrede i filialen ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark. Skattefri udbytter og avancer, der er medgået til udbetalinger og hensættelser m.v. til de forsikrede i filialen, skal tilsvarende ikke begrænse fradraget for hensættelser m.v. i den danske del af forsikringsselskabet.

Det fremgår direkte af selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 4. pkt., for så vidt angår datterselskaber, der er forsikringsselskaber. Der er for så vidt angår begrænsning af moderselskabets fradrag ikke forskel på, om datterselskabet er beliggende i Danmark eller udlandet, når de hensættelser eller udbetalinger, som det udenlandske datterselskab foretager, svarer til de hensættelser og udbetalinger, der er fradragsberettigede for danske selskaber.

Med forslaget præciseres, at de samme regler gælder for (moder)selskabets udenlandske forsikringsfilial.

Til nr. 4

Til § 13 F

Som det er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1, foreslås det at fjerne den barriere, som de danske opgørelsesprincipper udgør for pensionsinstitutters investeringer i unoterede aktier. Efter lovforslagets § 1, nr. 1, får pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering, som et nettobeløb, når de investerer i andele af skattetransparente juridiske personer som f.eks. kommanditselskaber.

Livsforsikringsselskaber er skattepligtige af afkastet af deres investeringer efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven. For at det samme afkast ikke beskattes to gange, er der i henholdsvis pensionsafkastbeskatningslovens § 14 og selskabsskattelovens § 13, stk. 2, indført regler, der skal forhindre dette. Sigtet med reglerne er, at afkastet, der tilfalder de forsikrede, skal beskattes med 15 pct. pensionsafkastskat, mens det afkast, der tilfalder livsforsikringsselskabet, beskattes med 28 pct. selskabsskat.

De eventuelle vanskeligheder, der kan være forbundet med at opgøre afkastet af investeringer i en andel i en skattetransparent juridisk person i overensstemmelse med pensionsafkastbeskatningsloven, på grund af utilstrækkelige oplysninger i rapporteringsmaterialet fra den juridiske person, gør sig tilsvarende gældende i forhold til de almindelige regler for livsforsikringsselskaber.

I stk. 1 foreslås det derfor, at livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person efter nettoopgørelsesprincippet i den foreslåede § 12 a i pensionsafkastbeskatningsloven, også skal anvende nettoopgørelsesprincippet ved opgørelsen af det selskabsskattepligtige afkast af andelen. Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for nettoopgørelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, stk. 1, opfylder livsforsikringsselskabet også betingelserne for nettoopgørelse efter denne bestemmelse. Bestemmelsen sikrer sammenhængen i opgørelsesprincipperne for livsforsikringsselskaber i pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Livsforsikringsselskaber får således mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af hver investering i en skattetransparent juridisk person som et nettobeløb, dvs. som summen af udlodningerne fra kommanditselskabet plus gevinst eller tab på andelen af kommanditselskabet opgjort efter lagerprincippet i stk. 2 (nettoopgørelsesprincippet), eventuelt korrigeret efter stk. 3 og 4. Hvis livsforsikringsselskabet vælger at opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast efter nettoopgørelsesprincippet skal livsforsikringsselskabet også opgøre den selskabsskattepligtige indkomst efter nettoopgørelsesprincippet. Dette gælder også, hvis livsforsikringsselskabet i stedet for at investere direkte i den skattetransparente juridiske person, investerer i den skattetransparente juridiske person gennem en anden skattetransparent juridisk person, hvor livsforsikringsselskabet ikke anvender nettoopgørelse. Tilsvarende gælder, hvis livsforsikringsselskabet investerer i en skattetransparent juridisk person via en kontoførende investeringsforening.

Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at livsforsikringsselskabet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person, jf. den foreslåede § 12 a, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven, der henviser til § 5 i lov om finansiel virksomhed. For den nærmere begrundelse henvises til bemærkningerne til stk. 1 i lovforslagets § 1, nr. 1.

Det skal understreges, at den skattetransparente juridiske person, bortset fra opgørelsesmetoden for den skattepligtige indkomst, fortsat vil blive anset for at være skattemæssig transparent. Dette medfører bl.a., at eventuelle lån mellem den skattetransparente juridiske person og investoren ikke vil medføre rentefradrag eller beskatning af renteindtægt, for den del af fradraget eller indtægten, der svarer til den skattepligtiges ejerandel af den juridiske person. Hertil kommer, at udlodningen fra den skattetransparente juridiske person til livsforsikringsselskabet beskattes fuldt ud efter stk. 1, hvilket eksempelvis medfører, at udlodningen ikke omfattes af de lempelige beskatningsregler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller § 13, stk. 3.

Livsforsikringsselskaber er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivets (90/435/EØF) bestemmelser om skattefrihed for et selskabs modtagelse af udbytte fra et datterselskab og for et selskabs udlodning af udbytte til et koncernforbundet selskab. Ved anvendelse af den foreslåede § 13 F sker beskatningen af udbytter efter nettoopgørelsesprincippet uden hensyn til udbyttets oprindelse. Moder-/datterselskabsdirektivet anses ikke at være til hinder herfor, da livsforsikringsselskabets eventuelle anvendelse af den foreslåede § 13 F er et alternativ til beskatning efter de almindelige regler og beror på et valg, der foretages af det enkelte livsforsikringsselskab.

Bestemmelsen omhandler kun livsforsikringsselskabers investeringer i skattetransparente juridiske personer. Livsforsikringsselskaber er underlagt offentligt tilsyn og deres virksomhed er nøje reguleret. De må således ikke drive almindelig erhvervsvirksomhed, men må som udgangspunkt kun drive pensionsvirksomhed samt foretage investeringer i typisk aktier, realkreditobligationer og fast ejendom. Livsforsikringsselskaber er herudover underlagt en regulering, der skal sikre, at det enkelte selskab drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis.

Ifølge stk. 2 skal det skattepligtige afkast af andelen af den skattetransparente juridiske person i form af værdistigninger på andelen opgøres efter lagerprincippet, dvs. som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstårets udløb (ultimo) og værdien ved indkomstårets begyndelse (primo). Ved køb og/eller salg i løbet af indkomståret af en andel i den skattetransparente juridiske person indgår henholdsvis anskaffelsessum og/eller afståelsessum ved opgørelsen af det skattepligtige afkast.

Værdien af den skattetransparente juridiske person opgøres på samme måde som en unoteret aktie, dvs. til handelsværdien. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke på primo og ultimo tidspunkterne, skal vurderingen foretages efter de principper for værdiansættelse, der følger af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 14. december 2004 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, korrigeret for eventuelle særlige forhold vedrørende den juridiske person.

Den foreslåede § 13 F fraviger de almindelige opgørelsesprincipper for investeringer gennem skattetransparente juridiske personer.

En konsekvens af, at investeringen i den juridiske person opgøres på samme måde som en investering i en unoteret aktie er, at livsforsikringsselskabet bl.a. ikke kan afskrive på ejendomme, som det investerer i gennem den skattetransparente juridiske person. Hvis livsforsikringsselskabet i stedet for at eje en andel i en skattetransparent juridisk person havde ejet en andel i et selskab ville det samme gælde. Livsforsikringsselskabet ville som hovedregel således ikke kunne afskrive på selskabets investeringer i fast ejendom.

En anden konsekvens af nettoopgørelsesprincippet er, at en forskydning i ejerandelen i kommanditselskabet ikke længere opgøres som et delsalg eller delkøb af de underliggende investeringer , men vil blive anset for et delsalg eller delkøb af andelen i kommanditselskabet.

Princippet kan illustreres med et livsforsikringsselskab, der har kalenderåret som indkomstår, og som i begyndelsen af året ejer en andel på 10 pct. i kommanditselskabet. Midt i året køber livsforsikringsselskabet yderligere 5 pct., så den samlede andel kommer op på 15 pct. i de sidste 6 måneder. Den del af årets værdiændring af andelen, som livsforsikringsselskabet skal medregne som investeringens skattepligtige afkast, beregnes som 10 pct. af værdiændringen af den juridiske person i 12 måneder plus forskellen mellem 5 pct. af værdien ved årets udløb af den juridiske person og anskaffelsessummen for de 5 pct.

Hvis eksempelvis værdien ved årets begyndelse af hele den juridiske person er 100, købsprisen for 5 pct. af den juridiske person den 1. juli i samme år er 6, og værdien ved årets udløb af hele den juridiske person er 130, så udregnes gevinst eller tab på livsforsikringsselskabets andel af den juridiske person som: 10 pct. af (130 €"100) = 3 lagt sammen med ((5 pct. af 130) - 6) = 0,5. Altså en værdiændring på 3,5 i alt. Det skattepligtige afkast af investeringen udgøres herefter af den netop fundne værdiændring af andelen tillagt indkomstårets eventuelle udlodninger, korrigeret for de særlige forhold vedrørende den juridiske person.

