L 5 (som vedtaget): Forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. juni 2005

Forslag

til

Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom
til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven har til formål at

1) sikre en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme ved at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem omlægning af landbrugsjord,

2) medvirke til gennemførelse af projekter til bevaring og forbedring af natur- og miljøværdier i det åbne land, herunder oprettelse af rekreative områder og natur- og nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovplantning, drikkevandssikring og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet m.v.,

3) medvirke til udvikling i landdistrikterne ved forbedring af struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier,

4) medvirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugs­mæssige aktiviteter i landbrugsområder,

5) fremskaffe erstatningsarealer til berørte landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nævnte projekttyper og

6) muliggøre etablering og bevarelse af havekolonier.

Kapitel 2

Jordfordeling

§ 2. Jordfordeling gennemføres ved, at samtlige arealomlægninger mellem de deltagende lodsejere berigtiges samtidig på en fastsat skæringsdag ved kendelse efter reglerne i §§ 2-9.

Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles i samarbejde mellem jordbrugskommissionen og Direktoratet for Fødevareerhverv. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives til direktoratet.

Stk. 3. Ved afsigelse af kendelse udvides jordbrugskommissionen, idet den tiltrædes af en byretsdommer, der beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds beliggende helt eller delvis inden for jordbrugskommissionens område. Dommeren overtager formandskabet i jordbrugskommissionen. Endvidere tiltrædes jordbrugskommissionen af et medlem, der repræsenterer realkredit- og pengeinstitutter. Ministeren beskikker medlemmet efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 4. Direktoratet kan fungere som sekretariat for jordbrugskommissionerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og for direktoratets sekretariatsbistand.

§ 3. Direktoratet for Fødevareerhverv kan beslutte, at der på grundlag af en anmodning efter § 2, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de deltagende jorders værdi ved afholdelse af vurderingsforretning efter stk. 3 og 4.

Stk. 2. Direktoratet indkalder til et lodsejermøde, hvor der redegøres for sagen, og hvor flertallet af de fremmødte lodsejere vælger et lodsejerudvalg. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets interesser. På mødet fastlægges sagens skæringsdag og planområdets udstrækning, ligesom dato for planlægningens afslutning aftales.

Stk. 3. Eventuel vurderingsforretning til fastsættelse af jordernes ombytnings- og beliggenhedsværdi foretages efter forudgående indvarsling af ejeren med mindst 8 dages varsel af to lokalkendte, landbrugskyndige personer, valgt af lodsejerne, samt af direktoratet, der leder vurderingsforretningen.

Stk. 4. Værdifastsættelserne fremlægges efter fornøden bekendtgørelse til offentligt eftersyn i 14 dage med tilkendegivelse af, at indsigelser mod vurderingsforretningen og værdiansættelsen fremsættes skriftligt over for direktoratet inden 14 dage fra sidste fremlæggelsesdag. Værdiansættelsen vil blive lagt til grund for jordfordelings­planen. Jordbrugskommissionen bestemmer, om en indsigelse imod værdian­sættelsen kan tages til følge, og om den ændrede værdiansættelse skal fremlægges til fornyet eftersyn.

Stk. 5. Direktoratet udarbejder efter forhandling med den enkelte lodsejer forslag til en hensigtsmæssig jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige betingelser for planens gennemførelse.

§ 4. Den samlede jordfordelingsplan forelægges for lodsejerne og jordbrugskommissionen på et offentligt møde, hvor jordbrugskommissionen afgør, om planen kan god­kendes. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan beslutte, at særskilt beliggende ubebyggede lodder, som udgør en mindre del af den samlede ejendom, og som hverken danner væsentligt grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af tilsvarende væsentlig økonomisk betydning for denne, ved kendelse inddrages helt i jordfordelingen. Afståelsessummen fastsættes i så tilfælde af jordbrugskommissionen.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at anden fast ejendom end landbrugsejendomme kan inddrages under jordfordelingen, i det omfang det er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan.

Stk. 4. Den udvidede jordbrugskommission afsiger foreløbig kendelse om, at jordfordelingsplanen skal gennemføres efter foranstående bestemmelser. Kendelsen er bindende for samtlige af planen omfattede lodsejere og rettighedshavere i ejendommene. Jordbrugskommissionen foranlediger kontante vederlag betalt og arealerne opmålt og afsat i marken.

Stk. 5. Jordbrugskommissionens foreløbige kendelse tinglyses som byrde på ejendommene. Det kan i kendelsen bestemmes, at den skal tinglyses pantstiftende med et for hver ejendom angivet beløb og forrentning heraf til sikkerhed for kontante vederlag, indtil den endelige kendelse tinglyses.

§ 5. Jordfordelingen berigtiges ved endelig kendelse, når opmåling og afsætning, jf. § 4, stk. 4, er foretaget.

Stk. 2. Jordbrugskommissionens kendelse har gyldighed over for de deltagende lodsejere samt pant- og andre rettighedshavere.

Stk. 3. Lodsejere og panthavere samt berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakter underrettes af jordbrugskommissionen ved brev med 14 dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse afsiges. Med samme varsel sker indkaldelse i Statstidende af alle rettighedshavere i ejendommene.

Stk. 4. Kendelsen skal indeholde beskrivelse af de af jordfordelingen berørte ejendomme med redegørelse for jordomlægningerne samt ejendoms- og behæftelsesforholdene efter jordfordelingen.

§ 6. Ved kendelsen afgøres endeligt alle indsigelser og krav, der som følge af jordomlægningerne måtte være fremsat over for den udvidede jordbrugskommission. Denne træffer endvidere afgørelse om udbetaling af kontante vederlag og om fordeling af skatter og afgifter m.v. på de omlagte arealer.

Stk. 2. Medfører jordfordelingen, at der fra en ejendom fraskilles et grundstykke, for hvilket der i henseende til ejendommens økonomiske udnyttelse ikke eller kun delvis ydes vederlag i jord, skal fornødent samtykke foreligge fra panthaverne til grundstykkets frigørelse for hæftelserne. Gives samtykket ikke, kan den udvidede jordbrugskommission dog ved kendelse bestemme, at jordfordelingen alligevel skal finde sted. Panthavernes krav imødekommes i så fald i prioritetsorden, så langt vederlaget rækker. Der må ikke ske nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse rykker op, i det omfang foranstående pantehæftelser helt eller delvis indfries.

Stk. 3. Samtykke fra panthavere, jf. stk. 2, er dog ikke nødvendigt, hvis jordfordelingen alene bevirker en ubetydelig formindskelse af ejendommen i forhold til dennes værdi og den udvidede jordbrugskommission i kendelsen efter enstemmig vedtagelse udtrykkeligt erklærer, at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden fare for pantesikkerheden, og at pantehæftelserne kan slettes for det udskilte stykkes vedkommende.

Stk. 4. Hvis en lodsejer ikke har tinglyst adkomst til det areal, denne afstår i jordfordelingen, kan den udvidede jordbrugskommission, når lodsejerens ejendomsret til arealet er sandsynliggjort, bestemme, at lodsejeren må anses som rette adkomsthaver. Der skal foretages indkaldelse af eventuelle adkomstberettigede efter regler svarende til reglerne i tinglysningslovens § 20. Ligeledes kan den udvidede jordbrugskommission bestemme, at et areal beliggende i jordfordelingsområdet, og hvortil ingen gør ejendomsret gældende, indgår i jordfordelingsplanen på de heri fastsatte vilkår.

§ 7. Den udvidede jordbrugskommission foranlediger, at de jordomlægninger m.v., der er omfattet af kendelsen, bliver noteret i matriklen og tinglyst med til- og fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder, jf. tinglysningslovens §§ 21-23.

Stk. 2. Når tinglysning har fundet sted, underretter den udvidede jordbrugskommission hver enkelt lodsejer og panthaver om matrikelbetegnelse m.v. for de omlagte arealer.

§ 8. Direktoratet for Fødevareerhverv kan beslutte, at en anmodning om jordomlægninger mellem et begrænset antal ejendomme kan gennemføres ved én kendelse. Sagerne fremmes i så fald til jordbrugskommissionens godkendelse uden iagttagelse af bestemmelserne i § 3.

Stk. 2. For kendelsen gælder bestem­mel­­serne i § 5, stk. 2-4, og §§ 6, 7 og 10.

§ 9. I sager, som rejses af lodsejere efter § 3 i denne lov, afholdes udgifterne af lodsejerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at der skal ydes tilskud til de omkostninger, som afholdes af lodsejerne.

Stk. 2. I sager, som rejses af lodsejere efter § 8 i denne lov, afholdes udgifterne af lodsejerne. Ministeren kan bestemme, at der skal ydes tilskud til en del af de omkostninger, som afholdes af lodsejerne.

§ 10. Den udvidede jordbrugskommissions endelige kendelse fuldbyrdes efter de for domme fastsatte bestemmelser i overensstemmelse med retsplejelovens tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15 dage, medmindre anden frist er fastsat i kendelsen.

Kapitel 3

Offentligt køb og salg af fast ejendom

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan ved aftale med ejeren købe fast ejendom til opfyldelse af de i § 1 nævnte formål.

§ 12. Til fremskaffelse af fast ejendom til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 1-5, kan forkøbsret for staten pålægges såvel landbrugsejendomme som landbrugsjord og udyrkede arealer, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom. Endvidere kan der til fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 6, pålægges forkøbsret for staten på ejendomme beliggende såvel i landzone som i byzone, jf. lov om planlægning.

Stk. 2. