L 119 (som fremsat): Forslag til lov om et indkomstregister.

Fremsat den 11. januar 2006 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om et indkomstregister

Oprettelse af et indkomstregister

§ 1. Ved denne lov oprettes et indkomstregister.

Indberetningspligtige

§ 2. Indberetningspligten efter denne lov påhviler fysiske eller juridiske personer, som er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-11, nævnte bestemmelser.

Oplysninger omfattet af indberetningspligten

§ 3. Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregistret:

1) Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7.

2) Beløb mv., som efter skatteministerens bestemmelse omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, og skattepligtige fordele som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 3.

3) Uddelinger omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven.

4) Vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 C.

5) Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse mv. efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 D.

6) Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfattes af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 J.

7) Oplysninger om indskud til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i svenske pensionsinstitutter, jf. skattekontrollovens § 8 E.

8) Oplysning om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 21.

9) Oplysning om indeholdt særlig pensionsopsparing, jf. § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

10) Oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension samt bidragssatser i det omfang, der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregistret.

11) Oplysninger som er relevante for administration af en barselsudligningsordning, jf. § 7 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven).

Stk. 2. Ved indberetning vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal lønperioden tillige oplyses.

Stk. 3. For ydelser, der udbetales af offentlige myndigheder eller anerkendte arbejdsløshedskasser, skal tillige oplyses den periode, udbetalingen omfatter.

Stk. 4. I forbindelse med indberetning af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger, skal der endvidere gives oplysning til indkomstregistret om CPR-nr. og CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den, oplysningerne vedrører.

Indberetning

§ 4. Indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. For indberetningspligtige, som er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler for fristen for indberetning for de i kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3. Den, indberetningen vedrører, skal give den indberetningspligtige oplysning om CPR-nr. og CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give disse oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen meddele den indberetningspligtige oplysningerne.

Stk. 4. De i § 7, stk. 1, nævnte myndigheder mv. er forpligtede til at meddele indkomstregistret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til indkomstregistret. Myndighederne mv. skal foretage indberetning efter 1. pkt. efter nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler for indberetning af oplysninger efter § 3 og nærværende bestemmelse, herunder regler om

1) lempelse af indberetningspligten efter stk. 1 og 2 og §§ 2 og 3,

2) registrering af indberetningspligten i erhvervssystemet,

3) det elektroniske indberetningsformat, idet fastsættelse af regler herom sker efter aftale med videnskabsministeren.

4) papirindberetningsformatet og

5) Tastselv løsninger til virksomhederne.

§ 5. Vægrer nogen sig ved at efterkomme §§ 2 - 4 i denne lov, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil. Indberetningen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.

Stk. 2. Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter stk. 1.

Adgang til oplysninger i indkomstregistret

§ 6. Den, de indberettede oplysninger vedrører, har adgang til oplysninger, der er indberettet vedrørende den pågældende.

Stk. 2. Indberetningspligtige, jf. § 2, har adgang til oplysninger, som de selv har indberettet. Det samme gælder for den, der er bemyndiget af den indberetningspligtige til at foretage indberetningen.

§ 7. Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan uden for de i § 6 nævnte tilfælde få terminaladgang til indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Stk. 2. Told og Skatteforvaltningen har terminaladgang til indkomstregistret, jf. stk. 1, med henblik på drift og administration af indkomstregistret.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med hver enkelt af de i stk. 1 nævnte myndigheder mv. om terminaladgang til indkomstregistret.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter aftale med videnskabsministeren regler for behandling af oplysninger i indkomstregistret og om adgang til oplysninger i indkomstregistret efter stk. 1-3 og § 6, herunder:

1) Adgangskontrol til indkomstregistret.

2) Adgang til at få stillet oplysninger fra indkomstregistret til rådighed.

3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregistret.

4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregistret eller overført herfra.

5) Anvendelse af oplysninger i registret.

6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregistret.

Indhentning af oplysninger

§ 8. Told- og Skatteforvaltningen kan i elektronisk form indhente oplysninger, der er nødvendige for at varetage indkomstregistrets opgaver, hos andre offentlige myndigheder, herunder de i § 7, stk. 1, nævnte myndigheder mv., Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

Administration mv.

§ 9. Skatteministeren fastsætter regler for administration af indkomstregistret.

§ 10. Told- og skatteforvaltningen opretter et rådgivende forum vedrørende indkomstregistret.

Straffebestemmelser

§ 11. Indberetningspligtige efter § 2, der, uden at forholdet omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning, forsætligt eller af grov uagtsomhed, undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i medfør af § 3 eller § 4, stk. 1 eller 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2 . Retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforlæg.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 13. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 14. Bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 12, opkræves af told- og skatteforvaltningen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2. Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne herom i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.

Stk. 3. Reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende anvendelse.

Ikrafttrædelse

§ 15. §§ 1 og 4, stk. 2-5, samt §§ 5-14 træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 2, 3 og 4, stk. 1. Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder mv.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Baggrund

Oplysninger om borgernes indkomst indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige ordninger. Det drejer sig blandt andet om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, fripladstilskud, SU, sociale pensioner, kontanthjælp m.m.

Det er imidlertid ofte forbundet med administrativt besvær for både myndigheder, borgere og virksomheder at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger. Da der ikke eksisterer et indkomstregister, tilvejebringes indkomstoplysningerne typisk ved, at borgerne eller virksomheder udleverer kopier af lønsedler til sagsbehandleren. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige myndigheder.

På denne baggrund finder regeringen, at der bør etableres et indkomstregister med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Af regeringsgrundlaget fremgår således følgende:

»Administrationen af en række indkomstafhængige ydelser er i dag unødigt tung for både det offentlige og for borgere og virksomheder. F.eks. har dagpengemodtagere besvær med at skaffe dokumentation i form af lønsedler og tro- og love erklæringer. Og arbejdsgiverne har besvær med at skulle afgive detaljerede lønoplysninger om nuværende og tidligere ansatte alene til kontrolformål.

Med det formål at skabe grundlag for regelforenklinger og effektivisere administrationen vil regeringen på baggrund af det fælles arbejde med arbejdsmarkedets parter etablere et eIndkomstsystem med månedlige oplysninger om indkomst og arbejdsomfang.

Et sådant system vil føre til store gevinster for det offentlige, borgerne og a-kasserne. Det skal udformes, så det ikke belaster arbejdsgiverne unødigt. Resultatet vil være, at en række andre indberetninger i forbindelse med dagpengesager, skatteoplysninger, statistik mv. kan afskaffes.«

Dette lovforslag er en udmøntning af denne del af regeringsgrundlaget.

De oplysninger, der efter lovforslaget skal samles i indkomstregistret, er oplysninger, som allerede i dag skal afgives fra virksomhederne til offentlige myndigheder og a-kasser.

Ved indførelse af et indkomstregister opnås der en langt bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Virksomhederne og andre, som skal indberette til indkomstregistret, indberetter således oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang til et fælles offentligt register. De myndigheder mv., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregistret, kan herefter hente oplysningerne i indkomstregistret frem for selv at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhederne. For så vidt angår de oplysninger, som indberettes til indkomstregistret, og som myndighederne mv. henter i indkomstregistret, undgås dermed, at de samme oplysninger skal afgives flere gange til flere forskellige myndigheder. Virksomhederne skal kun afgive én månedlig samlet indberetning. Virksomhederne kan dog vælge at foretage indberetning med kortere tidsinterval (f.eks. i forbindelse med lønbehandlingen for ugelønnede eller 14-dages lønnede), således at indberetningsrytmen kan tilpasses rytmen i virksomhedernes lønbehandling.

Samtidig bliver konsekvensen af forslaget dog, at myndighederne får en mere samlet indsigt i borgernes forhold gennem registrering i et fælles offentligt register.

På grund af registrets karakter og meget store omfang har Skatteministeriet fundet det rigtigst, at registret etableres ved lov, og at spørgsmålet om terminaladgang til registret ligeledes reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgivning.

Lovforslaget ledsages derfor af et følgelovforslag, der blandt andet har til formål at tilvejebringe sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Adgangen til indhentelse og videregivelse af oplysninger fra registret i øvrigt reguleres derimod alene af de almindelige regler herom, herunder navnlig persondatalovens regler.

Følgelovforslaget har endvidere til formål, at tilvejebringe klare og utvetydige hjemler til at anvende registret til sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed i det omfang, der på de enkelte områder findes at være afgørende hensyn, der begrunder, at registret anvendes på denne måde.

1.2. Visionen for et indkomstregister

1.2.1. Kun indberetning én gang

Det er en del af visionen for et indkomstregister, at oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang kun skal indberettes én gang. I dag kan borgere og virksomheder være nødsagede til at indberette de samme oplysninger flere gange. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en borger søger om både arbejdsløshedsdagpenge og boligstøtte.

Flere indberetninger af de samme oplysninger giver unødigt administrativt besvær for såvel borgerne og virksomhederne som de offentlige myndigheder.

Det administrative besvær hos myndighederne består blandt andet i, at der i dag er for lidt genbrug af data og funktioner hos de offentlige myndigheder. De enkelte forvaltninger har således arbejdsgange og it-systemer, hvor forvaltningerne hver især bruger tid på at administrere data, som lige så godt kunne læses direkte i andre forvaltningers systemer.

Kommende it-investeringer skal fremme genbrug og samtænkning på tværs af nuværende skel. Der er behov for, at der kan opnås sammenhæng, både vedrørende teknik, data og forretningsgange, så it-udviklingen baseres på en fælles arkitektur. Det er derfor nødvendigt, at eksisterende specialløsninger kan omlægges til komponenter eller moduler, som sammen med nye moduler kan levere en række services, som kan indgå i fleksible løsninger.

Sådanne fleksible løsninger vil kunne understøtte en lettere og mere effektiv arbejdsgang, fordi forvaltningerne kan gøre brug af hinandens systemer og data. Målet er, at data oprettes og administreres på en kosteffektiv måde og stilles til rådighed via åbne, kontrollerede grænseflader, hvor andre it-systemer med legal autorisation får adgang til de data og funktioner, de har brug for. Forskellige it-systemer skal kunne udføre opgaver for hinanden, så hver forvaltning ikke skal bruge ressourcer til at udvikle og vedligeholde funktioner, der også findes i andre systemer. Det er også dette mål, indkomstregistret forfølger.

1.2.2. Op- og udbygning af digitale services for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder

Et indkomstregister vil endvidere kunne muliggøre opbygning og udbygning af digitale løsninger, som kan lette hverdagen for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

De dele af sagsbehandlingen, der afhænger af oplysninger om indkomst- og arbejdsomfang kan således i højere grad foregå digitalt

Offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger vil kunne blive forudfyldt med de relevante oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Dermed vil de kunne gøres mere attraktive at anvende for borgerne og virksomhederne.

1.2.3. Regelforenklinger

Arbejdet med at fremme digital forvaltning vil kunne styrkes, hvis oprettelsen af et indkomstregister suppleres med yderligere regelforenklinger på udvalgte områder. Der er identificeret 21 ordninger, hvor borgernes indkomst indgår som et kriterium i sagsbehandlingen. I de 21 ordninger blev der benyttet 16 forskellige indkomstbegreber, hvilket illustrerer lovgivningens kompleksitet.

Formålet med regelforenklingen vil derfor være at få gjort flere af de offentlige myndigheders ordninger e-administrerbare. Indkomstregistret suppleret med yderligere regelforenklinger vil f.eks. give mulighed for væsentlige forenklinger af forskuds- og selvangivelsessystemet. Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag herom. Endvidere giver forslaget mulighed for en række administrative lettelser på skatteområdet, herunder lønindeholdelse via A-skattetrækket. Regler herom findes i det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af indkomstregistret. Endelig kan henvises til de forenklinger, som nævnes i pkt. 3.4.6-10 og til, at der er igangsat et analysearbejde med henblik på yderligere forenklinger, som skal sikre en optimal udnyttelse af indkomstregistrets potentiale. Indkomstregistret vil derfor kunne medvirke til at fremme gennemgribende regelforenklinger.

1.2.4. Bedre kontrol og fair play

De offentlige myndigheders kontrolmuligheder vil kunne forbedres som følge af adgangen til opdaterede indkomstoplysninger. Indkomstregistret vil således give mulighed for at opdage snyd og socialt bedrageri på et betydeligt tidligere tidspunkt end i dag.

Arbejdsdirektoratet anslår, at ca. 1,8 pct. af dagpengeudbetalingerne er såkaldte fejludbetalinger. Da a-kasserne i 2003 udbetalte ca. 22,2 mia. kr. til dagpengemodtagerne, svarer det til, at ca. 400 mio. kr. årligt er fejludbetalt. Med de eksisterende kontrolmuligheder er Arbejdsdirektoratet og a-kasserne i dag i stand til at indhente ca. 40 pct. af de fejludbetalte beløb. Dette fremgår af Økonomistyrelsens rapport »Digitale løndata«, 2003.

Med udgangspunkt i et indkomstregister vil det fremover være muligt at udføre en væsentlig mere effektiv kontrol af dagpengeudbetalingerne end den stikprøvekontrol, der kan foretages i dag. Registret vil på månedsbasis kunne give en indikation for, at der kan være tale om en fejludbetaling. Der vil imidlertid fortsat være behov for en manuel sagsbehandling for at undersøge, om der rent faktisk er noget galt.

Indkomstregistret vil forbedre mulighederne for at opdage snyd og socialt bedrageri væsentligt. Indkomstregistret vil således være en væsentlig støtte for den fortsatte kampagne om fair play. Denne konklusion gør sig gældende for alle ordninger, hvor indkomstregistrets kontrolmuligheder benyttes.

1.2.5. Statistik

Et indkomstregister vil endelig kunne betyde en væsentlig bedre statistikindsamling vedrørende især personaleforhold.

1.2.5.1. Beskæftigelsesstatistik

De oplysninger, der vil blive indberettet til indkomstregistret, vil gøre det muligt at danne en mere opdateret og en mere præcis beskæftigelsesstatistik, end det er muligt i dag. De første resultater af en sådan beskæftigelsesstatistik vil kunne foreligge i slutningen af 2008.

I dag opgøres beskæftigelsesstatistikkerne enten kvartalsvist (f.eks. ATP-statistikken eller årligt (f.eks. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Den mest benyttede beskæftigelsesstatistik er den kvartalsvise ATP-statistik, der udkommer ca. 50 dage efter det relevante kvartals afslutning.

Ud fra indberetningerne til indkomstregistret vil det fremover være muligt at opgøre beskæftigelsesstatistikken på månedsbasis, ligesom det vil være muligt at offentliggøre statistikken betydeligt hurtigere efter måleperiodens afslutning, end det er muligt i dag. Derved opnås en mere tidssvarende beskæftigelsesstatistik, og beskæftigelsesstatistikken vil i højere grad give et billede af den aktuelle udvikling i beskæftigelsen.

Med udgangspunkt i indkomstregistret vil det også være muligt at danne en mere præcis beskæftigelsesstatistik. Den eksisterende ATP-statistik opgør antallet af fuldtidsbeskæftigede ud fra arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag. Disse ATP-bidrag varierer imidlertid for hver medarbejder, alt efter hvilket beskæftigelsesinterval (i timer) den enkelte medarbejder befinder sig i. Således betales der ét ATP-bidrag for lønmodtagere med mellem 9 og 17 timers arbejde om ugen, et andet bidrag for lønmodtagere med mellem 18 og 26 timers arbejde om ugen og et tredje bidrag for lønmodtagere med mere end 27 timers arbejde om ugen. Lønmodtagere med mindre end 9 timers arbejde om ugen inkluderes ikke i beskæftigelsesstatistikken. ATP-statistikkens arbejdstidsopgørelse for hver enkelt lønmodtager er således kun korrekt inden for et bestemt interval, og personer med mindre end 9 timers arbejde om ugen bliver ikke talt med i statistikken.

Da den enkelte lønmodtagers arbejdsomfang (løntimer) skal indberettes til indkomstregistret, bliver det muligt at danne en mere præcis beskæftigelsesstatistik (både med hensyn til personer og timer).

Med en beskæftigelsesstatistik baseret på oplysningerne i indkomstregistret vil ATP-statistikken gradvist kunne udfases.

1.2.5.2. Statistikindberetning til Danmarks Statistik

Danmarks Statistik indsamler i dag en række indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger fra virksomhederne. Dette gælder f.eks. den årlige strukturstatistik og den kvartalsvise konjunkturstatistik vedrørende lønoplysninger. Da indkomstregistret vil indeholde en række indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger, såsom bruttoindkomst og ATP-bidrag, åbner det mulighed for, at Danmarks Statistik vil kunne trække en del af de indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger direkte fra indkomstregistret. Det sikres derefter, at Danmarks Statistik ikke efterspørger indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger, som virksomhederne allerede har indberettet til indkomstregistret. På denne måde vil en indberetning til indkomstregistret samtidig være en indberetning til Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik vil dog fortsat skulle indhente en række indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger direkte fra lønbureauer, mellemstore og store virksomheder, men omfanget vil være lidt mindre end i dag.

2. Gældende regler

2.1. Indberetnings- og oplysningspligter

Indberetning til indkomstregistret erstatter en række indberetnings- og oplysningspligter, som i dag findes i anden lovgivning. De pågældende oplysninger skal efter forslaget indberettes til indkomstregistret, og de myndigheder mv., som anvender de pågældende oplysninger, kan herefter anvende oplysningerne i indkomstregistret frem for at indhente oplysningerne selv hos virksomhederne.

I det følgende gennemgås en række indberetnings- og oplysningsforpligtelser, som påvirkes af etableringen af indkomstregistret.

2.1.1. Skatteministeriets område

På Skatteministeriets område indhentes oplysninger fra arbejdsgivere m.fl. til brug for skatteligning- og beregning samt til kontrolformål. Følgende love påvirkes som følge af indkomstregistret:

· Skattekontrolloven

· Kildeskatteloven

· Arbejdsmarkedsfondsloven

· ATP-loven

· Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

Skattekontrolloven

Den årlige oplysningsseddel:

Oplysningspligtige virksomheder skal hvert år senest den 20. januar indberette oplysninger om løn, honorarer, pensioner m.m. til brug ved skatteligningen og skatteberegningen. Indberetningen skal gives til de statslige told- og skattemyndigheder. Hjemmel og bestemmelser findes i lovens §§ 7, 7A, 7B, 7C, 7D, 7J, 8 E og 9A.

Kildeskatteloven

Den månedlige indberetning af medarbejdernes CPR-nummer:

Virksomheder, der udbetaler A-indkomst, skal senest samtidig med angivelse af A-skat og bidrag indsende oplysninger om personer, der modtager A-indkomst i A-skatteperioden, den såkaldte MIA-indberetning. Udbetales der ikke A-indkomst, skal der indsendes nul-indberetning. Hjemmel findes i lovens § 57 og i § 24 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat og kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskattebekendtgørelsen).

Kildeskatteloven, Arbejdsmarkedsfondsloven, ATP-loven og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister

Den månedlige A-skatteangivelse:

Når en virksomhed er registret som arbejdsgiver i Erhvervssystemet, skal der indsendes en månedlig angivelse vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis en virksomhed en måned ikke har lønudbetaling, skal der indsendes en nul-angivelse. Hjemmel til angivelse findes i kildeskattelovens § 57 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13. De nærmere bestemmelser vedrørende angivelse findes i opkrævningsloven. Den månedlige angivelse skal ligeledes indeholde oplysninger om indeholdt bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing, der dog er suspenderet frem til og med indkomståret 2007. Hjemlen hertil findes i ATP-loven § 17 f.

Lønindeholdelse:

Ved indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister af beløb, som er indeholdt efter reglerne om lønindeholdelse, skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om arbejdsgiverens CVR/SE-nummer, personnummer på skyldneren, beløb og dispositionsdato. Dette følger af bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Endvidere skal den indeholdelsespligtige give meddelelse til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis skyldneren ikke er ansat hos den pågældende, eller skyldneres ansættelse hos den pågældende ophører.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets område.

På Beskæftigelsesministeriets område indhentes oplysninger fra arbejdsgivere m.fl. til brug for administrationen af:

€" Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

€" Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

€" Lov om aktiv socialpolitik

€" Lov om fleksydelse

€" Lov om delpension

€" Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

€" Lov om arbejdsskadesikring.

€" Lov om Lønmodtagernes Garantifond

€" Ferieloven

€" Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

€" Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven sker i dag som udgangspunkt på grundlag af medlemmets egne oplysninger om bl.a. lønindtægt, arbejdstid og arbejdsperioder, f.eks. ved fremlæggelse af lønsedler, ansættelseskontrakt mv.

Med hjemmel i lovens § 91 kan der imidlertid indhentes oplysninger fra arbejdsgivere bl.a. om hvilke lønmodtagere, pågældende har beskæftiget, og hvilken løn der er udbetalt inden for et nærmere angivet tidspunkt, om årsagen til a-kassemedlemmers arbejdsophør samt om udbetaling af dagpengegodtgørelser (G-dage). Oplysningerne kan indhentes af Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn samt €" for så vidt angår egne medlemmer €" af vedkommende arbejdsløshedskasse.

Skønsmæssigt indhentes 80-90.000 arbejdsgivererklæringer årligt, navnlig vedrørende løn og arbejdstid. Arbejdsgiverne afgiver oplysningerne på papirbaserede blanketter. En del af disse vil blive erstatttet af oplysninger fra indkomstregistret.

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn kan indhente oplysninger om bestemte ydelsesmodtageres pensionsforhold mv. hos pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysninger om skattepligtige udbetalinger af pensioner vil indgå i indkomstregistret, og der vil derfor blive brug for færre henvendelser til pensionskasser m.fl.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Med hjemmel i lovens § 26, stk. 3, er der i bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsat regler om arbejdsgiverens anmeldelse af refusionskrav samt anmeldelse af sygefravær.

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er der ikke hjemmel til at indhente oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Regler herom er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ved anmeldelse af refusionskrav samt anmeldelse af sygefravær skal arbejdsgiveren udfylde en blanket. Arbejdsgiveren skal blandt andet udfylde oplysninger om ansættelsesperiode, arbejdstid pr. dag, evt. oplysninger om varierende arbejdstid, holdskifte mv. Endvidere oplysninger om løn (der medregnes ikke ekstraordinært overarbejde, feriepenge, ATP, pensionsbidrag og lign., og endvidere skal arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes), samt om der er søgnehelligdagsordning.

KL har skønnet, at arbejdsgiverne i dag udfylder lønoplysninger (i større eller mindre omfang) på i alt ca. 1.433.000 blanketter vedr. sygedagpenge årligt samt i alt ca. 331.000 blanketter vedr. barseldagpenge årligt.

For at kunne benytte oplysningerne fra indkomstregistret i forbindelse med anmodningerne om refusionskrav samt anmeldelse af sygefravær vil det kræve grundlæggende ændringer af beregningsreglerne for dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der vil på sygedagpengeområdet blive iværksat analyser for at få klarlagt, hvilke beregningsregler der kan opstilles på baggrund af oplysningerne i indkomstregistret.

Lov om aktiv socialpolitik

Der er hidtil ikke indberettet oplysninger om indkomst- og arbejdsomfang til brug for administrationen af lov om aktiv socialpolitik, men kommunerne indhenter oplysninger, herunder fra borgerne selv, til brug for beregningen af ret til hjælp samt til brug for beregning af ydelser, fradrag i ydelser og kontrol.

Lov om fleksydelse

Efter lovens § 34 kan Arbejdsdirektoratet indhente oplysninger fra arbejdsgiveren, som er nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for ydelsen.

Lov om delpension

Kommunerne administrerer lov om delpension.

Ved beregningen af delpension anvendes oplysninger om arbejdstid. Reglerne om indhentelse af disse oplysninger er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Oplysningerne anvendes til at fastsætte arbejdstidsnedsættelsen og dermed beregningen af delpensionens størrelse. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for ydelsen.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - Indbetaling og indberetning af ATP-bidrag

Regler om indbetaling og indberetning af ATP-bidrag fremgår af ATP-loven, og de nærmere regler for beregning, indbetaling og indberetning af ATP-bidrag er fastsat i bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2005 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herudover gælder der særlige regler for indbetaling og indberetning af ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster, hvilket er fastsat i en række bekendtgørelser med hjemmel i særlovgivning.

Arbejdsgiverne beregner og indeholder lønmodtagernes andel af ATP-bidraget ved hver lønudbetaling og foretager kvartalsvis indbetaling af det samlede ATP-bidrag (lønmodtager- og arbejdsgiverandel) for virksomhedens ansatte.

Endelig skal virksomhederne én gang årligt indberette til told- og skatteforvaltningen, hvor meget der er indbetalt i ATP-bidrag (samlede årlige bidrag og bidragssats) for hver medarbejder (cpr.nr.) på de årlige oplysningssedler med oplysninger om beskæftigelsesåret. De få arbejdsgivere, der ikke skal indsende oplysningssedler til told- og skatteforvaltningen, indberetter oplysningerne på en særlig blanket, der indsendes direkte til ATP, hvorefter disse behandles manuelt i lønmodtagersystemet (gælder f.eks. beskæftiget hushjælp og danske lønmodtagere under udenlandsk virksomhed).

Told- og skatteforvaltningen opsamler indberetningsdata og leverer dem til ATP i en hovedkørsel primo året efter indberetningsåret og stiller endvidere en række kontroldata til rådighed for ATP.

Reglerne om arbejdsgivernes årlige indberetning vil skulle ændres, da lovforslaget indebærer, at arbejdsgiverne skal indberette ATP-bidraget til indkomstregistret på månedlig basis.

Op mod 75 pct. af arbejdsgiverne anvender maskinelle løsninger til lønadministration, herunder lønservicebureauer eller egne lønsystemer til indbetaling og indberetning af ATP-bidrag. Det forudsættes, at lønservicebureauer mv. fortsat som hidtil leverer oplysninger for de arbejdsgivere, der er tilsluttet her.

De øvrige arbejdsgivere, der ikke anvender lønservicebureauer eller Informationsservice, foretager manuel indbetaling og indberetning.

Det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt af forskellige overførselsindkomster (ydelser ved fravær fra arbejdsmarkedet), indberettes også en gang årligt for den enkelte ydelsesmodtager. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen, der viseresender oplysningerne til ATP.

Reglerne om indberetning af ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster vil ligeledes skulle ændres, da indberetningen heraf ligeledes vil skulle ske månedsvis til indkomstregistret.

Lov om arbejdsskadesikring

Tilkendelse af erstatning efter lov om arbejdsskadesikring sker i dag på grundlag af oplysninger om blandt andet lønindtægt, arbejdstid og arbejdsperioder fra den tilskadekomne selv, fra dennes arbejdsgiver og fra skattevæsenet. Oplysningerne indhentes hovedsageligt i papirform, og dokumenteres ved lønsedler, årsopgørelser og selvangivelser.

Oplysningerne indhentes fra den tilskadekomne på grundlag af dennes samtykke. Med hjemmel i lovens § 37 kan der tillige indhentes oplysninger fra arbejdsgiveren om, hvilken løn der er eller ville være blevet udbetalt i en nærmere angiven periode og om årsagen til den tilskadekomnes arbejdsophør. Oplysningerne kan indhentes af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.

AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring) er etableret i henhold til kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring. AES har efter loven til opgave at

· beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifterne ved erhvervssygdomme og

· udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

Sikringspligten i AES er obligatorisk og omfatter samtlige private og offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiverne kan derfor ikke efter loven sikre deres ansatte mod følgerne af erhvervssygdomme andre steder end i AES. Arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt ved at tilmelde sig AES og indbetale bidrag for sine ansatte. Bidraget fastsættes af AES€™ bestyrelse blandt andet på grundlag af arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, det beregnede antal ansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver.

I medfør af bekendtgørelsen om arbejdsgivernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har arbejdsgiverne derfor i dag pligt til at indberette deres beskæftigelse til AES. Indberetningen sker på særlige reguleringsskemaer, der sendes til arbejdsgiverne i forbindelse med den årlige hovedopkrævning i december for det kommende kalenderår.

Lov om Lønmodtagernes garantifond

Efter loven skal offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer efter anmodning give fonden oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden.

Direkte adgang til oplysningerne i indkomstregistret vil i vidt omfang kunne erstatte en anmodning til arbejdsgiver og lønmodtager. Dette forudsætter, at oplysningerne svarer til oplysningerne på en lønseddel. I modsat fald vil LG fortsat kunne kræve indsendelse af lønsedler fra lønmodtageren.

Ferieloven

Efter lovens § 43 kan direktøren for Arbejdsdirektoratet indhente oplysninger til brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektronisk form,

1) om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver,

2) om, hos hvilke arbejdsgivere en person har været ansat,

3) om, i hvilke perioder en person har holdt ferie,

4) om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver,

5) om, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

6) om, hvilken løn der er udbetalt til en person,

7) om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til en person,

8) om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,

9) om meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto,

10) om meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige erklæringer, og

11) om regnskabsoplysninger mv. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Tilvejebringelse af datagrundlaget for forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen finder efter ikrafttrædelsen af kommunalreformen den 1. januar 2007 sted med hjemmel i den ny lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Efter § 62 i denne lov har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag om virksomheder og om en persons beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser samt andre data om beskæftigelsesindsatsen. Endvidere er der med hjemmel i lovens § 63 adgang til at udveksle relevante oplysninger mellem myndigheder m.v. til brug for blandt andet opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

2.1.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

Lov om social service
Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og unge

Der er ikke hjemmel i lov om social service til at indhente oplysninger om indkomst. Regler herom er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11 a, stk. 2. Det er kommunerne, der administrerer reglerne om optagelse og forældrenes egenbetaling for plads i dagtilbud og klubtilbud, herunder bestemmelserne om fripladstilskud af økonomiske og socialpædagogiske grunde. Borgeren har pligt til at give oplysninger om indkomstforhold som grundlag for beregning af fripladstilskud. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for ydelsen.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende forældre, jf. lovens § 10 c, stk. 5 og 6.

Kommunerne kan efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indhente indtægtsoplysninger til brug for beregning af disse nedsættelser af børnetilskuddene. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for ydelsen.

2.1.4. Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Efter lov om kommunal indkomstskat er bestyrelser for selskaber mv. forpligtet til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for fordeling af selskabsskat mv., hvis oplysningerne ikke har kunnet skaffes efter anmodning til told- og skatteforvaltningen. De oplysninger, der er tale om, er hovedsageligt oplysninger om lønsummens fordeling på beskæftigede i de enkelte kommuner.

2.1.5. Integrationsministeriets område

Integrationsloven

Efter integrationsloven udbetales introduktionsydelse til udlændinge, der tilbydes introduktionsprogram, i op til tre år, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ved beregning af ydelsen skal den kommunale forvaltning tage hensyn til eventuel lønindkomst eller andre indtægter, som den pågældende udlænding måtte oppebære.

Administrationen af loven finder i dag som udgangspunkt sted på grundlag af udlændingens egne oplysninger om bl.a. egne og en eventuel ægtefælles arbejdstimer, lønindtægter samt løbende pensions- og forsikringsordninger, jf. integrationslovens § 49.

Efter integrationslovens § 50, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dog €" som udgangspunkt med udlændingens samtykke €" forlange, at personer, myndigheder mv., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandlingen af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6. Kan samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke, jf. integrationslovens § 50, stk. 2.

Efter integrationslovens § 50, stk. 5, kan en kommunalbestyrelse endvidere kræve at få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning eller til brug for kontrol. Desuden anvendes MIA-systemet og KMD€™s kontrolordning til kontrol med beregningsgrundlaget for ydelsen.

Repatrieringsloven

Efter repatrieringsloven kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til visse udlændinge, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet, og som ikke har midler, der kan dække behovet for reintegrationsbistand.

Ved vurderingen af om en udlænding har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand, tages både formue og løbende indtægter i betragtning. Pension, der medtages ved repatriering, fradrages i reintegrationsbistanden.

Administrationen af loven finder i dag som udgangspunkt sted på grundlag af udlændingens egne oplysninger.

2.1.6. Socialministeriets område

Den sociale lovgivning indeholder ikke regler om indberetninger fra arbejdsgivere m.fl.

Derimod er der regler om hvilke personer mv., som myndigheden kan forlange at få oplysninger fra.

Reglerne om indhentelse af oplysninger, herunder borgernes oplysningspligt, findes på Socialministeriets område, primært i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005), §§ 10-12 a. Loven omfatter også lovgivning, der administreres af Beskæftigelsesministeriet samt Familie- og Forbrugerministeriet. Lovens anvendelsesområde er beskrevet i § 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004).

Efter lovens § 11 har den, der ansøger om eller får hjælp, pligt til at give nødvendige oplysninger. Efter § 11 a kan myndigheden €" med samtykke fra den der får eller søger om hjælp €" forlange at få nødvendige oplysninger om pågældende fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige.

Efter §11 a, stk. 2, kan myndigheden €" uden samtykke €" til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasser.

2.1.7. Undervisningsministeriets område

På Undervisningsministeriets område indhentes oplysninger fra arbejdsgivere, modtagere af uddannelsesstøtte og deres forældre, modtagere af voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, elevstøtte og bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik til brug for administrationen af

· Lov om statens uddannelsesstøtte

· Lov om statens voksenuddannelsesstøtte

· Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

· Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

· Lov om arbejdsgivernes elevrefusion (AER)

· Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik

Lov om statens uddannelsesstøtte

Administrationen af SU-loven er allerede i meget væsentligt omfang digitaliseret. Det gælder også indhentning af indkomstoplysninger. Det er kun i undtagelsestilfælde, der indhentes oplysninger fra de uddannelsessøgende eller deres forældre.

SUstyrelsen indhenter blandt andet følgende oplysninger:

Uddannelsessøgende på 18 og 19 år, som er i gang med en ungdomsuddannelse, får et tillæg til deres grundstipendium, hvis forældrenes samlede indkomstgrundlag på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger et vist beløb. Tillægget gradueres over en indkomstskala.

Indkomstgrundlaget er defineret i lovens § 26 og vil ikke kunne beregnes på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag indkomstgrundlaget leveret fra registre i told- og skatteforvaltningen. Indhentningen af disse oplysninger er derfor allerede næsten 100 pct. digitaliseret, idet kun oplysninger om udenlandske indkomster ikke kan leveres.

Efter lovens § 25, stk. 8, nr. 4, kan indkomstgrundlaget fraviges, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt. Den uddannelsessøgende skal søge herom, og i den forbindelse indsende sine forældres forskudsopgørelse, de seneste lønsedler og en dokumenteret begrundelse for, hvorfor de er gået ned i indkomst.

I den udstrækning, at forældrene er lønmodtagere, vil SUstyrelsen kunne anvende lønoplysningerne fra indkomstregistret til belysning af forældrenes aktuelle indkomstforhold. Det drejer sig om ca. 1.000-1.500 sager årligt.

Uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, kan efter lovens § 2, i visse tilfælde i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere.

I nogle situationer vil disse uddannelsessøgende skulle dokumentere at have eller at have haft erhvervsarbejde i Danmark i en bestemt periode. Ansøgningen skal derfor vedlægges arbejdsgivererklæringer, kontrakter eller lønsedler, der dækker hele perioden.

SUstyrelsen vil i et vist omfang i stedet kunne anvende oplysninger fra indkomstregistret. Det drejer sig om ca. 1.500 €" 2.000 sager årligt.

Efter lovens § 28 udbetales uddannelsesstøtten med foreløbige beløb i støtteåret og tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning. Det sker efter lovens § 30, stk.1, med udgangspunkt i blandt andet den uddannelsessøgendes egenindkomst og studieforhold.

Egenindkomsten er defineret i lovens § 23 og vil ikke kunne beregnes på grundlag af oplysningerne i indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag egenindkomstoplysningerne leveret fra registre i told- og skatteforvaltningen. Indhentningen af disse oplysninger er allerede 100 pct. digitaliseret.

SUstyrelsen anmoder i forbindelse med den endelige tildeling i enkeltsager, blandt andet ved henvendelser og ankesager mv., den uddannelsessøgende om dokumentation for indkomstforhold, herunder lønsedler og lignende. SUstyrelsen vil i et vist omfang i stedet kunne anvende oplysninger fra indkomstregistret. Det drejer sig højst om et par hundrede sager årligt.

Administrationen af forrentning og tilbagebetaling af studiegæld i form af studielån, slutlån og statslån, jf. lovens §§ 33-35, samt krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte, jf. lovens § 31, varetages i henhold til aftale mellem Økonomistyrelsen og SUstyrelsen af Økonomistyrelsen.

Økonomistyrelsen anmoder i enkeltsager blandt andet i forbindelse med afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og i klagesager mv. debitorerne om oplysninger, der kan stilles til rådighed fra indkomstregistret. Det drejer sig højst om et par hundrede sager årligt.

Lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Administration af statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) sker i dag som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens egne oplysninger om bl.a. uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesforhold, herunder oplysninger om orlov og fravær fra arbejdet på grund af uddannelse. Oplysningerne indhentes via et ansøgningsskema. Der indhentes ikke umiddelbart oplysninger fra hverken de uddannelsessøgende eller deres arbejdsgivere, der med fordel vil kunne stilles til rådighed fra indkomstregistret med henblik på tildeling af SVU.

Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Administration af godtgørelsen ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) sker i dag som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens egne oplysninger om bl.a. uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesforhold, herunder oplysninger om fravær fra arbejdet på grund af uddannelse. Oplysningerne indhentes via et ansøgningsskema. Der indhentes ikke oplysninger fra hverken de uddannelsessøgende eller deres arbejdsgivere, der umiddelbart vil kunne stilles til rådighed fra indkomstregistret.

Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Efter lovens § 30 yder staten en indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af egenbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Til brug for denne beregning kan Styrelsen for Statens Udannelsesstøtte (SUstyrelsen) efter anmodning fra efterskolen indhente oplysninger om indkomstgrundlaget fra told- og skatteforvaltningen til beregning af det ugentlige støttebeløb.

Indkomstgrundlaget er defineret i lovens § 32 og vil ikke kunne beregnes på grundlag af oplysninger i indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag indkomstgrundlaget leveret fra registre i told og skatteforvaltningen. Administrationen af denne bestemmelse er derfor i meget væsentlig grad digitaliseret. Det er kun i tilfælde, hvor SU styrelsen ikke kan få oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, at der indhentes oplysninger fra eleven selv eller dennes forældre.

Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

AER opkræver bidrag hos alle ATP-pligtige arbejdsgivere til finansiering af en række ydelser til arbejdsgivere og elever, primært udbetaling af lønrefusion til arbejdsgivere under elevernes skoleophold. De nærmere regler er fastsat i loven og bekendtgørelsen om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der administrerer AER, indhenter AER elektronisk oplysninger til identifikation af arbejdsgivere og ansatte, herunder elever, i form af CVR-/SE-numre og CPR-numre. Oplysningerne anvendes til den løbende administration af AER€™s bidragsopkrævnings- og udbetalingsopgaver.

Fra ATP indhenter AER endvidere elektronisk oplysninger om de bidrag, arbejdsgiverne kvartalsvist indbetaler til ATP. Oplysningerne anvendes til beregning af arbejdsgivernes AER-bidrag. Efter § 4 i bekendtgørelsen om Arbejdsgivernes Elevrefusion beregnes og opkræves arbejdsgivernes bidrag til AER kvartalsvis af AER på grundlag af de samlede bidrag til ATP, som er modtaget fra arbejdsgiveren i forudgående 3-måneders perioder.

Fra ATP indhenter AER endvidere elektronisk ­oplysninger om arbejdsgivernes årsindberetning til told- og skatteforvaltningen af de indbetalte ATP-bidrag for den enkelte lønmodtager og den anvendte sats (A-, B- eller C-sats). Oplysningerne anvendes til regulering af AER-bidraget for de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag med flere satser. For disse arbejdsgivere sker der ifølge AER-bekendtgørelsens § 5 en foreløbig beregning af AER-bidraget på grundlag af en fordeling af arbejdsgiverens indbetalte ATP-bidrag efter samme forhold mellem de tre bidragssatser som i den senest modtagne årlige indberetning til told- og skatteforvaltningen. Når AER i februar/marts året efter har modtaget ATP-indberetningerne til told- og skatteforvaltinngen vedrørende et givet bidragsår, foretages i slutningen af året en efterfølgende regulering af arbejdsgiverens bidrag, som kan resultere i enten en efterbetaling eller en tilbagebetaling.

Fra Undervisningsministeriets Easy-P system modtager AER elektronisk oplysninger om indgåede uddannelsesaftaler (oplysninger om elever og praktiksteder, uddannelseskoder og uddannelsesperioder) i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Oplysningerne suppleres med oplysninger, der indhentes direkte fra skolerne, arbejdsgiverne og eventuelt også fra eleverne, primært om indgåede uddannelsesaftaler uden for erhvervsuddannelsesloven. Oplysningerne anvendes til AER€™s administration af de forskellige udbetalingsopgaver, først og fremmest lønrefusionsudbetalingerne og til administrationen af arbejdsgivernes AER-bidragsfritagelse for elever. Disse oplysninger kan næppe erstattes af oplysninger i indkomstregistret.

Fra arbejdsgivere og elever indhentes i ikke-elektronisk form oplysninger om elevlønninger, der blandt andet anvendes til AER€™s vurdering af, om en arbejdsgiver er berettiget til lønrefusion med den særlige sats for voksenelever. Ifølge AER-bekendtgørelsens § 6 ydes lønrefusion med voksensatsen, hvis eleven er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens begyndelse og modtager en løn, der mindst svarer til den laveste løn for en ikke-faglært arbejder inden for området.

Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik

I følge bonusloven udbetaler Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) på statens vegne bonus til elever, der er under erhvervsuddannelse, landbrugets grunduddannelse, grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, til elever i de sidestillede uddannelser (erhvervsfisker- og farmako-nomuddannelsen) samt til elever i skolepraktik efter lov om erhvervsuddannelser.

Der ydes ikke bonus til elever, for hvilken arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion med voksensatsen. AER indhenter derfor i dag en række oplysninger til belysning af, om betingelserne for lønrefusion med voksensatsen er opfyldt, jf. ovenfor. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren rent faktisk modtager lønrefusion med voksensatsen. Oplysningerne indhentes dels med udgangspunkt i elevens uddannelseskode og oplysningerne om lønniveauet i de enkelte uddannelser, dels ved indhentelse af skriftlig dokumentation fra arbejdsgiver/elev om elevens løn kombineret med oplysninger om elevens alder.

2.2. Anvendelse af indberettede oplysninger

De data, som er nævnt i afsnit 2.1, anvendes til administration af en række regler fordelt på flere ministeriers områder. Det er dermed de områder, hvor data fra indkomstregistret kan få betydning.

I det følgende gennemgås de regler, hvor der i dag anvendes data, som efter forslaget kommer til indgå i indkomstregistret.

2.2.1. Skatteministeriets område

På skatteministeriets område anvendes oplysninger om borgernes indkomstforhold til skatteligningen og skatteberegningen samt til kontrolformål.

Den månedlige angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag anvendes til opkrævning af virksomhedernes indeholdte A-skatte- og arbejdsmarkedsbidrag. Manglende indbetaling resulterer i udsendelse af en opkrævning.

Oplysningerne fra den årlige oplysningsseddel anvendes som hovedformål til dannelse af selvangivelser og årsopgørelser. Endvidere danner oplysningerne grundlag for dannelse af borgernes forskudsregistrering.

Derudover anvendes oplysninger fra oplysningssedlen til kontrolformål. Til kontrol af virksomhedernes indeholdelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sammenholdes de månedlige angivelser heraf med de årlige oplysninger fra oplysningssedlerne om A-indkomst, A-skat mv. pr. lønmodtager. Ved årsdifferencer pålægges virksomheden korrektion af differencerne.

De månedlige oplysninger om medarbejdernes CPR-numre (MIA-oplysninger) anvendes primært til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af sociale ydelser og dagpengeudbetalinger. Oplysningerne videresendes til de sociale myndigheder og Arbejdsdirektoratet. Told- og skatteforvaltningen anvender oplysningerne i forbindelse med arbejdsgiverkontrol.

Oplysningerne om identiteten af skyldneren og det lønindeholdte beløb samt om ophør af skyldnerens ansættelsesforhold i forbindelse med lønindeholdelse anvendes af Det Fælles Lønindeholdelsesregister til kontrol af virksomhedernes indeholdelse og betaling samt med henblik på at kunne sikre sig, at den rigtige arbejdsgiver pålægges at foretage lønindeholdelse.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets område

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

De indhentede oplysninger om beskæftigelsesperioder, løntimer og indtægter anvendes som grundlag for afgørelser om medlemmernes ret til ydelser efter loven, udmåling af ydelsernes størrelse og varighed, til brug ved behandling af ankesager samt som grundlag for Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne og deres medlemmer.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Oplysningerne om ansættelsesforhold samt løn anvendes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet for lønmodtagerens ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel, samt ved beregningen af dagpengenes størrelse.

Lov om aktiv socialpolitik

Kommunerne indhenter oplysninger, herunder fra borgerne selv, til brug for beregning af ydelser, fradrag i ydelser og kontrol.

Lov om fleksydelse

Oplysningerne anvendes bl.a. i forbindelse med beregning af fleksydelsens størrelse samt til kontrol af, at ydelsen er udbetalt med rette.

Lov om delpension

Oplysningerne anvendes til at fastsætte arbejdstidsnedsættelsen og dermed beregningen af delpensionens størrelse.

ATP-loven
Indberetning til ATP

Oplysningerne fra told- og skatteforvaltningen om indbetalte ATP-bidrag på CPR-niveau overføres elektronisk til ATP i det følgende år ved en hovedkørsel omkring 1. marts samt supplerende kørsler over resten af året. Ved disse overførsler modtager ATP også oplysning om indberettet A-indkomst for hver lønmodtager fordelt pr. CVR-nr./SE-nr. Oplysningerne fra told- og skatteforvaltningen kan kun leveres årsvis, og der findes ingen andre kilder, som løbende indsamler lignende data.

Når de årlige indberetningsoplysninger (hovedkørslen) fra told- og skatteforvaltningen er modtaget, godskrives ATP-bidraget for hver enkelt lønmodtager som en rettighed i ATPs pensionssystem.

Kontrol med ATP-indbetalinger

Oplysningerne fra told- og skatteforvaltningen gør det muligt for ATP at afvikle et antal årlige kontroller, der har til formål at sikre lønmodtagerens rettigheder efter ATP-loven.

Lov om arbejdsskadesikring

De indhentede oplysninger om beskæftigelsesperioder og indtægter anvendes som grundlag for afgørelse om den tilskadekomnes ret til erstatning for tab af erhvervsevne eller de efterladtes ret til erstatning for tab af forsørger samt fastsættelse og beregning af erstatningens størrelse.

Ved Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årlige bidragsopkrævning i december anvendes som udgangspunkt arbejdsgiverens senest kendte antal ansatte for det forudgående år. I forbindelse med årsopkrævningen kan arbejdsgiveren på det samtidigt modtagne reguleringsskema dels foretage endelig regulering af antal ansatte for det netop afsluttede kalenderår dels forskudsregistrere antallet af ansatte for det kommende år. Opkrævningen i december er derfor en foreløbig bidragsopkrævning, og bidraget kan efterfølgende blive reguleret én eller flere gange.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond

Oplysningerne vil skulle bruges til fondens administration i forbindelse med beregning og udbetaling til lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver.

Ferieloven

Oplysningerne skal bl.a. bruges til at konstatere om en arbejdsgiver har ansatte, og i hvilke perioder en lønmodtager har været ansat. Oplysningerne vil derfor i et vist omfang være brugbare i forbindelse med administrationen af ferieloven. Det vil dog stadig være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Ved administrationen af lovgivningen indgår oplysninger om personers indkomst- og beskæftigelsesforhold, herunder typer af indkomst, samt oplysninger om virksomhedens forhold. Disse oplysninger anvendes blandt andet i forbindelse med opgørelse af beskæftigelses- og ledighedsperioder, herunder perioder med tilbud efter lovgivningen og i forbindelse med opgørelse af merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet i forbindelse med ansættelse med løntilskud. Oplysningerne anvendes endvidere til opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, overvågning af arbejdsmarkedet og statistik- og analyseformål.

2.2.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

Lov om social service
Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og unge

Med hjemmel i § 15, stk. 6, og § 22, stk. 2, i lov om social service har ministeren for familie- og forbrugeranliggender i bekendtgørelse om henholdsvis kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud mv. og bekendtgørelse om kommunens tilskud til brug for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge fastsat bestemmelser om, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets / den unges særlige behov for ophold i dagtilbud / klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud.

Kommunen administrerer bestemmelserne om fripladstilskud. Fripladstilskud ydes når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for satserne ifølge en fripladsskala, som reguleres hvert år pr. 1. januar. Forældre, der ønsker at modtage hel eller delvis friplads er forpligtet til at give kommunen de relevante oplysninger om indkomst. Der er ikke fastsat bestemmelser i serviceloven om, hvordan disse oplysninger skal gives / indhentes.

Kommunerne indhenter oplysninger fra den enkelte borger. Kommunerne kan endvidere efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indhente indtægtsoplysninger til brug for beregning af fripladstilskud.

Indkomstregistret vil kunne anvendes til indhentelse af oplysninger til brug for beregning af fripladstilskud.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende forældre, jf. lovens § 10 c, stk. 5 og 6.

Kommunerne indhenter oplysninger fra de enkelte borgere til brug for beregning af nedsættelsen. Kommunerne kan endvidere efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indhente indtægtsoplysninger til brug for kontrol af borgerens oplysninger om indtægter til beregning af disse nedsættelser af børnetilskuddene.

Indkomstregistret vil kunne anvendes til indhentelse af oplysninger til brug for beregning af fripladstilskud.

2.2.4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område

Ved fastsættelse af ophørsstøtte til jordbrugere og erhvervsfiskere indgår oplysninger om støttemodtagerens arbejdsindkomst, dagpenge ved sygdom samt anden indkomst fra det offentlige, som ikke er arbejdsindkomst, eller kontanthjælp. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får de pågældende oplysninger ved henvendelse til skattemyndighederne.

2.2.5. Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Oplysninger blandt andet om lønsummens fordeling på beskæftigede i de enkelte kommuner anvendes i forbindelse med fordelingen af den kommunale andel af selskabsskatter mv. mellem kommunerne.

2.2.6. Integrationsministeriets område

Integrationsloven

Administrationen af loven finder i dag som udgangspunkt sted på grundlag af den pågældende udlændings egne oplysninger om bl.a. egne og en eventuel ægtefælles arbejdstimer, lønindtægter samt løbende pensions- og forsikringsordninger, jf. integrationslovens § 49. Integrationsloven indeholder således ikke regler om indberetning af oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold til kommunerne, men kommunerne indhenter om nødvendigt på egen foranledning oplysninger til brug for beregning af ydelser mv.

Repatrieringsloven

Administrationen af loven finder i dag som udgangspunkt sted på grundlag af den pågældende udlændings egne oplysninger om indkomst- og formueforhold. Repatrieringsloven indeholder således ikke regler om indberetning af oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold til kommunerne.

2.2.7. Socialministeriets område

Efter den sociale lovgivning benyttes oplysninger om indkomst mv. til kommunens beregning/regulering af ydelsen efter en række love, hvor ydelserne helt eller delvist er indkomstafhængige. Det drejer sig om følgende love:

€" lov om social pension

€" lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

€" lov om individuel boligstøtte

€" lov om social service

€" lov om aktiv socialpolitik

Ankemyndighederne anvender de samme oplysninger, hvis der klages over en konkret kommunal afgørelse.

2.2.8. Undervisningsministeriets område

Lov om statens uddannelsesstøtte

Anvendelse af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang sker blandt andet på følgende områder:

De indhentede oplysninger om forældres aktuelle lønindkomster for 18-19-årige uddannelsessøgende, som er i gang med en ungdomsuddanelse, anvendes ved afgørelsen af, om indkomstgrundlaget ved beregningen af tillægget til de uddannelsessøgendes grundstipendium kan fraviges, hvis forældrenes indkomst er faldet væsentligt.

De indhentede oplysninger om omfanget af erhvervsarbejdet for uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, anvendes ved afgørelsen af, om de pågældende i støttemæssig henseende kan ligestilles med danske statsborgere.

De indhentede oplysninger om de uddannelsessøgendes indkomster anvendes blandt andet i enkeltsager ved afgørelsen af, hvilket månedligt fribeløb der skal lægges til grund ved den endelige støtteberegning.

De indhentede oplysninger om debitorernes indkomster og arbejdsomfang anvendes blandt andet ved afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og ved behandlingen af klagesager om tilbagebetaling.

3. Forslaget

3.1. Oprettelse af et indkomstregister

Det foreslås, at der oprettes et indkomstregister. Virksomheder og offentlige myndigheder mv. skal indberette oplysninger om indkomst og arbejdsomfang til registret. Offentlige myndigheder og andre kan herefter få adgang til oplysningerne i registret i det omfang, de anvender oplysninger, som findes i indkomstregistret. Terminaladgang til oplysninger i registret kræver udtrykkelig lovhjemmel, og forudsætter, at der indgås en aftale med den dataansvarlige om adgangen til registret. I følgeforslaget til dette lovforslag foreslås en række bestemmelser, der giver myndigheder hjemmel til en sådan terminaladgang

Driften af registret forestås af told- og skatteforvaltningen, som er dataansvarlig for registret.

I forbindelse med fastsættelse af nærmere regler for indkomstregistret, aftaler om adgang til oplysninger i registret og driften af registret vil det blive sikret, at persondatalovens regler overholdes. Lovforslaget giver således ikke mulighed for fravigelse af reglerne i persondataloven.

Lovforslaget giver ikke selvstændig hjemmel til samkøring af registre i kontroløjemed, men nogle af de foreslåede hjemler til terminaladgang til indkomstregistret i følgeforslaget indeholder tillige hjemmel til samkøring og sammenstilling af data med kontrolformål.

3.2. Oplysninger omfattet af indkomstregistret

De oplysninger, som skal samles i indkomstregistret, er oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang.

De oplysninger, som efter forslaget skal indberettes til indkomstregistret er hovedsageligt de oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen.

I forhold til den nuværende oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen foretages først og fremmest den ændring, at der skal ske en månedlig indberetning i modsætning til den nuværende årlige indberetning.

Herudover foretages følgende ændringer:

· Der skal foretages indberetning af bruttoløn. Efter de gældende regler, skal der foretages indberetning af arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragsfri A-indkomst på oplysningssedlen. Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension) indgår ikke i disse beløb. Den ansattes andel af disse bidrag indgår derimod i bruttolønnen, som foreslås at skulle indberettes. Da sådanne pensionsbidrag efter pensionsbeskatningsloven ikke beskattes, har disse oplysninger ikke været omfattet af oplysningssedlen. Da indkomstregistret imidlertid også skal kunne anvendes af andre myndigheder mv., som har behov for oplysninger om bruttolønnen (f.eks. i relation til dagpengesystemet), foreslås det, at denne også skal indberettes.

· Der skal foretages specifikation af den del af den indberettede A-indkomst, der hidrører fra feriegodtgørelser. Tilsvarende gælder for opsparing til søgnehelligdagsbetaling og feriefridagsopsparing. Oplysningerne er nødvendige for, at oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes ved beregning af boligstøtte og førstegangsberegning af førtids- og folkepension.

· Som følge af, at lønindeholdelse foreslås at skulle ske via A-skattetrækket, jf. pkt. 3.4.3 nedenfor, vil der skulle ske en indberetning af det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb. Efter de gældende regler skal der ske indberetning på oplysningssedlen om indeholdt A-skat, mens lønindeholdte beløb skal indberettes særskilt til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Den særskilte indberetning til lønindeholdelsesregistret bortfalder som følge af ændringen.

· Der skal foretages indberetning vedrørende produktionsenheder. Efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 16, stk. 2, er der hjemmel til fastsættelse af nærmere regler, der pålægger juridiske enheder pligt til løbende indberetning af data vedrørende produktionsenheder til Det Centrale Virksomhedsregister. Denne hjemmel er hidtil ikke udnyttet, men det er tanken, at den skal udnyttes i forbindelse med indførelsen af indkomstregistret, for så vidt angår virksomheder, som indberetter til indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere produktionsenheder. Nøglen til fastlæggelsen af den ansattes arbejdssted bliver således CVR-nummeret i kombination med produktionsenhedens nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant. Der vil sideløbende blive udviklet en selvbetjeningsløsning, hvor virksomhederne selv kan indberette og ajourføre deres produktionsenheder.

Ordningen erstatter indberetningen af arbejdsstedskoder på oplysningssedlen til told- og skatteforvaltningen, som videregiver oplysningerne til Danmarks Statistik. Der eksisterer således allerede i dag i princippet en indberetningsordning for oplysninger om arbejdssteder, og denne indberetning vil falde bort ved indførelse indberetninger vedrørende produktionsenheder.

Med disse oplysninger vil der blive skabt et langt bedre grundlag end i dag for automatisk beregning af befordringsfradrag og dermed fortrykning heraf på printselvangivelsen. Dette vil betyde en væsentlig lempelse for de borgere, som i dag selv skal beregne deres befordringsfradrag og selvangive det. Endvidere benyttes produktionsenhedsnummeret eksempelvis af Arbejdstilsynet i forbindelse med screening af virksomheder og ved anmeldelse af arbejdsulykker via EASYsystemet.

· Der skal foretages indberetning af oplysninger om løntimer i forbindelse med udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er A-indkomst for modtageren. Oplysninger om løntimer anvendes bl.a. ved administrationen af en del af Beskæftigelsesministeriets lovgivning, for eksempel i relation til betingelserne for erhvervelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Indberetning af løntimer er samtidig en betingelse for, at der kan laves en mere pålidelig beskæftigelsesstatistik.