Nettoopgørelsesprincippet medfører, at livsforsikringsselskabet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske person har afholdt. Livsforsikringsselskabet får således på grund af nettoopgørelsesprincippet et forholdsmæssigt fradrag for afholdte driftsomkostninger og kan derfor ikke samtidig fratrække driftsomkostningerne direkte.

Den mulighed for indirekte fradrag for udenlandsk skat i den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, kan i visse tilfælde medføre, at der indirekte bliver givet fradrag for udenlandsk skat, der ikke ville være givet lempelse for efter gældende regler, jf. nærmere bemærkningerne til den tilsvarende stk. 2 i lovforslagets § 1, nr. 1.

Da livsforsikringsselskabet får et indirekte fradrag for den udenlandske skat, kan livsforsikringsselskabet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 3 giver mulighed for, at livsforsikringsselskabet kan få lempelse, hvis der korrigeres for det indirekte fradrag i den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet, og hvis livforsikringsselskabet kan dokumentere de betalte udenlandske skatter. I de tilfælde, hvor livsforsikringsselskabet vælger lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter ligningslovens § 33 og § 33 F, fordi det har tilstrækkelige oplysninger hertil, skal livsforsikringsselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1 således tillægge en forholdsmæssig del af den udenlandske skat.

Livsforsikringsselskabet kan dog kun vælge at få lempelse for udenlandsk skat, hvis det opgør den skat, der skal lempes for efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter ligningslovens § 33 og § 33 F, for alle indkomster fra samme land.

Opfylder livsforsikringsselskabet betingelserne for at vælge lempelse for samtlige skatter fra det pågældende land, kan der foretages lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter de almindelige regler i ligningslovens § 33 og § 33 F. Dette indebærer bl.a., at lempelsen gives land for land, og at der ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat ved opgørelsen af den udenlandske indkomst skal fratrækkes de udgifter, der kan henføres til indkomsten, jf. ligningslovens § 33 F.

Pensionsbranchen har oplyst, at de for en del udenlandske skatter vil have tilstrækkelige oplysninger til at få lempelse. I betragtning af, at det normalt vil være ufordelagtigt for den skattepligtige at få fradrag for udenlandske skatter i den skattepligtige indkomst frem for lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller lempelse efter ligningslovens § 33 og § 33 F direkte i selskabsskatten, vurderes livsforsikringsselskaberne derfor så vidt muligt at vælge at få lempelse.

Princippet i stk. 3 kan meget forenklet illustreres med et livsforsikringsselskab, der ejer 10 pct. af en skattetransparent juridisk person. Den juridiske person har betalt 10 i udenlandsk skat i indkomståret. Indkomstårets udlodning til den skattepligtige er 50. Den juridiske persons værdi er i indkomståret steget med 100 og den skattepligtiges gevinst på andelen i den juridiske person er derfor 10.

Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 opgøres som udlodningen på 50 plus gevinsten på 10, dvs. 60. Hvis den skattepligtige ønsker lempelse efter ligningslovens § 33, følger det af stk. 3, at en forholdsmæssig del af den betalte udenlandske skat skal tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Da den forholdsmæssige del af den udenlandske skat er 10 pct. af 10, dvs. 1, er den korrigerede skattepligtige indkomst derfor lig med 61. Den skattepligtige kan herefter beregne lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 F eller efter ligningslovens § 33 og § 33 F.

Efter stk. 4, 1. og 2. pkt., skal den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person. Tilsvarende forhøjes den skattepligtige indkomst efter stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person.

1. og 2. pkt. er indsat for at forhindre en asymmetri i den skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge af, at den juridiske person som nævnt fortsat anses for skattemæssigt transparent, bortset fra ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Hvis den juridiske person f.eks. yder lån til livsforsikringsselskabet, får livsforsikringsselskabet ikke fradrag for en forholdsmæssig del af renteudgifterne på lånet, da den juridiske person er skattetransparent, og den skattepligtige ikke kan få fradrag for renteudgifter betalt på lån til »sig selv«. For at sikre at livsforsikringsselskabet ikke indirekte bliver beskattet af renteindtægterne i den juridiske person som følge af nettoopgørelsesprincippet, følger det af stk. 4, 1. pkt., at en forholdsmæssig del af den juridiske persons renteindtægter skal fratrækkes den skattepligtige indkomst.

Omvendt forhindrer stk. 4, 2. pkt., bl.a., at livsforsikringsselskabet ved at yde et lån til den skattetransparente juridiske person får indirekte fradrag for de renter, som den juridiske person betaler til livsforsikringsselskabet, som følge af nettoopgørelsesprincippet, da de renteudgifter, som den skattetransparente juridiske person har betalt til den skattepligtige, har nedsat værdien af andelen ved indkomstårets udløb. Renteindtægten er skattefri for livsforsikringsselskabet, fordi den juridiske person anses for at være skattemæssigt transparent. Hvis livsforsikringsselskabet har ydet et lån til den skattetransparente juridiske person, er livsforsikringsselskabet derfor forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af den skattefrie renteindtægt til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Efter stk. 4, 3. pkt., skal den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at livsforsikringsselskabet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at livsforsikringsselskabet i sådanne tilfælde er forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne tab til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

I stk. 5 præciseres det, at hvis livsforsikringsselskabet opgør det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder fradragsbegrænsningsreglerne i § 13, stk. 8€"14, ikke anvendelse.

Beskatningen efter stk. 1 medfører, at der sker beskatning af summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen efter principperne i stk. 2. Der skal derfor ikke samtidig ske f.eks. afståelsesbeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Til § 13 G

I henhold til lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgefonde), forhøjes anskaffelsessummen på beviser i udloddende investeringsforeninger med udlodningspligtige beløb, som ikke er udloddet. Reglen findes i en ny affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6. Den gælder bl.a. for alle lagerbeskattede, hvad enten den udloddende investeringsforening er omfattet af rådets direktiv nr. 85/611/EØF (UCITS-direktivet) eller ej. Det tydeliggøres, at denne bestemmelse også gælder livsforsikringsselskaber, der de facto €" igennem fradragsbegrænsningen €" også omfattes af en lagerbeskatning.

Til § 3

Til nr. 1

Professionelle sportsudøvere har siden 2004 kunnet oprette en særlig ratepensionsordning. De samlede indbetalinger på ordningen kan maksimalt udgøre 1.532.700 kr. (2005 -niveau). Metoden for afregning af arbejdsmarkedsbidrag medfører, at denne grænse vil have forskellig vægt for arbejdsgiveradministrerede henholdsvis private ordninger.

Oprettes den særlige ratepensionsordning således som en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, skal arbejdsgiveren beregne og trække arbejdsmarkedsbidrag af den del af indkomsten, der er løn eller vederlag, men ikke af den del af indkomsten, som arbejdsgiveren tilbageholder og indbetaler til ratepensionsordningen. Arbejdsmarkedsbidraget af disse indbetalinger trækkes derimod af pensionsinstituttet.

Oprettes den særlige ratepensionsordning som en privat ordning, afregnes arbejdsmarkedsbidraget derimod før indbetaling på ordningen.

Generelt betyder dette, at der ikke er forskel på private ordninger og arbejdsgiverordninger. Da der for den særlige ratepensionsordning for professionelle sportsudøvere som nævnt maksimalt kan indskydes 1.523.700 kr. stilles arbejdsgiverordninger og private ordninger imidlertid ikke lige. Indskydes eksempelvis 100.000 kr. på en arbejdsgiveradministreret ordning, kan der således yderligere indskydes 1.423.700 kr. €" men af de 100.000 kr. afregner pensionsinstituttet 8.000 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. På denne måde skærer arbejdsmarkedsbidraget lidt af det samlede beløb, der kan indskydes på den særlige ordning, hvilket ikke gælder for en tilsvarende privat ordning, hvor arbejdsmarkedsbidrag afregnes før indbetaling.

For at ligestille indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger med indbetalinger på private ordninger, foreslås det derfor at justere pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 3, således at der ses bort fra arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den maksimale indbetaling til en ratepensionsordning for sportsudøvere. Dette svarer til den korrektion for arbejdsmarkedsbidrag, der foretages ved arbejdsgiverindskud på en kapitalpension, hvor der tilsvarende opereres med et maksimumsindskud, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Til nr. 2

Det foreslås at udvide de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 17 A med andele i kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber m.v., der udtages fra et særskilt depot for frie midler.

Forslaget indebærer, at hvis en kontohaver på et tidspunkt vælger at købe en andel i kommanditselskabet m.v. for sine frie midler, skal kontohaveren give pengeinstituttet oplysning om værdien af andelen til brug for eventuel beskatning af andelen efter denne lov. Oplysningen skal gives til det pengeinstitut, hvori pensionsordningen er oprettet.

Til nr. 3

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 A - 19 E efterbeskattes fraflyttere i visse situationer, hvor fraflytterens skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1. Skatteflugtsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepension, hvor arbejdstageren ikke skal medregne de indbetalte beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 om arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Reglerne om efterbeskatning gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært. Efterbeskatningen er som sådan ikke en skat på fraflytning, men alene en neutralisering af den skattemæssige virkning af ekstraordinært store indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger i årene op til fraflytningen. En person, der fraflytter Danmark, er begrænset skattepligtig af udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og ratepensioner. Danmark er imidlertid efter nogle af de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster afskåret fra at beskatte udbetalinger, når pensionisten er flyttet fra landet. Det gælder også, hvor der ikke sker nogen beskatning af pensionen i tilflytningslandet.

Efterbeskatningsreglerne knyttet til arbejdsgiveradministrerede ordninger hindrer, at disse kan udnyttes til helt at undgå indkomstbeskatning. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis Danmark i medfør af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne, kan der gives dispensation fra efterbeskatningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 E.

I forbindelse med efterbeskatningen forhøjes indkomsten for det år, hvor skattepligten ophører samt i de seneste 4 år forud herfor (for hovedaktionærer de seneste 9 år, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 D). Yderligere beregnes et tillæg på 6 pct. af forhøjelsen for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal beregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten ophører. De 6 pct. er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som den øvrige del af indkomsten medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor forhøjelsen af pensionsindbetalingen udløser efterbeskatning.

Som nævnt er efterbeskatningen udtryk for en neutralisering af den skattemæssige virkning af ekstraordinært store indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede ordninger i årene op til fraflytningen. Efterbeskatningen modsvarer, at Danmark ikke på pensioneringstidspunktet har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Det danske pensionsbeskatningssystem bygger på symmetri mellem den skattemæssige behandling af ind- og udbetalinger. Har der været fradrag for indbetalingerne, skal udbetalingerne indkomstbeskattes; har der ikke været fradrag for indbetalingerne, er udbetalingerne skattefri. Hvis Danmark i medfør af den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne, kan der tilsvarende gives dispensation fra efterbeskatningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 E. Der er også grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation efter denne regel, hvis ordningen før fraflytningen er ophævet i utide m.v., således at der skal betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 29. De tilfælde, hvor der kan fritages, kan således være situationer, hvor den skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de ekstraordinært forhøjede indbetalinger.

Flytter den pågældende person på et senere tidspunkt tilbage til Danmark €" før eller efter pensioneringstidspunktet €" vil Danmark atter få beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Det samme gælder, hvis ordningen måtte blive genkøbt. Det har den konsekvens, at den pågældende person principielt bliver beskattet to gange af det samme beløb. Efterbeskatningen betyder, at fradragsretten for de ekstraordinært store indbetalinger er blevet neutraliseret, men ikke desto mindre vil udbetalingerne være skatte- eller afgiftspligtige. Dermed er der ikke fuld symmetri i beskatningen i denne særlige situation. Det samme sker, hvis personen flytter til et land, hvor Danmark efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til pensionsudbetalingerne. Dispensationsreglen for efterbeskatningen i pensionsbeskatningslovens § 19 E dækker ikke denne situation, da efterbeskatningen allerede er foretaget, nemlig på fraflytningstidspunktet.

På denne baggrund foreslås det at justere pensionsbeskatningslovens regler om efterbeskatning, således at en foretaget efterbeskatning efter §§ 19 B og 19 C - herunder efterbeskatning af hovedaktionærer, jf. § 19 D - ved fraflytning kan modregnes i en eventuel dansk indkomstbeskatning eller afgiftsberigtigelse af de kommende pensionsudbetalinger.

