L 56 Forslag til militær disciplinarlov.

Af: Forsvarsminister Søren Gade (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 23-02-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20042_l56_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

 

 

Forsvarsministeren (Søren Gade):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til militær straffelov.

(Lovforslag nr. L 54).

Forslag til militær retsplejelov.

(Lovforslag nr. L 55).

Forslag til militær disciplinarlov.

(Lovforslag nr. L 56).

Formålet med lovforslagene er at afløse den nuværende militære straffe- og retsplejelov fra 1973. Lovforslagene bygger på betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov. Lovforslagene indebærer en gennemgribende revision af det militære straffe- og disciplinarsystem.

I sommeren 1999 nedsatte den daværende forsvarsminister, Hans Hækkerup, udvalget til revision af den militære straffe- og retsplejelovgivning. Udvalget fik til opgave at underkaste denne lovgivning samt de dertil knyttede administrative bestemmelser en vurdering med henblik på en mulig revision. I den forbindelse har udvalget skulle vurdere behovet for en særlig straffe- og retsplejelovgivning, herunder de eksisterende regler om disciplinarmidler. Udvalget har været bredt sammensat og blandt andet omfattet såvel en række eksperter i straffe- og retsplejeforhold og folkeret som repræsentanter for værnepligtige og personelorganisationer.

I januar 2004 afgav udvalget ovennævnte betænkning nr. 1435/2004.

Regeringen lægger stor vægt på, at udvalget har vurderet, at der fortsat er behov for en særlig militær straffe- og retsplejelov for pligtforsømmelser begået i fredstid af såvel militært ansatte som værnepligt personel.

Der er endvidere tale om en ikke ubetydelig afkriminalisering i forhold til gældende bestemmelser, idet strafansvaret foreslås begrænset til de mere grove forhold og forhold, der skyldes grov uagtsomhed.

Lovforslagene bygger i alt væsentligt på udvalgets lovforslag og indebærer efter regeringens opfattelse en tiltrængt revision af den militære straffe- og retsplejelovgivning.

Forslaget til militær straffelov indeholder dels bestemmelser, som supplerer eller fraviger reglerne i straffelovens almindelige del, dels bestemmelser om strafansvar for pligtforsømmelser under tjeneste i forsvaret i fredstid og under væbnet konflikt samt forbrydelser mod det militære forsvar.

Forslaget til militær retsplejelov indeholder bestemmelser for militære straffesager, som supplerer eller fraviger reglerne i retsplejeloven om behandlingen af straffesager.

Forslaget til militær disciplinarlov afløser de nuværende regler i militær retsplejelov kapitel 15 om disciplinarmidler og indeholder bestemmelser om formål og anvendelsesområde, hvornår der kan pålægges disciplinaransvar, hvilke disciplinarmidler, der kan anvendes, samt regler for behandlingen af disciplinarsager. I øvrigt vil forvaltningslovens regler være gældende for behandlingen af disciplinarsager.

Forslagene indeholder følgende hovedelementer:

€" Der skal fortsat gælde bestemmelser, der beskriver centrale militære pligter og tilsidesættelse af disse pligter skal kunne sanktioneres, herunder med straf, også under fredsforhold i Danmark.

€" Der sker en klar adskillelse af strafansvar og disciplinaransvar, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem forslaget til en selvstændig militær disciplinarlov. Samtidig foreslås en begrænsning af strafansvaret i militær straffelov, således at dette kun omfatter overtrædelser begået forsætligt eller groft uagtsomt og som udgangspunkt vil kun grovere overtrædelser være strafbare. Mindre alvorlige overtrædelser behandles som disciplinarsager, herunder overtrædelser som er begået ved simpelt uagtsomhed. Der sker herved en ikke ubetydelig afkriminalisering i forhold til gældende ret.

€" En række pligtforsømmelser, som efter gældende ret henføres under den generelle bestemmelse om pligtforsømmelse i militær straffelov § 15, udskilles fra bestemmelsens anvendelsesområde og optages i stedet i selvstændige strafbestemmelser. Det omfatter eksempelvis en bestemmelse, der kriminaliserer den overordnedes undladelse af at gribe ind over for underordnedes pligtstridige adfærd over for deres underordnede (undertiden betegnet "myndigheds ikke-brug" ), forbud mod at besidde eller indtage euforiserende stoffer i tjenesten og på militært område samt en bestemmelse, som selvstændigt kriminaliserer særligt krænkende handlinger blandt sideordnet personel, herunder visse former for optagelsesritualer. Endvidere foreslås forsvarsministeren bemyndiget til at fastsætte strafsanktionerede, bestemte promillegrænser på særlige områder for tjeneste i forsvaret, navnlig når sikkerhedsmæssige forhold kan begrunde det. I forbindelse hermed er i militær retsplejelov foreslået optaget en bestemmelse, der giver mulighed for at kræve udåndingsprøve af militært personel og til under visse betingelser at kunne udtage blodprøve.