· Med henblik på administration af den lovbaserede barselsudligningsordning er der behov for, at der indberettes oplysninger om den enkelte lønmodtagers tilhørsforhold til en barselsudligningsordning, lønoplysninger, CPR-nummer m.v. Oplysningerne skal anvendes til identifikation af de lønmodtagere, som er omfattet af den lovbaserede ordning. Oplysningerne vil også blive anvendt til at beregne størrelsen af bidrag og refusion. Disse oplysninger skal efter forslaget indberettes til indkomstregistret.

For så vidt angår periodiseringen af oplysningerne, foreslås følgende principper:

· Der skal foretages indberetning af lønperiode for vederlag i tjenesteforhold. Det vil sige den periode, der er beregnet løn og skat for. For udbetalinger af ydelser fra det offentlige mv. foreslås det, at der skal ske indberetning af den periode udbetalingen vedrører. Hidtil har der på told- og skatteforvaltningens oplysningsseddel skulle gives oplysninger om de vederlag og ydelser, men ikke om den periode, ydelserne vedrører.

· Der skal foretages indberetning af den A-skatteperiode en udbetaling eller godskrivning af A-indkomst skal henføres til. Det følger af pkt. 3.4.5, at pligten til månedligt at angive A-skat bortfalder. Angivelsen vil i stedet kunne dannes på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret. For at muliggøre dette, skal det fremgå at indberetningerne, hvilken A-skatteperiode indberetningerne af A-indkomst og A-skat skal henføres til.

Ved administrationen af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er det vigtigt, at oplysningerne om indkomst og løntimer periodiseres. Det ovenfor anførte om lønperiode og a-skatteperiode betyder, at indkomst og løntimer skal henføres til den periode, for hvilken der beregnes løn, skat og ATP. Herudover skal angives lønperiodens længde, dvs. f.eks. om lønnen er 14-dagesløn eller månedsløn. Lønperioden er nødvendigvis ikke sammenfaldende med den periode, hvori lønnen er optjent. Andre løndele end hovedlønnen som f.eks. overtidsbetaling, bonus eller akkord kan vedrøre længere ikke nærmere specificerede forudgående perioder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, som indeholder en nærmere gennemgang af de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret

3.3. Anvendelse af oplysningerne

I afsnit 1 er visionerne for indkomstregistret gennemgået. Det fremgår heraf, at det er formålet med registret, at oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang skal indberettes til et fælles offentligt indkomstregister. De myndigheder, som anvender oplysninger, som findes i indkomstregistret, kan herefter anvende oplysningerne i indkomstregistret frem for at selv at indhente oplysningerne hos virksomhederne og borgerne. Ved anvendelse af oplysningerne i indkomstregistret vil myndighederne endvidere kunne opnå nogle fordele i form af udbygning af digitale services og sagsbehandling, forbedrede kontrolmuligheder og forbedret statistik.

I dette afsnit gennemgås hvilke myndigheder mv., der skal have adgang til oplysningerne, og hvad de skal bruges til.

3.3.1. Skatteministeriets område

Oplysningerne i indkomstregistret skal i udgangspunktet anvendes til de samme formål som i dag; det vil sige dannelse af borgernes selvangivelser, årsopgørelser og forskudsregistreringer. Den månedlige indberetningspligt til indkomstregistret betyder, at en række af de gældende indberetningspligter kan bortfalde. Det drejer sig om den månedlige MIA-indberetning og A-skatteangivelse samt den årlige oplysningsseddel. Den gældende indberetningspligt erstattes af indberetningen til indkomstregistret, og det vil på baggrund heraf være muligt for told- og skatteforvaltningen at danne de resterende oplysninger til brug for ovenstående formål.

Resultatet er, at administrativ arbejdsgiverkontrol i forbindelse med differencer mellem månedlige A-skatteangivelser og årlige oplysningssedler bortfalder, idet eventuelle differencer opklares i forbindelse med de løbende indberetninger. Ved månedlig indberetning pr. medarbejder vil de tilfælde kunne undgås, hvor årsdifferencer skyldes, at de oplysninger, der er lagt til grund for de månedlige A-skatteangivelser, går tabt i løbet af året. Den løbende indberetning giver mulighed for en løbende kontakt og vejledning mellem skattemyndighederne og virksomhederne i stedet for den eksisterende kontrolindsats i forbindelse med den årlige årsopgørelse.

De indberettede oplysninger om medarbejdernes arbejdssteder i løbet af året giver mulighed for, at den eksisterende ordning med automatisk beregning af befordringsfradrag vil kunne udvides til at omfatte væsentligt flere borgere, der herved ikke længere har behov for at indgive selvangivelse.

Anvendelse af data fra indkomstregistret sikrer således på sigt mere korrekte selvangivelser og årsopgørelser for borgerne, idet datagrundlaget i højere grad vil kunne være på plads i løbet af året, således at efterfølgende ligningsmæssige korrektioner bliver overflødige, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver mv.

De månedlige indberetninger til indkomstregistret giver mulighed for en smidigere og enklere arbejdsgang ved ændringer i forskudsskatten og ændret skattetrækkort. I dag er der kun mulighed for elektronisk overførsel af skattekort ved den ordinære forskudsregistrering. Det betyder, at de indeholdelsespligtige i ændringssituationen og ved jobskifter skal administrere trækkort på papir. Der vil i stedet blive indført en ordning, hvor skattekort altid overføres fra told- og skatteforvaltningen til den indeholdelsespligtige, og hvor dette kan ske elektronisk. Det indebærer en lettelse for både de indeholdelsespligtige virksomheder og for borgerne.

Samtidig sker der en sammenlægning af skattetræk og lønindeholdelse for restancer. Herved undgår de indeholdelsespligtige virksomheder dels at få kendskab til medarbejderes eventuelle restancer til det offentlige og dels at skulle foretage særskilt indeholdelse samt indberetning og betaling af beløb vedrørende restancer. Derudover bliver arbejdsgiveren fri for at håndtere to forskellige beregningsmetoder; én for indeholdelse af A-skat og én i forbindelse med lønindeholdelse. Indkomstindberetningen vil således blive anvendt som grundlag for opdeling af indeholdte beløb på skattebetaling og afdrag på restancer.

Indkomstoplysningerne vil desuden blive anvendt til brug ved lettelse af ændringer i forskudsregistreringen i løbet af indkomståret. Dette skyldes, at oplysninger om allerede optjent indkomst og indeholdt skat vil kunne hentes automatisk til brug ved udarbejdelse af den ændrede forskudsopgørelse. Herved sparer borgeren tid til at finde frem til de pågældende oplysninger i form af lønsedler mv.

Oplysningerne i indkomstregistret spiller en vigtig rolle i forbindelse med forenklingsinitiativerne på skatteområdet, og indgår hermed som en integreret del af told- og skatteforvaltningens systemmodernisering.

3.3.2. Beskæftigelsesministeriets område

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Oplysningerne i indkomstregistret kan i et vist omfang anvendes af a-kasserne til brug for administration af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder som grundlag for afgørelser om medlemmernes ret til dagpenge, efterløn og andre ydelser, udmåling af ydelsernes størrelse og forbrug af ydelsesperioder.

Arbejdsdirektoratet kan anvende oplysningerne til sagsbehandling i forbindelse med behandling af klager over de af a-kasserne trufne afgørelser, som grundlag for tilsynet med a-kasserne og deres medlemmer, samt til udarbejdelse af arbejdsmarkedsstatistik.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan anvende oplysningerne til sagsbehandling i forbindelse med behandling af klager over afgørelser truffet af Arbejdsdirektoratet samt ved behandling af sager om ret til dagpengegodtgørelse (G-dage).

Indkomstregistret kan danne grundlag for ændring af reglerne om arbejdsgivernes betaling af 1. og 2. ledighedsdag efter afskedigelse mv. (G-dagsordningen) således, at arbejdsgiverne fritages for administration af ordningen, jf. pkt. 3.4.7.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Oplysningerne kan anvendes ved kommunernes behandling af sager om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Lov om aktiv socialpolitik

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og arbejdsomfang kan anvendes af kommunerne til brug for administration af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, herunder bl.a. til beregning af ret til kontanthjælp og revalideringsydelse, beregning af og fradrag i kontanthjælp og revalideringsydelse samt til beregning af ledighedsydelse og fradrag heri samt evt. tilbagebetaling heraf.

Registreringen af indkomster og arbejdsomfang vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen kan anvende oplysningerne til sagsbehandling i forbindelse med behandling af klager over afgørelser, der er truffet af kommunerne.

Lov om fleksydelse

Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes af Arbejdsdirektoratet i administrationen af lov om fleksydelse, blandt andet i forbindelse med beregning af ydelsen og til kontrolformål.

Lov om delpension

Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes af kommunerne ved administrationen af lov om delpension i forbindelse med at fastsætte arbejdstidsnedsættelsen og dermed beregningen af delpensionens størrelse.

ATP-loven
Indberetning

Lovforslaget vil betyde, at (private som offentlige) arbejdsgivere fremover kan undlade at foretage den årlige indberetning til told- og skatteforvaltningen af indbetalte ATP-bidrag for hver lønmodtager, idet ATP kan modtage disse oplysninger fra indkomstregistret og summere disse op for hele året.

Kontrol og godskrivning

Lovforslaget gør det muligt for ATP at foretage hurtigere beregning, kontrol og godskrivning af ATP-bidrag for den enkelte lønmodtager, idet ATP med rådigheden over nødvendige data i indkomstregistret får et hurtigere opdateret bidragsgrundlag, end det er tilfældet i dag.

For lønmodtagere betyder det hurtigere regulering af udbetalt pension og dødsfaldsydelse. For arbejdsgivere fører det til hurtigere reaktion fra ATP på mulige fejl. Herudover vil den hurtigere opdatering føre til, at opkrævninger for ordninger, som beregnes på grundlag af indbetalte ATP-bidrag (AER, FIB), foretages på et mere retvisende grundlag.

Lov om arbejdsskadesikring

Oplysningerne i indkomstregistret kan anvendes af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen til brug for administration af arbejdsskadelovgivningen, herunder som grundlag for afgørelser om tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning samt fastsættelse og beregning af erstatningernes størrelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret på CVR/SE-nr. niveau om løntimer og ansættelsesperioder vil kunne erstatte de reguleringsskemaer, AES i dag udsender til arbejdsgiveren én gang årligt i forbindelse med hovedopkrævningen.

Derved undgås besvær for arbejdsgiverne og efterfølgende regulering(er) af bidragene. Dette vil være en stor fordel for både arbejdsgivere og AES. Derved sikres formentlig også at AES opkræver på et mere validt datagrundlag, idet arbejdsgiveren ikke skal huske at regulere antal ansatte over for AES ved ændringer i beskæftigelsen.

Oplysninger i indkomstregistret om bruttoindkomst og ansættelsesperiode kan endvidere anvendes til, at AES kan afgøre, om der skal betales helt eller halvt bidrag for personer, der har sikret sig på frivillig basis (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), uden at skulle indhente supplerende oplysninger fra den selvstændige erhvervsdrivende selv.

I forbindelse med erstatningsudmåling for erhvervsevnetab anvender Arbejdsskadestyrelsen oplysninger om den tilskadekomnes årsløn. AES får i dag €" som en del af sagsakterne fra Arbejdsskadestyrelsen €" den tilskadekomnes selvangivelse som dokumentation for årsløn.

Hvis indførelsen af indkomstregistret medfører, at Arbejdsskadestyrelsen fremover skal hente oplysninger om den tilskadekomnes årsløn i registret, vil AES have behov for at kunne kontrollere registrets oplysninger om årslønnen som led i AES€™ almindelige gennemgang af de trufne erstatningsafgørelser. Dette behov afhænger dog af, i hvilket omfang og hvilken form Arbejdsskadestyrelsen vedlægger oplysninger fra indkomstregistret i sagsakterne.

Lov om Lønmodtagernes Garantifond

Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes af Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med administrationen af loven, blandt andet i forbindelse med beregning og udbetaling.

Oplysninger af betydning for beregning og udbetaling af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver vil i et vidt omfang være tilgængelige i indkomstregistret. Dette begrænser behovet for indhentelse af generelle oplysninger om en persons løn- og ansættelsesforhold hos den insolvente arbejdsgiver.

Ferieloven

Indkomstregistrets oplysninger kan anvendes af Arbejdsdirektoratet i forbindelse med kontrolopgaver. FerieKonto kan desuden konstatere om en arbejdsgiver har ansatte, når de udsender opkrævninger.

Oplysninger af betydning for varetagelsen af disse opgaver vil i et vist omfang være tilgængelige i indkomstregistret. Dette begrænser behovet for indhentelse af generelle oplysninger om ansættelsesforhold direkte hos arbejdsgiver og lønmodtager.

Registret vil i et vist omfang effektivisere tilsyns- og kontrolmulighederne.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold vil medføre et forbedret datagrundlag for gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenkling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og indkomstforhold at medføre en stærk forenklet måde at opgøre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges afstand til arbejdsmarkedsmarkedet.

Der kan blandt andet peges på følgende områder for anvendelse af indkomstregistret i beskæftigelsesindsatsen:

· Opgørelse af grundlaget for afholdelse af minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder mv.

· Behandling af ansøgning om løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af om virksomheden opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.

· Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen forbedres markant.

· Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet, identifikation af flaskehalsområder.

· Vejledning af de ledige i forbindelse med jobsøgning.

3.3.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

Lov om social service
Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og unge

Oplysningerne kan anvendes ved kommunernes beregning af fripladstilskud til dagtilbud og klubtilbud.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Oplysningerne kan anvendes ved kommunernes kontrol af beregning af nedsættelse af børnetilskuddene.

Barselsudligningsloven (forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven)

Til brug for administration af en lovbaseret barselsudligningsordning vil der kunne indhentes oplysninger i indkomstregistret. Der vil fra indkomstregistret kunne indhentes oplysninger om virksomhedernes CVR-/SE-nr., lønmodtagerens CPR-nummer, oplysninger om tilhørsforhold til en barselsudligningsordning, ATP-bidrag og løntimer.

Herudover er der behov for, at barselsudligningsordningen kan indhente oplysninger om bidraget til en navngiven barselsordning på CPR-nummer niveau, samt oplysning om hvilken periode de oplyste bidrag til udligningsordning, til ATP og løntimer vedrører. Der er endvidere behov for at kunne indhente oplysninger om lønmodtagers bruttoløn, ATP, feriepenge, feriefridagsopsparing, søgnehelligdagsbetaling mv.

Oplysningerne skal anvendes til identifikation af lønmodtagere, for hvem arbejdsgiveren er bidragspligtig til den lovbaserede barselsudligningsordning. Oplysningerne vil endvidere blive anvendt i forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag samt beregning og udbetaling af refusion fra ordningen. Oplysningerne vil tillige blive anvendt til at kontrollere om arbejdsgiveren indbetaler til den rette ordning.

3.3.4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område

Ved etableringen af indkomstregistret vil oplysningerne som omhandlet i pkt. 2.2.4 kunne hentes direkte i dette.

3.3.5. Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Bestyrelser for selskaber mv. forpligtet til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for fordeling af selskabsskat mv., hvis oplysningerne ikke har kunnet skaffes efter anmodning til told- og skatteforvaltningen. Efter etableringen af indkomstregistret vil det yderligere være en betingelse, at oplysningerne ikke findes i indkomstregistret.

3.3.6. Integrationsministeriets område

Integrationsloven

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for administration af ydelser efter integrationsloven, herunder udmåling og fradrag i introduktionsydelse.

Registret vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

Repatrieringsloven

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og arbejdsforhold kan anvendes af kommunerne til brug for administrationen af udbetaling af reintegrationsbistand, herunder om indtægts- og formueforhold.

Registret vil kunne lette og effektivisere kontrolmulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser.

3.3.7. Socialministeriets område

Oplysningerne fra indkomstregistret vil kunne bruges af kommuner og ankemyndigheder ved afgørelser om indkomstregulering af ydelser, som beskrevet i pkt. 2.2.7.

Endvidere vil indkomstregistrets oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) kunne anvendes til brug for administration af reglerne om opsat pension i lov om social pension, §§ 15a-15f.

For at sikre, at myndighederne kan få adgang til oplysningerne i indkomstregistret, foreslås ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11 a. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige love (konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister).

Indførelsen af et indkomstregister vil generelt give mulighed for at indføre regler, der sikrer, at ydelserne på det sociale område udbetales på det mest aktuelle grundlag, hvilket nedsætter behovet for efterreguleringer og tilbagebetaling. Endvidere vil der være mulighed for en effektivisering og forenkling af den kommunale sagsbehandling på Socialministeriets område.

3.3.8. Undervisningsministeriets område

Lov om statens uddannelsesstøtte

Oplysninger i indkomstregistret kan blandt andet anvendes af SUstyrelsen ved beregningen af tillægget til grundstipendiet for 18-19-årige uddannelsessøgende uden for klippekortet, når forældrenes indkomstgrundlag kan fraviges, fordi forældrenes indkomst er faldet væsentligt.

Oplysningerne kan også anvendes af SUstyrelsen ved opgørelse af omfanget af erhvervsarbejdet for uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, til brug ved afgørelsen af, om de pågældende kan ligestilles med danske statsborgere

Oplysningerne kan også anvendes af SUstyrelsen i enkeltsager ved afgørelse af, hvilket månedligt fribeløb der skal lægges til grund ved den endelige støtteberegning.

Oplysninger kan også anvendes i enkeltsager af Økonomistyrelsen ved afgørelse om udskydelse af tilbagebetalingen og ved behandlingen af klagesager.

Selv om oplysningerne i registret kan anvendes på ovennævnte områder, vil sagsbehandlingen dog fortsat være manuelt baseret.

Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Oplysningerne i indkomstregistret om de månedligt indberettede ATP-oplysninger, især om de anvendte satser, vil kunne fremrykke reguleringen af AER-bidraget for de arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag med flere satser, så arbejdsgiverne ikke skal vente til slutningen af det efterfølgende år, som tilfældet er i dag. En mere generel adgang til disse oplysninger i indkomstregistret vil i gunstigste tilfælde helt overflødiggøre den efterfølgende regulering, idet opkrævningerne i så fald vil bygge på den korrekte fordeling mellem de tre satser.

Oplysningerne i indkomstregistret om især A-indkomst og løn- og ansættelsesperioder vil medføre, at arbejdsgivere og elever ikke længere skal indsende skriftlig dokumentation for, at især kravene til elevens løn er opfyldt. AER vil selv kunne indhente disse oplysninger, både i tvivlstilfælde, i forbindelse med kontrol og i andre situationer, hvor det i dag er nødvendigt at indhente supplerende oplysninger fra arbejdsgiver/elev. Dette vil endvidere give større muligheder for digital forvaltning.

Mere generelt vil oplysningerne i indkomstregistret kunne anvendes i forbindelse med kontrol af f.eks. lønoplysninger i lønrefusionssager, hvor der opstår tvivl, der i dag fører til krav til arbejdsgiver/elev om indsendelse af (supplerende) dokumentation.

Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik

Oplysningerne i indkomstregistret om især A-indkomst og løn- og ansættelsesperioder vil kunne erstatte de manuelt indhentede oplysninger fra arbejdsgiver eller elever til dokumentation af, om eleven berettiger arbejdsgiveren til lønrefusion med voksensatsen og derfor ikke har krav på elevbonus, idet AER umiddelbart på grundlag af disse oplysninger kan vurdere elevens alders- og indkomstforhold.