Er den skattepligtige indkomst herefter blevet forhøjet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 19 B og 19 C, mens udbetalingerne fra den pågældende pensionsordning senere bliver undergivet dansk beskatning, kan de foretagne forhøjelser fradrages i den del af indkomstårets indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger, der hidrører fra pensionsordningen. Overstiger forhøjelserne de skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i det pågældende indkomstår, kan den overskydende del af forhøjelserne fradrages i skattepligtig indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i de følgende indkomstår i det omfang, udbetalingerne fortsat er undergivet dansk beskatning. Forhøjelserne kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang de ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen i et tidligere indkomstår.

Med ændringen opnås, at pensionsordninger, der rammes af efterbeskatning i forbindelse med fraflytning, ikke beskattes to gange, således at symmetrien i pensionsbeskatningen opretholdes også i forbindelse med fraflytning fra Danmark.

Til nr. 4

Det kan forekomme, at kontohaveren placerer pensionsmidler direkte i et unoteret selskab og indirekte i samme selskab, idet det kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, som pensionsopsparingen er placeret i, placerer sine midler i det samme unoterede selskab. Herved kan ejergrænsen på 25 pct. i det unoterede selskab overskrides, jf. nedenstående eksempel (udelukkende af pædagogiske grunde anvendes i eksemplet en ejerandel på 25 pct., selvom man kun må eje lige under 25 pct.):

Eksempel

Aktiekapitalen i et unoteret selskab er 1 mio. kr. A har anbragt pensionsmidler i 25 pct. af aktierne i dette selskab (250.000 kr.), 25 pct. i et kommanditselskab, der ligeledes ejer 25 pct. af aktierne i selskabet (250.000 kr.) og endelig 25 pct. i et andet kommanditselskab, der har anbragt 50 pct. i samme selskab (500.000 kr.). A ejer i realiteten for 250.000 kr. + (25 pct. af 250.000 kr.) + (25 pct. af 500.000 kr.) aktier i det pågældende selskab svarende til 437.500 kr., eller 43,75 pct.

Det skal i øvrigt bemærkes, at ved opgørelsen af, om 25 pct.s ejergrænsen er opfyldt, medregnes også de andele, som visse nærtstående til kontohaveren har i samme selskab. Det følger dels af den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk.1, 2. pkt., dels den foreslåede bestemmelse i § 30 B, stk. 1, 7. pkt., jf. nedenfor.

Der bør imidlertid være en begrænsning af muligheden for både at investere direkte i unoterede aktier m.v. og indirekte i aktier m.v. i samme selskab via et kommanditselskab således, at ejerandelen i selskabet ejet direkte eller indirekte ikke kommer op på 25 pct. eller mere.

Der foreslås derfor en regel om, at også de ejerandele, som kontohaveren ejer indirekte via et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, som kontohaveren har placeret sine pensionsmidler i, medregnes ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. i et unoteret selskab.

Til nr. 5

Det er et krav i bestemmelserne i Finanstilsynets puljebekendtgørelse om placering af pensionsopsparing i unoterede aktier og anparter, at den skattepligtige samlet ikke må eje 25 pct. eller mere af aktie- og anpartskapitalen. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 €" 4, hvorefter bl.a. visse nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab medregnes i de 25 pct., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen medregnes endvidere ejerandele, som den skattepligtige ejer uden for pensionsordningen.

De gældende bestemmelser i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, indeholder regler om, hvad der skal ske, hvis ejerandelen på 25 pct. overskrides. Det foreslås, at der skal gælde de samme regler ved overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. i et kommanditselskab eller kommanditaktieselskab, som der gælder ved overskridelse af ejergrænsen i et unoteret selskab.

Hvis en kontohaver med en rateopsparing eller en opsparing i pensionsøjemed kommer op på at eje 25 pct. eller mere af kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet, foreslås det således, at kontohaveren inden tre måneder efter overskridelsen skal nedbringe sin ejerandel til under 25 pct.

Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet medregnes ejerandele tilhørende den personkreds, der er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, 1.-3. pkt. Det betyder, at ejerandele, som tilhører kontohaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer medregnes ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele tilhørende en tidligere ægtefælle til den nævnte personkreds og ejerandele, som en nuværende ægtefælle til den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Kontohaveren kan frit vælge, hvordan ejerandelen bringes ned under 25 pct. Kontohaveren kan således vælge at nedbringe den andel af kommanditselskabet m.v., hvori opsparing i en rate- eller kapitalpension er anbragt, afhænde ejerandele i kommanditselskabet anskaffet for frie midler eller ved en kombination.