€" De øvrige strafbestemmelser om pligtforsømmelser, herunder den generelt gældende bestemmelse om pligtforsømmelse opretholdes, idet gerningsbeskrivelsen i flere bestemmelser dog justeres eller tydeliggøres.

€" Bestemmelsen i militær straffelov § 29 om forsvarsministerens mulighed for under ekstraordinære forhold at forbyde militært tjenstgørende personels deltagelse i politiske foreninger og offentlige forsamlinger afskaffes.

€" Begrebet krig og krigstid ændres til "væbnet konflikt". De gældende bestemmelser i militær straffelov, der vedrører krigstid/væbnet konflikt, opretholdes i al væsentlighed med visse mindre ændringer.

€" I forbindelse med udsendelse af danske styrker uden for rigets grænser gives der forsvarsministeren hjemmel til at kunne bemyndige chefen for den udsendte styrke til under truende udsigt til væbnet konflikt at meddele, at reglerne for væbnet konflikt finder anvendelse.

€" Hvad angår strafferammer, forhøjes disse for flere af bestemmelserne om forbrydelser mod det militære forsvar under væbnet konflikt, dels som følge af disse forbrydelsers meget alvorlige karakter, dels under hensyn til de gældende strafferammer i parallelle bestemmelser i straffelovens kapitel 12.

€" I relation til militær retsplejelov er der ikke fundet grundlag for at bevare de gældende regler om militære chefers adgang til at pålægge straf, hvorfor disse regler ophæves.

€" Der skabes herved yderligere parallelitet med det civile sanktionssystem, idet straffesager i fremtiden kun kan afgøres af den militære anklagemyndighed, hvorimod behandlingen af disciplinarsager henlægges til de militære chefer. Behandlingen af disciplinarsager vil som udgangspunkt skulle foregå efter forvaltningsloven. Dog er der i forslaget til militær disciplinarlov visse særlige sagsbehandlingsregler, som har til formål at sikre den fornødne hurtighed i sagsbehandlingen.

€" Den gældende bestemmelse i militær retsplejelov § 14 om adgangen til at foretage ransagning i militære straffesager ("kollektiv ransagning") , opretholdes.

€" Denne form for ransagning suppleres med hjemmel til at kunne gennemføre adgangskontrol til og fra militært område.

€" Adgangen til varetægtsfængsling i militære straffesager af disciplinære grunde i den gældende retsplejelov § 18 opretholdes ligeledes med enkelte skærpende betingelser.

€" Nogle af de gældende særregler i militær retsplejelov, navnlig vedrørende efterforskning af militære straffesager og om sagernes behandling, ophæves. Dette skyldes dels at hele påtalekompetencen i disse sager henlægges til den militære anklagemyndighed, dels de nye regler om behandlingen af disciplinarsager i disciplinarloven. Endelig er en række særregler ikke medtaget, da der ikke længere kan påvises tilstrækkelig begrundelse for at opretholde dem. Det gælder f.eks. særbestemmelser om domsmænds medvirken i sager om overtrædelse af militær straffelov, om forsvarerbeskikkelse og om adgangen til at nedsætte forhørsretter.

€" De gældende disciplinarmidler belæring og tilrettevisning erstattes af ét disciplinarmiddel kaldet tilrettevisning. Straffen irettesættelse, som er den eneste tilbageværende militære strafart, ophæves. Tilbageholdelse på tjenestestedet, som kan anvendes som disciplinarmiddel i indtil 14 dage, og overflytning til anden tjeneste, ophæves ligeledes. Lovforslaget indeholder samtidig adgang til at anvende disciplinarbøder i de disciplinære sager.

€" Adgangen efter de gældende regler til at indbringe en disciplinarafgørelse for et disciplinarnævn opretholdes. Forslaget til militær disciplinarlov indebærer endvidere, at nævnets afgørelse €" i modsætning til, hvad der gælder i dag €" kan indbringes for domstolene til prøvelse efter grundlovens § 63.

€" Personellovens § 14 ophæves, således at en militær straffesag ikke vil være til hinder for at anvende tjenestemandslovens disciplinarregler, herunder degradation. Der optages imidlertid en regel stort set svarende til nævnte § 14 i den militære disciplinarlov, således at tjenestemandslovens regler på dette område ikke kan finde anvendelse, hvis sagen kan behandles efter den militære disciplinarlov.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.