3.4. Lettelser og forenklinger som gennemføres som følge af etableringen af registret

I forbindelse med forslaget om oprettelse af et indkomstregister vil der blive gennemført en række administrative lettelser og regelforenklinger.

Der er tale om følgende lettelser og forenklinger:

3.4.1. Bortfald af oplysningsseddel til skattemyndighederne om løn mv.

Efter de gældende regler skal virksomhederne en gang årligt indberette oplysninger om løn, honorarer, pensioner m.m. til brug ved skatteligningen og skatteberegningen. Indberetningen skal ske til told- og skatteforvaltningen.

De oplysninger, der er omfattet af denne indberetning omfattes efter forslaget af den månedlige indberetningen til indkomstregistret. Den årlige indberetning bortfalder dermed.

Denne ændring er indeholdt i ændringerne i det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister.

3.4.2. Elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv.

Efter de gældende regler skal arbejdsgiveren på baggrund af de oplysninger, som fremgår af medarbejdernes skattekort beregne og indeholde medarbejdernes skat. Arbejdsgiveren skal opbevare skattekortet, og må kun indeholde skat efter det seneste udstedte skattekort. Modtages der ikke skattekort/bikort eller frikort, er arbejdsgiveren forpligtet til at indeholde 60 pct. af lønnen. Ændres medarbejderens skatteforhold, og udstedes der i denne forbindelse et nyt skattekort, afleverer medarbejderen det nye skattekort til arbejdsgiveren, hvorefter de nye skatteoplysninger indtastes manuelt.

I forbindelse med etableringen af indkomstregistret ændres ordningen, således at skattekortet og løbende opdateringer heraf overføres elektronisk til arbejdsgiveren. For virksomheder, som ikke er i stand til at modtage skattekort elektronisk, vil der automatisk blive udsendt en papirversion af skattekortet.

Lovændringerne i anledning heraf er indeholdt i det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister.

3.4.3. Lønindeholdelse via skattekort

En virksomhed kan efter de gældende regler blive pålagt at skulle indeholde en del af medarbejderens løn, hvis denne har gæld til det offentlige. Virksomheden modtager et særligt restancetrækkort, der viser, hvilken procentdel af medarbejderens løn, der skal indeholdes.

Denne ordning er kritiseret for at give arbejdsgiveren en unødvendig viden om medarbejderens private økonomi og for at medføre, at medarbejdere vælger at forlade virksomheden frem for at blive lønindeholdt.

Efter etableringen af indkomstregistret og automatisk opdatering af skattekortet, jf. pkt. 3.4.2, vil arbejdgiverens pligt til at foretage lønindeholdelse inden udbetaling af medarbejderens løn blive afskaffet. I stedet laves et fælles trækkort (skattekort), som omfatter såvel lønindeholdelse som A-skat. Arbejdsgiveren foretager indeholdelse og indbetaling til told- og skatteforvaltningen på grundlag af dette kort, og fordelingen af den indeholdte sum på A-skat og lønindeholdelse styres herefter af told- og skatteforvaltningens afregningssystem.

Skyldneren vil som hidtil blive orienteret om afgørelser om lønindeholdelse. Reglerne om partshøring og om underretning om afgørelser om lønindeholdelse (herunder om begrundelse og klagevejledning) gælder uændret. Efter de nugældende regler skal arbejdsgiveren orientere den ansatte om størrelsen af indeholdt A-skat og om størrelsen af lønindeholdte beløb. Efter forslaget vil arbejdsgiveren alene kende det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb. Det vil derfor alene være dette samlede beløb, arbejdsgiveren kan orientere den ansatte om. Dog vil told- og skatteforvaltningen som følge heraf etablere en web-adgang, hvor skyldneren kan følge med i fordelingen af indeholdte beløb på henholdsvis A-skat og lønindeholdelse.

Lønindeholdelse medfører årligt cirka 550.000 indbetalinger, hvortil kommer de indeholdelser, der hidtil er sket internt inden for kommunerne. Ved at sammensmelte lønindeholdelse med indeholdelse af a-skat, vil disse 550.000 særskilte indeholdelser og indbetalinger bortfalde, og arbejdsgiveren skal ikke længere forholde sig til pålæg om lønindeholdelse.

Lovændringerne i anledning heraf er indeholdt i det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister.

3.4.4. Bortfald af månedlig indberetning af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet a-indkomst

Efter de gældende regler skal arbejdsgivere månedligt foretage indberetning af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst.

De månedlige indberetninger til indkomstregistret omfatter oplysninger om de enkelte medarbejderes løn og arbejdsomfang og omfatter dermed de oplysninger om medarbejdernes identitet, som hidtil har skullet indberettes. Dermed bortfalder den særskilte indberetning af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst.

Denne ændring er indeholdt i det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister.

3.4.5. Automatisk dannelse af A-skatteangivelse

Med etableringen af indkomstregistret kan virksomhedernes A-skatteangivelse dannes automatisk på basis af indberetningerne til indkomstregistret. Herved bliver det muligt at afskaffe den selvstændige pligt for arbejdsgiverne til månedlig udarbejdelse og indsendelse af en A-skatteangivelse. Pligten kan i stedet erstattes af pligten til at indberette til indkomstregistret. Virksomhederne skal dog fortsat foretage indeholdelse af A-skat, beregne den indeholdte A-skat og indbetale beløbet inden for fristerne i opkrævningsloven.

Denne ændring er indeholdt i det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister.

3.4.6. Reduktion af arbejdsgiveres oplysningspligt i forbindelse med arbejdsgivererklæringer efter arbejdsløshedslovgivningen

Efter etableringen af indkomstregistret med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang kan virksomhederne lettes for administrationen i forbindelse med en del af de arbejdsgivererklæringer, de efter arbejdsløshedsforsikringslovgivningen skal give.

Det vurderes, at det med en justering af regelsættene vil være muligt at anvende registeroplysningerne ved administrationen af beregning af dagpengesats, opgørelse af beskæftigelseskrav, opgørelse af efterlønspræmie, opgørelse af forbrug af ydelsesperiode samt G-dage. Der vil fortsat være behov for et vist forbrug af supplerende lønsedler eller arbejdsgivererklæringer.

Det vil fortsat være nødvendigt at indhente visse oplysninger hos arbejdsgiveren, f.eks. om årsagen til arbejdsophør i forbindelse med en rådighedsvurdering.

Registret vil endvidere gøre det muligt at udføre en væsentlig mere effektiv kontrol af dagpengeudbetalingerne, og det vil kunne danne grundlag for regelforenkling og forenkling af a-kassernes administration på de nævnte områder.

Lovforslag herom forventes fremsat i 2. halvdel af 2006.

3.4.7. Ændring af administrationen af ordningen om betaling af 1. og 2. ledighedsdag efter fratrædelse (G-dagsordningen)

Efter § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., skal arbejdsgiveren udbetale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, når et medlem af en a-kasse ved afskedigelse, hjemsendelse mv. har haft en arbejdstid, der mindst svarer til 2 ugers fuld overenskomstmæssig arbejdstid i de sidste 4 uger. Arbejdsgiveren udbetaler godtgørelsen til den ledige.

Arbejdsgiveren skal dog ikke betale godtgørelse, hvis der foreligger en såkaldt bortfaldsgrund, f.eks. hvis afskedigelse væsentligst kan tilregnes medlemmet.

Hvis den ledige er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, kan der ikke udbetales dagpenge for de dage, hvor den ledige får godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Indkomstregistret kan danne grundlag for en ændring af G-dagsordningen således, at ordningen ændres fra at være et forhold mellem den ledige og arbejdsgiveren til at være et forhold mellem arbejdsgiveren og staten.

Ordningen kan udformes således, at den ledige får udbetalt dagpenge fra a-kassen fra første ledighedsdag, hvis betingelserne er opfyldt. Indkomstregistrets oplysninger om arbejdstid samkøres med oplysninger fra a-kassen om personens dagpengeret. På baggrund heraf genereres der automatisk en opkrævning til arbejdsgiveren for betaling af de første ledighedsdage.

Forslaget medfører dermed, at arbejdsgiverne fritages for administrationen af G-dagsordningen.

Der er den 7. november 2005 indgået aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2006. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

»Parterne er enige om at undersøge mulighederne for at lette de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med betaling af G-dage i forbindelse med etablering af et eIndkomstregister. eIndkomstregistret samler en lang række nødvendige indkomstoplysninger i et fælles offentligt dataregister. Etableringen af registret skaber mulighed for, at der kan gennemføres administrative lettelser for virksomhederne, bl.a. i dagpengesystemet.«

Forslag herom forventes fremsat i 2. halvdel af 2006.

3.4.8. Ændring af beregningsreglerne i sygedagpengeloven, så de afstemmes med indkomstregistrets oplysninger

Det vil være muligt at lette arbejdsgivernes indberetning af lønoplysninger i forbindelse med en sygedagpengesag. Det vil dog kræve en grundlæggende ændring af sygedagpengelovens beregningsregler.

3.4.9. Reduktion af arbejdsgiveres oplysningspligt i forbindelse med arbejdsgiveres indhentelse af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang efter lov om aktiv socialpolitik

Efter etableringen af indkomstregistret kan virksomhederne lettes for administrationen i forbindelse med kommunernes og ankeinstansernes indhentelse af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang efter retssikkerhedsloven, som de skal give. Oplysninger af betydning for konstatering af, f.eks. om en person opfylder retten til af få kontanthjælp og for beregning af revalideringsydelsens eller ledighedsydelsens størrelse og for beregning af fradrag i ydelserne forventes i betydeligt omfang at være tilgængelige i indkomstregistret. Dette begrænser behovet for indhentelse af generelle oplysninger om en persons ansættelse hos dennes tidligere arbejdsgiver. Registret vil endvidere effektivisere kontrolmulighederne.

3.4.10. Forudfyldelse af blanketter på www.virk.dk

Når en virksomhed indberetter data til indkomstregistret, vil det offentlige ligge inde med data for de enkelte virksomheder og disses medarbejdere. Samme data indgår imidlertid i ca. 26 andre indberetninger, hvoraf 10 er obligatoriske for virksomhederne at foretage, mens resten er hændelsesbestemte.

Denne dobbeltindberetning er en velkendt uhensigtsmæssighed, som obligatorisk indberetning til indkomstregistret kombineret med udnyttelse af fordelene ved Virk.dk's indberetningssystem, vil kunne løse på en sådan måde, at det er hensigtsmæssig for både virksomhederne og de involverede myndigheder.

KPMG har i en rapport for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra april 2005 opgjort et betydeligt besparelsespotentiale for virksomhederne ved at gøre brug af løsningen. I rapporten bliver der endvidere peget på, at myndighederne ligeledes vil kunne opnå besparelser ved løsningen

4. Offentlige økonomiske og administrative konsekvenser

4.1. Staten

Det skønnes, at de samlede administrative konsekvenser for staten medfører engangsudgifter på i alt 67,1 mio. kr. samt løbende merudgifter på årligt 5,8 mio. kr., som dog modsvares af løbende besparelser på årligt 23 mio. kr.

De samlede udgifter er fordelt på de enkelte ministerier således:

4.1.1. Skatteministeriet

Det skønnes, at SKAT vil få engangsudgifter på i alt 58,6 mio. kr., som vedrører dels systemtilretninger med 12,3 mio. kr. dels udgifter til etablering af et indkomstregister med 46,3 mio. kr., hvoraf 15,0 mio. kr. vedrører et årsværksforbrug på 30 i SKAT.

De løbende årlige IT-udgifter for SKAT skønnes til 5,8 mio. kr., som dog modsvares af en besparelse på 23 mio. kr., hvoraf 19,0 mio. kr. vedrører et årsværksforbrug på 38 i SKAT. Det skønnes således, at der årligt vil være en driftsbesparelse på 17,2 mio. kr. Skønnet er dog behæftet med usikkerhed.

Indførelsen af indkomstregistret vil sandsynligvis have en positiv effekt på restancemassen, således at denne bliver mindre som følge af, at det på et tidligere tidspunkt er muligt at opdage, at der skal ske korrektion af udbetalinger, der beregnes på baggrund af indkomstens størrelse.

Restancemassen i kommunerne er i øjeblikket omkring 19 mia. kr. €" altså vil en ændring på f.eks. 1 pct. udgøre kr. 190 mio. kr. €" det er dog ikke muligt at give et kvalificeret skøn over effekten på restancemassen.

4.1.2. Beskæftigelsesministeriet

Arbejdsmarkedets Tillægspension:

Det er ikke muligt at skønne over de administrative konsekvenser for ATP-koncernen ved systemtilpasning til indkomstregistret for ordningerne under ATP-koncernen.

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn:

Indførelsen af indkomstregistret skønnes at medføre ikke nævneværdige udgifter. På sigt vil der være mulighed for administrative lettelser, som det dog ikke er muligt på nuværende tidspunkt nærmere at skønne over.

Arbejdsløshedskasserne:

I forbindelse med tilpasningen og udviklingen af arbejdsløshedskassernes IT-systemer forventes forholdsvis begrænsede omkostninger.

Arbejdsløshedskassernes løbende administration af arbejdsløshedsforsikringsloven skønnes ikke at blive påvirket i nævneværdigt omfang. Det skyldes, at administrative lettelser på arbejdsløshedsforsikringsområdet forudsætter justering af regelsættene. Lovforslaget herom forventes fremsat i 2. halvdel af 2006.

Indkomstregistret vurderes at åbne mulighed for væsentlig bedre kontrol med udbetaling af ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven. Der vil dog være visse typer af fejludbetalinger, hvor kontrolmulighederne ikke forbedres. De årlige fejludbetalinger vurderes at udgøre ca. 400 mio. kr., hvoraf ca. 40 pct. afdækkes ved Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed og arbejdsløshedskassernes egenkontrol. Målsætningen er, at en væsentligt større del af de fejludbetalte beløb vil blive afdækket.

4.1.3. Socialministeriet

Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for Socialministeriet.

4.1.4. Undervisningsministeriet

Det skønnes, at SUstyrelsen skal afholde engangsudgifter til systemtilretninger på i størrelsesordenen 1,0 mio. kr.

Der skønnes ikke nævneværdige løbende administrative konsekvenser i SUstyrelsen.

4.1.5. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Lettelsesinitiativet i form af forudfyldelse af blanketter på Virk.dk skønnes at medføre omkostninger på ca. 3,5 mio. kr.

Udvikling af P-enhederne forventes at indebære omkostninger på ca. 4 mio. kr.

Engangsudgifter til systemtilretning vedrørende LetLøn indgår som en del af Skatteministeriets udgifter til systemtilretninger og etablering af indkomstregistret.

4.1.6. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Der skønnes ikke at være engangsudgifter og kun meget begrænsede løbende administrative besparelser.

4.1.7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Der skønnes ikke at være administrative konsekvenser for Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4.2. Kommunerne

Kommunernes Landsforening (KL) skønner en udgift på 3,5-4 mio. kr. til udvikling af IT-systemer samt 6-11 mio. kr. til ændring af kommunale IT-systemer.

Herudover forventer kommunerne en øget årlig driftsudgift på 2-4 mio. kr.

KL har ikke nærmere vurderet de løbende administrative konsekvenser.

Socialministeriet vurderer, at indkomstregistret vil tilvejebringe et potentiale for ikke ubetydelige administrative besparelser gennem en effektivisering og forenkling af den kommunale sagsbehandling på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.

Endvidere forventes der visse yderligere administrative lettelser på det kommunale område.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Etableringen af indkomstregistret og de forenklinger, som vil blive gennemført i anledning heraf medfører en række administrative lettelser for borgerne. Det drejer sig om følgende lettelser:

· I det omfang oplysninger om borgerens indkomstforhold og arbejdsomfang findes i indkomstregistret, skal borgeren ikke aflevere oplysninger herom til offentlige myndigheder. Myndighederne vil kunne hente oplysningerne i indkomstregistret.

· Anvendelse af data fra indkomstregistret vil endvidere kunne medføre, at borgerne får en hurtigere, lettere og mere korrekt sagsbehandling hos myndighederne.

· Indførelsen af elektronisk skattekort (eSkattekort) bevirker, at arbejdsgiverne indhenter skattekort hos told- og skatteforvaltningen. Den ansatte skal dermed ikke længere aflevere skattekort til arbejdsgiveren eller til andre, der udbetaler A-indkomst.

· Anvendelsen af produktionsenheder til identifikation af ansattes arbejdssted sikrer, at der i flere tilfælde end hidtil vil kunne fortrykkes befordringsfradrag på printselvangivelsen. Dette vil særligt betyde en lettelse for borgere, som hidtil alene har skullet indsende selvangivelse på grund af befordringsfradraget.

Lønindeholdelse via skattetrækket indebærer, at der ikke foretages lønindeholdelse via et særskilt restancekort. Det sikres dermed, at arbejdsgiverne ikke kommer i besiddelse af unødvendig viden om de ansattes økonomi.

Lovforslaget indebærer samtidig en udbygning af registreringen af borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang, primært gennem en mere systematisk indhentning af oplysningerne. Indkomstregistret indebærer således, at myndighederne får en mere samlet indsigt i borgernes forhold.

6. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet har været testet i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Virksomhedspanelet er baseret på AMVAB-metoden.

Undersøgelsen viser, at forslaget medfører nye løbende administrative byrder for erhvervslivet i størrelsesordenen 200 mio. kr. årligt. De løbende administrative byrder for virksomhederne udspringer af de månedlige indberetninger virksomhederne skal foretage til indkomstregistret.

Etableringen af indkomstregistret vil også indebære visse omstillingsbyrder for virksomhederne. Disse byrder vil primært ramme de virksomheder, der har lønsystemer, der ikke er gearet til indberetningen af de nye oplysninger og som derfor vil have udgifter forbundet med tilpasningen af systemerne

For at kompensere virksomhederne for den administrative byrde, der følger med indberetningspligten til indkomstregistret, er der udarbejdet en række forslag til administrative lettelser på Skatteministeriets område, som fremsættes i følgeloven til indkomstregistret. AMVAB-undersøgelsen af de administrative lettelser ved de fem fremsatte forslag viser, at de samlede administrative lettelser for erhvervslivet i alt udgør ca. 215 mio. kr. årligt.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er det €" blandt andet ved inddragelse af Datatilsynet €" sikret, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og dermed de EU-retlige regler, der er implementeret ved persondataloven. (Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EF-Tidende 1995 L 281, side 31 ff.)).

9. Kommunikationsplan

Formålet med loven er at etablere et indkomstregister. Herved opnås der bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Det sikres således, at oplysninger, som skal indberettes til indkomstregisteret, ikke skal afgives til flere forskellige offentlige myndigheder. De myndigheder, som anvender de oplysninger, som er i indkomstregisteret, kan i stedet trække oplysningerne i indkomstregisteret. Samtidig gennemføres en række administrative lettelser for virksomhederne på skatteområdet.

Målgrupperne er følgende:

· Virksomheder, offentlige myndigheder og pensionsselskaber mv., som skal foretage indberetning til indkomstregistret.

· Lønservicebureauer og udbydere af lønsystemer

Hovedbudskabet er at sikre kendskabet til indkomstregistret og de indberetningspligter, der etableres i tilknytning hertil, samt de forenklinger, der gennemføres i forbindelse med etableringen af indkomstregistret. Endvidere at sikre kendskabet til elektroniske løsninger, således at byrderne for virksomhederne kan reduceres.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har samtidig været offentligt tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk. Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Endvidere er følgende tiltag er gennemført eller planlagt:

· Skatteministeren har i efteråret 2005 holdt møder med en række erhvervsorganisationer, hvor han har informeret om indkomstregistret og den nedennævnte følgegruppe.

· Told- og skatteforvaltningen vil invitere erhvervsorganisationerne til deltagelse i en følgegruppe, som skal eksistere gennem hele implementeringsforløbet. Gruppen nedsættes i forbindelse med lovforslagets fremsættelse.

· Med henblik på at reducere mængden af manuelle indberetninger, vil told- og skatteforvaltningen fortsætte den forøgede markedsføring af LetLøns beregningsordning, som begyndte primo 2005. Endvidere er der iværksat initiativer for at få de distribuerede lønsystemer til at tilslutte sig LetLøns abonnementsordning for skatte- og restancekort fra 1. januar 2006. Dette vil gøre overgangen til indkomstregistret lettere for udbyderne og deres brugere, og det vil styrke mulighederne for, at virksomheder, som indberetter manuelt, ser fordele ved at benytte eksisterende elektroniske løsninger.

· Der indledes et teknisk samarbejde mellem told- og skatteforvaltningen og lønservicebureauer og udbydere af lønsystemer med henblik på udformning af miljøet. Det vil sige fastlæggelse af data, etablering af tekniske følgegrupper og afholdelse af workshops, hvor dataformater mv. kan præsenteres og kommenteres. Dette samarbejde påbegyndes ligeledes ultimo 2005.

· Primo 2007 vil der blive udsendt en informationspjece til virksomhederne.

· Skatteministeriet vil samarbejde med erhvervsorganisationerne om information om indkomstregistret i disses medlemsblade mv.

· Som støtte til virksomhederne vil der blive etableret en telefonisk hotline i fjerde kvartal 2006.

· Endvidere overvejes mulighederne for at etablere nogle rådgivningsteams for virksomheder, som ikke vil kunne hjælpes telefonisk.

10. Lovovervågning

Lovforslaget indstilles ikke til lovovervågning

11. Høring

Lovforslaget har været sendt på høring hos Advokatrådet, ATP, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning (Landscenteret), Datatilsynet, De Danske Landbrugsforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, HTS €" Handel Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, ISOBRO, IT-branchens Fællesorganisation, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og SKAT.

I bilag 1 refereres og kommenteres de modtagne høringssvar.

Lovforslaget har desuden været sendt på høring i Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Finansministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 1 oprettes der et indkomstregister. Dette register omfatter oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Der er som udgangspunkt tale om månedlige oplysninger. Den nærmere afgrænsning af de oplysninger, der omfattes af indkomstregistret, er omhandlet i lovforslagets § 3, og fristerne for indberetning i § 4.

Det overordnede formål med indkomstregistret er, at de, som indberetter oplysninger til indkomstregistret, alene skal indberette disse oplysninger til indkomstregistret. I det omfang en oplysning skal indberettes til indkomstregistret, skal den kun indberettes hertil. Myndigheder mv., som har adgang til oplysninger i indkomstregistret, skal herefter som altovervejende hovedregel anvende oplysningerne i registret, når de ved deres sagsbehandling mv. har behov for oplysninger, som findes i indkomstregistret. Den, oplysningerne vedrører, dennes arbejdsgiver eller andre, som har indberettet til indkomstregistret, skal dermed ikke bebyrdes med at afgive oplysninger til myndigheder mv., som har adgang til registret, i det omfang oplysningerne findes i indkomstregistret. Der kan dog være konkrete sagsområder, hvor det kan være hensigtsmæssigt at fremskaffe oplysningerne ad andre kanaler.

Reglerne for, hvilke myndigheder, der har terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, er reguleret ved lovforslagets § 7.

Til § 2

Bestemmelsen omhandler kredsen af indberetningspligtige.

Systematikken i lovforslaget er således, at det i § 3 i lovforslaget ved henvisning til en række indberetningsbestemmelser i anden lovgivning er afgrænset, hvilke oplysninger der skal indberettes til indkomstregistret. Endvidere er det disse bestemmelser i anden lovgivning, der regulerer, hvem de indberetningspligtige er. Efter den foreslåede § 2 er kredsen af indberetningspligtige således afgrænset af de bestemmelser om indberetning, der henvises til i den foreslåede § 3.

De indberetningspligtige er følgende:

· For så vidt angår oplysningerne efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7 (oplysninger omfattet af bestemmelserne i skattekontrolloven §§ 7-7 C, § 7 J og 8 E om indkomst, indeholdt A-skat, lønindeholdte beløb, ansættelsesperiode, arbejdssted (produktionsenhedens nummer) og løntimer): Fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed med fast driftssted her i landet. Undtaget fra indberetningspligt efter disse bestemmelser er kongehuset og diplomatiske repræsentationer. De nærmere regler om kredsen af indberetningspligtige efter disse bestemmelser er omhandlet i §§ 1 og 5 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004, bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.

· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5 (oplysninger omfattet af skattekontrollovens § 7 D om tilbagebetalt kontanthjælp mv.): Kommunerne.

· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8 (oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsfondslovens § 21): Arbejdsgivere, som har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 9 (oplysninger om indeholdt særlig pensionsopsparing): Arbejdsgivere, som har indeholdt bidrag til særlig pensionsopsparing. Det bemærkes, at den særlige pensionsopsparing for tiden er suspenderet, og indberetningspligten efter denne bestemmelse er dermed ikke aktuel.

· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 10 (oplysninger om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidragssatser): Arbejdsgivere, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension €" såvel arbejdsgiverens andel som lønmodtagernes andel. Dette gælder også for de kommuner, arbejdsløshedskasser mv., der betaler ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster.

· For så vidt angår lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 11 (oplysninger om den ansattes tilhørsforhold til en barselsudligningsordning): Arbejdsgivere med ansatte, der er omfattet af den lovbaserede barselsudligningsordning, jf. forslag til lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven)

Til § 3

Bestemmelsen omhandler de oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret. Bestemmelsen indeholder henvisninger til en række bestemmelser i anden lovgivning om indberetning af oplysninger. I forbindelse med de fleste af disse lovbestemmelser i anden lovgivning er der i bekendtgørelser udstedt nærmere regler om indberetningspligten, oplysningerne omfattet af indberetningspligten mv. Når der henvises til en bestemmelse i anden lovgivning dækker denne henvisning såvel selve bestemmelsen som de regler i bekendtgørelser, der er fastsat for nærmere at afgrænse indholdet af den pågældende lovbestemmelse.

De oplysninger, som omfattes af indberetningspligten til indkomstregistret, er hovedsageligt de oplysninger, som i dag skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. For disse oplysninger ændres indberetningen fra at være en årlig indberetning til en månedlig indberetning. Der henvises i denne forbindelse til det samtidig fremsatte forslag til lov om konsekvensændringer i anledning af lov om et indkomstregister, hvor indberetningsbestemmelserne justeres, således at indberetningsreglerne tilpasses indkomstregistret.

Udover de oplysninger, som i dag skal indberettes på oplysningssedlen omfatter indberetningen oplysninger om bruttoløn, feriegodtgørelse m.m., det samlede beløb af indeholdte A-skatter og lønindeholdte beløb, produktionsenheder, lønperiode, A-skatteperiode, løntimer og oplysninger af betydning for administration af en barselsudligningsordning.

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder henvisninger til en række indberetningsbestemmelser i anden lovgivning, hvor de pågældende oplysninger skal indberettes til indkomstregistret. Disse bestemmelser er følgende:

Nr. 1 : Skattekontrollovens § 7. Bestemmelsen omfatter først og fremmest A-indkomst. Herudover omfatter bestemmelsen følgende beløb: Godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren. De i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, som gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren. Vederlag mv. i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold, som efter deres art ville være omfattet af indberetningspligten, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2. Endvidere indeholder bestemmelsen pligt til at indberette sødage.

Ved § 17, nr. 2, i det samtidig fremsatte forslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister foreslås det, at der tillige skal ske indberetning af bruttolønnen og den del af den indberettede A-indkomst, der udgøres af feriegodtgørelse m.m.

Ved samme bestemmelse i konsekvensforslaget foreslås det desuden, at der skal ske indberetning af det samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb, som indeholdes efter reglerne om lønindeholdelse. Endelig foreslås det, at der ske indberetning af den A-skatteperiode, de indberettede beløb skal henføres til.

Nr. 2 : Skattekontrollovens § 7 A. Bestemmelsen omfatter en række beløb og personalegoder, som ikke er A-indkomst. Selve bestemmelsen indeholder en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte, hvilke beløb mv. der omfattes af bestemmelsen. Denne hjemmel er udnyttet ved §§ 10-12 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004, bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.

Nr. 3 : Skattekontrollovens § 7 B, stk. 1. Bestemmelsen omhandler uddelinger fra fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven. Det er uddelingerne til den enkelte modtager, der efter forslaget skal indberettes til indkomstregistret. Visse uddelinger, som ikke er skattepligtige her i landet, er ikke omfattet af indberetningspligten efter § 13 i bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven.

Nr. 4 : Skattekontrollovens § 7 C. Bestemmelsen omhandler visse personalegoder, som gives til direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på deres aflønning. Endvidere omfatter bestemmelsen udbytte til hovedaktionærer i form af sådanne goder.

Nr. 5 : Skattekontrollovens § 7 D. Bestemmelsen omhandler tilbagebetaling af kontanthjælp og integrationsydelse.

Nr. 6: Skattekontrollovens § 7 J. Bestemmelsen omhandler oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer i forbindelse med personligt arbejde i ansættelsesforhold. For så vidt angår produktionsenhederne kan økonomi- og erhvervsministeren efter § 16, stk. 2, i lov om det centrale virksomhedsregister fastsætte pligt til løbende indberetning af data om virksomhedernes produktionsenheder. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der i bekendtgørelsesform blive udstedt regler om indberetning til indkomstregistret for virksomheder, som indberetter til indkomstregistret, og som har ansatte fordelt på flere produktionsenheder. Den ansattes arbejdssted skal herefter ved indberetningen til indkomstregistret identificeres ved virksomhedens CVR-nummer i kombination med produktionsenhedens nummer (P-nummeret), hvor dette er relevant. Der henvises til den nærmere beskrivelse af denne ændring i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Nr. 7 : Skattekontrollovens § 8 E. Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler for arbejdsgiveres oplysningspligt vedrørende pensionsordninger. Det er dog alene oplysninger vedrørende indbetalinger til pensionsordninger i svenske pensionsinstitutter, der efter forslaget skal indberettes til indkomstregistret. Indberetningen omfatter såvel den ansattes egen andel som arbejdsgiverens andel. Det bemærkes, at der efter forslaget § 3, stk. 1, nr. 1, og skattekontrollovens § 7, som foreslås ændret i forslaget til konsekvensændringer i forbindelse med dette forslag, er foreslået regler om indberetning af bruttolønnen inklusive indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger (den ansattes eget bidrag).

Nr. 8 : Arbejdsmarkedsfondslovens § 21. Bestemmelsen indeholder blandt andet hjemmel for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om indberetning af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Denne hjemmel er udnyttet ved § 5 i bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005 om arbejdsmarkedsbidrag. Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skal således indberettes til indkomstregistret.

Nr. 9 : Lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 17 f, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det, at arbejdsmarkedsfondslovens regler om bl.a. indberetning finder tilsvarende anvendelse for bidrag til særlig pensionsopsparing. Det foreslås, at oplysninger om indeholdt bidrag til særlig pensionsopsparing i lighed med indeholdt arbejdsmarkedsbidrag skal indberettes til indkomstregister. Det bemærkes, at ordningen med indbetaling af bidrag til den særlige pensionsopsparing er suspenderet. Bestemmelsen i nr. 9 har dermed ingen aktuel betydning.

Nr. 10: Regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedet Tillægspension og bidragssatser. ATP-lovens § 30 indeholder blandt andet hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte de nærmere regler om indberetning efter indstilling fra bestyrelsen for ATP. Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2005 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgiveren skal indberette det samlede årlige bidrag til told- og skatteforvaltningen €" såvel arbejdsgiverens andel som lønmodtagernes andel - samt bidragssatser. Videre er der i medfør af anden lovgivning (om bl.a. sociale ydelser) fastsat tilsvarende regler i bekendtgørelser om indberetning af ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster. Disse oplysninger vil fremover skulle indberettes til indkomstregistret månedligt.

Nr. 11 : Barselsudligningslovens § 7, stk. 2. Denne bestemmelse giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger af betydning for administration af barselsudligningsloven. Der er behov for administration af den lovbaserede ordning, at der indberettes oplysninger om den enkelte lønmodtagers tilhørsforhold til en barselsudligningsordning, lønoplysninger, CPR-nummer m.v. Oplysningerne skal anvendes til identifikation af de lønmodtagere, som er omfattet af den lovbaserede ordning. Oplysningerne vil også blive anvendt til at beregne størrelsen af bidrag og refusion. Disse oplysninger skal efter forslaget indberettes til indkomstregistret.

Til stk. 2

Det foreslås, at der ved indberetning vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal ske indberetning af den lønperiode, de pågældende indberetninger vedrører.

Lønperioden er den periode, som virksomhederne benytter til at styre indeholdelsen af A-skat, herunder medarbejdernes fradrag i medfør af skattekortet, således at der ikke ydes flere fradrag for den enkelte medarbejder, end denne har krav på.

Der henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger, for så vidt angår begrundelsen for kravet om indberetning af lønperioden.

Ved § 17, nr. 2, i det samtidig fremsatte forslag til konsekvensændringer som følge af dette lovforslag er det foreslået, at der skal ske indberetning af den A-skatteperiode, udbetalinger af A-indkomst skal henføres til. Det vil imidlertid ikke være muligt på grundlag af indberetningen af A-skatteperioden (som hovedregel den måned, udbetalingen finder sted) at fastslå lønperioden.

Til stk. 3

Det foreslås, at der for ydelser udbetalt af offentlige myndigheder eller anerkendte arbejdsløshedskasser skal ske indberetning af den periode, ydelserne vedrører. Den periode, ydelserne vedrører er ikke altid identisk med den lønperiode, der er omhandlet i stk. 2. Eksempelvis skal en efterregulering vedrørende en tidligere periode henføres til denne tidligere periode, uanset at beløbet i relation til styringen af indeholdelsen af A-skat henføres til den periode, hvor efterreguleringen finder sted.

Til stk. 4

Indberetningerne til indkomstregistret skal henføres til dem, som indberetningerne vedrører. Det er derfor nødvendigt, at de identificeres. Det fremgår derfor af det foreslåede stk. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indberetning efter lovens §§ 3 og 4. I relation til identifikation af den, oplysningerne vedrører, er det tanken at fastsætte regler svarende til reglerne i § 4 i bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1242 af 20. december 2002, bekendtgørelse nr. 851 af 15. oktober 2003, bekendtgørelse nr. 24 af 12. januar 2004, bekendtgørelse nr. 1098 af 1. november 2004 og bekendtgørelse nr. 895 af 22. september 2005.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse i § 4 indeholder de nærmere regler for indberetning af oplysninger omfattet af § 3. Stk. 1 indeholder således hovedreglerne for, hvornår indberetning skal foretages. Stk. 2 indeholder en hjemmel til fastsættelse af regler for indberetningsfrist for statslige og kommunale myndigheder m.v., som omfattes af reglerne for fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 3 indeholder en regel om pligt for den, indberetningen vedrører, til at afgive identifikationsoplysninger til den, som skal indberette. Stk. 4 indeholder en regel om pligt for de myndigheder, der har adgang til indkomstregistret, til at indberette oplysninger og ændring af oplysninger til indkomstregistret i det omfang, de bliver opmærksom herpå i deres virke. Endelig indeholder stk. 5 en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for indberetningen.

Til stk. 1 og 2.

Det foreslås, at indberetning skal foretages senest på samme tidspunkt, som det tidspunkt, hvor den pågældende indberetningspligtige efter de nugældende regler skal foretage angivelse af A-skat. Dette hænger sammen med, at reglerne om angivelse af A-skat ophæves i etableringen af indkomstregistret, da indberetning til indkomstregistret træder i stedet for angivelse af A-skat. Der henvises til pkt. 3.4.5 i de almindelige bemærkninger

Fristerne for angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag følger af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3 og stk. 5, og kildeskattelovens § 56.

Fristerne for angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er følgende:

For mindre virksomheder skal angivelse ske senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. I januar skal angivelse dog senest indgives den 17. januar. Hvis den sidste rettidige angivelsesdag falder på en lørdag, søndag eller helligdag, kan angivelse dog ske senest den første efterfølgende hverdag. Disse regler følger af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3.

For større virksomheder er fristen for angivelse den sidste hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 5, som ved følgeforslaget til dette lovforslag bliver til stk. 6.

De foreslåede regler i § 4, stk. 1, svarer til disse regler.

I stk. 2 er der indsat en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om indberetningsfristerne for dem, som er omfattet af reglerne for fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidrag

Reglerne herom findes i kildeskattelovens § 56 og i § 23 i bekendtgørelse nr. 993 af 19. oktober 2005 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskattebekendtgørelsen).

Tilsvarende regler gælder for angivelse af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, og § 12 i bekendtgørelse nr. 136 af 17. februar 2005 om arbejdsmarkedsbidrag

Disse regler gælder for:

· Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

· Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen mv. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

· Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

· Kommuner.

· Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

· Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.

For bagudlønnede skal disse efter de nugældende regler angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag senest den sidste hverdag i den måned, indkomsten vedrører.

For forudlønnede skal angivelsen efter de nugældende regler ske senest den første hverdag i den måned, indkomsten vedrører. Dette gælder dog ikke for kommuner og kommunale fællesskaber, hvor angivelsen af A-skat også for forudlønnede skal ske senest den sidste hverdag i måneden forud for den måned, indkomsten vedrører.

De, som er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan have forskellige angivelsesfrister for A-skat. Udbetalingerne til de ansatte er således omfattet af kildeskattelovens § 56, mens A-skat indeholdt af andet end lønudbetalinger skal angives inden for fristerne i opkrævningslovens § 2. Desuden er der efter kildeskattelovens § 56 og den nævnte bekendtgørelses § 28 forskel på angivelsesfristen for henholdsvis forud- og bagudlønnede. Princippet om, at indberetningsfristen skal være sammenfaldende med de nugældende frister for angivelse af A-skat, kan dermed for disse virksomheder følges, for så vidt angår A-indkomst, men for andre indkomstoplysninger og for oplysninger om andet end indkomst, er det ikke klart, hvad princippet fører til.

For disse indberetningspligtige foreslås det derfor, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler om fristen for indberetning. Baggrunden for dette er, at reglerne om den fremrykkede afregning af A-skat er fastsat ved bekendtgørelse. Da reglerne om indberetning skal tilpasses de nugældende regler for angivelse A-skat, er det dermed hensigtsmæssigt, at indberetningsfristerne ligeledes fastsættes ved bekendtgørelse.

Det er tanken, at hjemlen til udstedelse af nærmere regler vil blive udnyttet til udstedelse af regler med følgende indhold:

For så vidt angår indberetningen af oplysninger om indkomst omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal indberetning foretages inden for samme frist, som i dag gælder for angivelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den pågældende indkomst. Indberetningen omfatter såvel den indkomst, der indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af som den indeholdte A-skat mv. og andre oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet

For så vidt angår bagudlønnede skal andre oplysninger vedrørende ansættelsesforhold, hvor A-skatten er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, indberettes inden for den nugældende frist for angivelsen af A-skatten vedrørende den pågældende måned.

For forudlønnede skal andre oplysninger vedrørende ansættelsesforholdet indberettes inden for den nugældende frist for angivelse af A-skatten af løn vedrørende den efterfølgende måned. Dette skyldes, at oplysninger om f.eks. arbejdsomfang ikke kan indberettes på tidspunktet for indberetning af indkomsten og A-skatten (første hverdag i den måned indkomsten vedrører, eller sidste hverdag i måneden før den måned indkomsten vedrører).

For så vidt angår oplysninger, som ikke vedrører ansættelsesforhold, hvor A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af A-skat, skal indberetning ske inden for de nugældende frister for angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i opkrævningslovens § 2.

De foreslåede regler omhandler alene fristen for indberetning. Det er ikke et krav, at der foretages en samlet indberetning omfattende hele den måned, der indberettes vedrørende. Den indberetningspligtige kan således vælge at indberette flere gange i måneden, blot disse indberetninger foretages inden for de frister, der gælder efter bestemmelsen.

Dette kan f.eks. være en fordel for virksomheder, som beskæftiger ugelønnede medarbejdere. En sådan virksomhed kan ønske at indberette oplysninger om løn og arbejdsomfang samtidig med lønbehandlingen. Dette giver bestemmelsen mulighed for, blot indberetningerne vedrørende en måned foretages inden for fristen for indberetning vedrørende den pågældende måned, hvilket vil sige inden for fristen for angivelse af den indeholdte A-skat vedrørende den pågældende måned.

De oplysninger, som skal indberettes inden for de i stk. 1 og 2 omhandlede frister, er oplysninger, der vedrører den måned, der foretages indberetning for. Det fremgår af de regler, der henvises til i § 3, hvilken måned de pågældende ydelser skal henføres til. Der henvises i denne forbindelse til ændringerne af skattekontrollovens §§ 7-7 D, 7 J og 8 E i konsekvensforslagets § 17 og bemærkningerne til disse ændringer. Indberetning af lønperiode og den periode en ydelse vedrører efter forslagets § 3, stk. 2 og 3, sker samtidig med indberetningen af den pågældende indkomst.

Told- og skatteforvaltningen kontakter de indberetningspligtige, der i forbindelse med de månedlige indberetninger, fortsat ikke har indsendt fyldestgørende oplysninger til indkomstregistret. Proceduren gennemføres som en »erindingsmail« til de indberetningspligtige, henholdsvis de lønservicebureauer, der indberetter på vegne af de indberetningspligtige. Erindringsmailen udsendes på et forud fastsat tidspunkt i tilknytning til indberetningsfristen. For indberetningspligtige, som ikke kan modtage en elektronisk »erindringsmail«, vil der blive udsendt en erindring i papirform.

Det er virksomhedernes pligt at sikre, at data i indkomstregistret er korrekte. Dette medfører, at der er behov for at kunne rette i de indsendte oplysninger eller at supplere disse. Fælles for de indberetningspligtiges rettelser i indkomstregistret er, at alle grunddata er på cpr-niveau, således også korrektioner og supplerende indberetninger. Hvis virksomheden eksemplevis ønsker at korrigere deres månedlige A-skatteangivelse, som dannes på grundlag af indberetningerne til indkomstregistret, forudsætter det, at der korrigeres på de indeholdte A-skattebeløb pr. ansat i virksomheden for den pågældende periode.

Til stk. 3

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4.

Efter § 3, stk. 4, skal den indberetningspligtige identificere den, indberetningen vedrører. Dette forudsætter, at den indberetningspligtige har kendskab til de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den pågældende.

Det foreslås derfor i stk. 3, at den, indberetningen vedrører, skal give den indberetningspligtige de nødvendige oplysninger til identifikation, så den indberetningspligtige kan opfylde pligten i den foreslåede § 3, stk. 4, til identifikation af den, indberetningen vedrører.

Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give disse oplysninger til identifikation, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen kan meddele den indberetningspligtige de fornødne oplysninger.

Bestemmelsen svarer til den nugældende regel i skattekontrollovens § 7, stk. 4. Denne bestemmelse, finder i dag tilsvarende anvendelse i relation til skattekontrollovens §§ 7 A-7 C. Der påføres dermed ikke borgerne nogen ny pligt til at afgive identifikationsoplysninger. Denne pligt eksisterer allerede i dag.

Til stk. 4

Det foreslås, at de myndigheder mv., som har terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret skal være forpligtet til at meddele indkomstregistret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til indkomstregistret.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en myndighed i forbindelse med en kontrol hos virksomheden retter data uden indberetning fra virksomheden, eller andre tilfælde, hvor indberetninger er ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og myndigheden. Hvis f.eks. en myndighed ved en kontrol hos en virksomhed konstaterer, at de indberettede oplysninger ikke er korrekte, eller at der er oplysninger, som ikke indberettes til indkomstregistret, og virksomheden ikke indberetter oplysningerne eller rettelserne, har myndigheden således pligt til at meddele indkomstregistret de pågældende oplysninger eller ændringer.

For Danmarks Statistiks vedkommende skal meddelelse kun ske til indkomstregistret, hvis indberetningen er indgivet eller ændret i forbindelse med en direkte kommunikation mellem virksomheden og Danmarks Statistik. Indkomstregistret skal ikke have meddelelser om ændringer, som Danmarks Statistik foretager af egen drift.

Formålet er at sikre, at oplysningerne i indkomstregistret altid er opdateret og at undgå, at indkomstregistret unødigt adviserer virksomheden i tilfælde, hvor indberetning ved en fejl er sket direkte til en anden myndighed. Det forudsættes, at de nævnte modtagere får en on-line adgang til oplysningerne i indkomstregistret med mulighed for at korrigere i indberettede beløb. Korrektionen kan ske automatisk ved udveksling mellem den pågældende myndigheds eget system og indkomstregistret.

Indberetningen fra myndighederne mv. efter stk. 4 skal foretages efter nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltningen.

Til stk. 5.

Bestemmelsen indeholder en hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om indberetningen.

I den foreslåede bestemmelse er nævnt nogle særlige emner, skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om. Listen er dog ikke udtømmende.

Det nævnes direkte i den foreslåede bestemmelse, at skatteministeren kan lempe indberetningspligten. Lovforslaget bygger på en balancegang mellem på den ene side hensynet til at pålægge virksomhederne færrest mulige byrder i forbindelse med indberetning og på den anden side at sikre myndighederne adgang til data, som er nødvendige for deres virke. Bestemmelsen åbner for, at indberetningspligten kan lempes til fordel for virksomhederne i de tilfælde, hvor myndighedernes interesse i at modtage data ikke kan opveje hensynet til virksomhederne.

Som et muligt anvendelsesområde for lempelsen kan nævnes, at der kan fastsættes regler om, at visse oplysninger, som skal indberettes til indkomstregistret, ikke skal indberettes månedligt, men årligt.

Et eksempel herpå kunne være, at indberetningerne til indkomstregistret omfatter alle de indberetninger, som i dag skal foretages på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Disse indberetninger kan også omfatte beløb, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder. Dette gælder f.eks. tilskud fra det offentlige. Det er hensigtsmæssigt, at indberetningerne fortsat skal ske til samme modtager, og da andre oplysninger fra den nuværende oplysningsseddel skal indberettes til indkomstregistret, foreslås det, at også de nævnte oplysninger skal indberettes til indkomstregistret. Derfor er disse oplysninger ikke undtaget fra indberetningen til indkomstregistret. Da indkomstregistret imidlertid ikke i øvrigt indeholder oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivendes og virksomheders indkomstforhold, er det dog ikke givet, at der er behov for en månedlig indberetning af ydelser, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende og virksomheder. En lempelse kunne her bestå i, at der alene skal ske en årlig indberetning af sådanne oplysninger til indkomstregistret.

Endvidere vil visse oplysninger kunne undtages fra indberetningspligten. Eksempelvis er det muligt, at hensynet til statens sikkerhed vil kunne begrunde visse undtagelser, for så vidt angår indberetningerne vedrørende ansatte i efterretningstjenesterne.

De regler, der fastsættes i medfør af bestemmelsen kan endvidere indeholde nærmere regler om registrering af indberetningspligten i erhvervssystemet samt de nærmere regler for, hvorledes indberetningen skal foretages, hvilket omfatter:

· Det elektroniske indberetningsformat. Reglerne herom fastsættes efter aftale med videnskabsministeren.

· Papirindberetningsformatet

· Tastselv løsninger til virksomhederne.

Det er endvidere tanken, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om specifikation af ydelsestypen for visse offentlige ydelser.

Til § 5

Det foreslås, at det er told- og skatteforvaltningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt den enkelte virksomhed mv. er forpligtet til at indberette til indkomstregistret.

Endvidere foreslås det, at indberetning kan fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder. Der er efter forslaget udpantningsret for tvangsbøder, som pålægges ved manglende indberetning.

Bestemmelsen om tvangsbøder svarer til den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 9, som blandt andet finder anvendelse i forbindelse med oplysninger, som skal indberettes på den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. I forbindelse med at disse oplysninger efter etableringen af indkomstregistret skal indberettes til indkomstregistret, foreslås en tilsvarende regel i relation til indberetninger til indkomstregistret.

Til § 6

Til stk. 1 og 2

Der etableres elektronisk adgang til egne indberettede oplysninger på såvel virksomheds- som personniveau. Personer skal have adgang til alle oplysninger, der er indberettet vedrørende deres CPR-nummer. Indberettede data på CVR/Produktionsenhedsniveau skal kunne stilles til rådighed for den enkelte virksomhed mv., der derved får mulighed for at basere betaling af A-skat på de registrerede oplysninger og udtrække data til brug for egne statistikker mv. Løsningen gennemføres i skattemappen for henholdsvis borgere og virksomheder. I skattemappen (eller en e-indkomstmappe) kan borgere få adgang til egne data. Borgeren råder over egne data og kan således også give andre adgang til disse. For de skatterelevante oplysninger foreslås det i øvrigt, at told- og skatteforvaltningen i februar måned giver borgerne adgang til oplysninger om beregnede helårsbeløb i de »personlige skatteoplysninger« i skattemappen. Dette er til erstatning for den årlige oplysningsseddel fra arbejdsgiverne m.v., der bortfalder. Disse helårsbeløb stilles også til rådighed via printordningen.

Persondatalovens regler om indsigt gælder ved siden af disse regler. Ifølge persondatalovens § 31, stk. 1, skal den dataansvarlige efter begæring fra en person, give meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Det foreslås endvidere, at lønservicebureauer og andre, der bemyndiges til at foretage indberetninger for den indberetningspligtige, har adgang til at kontrollere det indberettede. Told- og skatteforvaltningen vil registrere disse bemyndigelser.

Til § 7

Bestemmelsen omhandler terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret for myndigheder og andre, der i deres sagsbehandling og til andre formål anvender oplysninger, som findes i indkomstregistret.

Til stk. 1

Det foreslås, at kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang til indkomstregistret.

Det er således et krav for at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed mv. kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Terminaladgang vil kun kunne opnås i det omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til oplysninger som er relevante og nødvendige for den enkelte myndighed.

Ved det samtidig fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister foreslås følgende bestemmelser om terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret:

· De ansvarlige myndigheder i beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen m.v, beskæftigelsesregionerne og staten og kommunen i jobcenteret) foreslås at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til følgelovforslagets § 1.

· Arbejdsdirektoratet, arbejdsløshedskasserne og Arbejdsmarkedets Ankenævn foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af forsikringssystemet efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Der henvises til § 2, nr. 2, i følgeforslaget.

· Told- og skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af den Særlige Pensionsordning. Desuden foreslås Arbejdsmarkedets Tillægspension at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for indbetaling af ATP-bidrag og udbetaling af pensions- og dødsfaldsydelser efter ATP-loven samt kontrolopgaver i forbindelse hermed, og til brug for administration af den Supplerende Arbejdsmarkedspension, den Særlige Pensionsopsparing mv. Der henvises til § 3 i følgeforslaget.

· Arbejdsskadestyrelsen og ankestyrelsen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret om tilskadekomnes arbejdsperioder og indkomstforhold ved afgørelser om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring. Der henvises til § 4, nr. 1, i følgeforslaget.

· Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for administration af bidragsopkrævninger og erstatningsudbetalinger efter lov om arbejdsskadesikring og kontrol i forbindelse hermed. Der henvises til følgelovforslagets § 4, nr. 2.

· Arbejdsdirektoratet og FerieKonto foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af ferieloven. Oplysningerne skal anvendes til kontrol af arbejdsgivernes indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse og udbetalinger af disse beløb til lønmodtagerne. Der henvises til følgeforslagets § 5.

· Arbejdsdirektoratet og Ankestyrelsen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af fleksydelsesordningen. Der henvises til følgeforslagets § 6, nr. 4.

· Lønmodtagernes Garantifond foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på beregning og udbetaling af lønmodtagernes krav samt kontrolopgaver i forbindelse hermed. Der henvises til følgeforslagets § 7, nr. 2.

· Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at kunne få terminaladgang til indkomstregistret med henblik på beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til jordbrugere. Der henvises til lovforslagets § 8.

· Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslås at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for beregning af ophørsstøtte i medfør af lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. Der henvises til følgeforslagets § 9.

· Kommunerne og fordelingnævnet foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på fordeling af den kommunale andel af selskabsskatter mv. Der henvises til følgeforslagets § 10.

· Kommunerne foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for behandling af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6. Der henvises til følgeforslagets § 11.

· Kommunerne foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for behandling af sager om udbetaling af reintegrationsbistand. Der henvises til følgeforslagets § 12.

· Restanceinddrivelsesmyndigheden foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret med henblik på administration af lønindeholdelse og inddrivelse i øvrigt. Der henvises til følgeforslagets § 13, nr. 1.

· Told- og skatteforvaltningen foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug ved opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Der henvises til følgeforslagets § 17, nr. 24.

· Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til oplysninger fra indkomstregistret til administration af disse love. Der henvises til følgeforslagets § 18, nr. 2.

· Arbejdsgivernes Elevrefusion foreslås at kunne få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret til brug for administration og kontrol af bidragsopkrævninger og udbetalinger til arbejdsgivere, elever og skoler i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og udbetaling af bonus til elever i henhold til lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik. Der henvises til følgeforslagets §§ 19 og 20.

· Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og Økonomistyrelsen foreslås at få terminaladgang til oplysningerne i indkomstregisteret med henblik på administrationen af lov om statens uddannelsesstøtte. Der henvises til følgeforslagets § 21.

Af lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000, § 6, fremgår, at »Offentlige myndigheder og institutioner inden for rammerne af den af styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning fra Danmarks Statistik skal meddele de oplysninger, de er i besiddelse af«. Formuleringen af § 6 tager sigte på at pålægge offentlige styrelser og institutioner en pligt til at afgive oplysninger, som de er i besiddelse af, til Danmarks Statistik. Såfremt der er tale om indhentelse af oplysninger til brug for en statistik, er det en betingelse, at den pågældende statistik er optaget på arbejdsplanen for Danmarks Statistik. Det vurderes, at Danmarks Statistik i denne bestemmelse har tilstrækkelig hjemmel i den eksisterende lovgivning til terminaladgang til indkomstregistret med henblik på adgang til oplysninger, som Danmarks Statistik kan indhente med hjemmel i bestemmelsen.

Adgang vil alene kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Efter persondatalovens § 5, stk. 2, skal indsamling af data ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Etableringen af terminaladgang til indkomstregistret vil således forudsætte, at en sådan adgang ikke er uforenelig med formålene med adgangen til indkomstregistret.

Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, oplysningerne indsamles til, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Etablering af terminaladgang til indkomstregistret vil således kræve en selvstændig vurdering i forhold til disse krav.

Det vil således i forbindelse med etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og om der på det enkelte område kan gives alene en begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

Oplysningerne stilles til rådighed i elektronisk form, dvs. at myndighederne kan få adgang til oplysningerne via:

· batchkørsel,

· webservice

· online opslag

Masseudtræk (batchkørsel) er specielt relevant i de tilfælde, hvor en myndighed har ret til at hente store datamængder f.eks til kontrolformål i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser samt til statistikformål. Webservices og online oplag vil blive anvendt i forbindelse med konkret sagsbehandling og til integration i forbindelse med forskellige selvbetjeningsløsninger.

I det omfang der på det enkelte lovområde er særskilt hjemmel til samkøring i kontroløjemed, vil sådanne bestemmelser i kombination med bestemmelserne om adgang til indkomstregistret kunne indebærer, at registrets oplysninger kan anvendes ved sådan kontrolsamkøring overfor borgerne og virksomheder. Det betyder eksempelvis, at indberettede oplysninger om løn mv. kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder til brug for myndighedernes inddrivelse af offentlige restancer, kontrol vedrørende opkrævning af skatter og afgifter samt kontrol med udbetaling af offentlige ydelser. Endvidere kan oplysningerne stilles til rådighed for anerkendte arbejdsløshedskasser til brug for kontrol med udbetaling af dagpenge mv. og for ATP til kontrolformål.

Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter anmeldelse hos Datatilsynet, og at Datatilsynets udtalelse indhentes, inden kontrollen iværksættes. Endvidere bør antallet af sagsbehandlere, der er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, begrænses mest muligt.

Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes. Samkøringen skal endvidere så vidt muligt alene finde sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysningerne til myndigheden.

Oprettelsen af registret giver ikke myndighederne umiddelbar adgang til andre typer oplysninger end i dag. Oplysningerne er blot mere detaljerede og opdateres hyppigere, og der gives mulighed for en nem og smidig dataadgang for de offentlige myndigheder.

Mange af de systemer, der i dag anvendes i forbindelse med udbetaling af overførselsindkomster, tager i kontroløjemed udgangspunkt i told- og skatteforvaltningens COR-register, hvor lønmodtagernes indkomstforhold registreres på baggrund af virksomhedernes årlige indberetninger. Et andet register, der i dag anvendes i kontroløjemed, er told- og skatteforvaltningens MIA-register, der, på baggrund af virksomhedernes månedlige indberetninger af ansattes CPR-numre, indeholder oplysninger om identiteten af modtagere af A-indkomst. Registret anvendes hovedsagligt i forbindelse med udbetaling og kontrol af udbetalingen af offentlige ydelser og i forbindelse med det offentliges restanceinddrivelse.

Det vil i altovervejende grad være den type oplysninger, der findes i disse to registre i dag, der vil være indberettet til og vil kunne videregives fra indkomstregistret. Oplysningerne vil blot være mere detaljerede og opdaterede, fordi de vil være specificeret på udbetalingsperiode, og fordi de indgives løbende og ikke kun årligt. Med etableringen af indkomstregistret vil MIA-registret kunne nedlægges, og oplysningerne herfra vil i stedet komme til at ligge i indkomstregistret. COR-registret vil fortsat eksistere.

Bestemmelsen indebærer derfor, at de offentlige myndigheder mv., der i dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og MIA-register, i stedet vil kunne få mere detaljerede indkomstoplysninger, der er indberettet via indkomstregistret, til rådighed. Myndigheder, der ikke i dag har adgang til told- og skatteforvaltningens COR- og MIA-registre, vil kunne få adgang til indkomstoplysninger i indkomstregistret ved særskilt hjemmel eller via følgeforslaget.

Til stk. 2.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen får terminaladgang til indkomstregistret med henblik på at løse opgaven som ansvarlig for administrationen og driften af indkomstregistret. Det er nødvendigt for at kunne løse denne opgave, at told- og skatteforvaltningen har adgang til samtlige data i indkomstregistret. For så vidt angår told- og skatteforvaltningens elektroniske adgang til indkomstregistret til andre formål henvises til bemærkningerne til stk. 1 og til følgeforslaget, herunder særligt § 17, nr. 24 i følgeforslaget.

Til stk. 3

Den ansvarlige for indkomstregistret (told- og skatteforvaltningen) skal indgå aftale med de enkelte myndigheder om omfanget af dataleverancer, herunder hvilke data og i hvilken form, samt hvor ofte og hvilken type af adgang myndigheden ønsker (batch, webservice, online).

Det skal endvidere aftales hvilke oplysninger de enkelte myndigheder må modtage. Indgåelsen af aftalerne vil ske under iagttagelse af reglerne i persondataloven. Told- og skatteforvaltningen skal som dataansvarlig sikre sig, at den enkelte myndighed mv. har hjemmel til adgang til indkomstregistret, og at aftalen om adgang respekterer reglerne i persondataloven. I tvivlstilfælde, vil Datatilsynets rådgivning blive indhentet.

Der kan endvidere være behov for, at de myndigheder mv., som skal indberette til indkomstregistret eller indhente oplysninger i indkomstregistret, gennemgår deres eksisterende anmeldelser til Datatilsynet, med henblik på at vurdere, om der skal foretages ændringer heri.

Til stk. 4

Det foreslås, at skatteministeren efter aftale med videnskabsministeren kan fastsætte de nærmere regler for behandling af oplysninger i indkomstregistret og om adgang til oplysninger i indkomstregistret efter § 6 (adgang for den, oplysningerne vedrører, den indberetningspligtige og den, der er bemyndiget af den indberetningspligtige til at foretage indberetningen) og efter § 7 (terminaladgang for myndigheder mv.).

I medfør af bestemmelsen kan bl.a. fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse og videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger. Bemyndigelsen vedrører således behandlingen af oplysninger i bred forstand. I forbindelse med udarbejdelse af disse regler vil Datatilsynets udtalelse blive indhentet, jf. persondatalovens § 57.

Særligt vedrørende sletning af oplysninger bemærkes, at det er hensigten, at oplysninger slettes efter 10 år.

Der vil skulle fastsættes regler om sikkerhedsforskrifter og -procedurer, som opfylder kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed. Disse sikkerhedsforskrifter og -procedurer, der vil blive fastsat nærmere regler om, omfatter dels sådanne, som fremgår af lov om behandling af personoplysninger med tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med indgåelse af tilslutningsaftale mellem told- og skatteforvaltningen og den myndighed (bruger af data), som har terminaladgang til indkomstregistret.

Adgang til registeret kontrolleres jf. tilslutningsaftalen med den enkelte bruger. Endvidere er regler om brug af digital signatur og TastSelv kode eksempler på de regler skatteministeren fastsætter i forbindelse med adgang til data i registeret.

Dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data, skal foregå i en kommunikationsløsning, som opfylder kravene til autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed.

Regler for sikkerhedsforskrifter og -procedurer knyttet til såvel »udstilling« som overførsel af data, fastsættes af skatteministeren.

Overførsel af data i registreret til datamodtager sker gennem et offentligt standardformat fastsat af skatteministeren så som webservice, online eller batch. Dataudvekslingen foregår efter de metoder der anbefales af Videnskabsministeriet €" f.eks. OIOXML.

Krav om, at modtageren af data kun modtager de data, de har hjemmel til, sikres gennem såvel indgåelse af aftaler med datamodtagerne, om hvilke data de har adgang til, som gennem datafiltrering. Det vil sige, at datamodtagerne i forbindelse med adgangskontrollen alene kan få adgang til de indkomstdata, der udtrykkeligt er anført i hjemmelsbestemmelserne i egen lovgivning, og som den pågældende myndighed mv. kan få adgang til efter regler i persondataloven.

Anvendelsen af oplysningerne i registeret aftales i forbindelse med aftale om dataudvekslingen mellem indkomstregisteret og de myndigheder, der har hjemmel til at modtage data.

En given offentlig myndighed har i indkomstregisteret kun adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige for myndighedens eget forretningsområde.

Ministeren fastsætter endvidere regler for »udstilling« af data f.eks. gennem Skattemappen.

Told- og skatteforvaltningen skal besvare begæringer om indsigt i personoplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om behandling af personoplysninger.

Told- og Skatteforvaltningen skal endvidere berigtige eller slette oplysninger, der er urigtige eller vildledende i indkomstregisteret.

I forhold til betaling for oplysninger fra registret er det hensigten alene at fastsætte regler om betaling for myndigheder mv., som har adgang til indkomstregistret efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3. Det vil sige, at for den, indberetningen vedrører, den indberetningspligtige og den, den indberetningspligtige bemyndiger til at foretage indberetningen, vil der ikke skulle ske betaling for adgang til data.

For myndigheder mv., som har terminaladgang til indkomstregistret efter den foreslåede § 7, stk. 1 og 3, er udgangspunktet en model med fuld bevillingsdækning for standardydelser kombineret med en fuld indtægtsdækning for specialleverancer. Bevillingsmodellen skal imødegå, at der sker ulovhjemlede registersammenkøringer. Standardydelser vil være rådata (de indberettede data) samt enkelte standardbegreber tilpasset datamodtagernes grundlæggende fællesbehov. Eksempelvis indkomst akkumuleret på årsbasis og andre standardbegreber, som kan dannes udelukkende på baggrund af data i indkomstregistret. Finansieringen heraf sker med fuld bevillingsdækning via told- og skatteforvaltningens finanslovsbevilling, med mulighed for tilpasning alt efter udbredelse/nedlæggelse af standardbegreber og antal indgåede aftaler med datamodtagere. Herudover vil der være mulighed for specialleverancer. Finansiering af udgifterne i forbindelse med specialleverancer skal ske ved, at de enkelte myndigheder betaler for de modtagne data efter en omkostningsbaseret prismodel.

Til § 8

Bestemmelsen vedrører told- og skatteforvaltningens muligheder for at indhente oplysninger hos andre myndigheder til brug for varetagelsen af indkomstregistrets opgaver.

I det omfang, der forefindes oplysninger hos andre myndigheder, som indkomstregistreret skal bruge af hensyn til administrationen, kan told- og skatteforvaltningen indhente disse i elektronisk form. Dette vil typisk være stamdata på borgere og virksomheder, som andre myndigheder besidder.

Oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og Det Centrale Personregister skal primært anvendes i forbindelse med validering af de indkomne indberetninger. Det vil således som en del af en indgangs­kontrol blive kontrolleret, om de indberettede CVR-, SE-, Produktionsenheds- og CPR-numre er valide.

Herudover skal en indeholdelsespligtig virksomhed, når den oprettes i Erhvervssystemet, automatisk registreres i indkomstregistret, ligesom virksomhedsophør for indeholdelsespligtige virksomheder skal registreres. Dette er nødvendigt for at kunne kontrollere, at der indberettes for alle indeholdelsespligtige virksomheder, jf. bestemmelserne i § 5.

Til § 9

Bestemmelsen vedrører administration mv. af indkomstregistret.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for administrationen af indkomstregistret. Indkomstregistret er underlagt de regler, der findes på Skatteministeriets område, samt den organisering, der er bestemt af skatteministeren.

For så vidt angår klage, vil reglerne i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, finde anvendelse. Det vil sige, at afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen i forbindelse med administrationen af indkomstregistret kan påklages til Landsskatteretten.

Til § 10

Tilrettelæggelsen af driften og udviklingen af indkomstregistret har betydning dels for de virksomheder og myndigheder, der leverer data til registret, og dels for de myndigheder mv. som benytter sig af data fra registret.

Med henblik på at sikre, at leverandørerne og aftagerne bliver inddraget i beslutninger, der kan få betydning for deres forhold, foreslås det, at told- og skatteforvaltningen opretter et rådgivende forum.

Det rådgivende forum skal inddrages i alle beslutninger af væsentlig og vidtgående karakter af betydning for registrets dataleverandørers og brugeres forhold.

Gruppen af dataleverandører skal inddrages i enhver væsentlig beslutning, der vedrører dataleverandørernes forhold til indkomstregistret, hvilket bl.a. vil omfatte det løbende arbejde med at forbedre registret. Arbejdet forventes gennemført ved ad hoc møder og høringsrunder forud for væsentlige beslutninger inden for drift og udvikling af indkomstregistret. Der kan eksempelvis være tale om fastsættelse af nye bekendtgørelser og systemmæssige omlægninger af registret.

Det rådgivende forum vil ikke skulle inddrages i løbende afgørelser vedrørende drift af registret omfattet af forvaltningslovens § 19.

Der er ikke i forslaget fastsat præcise rammer for deltagerkreds, mødefrekvens mv. Dette skyldes, at forummet herved gøres så fleksibelt som muligt. Det er således hensigten, at deltagerkredsen skal tilpasses den til enhver tid værende gruppe af interessenter, der på fast basis bidrager med oplysninger til og benytter sig af oplysninger fra registret, og at mødefrekvensen afspejler det aktuelle behov herfor.

Baggrunden for, at forummet alene får rådgivende karakter er, at det i sidste ende er told- og skatteforvaltningen, der har det overordnede økonomiske og administrative ansvar for registrets indhold, funktion og økonomi.

Til § 11

Den foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til straf for indberetningspligtige, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i medfør af lovforslagets §§ 3 eller 4, stk. 1 eller 2.

Reglerne i lovforslagets § 3 indeholder reglerne om de oplysninger, der skal indberettes til indkomstregistret, mens § 4, stk. 1 og 2, indeholder fristerne for indberetning.

Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis forholdet ikke omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning.

De foreslåede straffebestemmelser i lovforslagets § 11, stk. 1, og §§ 12-14 er i øvrigt udformet i overensstemmelse med skattekontrollovens § 14, stk. 2, § 19, § 20 og 23 A. Det vil sige, at for overtrædelse af indberetningspligter, som ikke er omfattet af skattekontrollovens §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 J eller 8 E, vil straffebestemmelserne være de samme som ved overtrædelse af disse bestemmelser, medmindre forholdet er omfattet af andre straffebestemmelser end den foreslåede § 11 eller skattekontrollovens § 14, stk. 2.

På trods af, at der ikke i relation til skattekontrollovens § 14, stk. 2, findes en bestemmelse om strafansvar for juridiske personer, foreslås det i § 11, stk. 2, at der etableres hjemmel til straf for juridiske personer. Indberetning til indkomstregistret skal efter forslaget erstatte den månedlige angivelse af indeholdt A-skat og at personer som har modtaget A-indkomst. De gældende regler herom findes i kildeskattelovens § 57, stk. 1, og undladelse af rettidigt at indgive angivelse kan straffes efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 2. Der er i kildeskattelovens § 77 hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar for overtrædelse af denne regel.

Det foreslås derfor, at der i relation til indberetningerne til indkomstregistret også kan pålægges juridiske personer strafansvar.

Da den foreslåede bestemmelse ikke finder anvendelse, hvis forholdet er omfattet af straffebestemmelser i anden lovgivning, har bestemmelsen følgende anvendelsesområde:

Manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, er omfattet af skattekontrollovens § 14, stk. 2. I relation til denne bestemmelse er der dog ikke hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar. Den foreslåede bestemmelse vil dermed omfatte juridiske personers manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7. Det vil sige en række indkomstoplysninger, oplysninger om det samlede beløb af indeholdt A-skat og lønindeholdte beløb og oplysninger om den produktionsenhed den ansatte er tilknyttet, ansættelsesperiode og løntimer.

Manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 5, er ikke omfattet af skattekontrollovens § 14, stk. 2. Dermed vil manglende indberetning af oplysninger efter denne bestemmelse være omfattet af den foreslåede § 11. § 3, stk. 1, nr. 5, omfatter oplysninger om tilbagebetaling af kontanthjælp mv.

Manglende indberetning efter bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 8-10, omfattes af straffebestemmelser i henholdsvis ATP-loven og arbejdsmarkedsfondsloven og i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag. Derfor omfattes manglende indberetning af disse oplysninger ikke af den foreslåede § 11. § 3, stk. 1, nr. 8-10 omfatter oplysninger i forbindelse med arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing og ATP-bidrag.

Bestemmelsen omfatter til gengæld manglende indberetning af oplysninger omfattet af § 3, stk. 1, nr. 11. Denne bestemmelse omfatter oplysninger i tilknytning til en barselsudligningsordning.

Bestemmelsen omfatter endvidere manglende indberetning efter § 3, stk. 2-4, om lønperiode, den periode en offentlig ydelse mv. vedrører, og identiteten af den, indberetningen vedrører.

Endvidere omfatter bestemmelsen manglende overholdelse af indberetningsfristerne i § 4, stk. 1 og 2.

Til § 12

Den foreslåede § 12 svarer til skattekontrollovens § 19, stk. 1, og § 20 om administrativ behandling af straffesager.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis overtrædelsen skønnes ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en forudsætning herfor, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde. Bøden skal være angivet i tilkendegivelsen fra told- og skatteforvaltningen. Fristen for betaling af bøden kan begæring forlænges.

Efter det foreslåede stk. 2 finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse på bødeforlæg. Bestemmelsen svarer til skattekontrollovens § 19, stk. 1, og § 20, stk. 2, idet der dog er sket sammenskrivning og sproglig modernisering.

Endelig fremgår det af stk. 3, at videre forfølgning bortfalder, hvis bøden betales i rette tid, eller hvis den bliver inddrevet eller afsonet.

Til § 13

Den foreslåede § 13 svarer til skattekontrollovens § 19, stk. 2.

Efter bestemmelsen kan ransagning i sager om overtrædelser af loven om et indkomstregister ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 23 A i skattekontrolloven om inddrivelse af bøder i sager, der afgøres administrativt.

Det fremgår af bestemmelsen, at bøder i sager, der afgøres administrativt efter § 12, opkræves og inddrives af told- og skatteforvaltningen.

Bøderne kan inddrives ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne.

Endelig finder reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand tilsvarende anvendelse.

Til § 15

Bestemmelsen omhandler lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås (i stk. 1), at §§ 1 og 4, stk. 2-5, samt §§ 5-14 træder i kraft den 1. april 2006. Det vil sige samtlige lovens bestemmelser med undtagelse af bestemmelserne om indberetningspligt, de oplysninger, som skal indberettes, og indberetningsfristerne.

Efter stk. 2 fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af reglerne i §§ 2, 3 og 4, stk. 1. Det vil sige lovens bestemmelser om indberetningspligt, de oplysninger, som skal indberettes, og indberetningsrfristerne. Ved fastsættelse af ikrafttrædelsen efter denne regel kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende pligten til at indberette til indkomstregistret for forskellige virksomheder mv.

Idéen med disse ikrafttrædelsesregler er, at hjemlen til etablering af indkomstregistret, reglerne om behandling af oplysninger i registret, reglerne om adgang til oplysningerne i registret, indhentning af oplysninger fra andre myndigheder og administration af indkomstregistret træder i kraft den 1. april 2006. Herefter kan arbejdet med etableringen af registret foretages. Imidlertid vil der gå nogen tid, inden arbejdet med etablering af indkomstregistret er nået så langt, at registret kan begynde at modtage indberetninger fra de virksomheder mv., som skal indberette til indkomstregistret.

Herudover foreslås det, at hjemlerne til udstedelse af nærmere regler om indberetning samt reglerne om afgørelser om indberetningspligt, tvangsbøder ved manglende indberetning og straffebestemmelserne træder i kraft den 1. april 2006. Disse regler vil først få betydning for virksomhederne, efterhånden som indberetningspligten træder i kraft. Af hensyn til mulighederne for at anvende reglerne overfor de indberetningspligtige, når indberetningspligten træder i kraft, og uanset at indberetningspligten træder i kraft på forskellige tidspunkter for forskellige virksomheder, foreslås det dog, at reglerne træder i den 1. april 2006.

Endvidere er det hensigtsmæssigt at virksomhederne mv. gradvist over en periode begynder deres indberetning til indkomstregistret, således at indberetningspligten for alle virksomheder ikke indføres på samme tidspunkt. Dette sikres ved, at skatteministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om indberetning til indkomstregistret og i denne forbindelse kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder mv.

Det er tanken, at følgende tidsplan vil blive fulgt for så vidt angår indberetningerne til indkomstregistret:

Ultimo 2006 vil modtagelsen af de første dataleverancer kunne ske. Dette vil ske i form at et pilotforsøg, hvor et eller flere lønservicebureauer vil begynde indberetningen til indkomstregistret.

De øvrige dataleverandører vil herefter blive tilsluttet i perioden frem til 1. januar 2008, hvor reglerne om indberetning i deres helhed forventes at ville kunne træde i kraft. Dog således, at der vil kunne skabes dispensationsløsninger for enkelte datalevarandører.

Den fulde implementering på såvel inddatasiden som uddatasiden forventes at ville kunne være foretaget pr. 1. januar 2008.

Denne trinvise etablering af indberetningspligten giver mulighed for en udførlig test såvel i relation til inddatasiden som uddatasiden.

For så vidt angår de lettelser, som er nævnt i pkt. 3.4 i de almindelige bemærkninger, vil disse kunne gennemføres i følgende takt:

1. Indførelse af elektronisk overførsel af skattekort til arbejdsgivere mv. vil kunne træde i kraft, så virksomhederne modtager trækkortet efter den nye ordning inden den første indberetning til indkomstregistret.

2. Bortfald af den månedlige indberetning af personer, der har fået udbetalt eller godskrevet A-indkomst, vil kunne gennemføres i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret.

3. Automatisk dannelse af A-skatteangivelsen på grundlag af data, som indberettes til indkomstregistret, vil kunne gennemføres i takt med, at virksomhederne begynder at indberette til indkomstregistret

4. Bortfald af den årlige oplysningsseddel til told- og skatteforvaltningen. Dette vil kunne gennemføres med virkning fra 2007 for virksomheder mv., som har begyndt at indberette til indkomstregistret senest den 1. januar 2007. For virksomheder, der tilslutter sig senere, vil oplysningssedlen kunne bortfalde fra og med 2008. Dette skyldes, at bortfaldet af oplysningssedlen forudsætter, at der foretages indberetning til indkomstregistret for hele det pågældende år. I LetLøn eksisterer der en mulighed for at modtage en år-til-dato indberetning ved tilmelding i løbet af året. Hvis denne mulighed bruges, vil oplysningssedlen også kunne bortfalde for 2007 for virksomheder, der tilslutter sig indkomstregistret i løbet af 2007.

5. Lønindeholdelse via skattekortet og en ændret ordning for betaling af 1. og 2. ledighedsdag efter fratrædelse (G-dagsordningen) vil ikke kunne realiseres før den 1. januar 2008, da disse ordninger forudsætter en fuld implementering af indkomstregistret.

De nærmere regler for ikrafttrædelse af de pågældende lettelser vil blive fastsat i den lovgivning, der gennemfører lettelserne. For så vidt angår elektronisk overførsel af skattekort, bortfald af pligten til at indberette om personer, der har modtaget A-indkomst, bortfald af den årlige oplysningsseddel og lønindeholdelse via skattetrækket henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om konsekvensændringer som følge af forslag til lov om et indkomstregister.

Til § 16

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.