Hvis kontohaveren ikke nedbringer ejerandelen til under 25 pct., skal kontohaveren efter udløbet af tre måneders fristen give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales afgift af hele pensionsordningens værdi men kun af den del, der vedrører placeringen i kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.

Det er ikke forudsat, at pengeinstitutterne skal kontrollere, om pensionsopspareren i opsparingsperioden samlet ejer mere end 25 pct. af det kommanditselskab m.v., som pensionsopsparingen anbringes i. Det samme er tilfældet for pensionsopsparing anbragt i unoterede aktier og anparter. Det følger af Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at pengeinstituttet ikke er forpligtet til at påse overholdelsen af 25 pct.s ejergrænsen. Pengeinstituttet må i stedet basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele i kommanditselskabet m.v. Det vil i sidste instans være told- og skatteforvaltningen, der skal kontrollere, om opspareren overholder den fastsatte ejergrænse.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, går ud på, at reglerne i § 30, stk. 1, om en afgift på 60 pct. finder tilsvarende anvendelse, hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som fastsat i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7. Det betyder, at for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen, skal der betales afgift.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, at pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A også skal finde anvendelse for pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, stk. 3, der pålægger den skattepligtige at give oplysninger om værdierne af andelen af et kommanditselskab og et kommanditaktieselskab.

Der foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, en regel om, at reglerne i § 30, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Det er tilfældet, hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a.

Der skal ikke betales afgift af hele pensionsordningen men kun af den del, der kan henføres til andelen i kommanditselskabet eller kommanditaktieselskabet.

Afgiften udgør 60 pct. (lavere satser for ældre oprettede ordninger) af den del af pensionsordningen, der kan henføres til andelen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet. Pengeinstituttet skal efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten.

Til nr. 7-9

Hvis værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed og en opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, den 30. november er faldet til under 350.000 kr., skal kontohaveren efter den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, inden tre måneder efter dette tidspunkt enten afstå samtlige unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.

Det foreslås at udvide reglen, så den også kommer til at omfatte andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber. Hvis værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del, der anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab og et kommanditselskab m.v., den 30. november er faldet til under 350.000 kr., skal kontohaveren således inden tre måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter eller andelene i kommanditselskabet m.v. eller erhverve aktierne m.v. henholdsvis andelene i kommanditselskabet m.v. for frie midler.

Hvis dette ikke sker, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, om en afgift på 60 pct. finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelene i det unoterede selskab og kommanditselskabet m.v.

Til nr. 10

Det fastsættes i Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at kommanditaktieselskaber og kommanditselskaber, som en rate- eller kapitalpensionsordning er anbragt i, udelukkende må investere i aktiver, som der kan investeres i direkte.

Efter at kontohaveren har anbragt sin pensionsordning i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, vil det imidlertid kunne forekomme, at kommanditselskabet m.v. investerer i andre aktivtyper end dem, der kan investeres i efter Finanstilsynets regler. Det kan eksempelvis være en traditionel erhvervsmæssig produktion af varer, som kommanditselskabet begynder på. Det er imidlertid ikke meningen, at pensionsopspareren skal drive almindelig erhvervsvirksomhed direkte for sine pensionsmidler. Derfor skal kommanditaktieselskabet henholdsvis kommanditselskabet afhænde de pågældende aktiver eller den erhvervsmæssige aktivitet. Der skal dog være en frist til at afhænde aktiverne eller afvikle den erhvervsmæssige aktivitet.

Der foreslås en regel om, at hvis det kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, hvori kontohaveren har anbragt en rate- eller kapitalpension, investerer i andre aktivtyper end dem, der kan investeres i efter Finanstilsynets puljebekendtgørelse, skal kontohaveren sørge for, at kommanditaktieselskabet m.v. afhænder aktiverne inden for 3 måneder.

Hvis kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet ikke inden for 3 måneder afhænder aktiverne, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet. Det vil sige, at der skal betales en afgift på 60 pct. (lavere satser for ældre oprettede ordninger) af det beløb i pensionsordningen, der kan henføres til placeringen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås i en ny bestemmelse i skattekontrollovens § 11 E at stille krav om, at en pensionsopsparer, der anbringer opsparing i en rate- eller kapitalpensionsordning i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, skal afgive dokumentation for ejerskabet til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet i pengeinstituttet. Dokumentationen for ejerskabet skal udarbejdes af det pågældende kommanditaktieselskab eller kommanditselskab.

