Den næste sag på dagsordenen var:
3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 64:
Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Hjemmel til tidsubegrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger). Af Poul Henrik Hedeboe (SF), Pernille Blach Hansen (S), Martin Lidegaard (RV) og Per Clausen (EL). (Fremsat 10/11 2005. Første behandling 20/1 2006. Betænkning 22/3 2006. Anden behandling 4/4 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Vi står her med et forslag, som for længst burde være gennemført - i hvert fald den realitet, som forslaget ville medføre, nemlig at vi fik mulighed for at indføre partikelfiltre og gøre noget ved partikelforureningen i de store byer.
     En enig opposition står bag et forslag, som nu om lidt vil blive nedstemt her i Folketinget. Det får mig til at sige, at selv om vi i medierne med visse mellemrum - ikke bare i år, men også sidste år og forrige år - har hørt regeringspartirepræsentanter, ja, oven i købet statsministeren, sige, at det skal der gøres noget ved, har regeringen gjort alt for ikke at gøre noget ved det.

     Det er et utroligt benspænd, vi har set fra regeringens og specielt Justitsministeriets side i denne sag. Først har man hindret Københavns Kommune i at gennemføre den beslutning, der er flertal for i Københavns Borgerrepræsentation, om at få partikelfiltre indført i den eksisterende lovgivning. Jeg har oven i købet set her i dag, at man også har forhindret eller i hvert fald givet Aalborg Kommune en så kraftig ordre om, hvordan man skal håndtere spørgsmålet, at Aalborg Kommune heller ikke rigtig ved, om de kan gå i gang med det.
     Jeg vil spørge justitsministeren, om det virkelig er rigtigt, at ministeriet har krævet over for Aalborg Kommune, at kommunen laver en redegørelse for den økonomiske betydning for hver eneste vognmand ved at installere partikelfiltre i medfør af det eksisterende regelsæt. Hvis det er rigtigt, at man har sagt til Aalborg Kommune, at den skal lave en beregning for hver eneste vognmand, hvad er så den saglige begrundelse for det? Det må ministeren gå op og forklare mig her i dag, for ellers er det jo endnu et eksempel på, at regeringens medlemmer og regeringspartiernes repræsentanter siger til pressen, at nu skal der ske noget på partikelfilterområdet, men når det kommer til realiteterne, sker der ingenting.
     Vi står vel at mærke med en sag, som vi ikke først har taget op sidste år eller forrige år. Sagen blev allerede rejst i det danske Folketing for ca. 10 år siden på baggrund af en viden, der på det tidspunkt var klar og internationalt anerkendt, nemlig forsøgene og målingerne i Ottawa.
     Regeringspartierne siger, at en undergruppe er i gang med at finde ud af, hvordan det kan gøres, og argumenterer med, at der skulle være nogle grundlovsproblemer. Jeg vil spørge ministeren: Er det ikke korrekt, at der findes adskillige fortilfælde, hvor man har pålagt et erhverv omkostninger i forbindelse med løsning af forureningsproblemer, og har der ikke også været klar tradition for det, selv om det rammer specielle geografiske områder?
     Man siger også, at de EU-retlige forhold skal være afklarede. Men er det ikke rigtigt, at Justitsministeriets svar af 13. maj 2005 til Københavns Kommune fastslog, at der ikke er EU-retlige problemer i en miljøzoneordning? Man henviser også til spørgsmålet om, hvilke EU-krav der måtte komme i fremtiden, men det kan da ikke være et argument for ikke at gøre noget nu, for hvis vi gjorde noget nu, handlede det også om de eksisterende biler og var dermed et indgreb, der for alvor kunne betyde noget.
     Jeg synes ikke, man skal overdrive og kaste om sig med tal om, hvor mange døde det fører til ikke at gøre noget. Men jeg synes dog, der skal den alvor ind i sagen, at vi ved, at ingen er i tvivl om, at partikler er en af de hyppige årsager til dødsfald i tæt bebyggede områder. Det er en viden, vi allerede har, men alligevel trækker man tiden ud, og om lidt bliver et forslag, der ville løse problemet ved at indføre lovgivning på området, stemt ned af et flertal i Folketinget. Det synes jeg er trist.

Tak til hr. Steen Gade. Fru Pernille Blach Hansen som ordfører.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Steen Gade. Hvis man virkelig vil gøre noget til gavn for miljøet og sundheden, som der jo holdes mange skåltaler om lige i øjeblikket, ville det at stemme for det lovforslag, vi behandler her, være en stor gevinst.
     Når man kigger på forholdene i vore største byer, er der ingen tvivl om, at den enkeltårsag, der medfører flest sygdomme og dødsfald m.v., helt klart er partikelforurening, så det er virkelig en stor opgave, der skal løses her. Den er ikke ukendt, den har været kendt længe, men desværre er det for regeringens vedkommende indtil nu i langt de fleste tilfælde blevet ved de pæne ord og ingen handling. Selv når store kommuner - selv landets største - beder om at få lov til at etablere miljøzoner, så det faktisk påbydes, at de tunge dieseldrevne køretøjer skal have påmonteret partikelfiltre for at kunne komme ind, bliver det underkendt
- ikke af miljøministeren, som taler positivt om spørgsmålet, men af justitsministeren - og det virker utrolig ærgerligt. Det virker, som om man endnu en gang kommer for sent, og som om det ikke må koste nogen noget at gøre noget for miljø og sundhed. Det er for sølle, og det er vi ærgerlige over i Socialdemokratiet. Vi synes, det vil være en mægtig god idé at give kommunerne de redskaber, de skal bruge for at beskytte deres egne borgere mod denne type forurening, og vi håber da, at regeringen snart kommer til fornuft, så vi kan se, at det i denne sag måske vil lykkes for miljøministeren at føre miljøpolitik, og at det hele ikke skal gøres op i kroner og øre.

Tak til fru Pernille Blach Hansen. Så er det hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Inden oppositionens ordførere bliver alt for triste og kommer
i en situation, hvor de synes, det er både for sent og for sølle, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der har været et samråd i denne sag, hvor både justitsministeren og miljøministeren var til stede, og i det samråd blev der givet en positiv tilkendegivelse af, at man ville arbejde frem mod at få indført miljøzoner. Under førstebehandlingen sagde vi, at dette lovforslag ikke egner sig til at blive gennemført, men at vi gerne vil se på problemstillingen angående partikelfiltre. Jeg anerkender fuldt ud, at partikelforureningen i byerne er utrolig sundhedsskadelig. Vi har fået nogle tal, der påviser mange dødsfald, derfor skal der ske noget, og derfor er der nu oprettet en pulje i Miljøministeriet for tilskud til partikelfiltre. Derudover har vi i forbindelse med finansloven afgiftsfritaget partikelfiltre på biler, så der er altså skabt løsninger, som kan være med til at nedsætte forureningen og tage den nyeste miljøteknologi i brug. Der sker altså noget, for så vidt angår det enkelte køretøj, og derudover er der nedsat denne arbejdsgruppe, som skal se på muligheden for at gennemføre miljøzoner. Personlig er jeg tilhænger af miljøzoner i byerne. Der skal være visse områder, hvor man ikke kan køre frit med køretøjer, hvis partikeludslip ikke er begrænset, og derfor vil det også være sådan, at når vi kommer frem til behandlingen af lovforslaget om miljøzoner, vil vi fra Det Konservative Folkepartis side gå positivt ind i drøftelserne, fordi vi ligesom de øvrige ordførere ser det som et stort problem.

Tak til hr. Christian Wedell-Neergaard. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører.

Jeg vil sige som hr. Christian Wedell-Neergaard: Det er klart, at vi gerne vil gøre noget på dette område, men det forslag, som er fremsat af SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Enhedslisten, løser jo ikke hele problemet, og da vi ved, at justitsministeren er på vej med et andet og bedre forslag, som vi håber bliver gennemført inden for ganske kort tid, så er det jo klart, at vi ikke vil vedtage noget, der efter vores mening ikke er godt nok.
     Forslaget vil også medføre en skæv belastning for det danske erhvervsliv, hvis man kun pålægger danske biler den form for ekstraudgift. Derfor mener vi, spørgsmålet skal betragtes lidt mere bredt, så vi får et system, som ikke kun kan bruges i København, men i hele Danmark.
     Fra Dansk Folkepartis side vil vi gerne gøre noget for at undgå denne partikelforurening. Men der er som sagt et andet forslag på vej, det er meget bedre, og vi hælder mere til at støtte det end bare at lave en hovsaløsning på nuværende tidspunkt, som der her er lagt op til fra SF's og andres side.

Tak til hr. Jørn Dohrmann. Ønsker flere at udtale sig? Justitsministeren.

Man må jo konstatere, at selv under en ganske kortvarig behandling af lovforslag her i Folketingssalen kan der blive sagt utrolig mange forkerte ting på meget kort tid.
     Jeg vil gerne slå fire ting fuldstændig krystalklart fast: For det første er denne regering meget optaget af muligheden for at etablere miljøzoner de steder, hvor der måtte være behov for det. Det har været højt prioriteret i regeringen, vi har samarbejdet meget målrettet med flere kommuner for at skabe mulighed for det, og derfor må jeg sige, at det, hr. Steen Gade her i dag giver udtryk for over for de borgere, der ser tv-udsendelsen, jo er fuldstændig forkert.
     Hr. Steen Gade siger, at grunden til, at der ikke er etableret miljøzoner, er benspænd fra Justitsministeriets side. Det må jeg på kraftigste afvise. Grunden til, at der ikke findes miljøzoner lige nu, er, at der ikke er lovhjemmel til at etablere den type miljøzoner, som kommunerne gerne vil etablere. Den miljøzoneordning, der tidligere er åbnet mulighed for med ændringer af færdselsloven, giver ikke mulighed for at etablere miljøzoner af den kaliber, som kommunerne ønsker, så der er på ingen som helst måde tale om benspænd. Der er tale om, at Justitsministeriet i denne sag ligesom i alle andre sager overholder lovgivningen, og hvis vi havde haft en socialdemokratisk minister, var ministeren nået frem til præcis det samme resultat. Det kan hr. Steen Gade ikke ændre på.

     Det næste, jeg vil sige til hr. Steen Gade, er, at når hr. Steen Gade kommer med beskyldninger her fra Folketingssalen, synes jeg, at hr. Steen Gade, som jeg har meget stor respekt for, først skulle sætte sig ind i tingene. De informationer, som hr. Steen Gade har fra Aalborg Kommune, er simpelt hen ikke korrekte. Den besked, som Aalborg Kommune har fået fra Justitsministeriet, er, at Aalborg Kommune gerne må arbejde videre med at etablere en miljøzoneordning, men der er selvfølgelig behov for at vide, hvad den ordning kommer til at betyde for de berørte erhverv.
     Vi har ikke bedt Aalborg Kommune om at regne på hver enkelt virksomhed. Vi har bedt Aalborg Kommune om at regne på et worst case-scenarie, hvad det maksimale er, som den her ordning kommer til at koste erhvervet, og det ligger naturligvis til grund for den ekspropriationsretlige vurdering, der skal foreligge.
     Det kan ikke komme an på hr. Steen Gade, og jeg må sige, at jeg synes, det er beklageligt, at vi i en sag, hvor Folketinget sådan set er enigt, skal stå og diskutere på et fejlagtigt faktuelt grundlag.
     Det tredje, jeg vil sige, er, at hvis man ønsker at stemme for det her lovforslag, så giver det ikke en eneste miljøzone mere, for det løser ikke det problem, der er med den nuværende lovhjemmel. Det lovforslag, som vi behandler i dag, løser alene ét lille element, der handler om, hvorvidt en miljøzoneordning er tidsubegrænset eller tidsbegrænset, men det tager overhovedet ikke stilling til det ekspropriationsretlige spørgsmål, der har medført, at det ikke har været muligt at etablere en miljøzoneordning på nuværende tidspunkt.
     Så det her lovforslag er et slag i luften, der ikke gør noget som helst godt for miljøet. Det, der gør noget godt for vores alle sammens miljø; det, der gør noget godt med hensyn til partikelforurening, er det arbejde, som Miljøministeriet, Transport- og Energiministeriet, Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen sammen med Justitsministeriet er i færd med.
     Vi er i gang med at se på, hvordan man skaber mulighed for at etablere miljøzoneordninger, der rent faktisk har en stor gavnlig effekt for borgerne, og som samtidig sørger for at sikre, at der ikke er ekspropriationsretlige betænkeligheder, ligesom der selvfølgelig bliver taget højde både for den relevante EU-retlige regulering på området og de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med notifikation af en ny ordning.
     Så det korte af det lange er, og det er såmænd både til hr. Steen Gade og fru Pernille Blach Hansen, at for os er det afgørende, at vi får lovhjemmel til at kunne etablere en ordentlig miljøzoneordning. Der er ingen, der i dag i Folketinget skal slippe af sted med at beskylde regeringen for ikke at have det ønske. Vi har bare måttet erkende, at der ikke i den nuværende lovgivning er hjemmel til at lave en så vidtgående ordning som den, kommunerne efterspørger, og derfor har vi taget initiativ til, at der skal ske lovændringer.
     Så jeg synes, det er vigtigt i den her sag, at vi i det mindste er enige om, hvor uenigheden er og ikke forsøger at pådutte hinanden synspunkter eller motiver, som ingen af os har.
     Jeg vil sige til Folketinget, at regeringen arbejder så målrettet, som vi overhovedet kan, på hurtigst muligt at finde en model, der fungerer, så kommunerne kan få imødekommet deres ønsker om en miljøzoneordning, og det vil vi arbejde aktivt for i det videre forløb.

Der er en kort bemærkning til justitsministeren fra hr. Steen Gade.

Jeg skulle jo have plads til flere, for det er godt at have en klog justitsminister. Men vi behøver ikke have en justitsminister, der mener, at alle andre er dumme, bare fordi vi ikke er enige.
     Jeg stillede faktisk justitsministeren et spørgsmål om Aalborg, og så har jeg fået et svar, og det er da dejligt at få et svar. Men jeg sagde ikke, at Justitsministeriet havde gjort noget, det var derfor, jeg spurgte. Jeg ville vide, hvad Justitsministeriet havde gjort, fordi jeg havde læst noget i avisen. Nu har jeg fået det svar, at det ikke er helt så galt som det, jeg har læst mig til, og det er jeg da glad for.
     Når jeg kalder det benspænd, er det, fordi det er et år siden - og det ved justitsministeren jo bedre end andre - at justitsministeren i Folketinget sagde, at der ikke er lovhjemmel i dag med den eksisterende lovgivning. Så er det, jeg spørger justitsministeren: Hvad er det, man har foretaget sig i Justitsministeriet det sidste år? Ingen skal bilde mig ind, at det kræver et års arbejde at udarbejde det lovgrundlag; ingen skal bilde mig ind, at det varer et år.
     Grunden til, at vi har fremsat det her forslag, hvor vi jo ikke har et helt Justitsministerium til rådighed, er, at vi vil sørge for, at der kommer mere gang i det her, det er baggrunden for det her forslag. De argumenter, som er anvendt
i flertallets argumentation for at sige nej, er efter min bedste mening ikke korrekte. Men justitsministeren kommer ikke uden om, at det er justitsministeren, der har brugt et år til ikke at få gjort noget.

Jeg vil gerne indlede med at sige til hr. Steen Gade, at jeg så sandelig ikke betragter hr. Steen Gade som en dum mand. Jeg har faktisk ret stor respekt for hr. Steen Gades arbejde. Derfor overraskede det mig også meget, at hr. Steen Gade gik op på talerstolen og kom med så mange forkerte påstande på forholdsvis kort tid.
     Jeg vil sige, at det, som hr. Steen Gade nu gentager fra talerstolen, jo ikke er korrekt. Vi havde under førstebehandlingen af det her lovforslag en meget grundig drøftelse af det forløb, der har været. Justitsministeriet har jo også efter sidste efterår og sidste forår været i en proces, hvor vi har forsøgt at finde en løsning for Københavns Kommune, der kunne etableres uden at ændre gældende lovgivning. Det var først på et meget, meget sent tidspunkt i 2005, at vi måtte erkende, at det ikke med den hjælp, som vi bl.a. kunne få fra Miljøstyrelsen, var muligt at finde en ordning, der kunne tilfredsstille Københavns Kommune.
     Så det er ikke korrekt, at sagen har ligget død siden foråret. Tværtimod har vi hen over sommeren og efteråret jo arbejdet for at finde en løsning uden at skulle gå i gang med lovændringer, som vi ved tager tid og er arbejdskrævende. Så benspænd, nej, vi har arbejdet målrettet på at etablere miljøzoneordninger inden for gældende lovgivning. Vi har måttet erkende, at det ikke er muligt, og derfor tager vi selvfølgelig det naturlige skridt fremad og siger, at så må vi lave en ny lovhjemmel, så der bliver mulighed for at etablere miljøzoner.

Jeg vil spørge justitsministeren, om det ikke var helt klart for et år siden, at man fra Justitsministeriets side mente, at man ikke kunne gennemføre den ordning, København ønskede, inden for lovgivningens rammer. Er det ikke sandt?

Jeg vil sige til hr. Steen Gade: Jo, da blev der truffet en beslutning om en ordning, der skulle tages stilling til. Men det, vi så efterfølgende gjorde, var at prøve at se, om der så kunne etableres en anden ordning, der trods alt imødekom det ønske, som Københavns Kommune havde.
     Så hvis man skulle være bare en smule diplomatisk, kunne man sige, at begge har ret. Jo, der blev truffet en beslutning sidst på foråret, men det er ikke sådan, at sagen så lå død. Vi forsøgte stadig væk at arbejde videre for at se, om der kunne etableres en ordning, der var fornuftig, og hvor vi naturligvis fik bistand fra de miljøkyndige i Miljøministeriet og Miljøstyrelsen til det arbejde.
     Men vi har bare måttet erkende, at vi ikke kan nå frem til en ordning, som er velfungerende på en sådan måde, at Københavns Kommune kan være tilfreds. Og derfor er vi gået videre og har taget det her nye initiativ.

Tak til justitsministeren. Så er det hr. Steen Gade som ordfører i anden omgang.

Må jeg så sige til justitsministeren, at så begynder vi jo at nærme os sandheden. Det var sådan, at justitsministeren omkring sommeren sidste år sagde til Folketinget: Der er ikke lovhjemmel i den eksisterende lovgivning til at gennemføre Københavns ordning.
     Det er det eneste, jeg har sagt. Så jeg synes egentlig, at det er sært at blive beskyldt for at vildlede. For det er jo altså sådan, at justitsministeren har haft et år til at tænke over det. Og det er man så ikke færdig med at tænke over.
     Så ved jeg da godt, at justitsministeren har forhandlet og prøvet at etablere en ringere ordning end den, Københavns Kommune ville have. Det ved vi alle sammen. Det ændrer jo ikke den realitet, at det, justitsministeren nu siger, og som jo er det gode, at man vil lave en ordning, som gør, at Københavns ordning kan gennemføres, har justitsministeren vidst et år ikke kunne lade sig gøre inden for den eksisterende lovgivning.
     Det er faktisk derfor, at jeg har tilladt mig at kalde det smøl. Og det bliver jeg ved med at kalde det, for det mener jeg at det er.

Jeg må bare sige til hr. Steen Gade, at det simpelt hen ingenting har på sig. Tværtimod, vil jeg sige, som jeg også sagde under førstebehandlingen, at jeg synes, det helt, helt rigtige at gøre, da vurderingen lå tilbage i maj måned, var at prøve at se på, om ikke vi kunne imødekomme Københavns Kommune og opstille alternative scenarier, så der hurtigt kunne blive etableret miljøzoner.

     Jeg tror, at hvis jeg i maj måned havde sagt, det ikke kunne lade sig gøre, og at jeg så måtte sidde med korslagte arme eller sætte et udvalgsarbejde i gang, så ville hr. Steen Gade have kritiseret Justitsministeriet for at være for stift, for ufleksibelt: Hvorfor går man ikke ind i en dialog med Københavns Kommune, hvorfor får man ikke den hjælp, der skal til fra Danmarks Miljøundersøgelser til at sikre, at man prøver at være imødekommende over for Københavns Kommune?
     Vi har gjort alt, hvad vi kunne inden for lovgivningens rammer for at imødekomme Københavns Kommunes ønske. Og nu skal jeg bebrejdes, at vi har forsøgt at hjælpe Københavns Kommune inden for gældende lovgivning. Jeg synes simpelt hen, det både er groft og faktisk også meget fejlagtigt at kalde det, at man forsøger at imødekomme Kommune Kommune, for smøl.
     Tværtimod må man sige, vi er gået meget, meget både ihærdigt og sagligt til den her opgave med henblik på at løse den. Og Danmarks Miljøundersøgelser har lagt adskillige kræfter i at prøve at se, om der kunne etableres en model inden for gældende lovgivning.
     Så jeg vil altså ikke acceptere at blive beskyldt for benspænd, når det, vi har gjort, er at forsøge at hjælpe Københavns Kommune efter alle kunstens regler.

Nu kan jeg forstå, at justitsministeren er i gang med at finde ud af, hvad jeg eventuelt ville have sagt for 1 år siden. Men jeg vil i stedet for referere, hvad jeg faktisk sagde. Jeg sagde faktisk for et år siden på det samråd, at hvis der ikke var hjemmel i den eksisterende lovgivning til at gennemføre Københavns ordning, måtte Justitsministeriet gå
i gang med at foretage en lovændring. Den lovændring gik Justitsministeriet ikke i gang med, og derfor fremsatte oppositionen et lovændringsforslag. Det er sandheden om den sag.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget forkastedes, idet 48 (S, RV, SF og EL) stemte for, 64 (V, DF og KF) imod.