L 64 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Hjemmel til tidsubegrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger).

Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2005-06
Status: 3. beh./Forkastet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 20-01-2006
Betænkning afgivet 29-03-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-04-2006
3. behandlet, forkastet 06-04-2006
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget var at fjerne en lovmæssig hindring for, at der kunne gives tilladelse til miljøzoner i større byområder med henblik på at reducere udledningerne af dieselpartikler. Hindringen bestod ifølge forslagsstillerne i, at færdelsloven udelukkende gav hjemmel til tidsbegrænsede forsøg. Dette foresloges ændret, således at der kunne gives tilladelse til geografisk afgrænsede forsøg med miljøzoner, uanset om disse var tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede.
Afstemning:
Lovforslaget forkastet, idet 48 (S, RV, SF og EL) stemte for, 64 (V, DF og KF) imod.