Der bliver i § 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven (bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002) fastsat krav om deponering af aktierne m.v. for unoterede aktier m.v., hvori rate- og kapitalpensionsordninger fra den 1. oktober 2005 kan anbringes.

Formålet med deponeringen af aktierne m.v. er dels hensynet til pengeinstitutterne, idet deponeringen kan tjene som bevis på, at pensionsopspareren ejer en del af aktieselskabet m.v., dels hensynet til at sikre korrekt beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der sigtes til, at det i Finanstilsynets puljebekendtgørelse er fastsat, at pengeinstituttet skal sende en meddelelse til det unoterede selskab, hvoraf det fremgår, at alle fremtidige betalinger, herunder udbytter og provenu fra afståelse skal ske til pensionsdepotet, samt at pensionsopspareren ikke kan disponere over kapitalandelene.

Det er imidlertid ikke muligt at kræve afgivelse af et dokument eller lignende for ejerskab til et kommanditselskab m.v., i bekendtgørelsen om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Et krav om afgivelse af dokumentation kræver en udtrykkelig lovhjemmel i skattekontrolloven. Denne hjemmel foreslås i § 11 E. Der stilles ikke krav om den måde, som disse oplysninger skal afgives på. Dokumentationen kan således afgives ved, at pensionsopspareren fysisk afleverer et dokument eller lignende i pengeinstituttet, men kan også ske ved en elektronisk overførsel til pengeinstituttet.

Der fastsættes tilsvarende regler i Finanstilsynets puljebekendtgørelse for placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, som gælder for placering i unoterede selskaber. Reglerne vil gå ud på, at pengeinstituttet skal sende en meddelelse til kommanditselskabet m.v., hvoraf det fremgår, at alle fremtidige betalinger skal ske til pensionsdepotet, samt at pensionsopspareren ikke kan disponere over andelene.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne i lovforslaget § 1, nr. 1, § 2, nr.1-3, og selskabsskattelovens § 13 F som indsat ved denne lovs § 2, nr. 4, om nettoopgørelse for pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, allerede får virkning fra og med indkomståret 2005. Livsforsikringsselskaber og pensionsinstitutter skal først indgive selvangivelse henholdsvis endelig skatteopgørelse for indkomståret 2005, den 30. juni 2006 henholdsvis den 15. juli 2006. Da opgørelsesmetoden medfører administrative lettelser for de skattepligtige, foreslås det, at denne del af lovforslaget får tilbagevirkende kraft, så pensionsinstitutter, herunder livsforsikringsselskaber, allerede vil kunne anvende den nye opgørelsesmetode i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse og endelig skatteopgørelse for indkomståret 2005. Da denne del af forslaget kun er begunstigende for de skattepligtige, og da der desuden er tale om en valgmulighed, findes det således ubetænkeligt at give denne del af lovforslaget tilbagevirkende kraft.

Tilsvarende foreslås, at ændringerne af fradragsbegrænsningsreglerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, tillægges virkning fra og med indkomståret 2005.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 G, som indsættes med lovforslagets § 2, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2006.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets 1, nr. 4, 5 og 7, § 3, nr. 2 og 4-10, og § 4, der foreslås som følge af, at det efter Finanstilsynets puljebekendtgørelse bliver muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber, skal have virkning for opsparing på rate- eller kapitalpensioner, der anbringes i andele i kommanditselskaber og kommanditaktieselskaber den 1. januar 2006 eller senere.

Det foreslås i stk. 5, at bortseelsen fra arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af de samlede indbetalinger på en ratepensionsordning for sportsudøvere gives virkning fra og med indkomståret 2004. Dermed finder bortseelsen anvendelse på alle indbetalinger, der måtte være sket på arbejdsgiveradministrerede ordninger siden indførslen af den særlige ratepensionsordning for professionelle sportsudøvere i 2004. Da der er tale om en ændring, der er til gunst for de skattepligtige, anses det ikke for at være problematisk at give loven tilbagevirkende kraft.

Det foreslås i stk. 6, at foretaget efterbeskatning, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, kan modregnes i skattepligtige udbetalinger fra de pågældende pensionsordninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere.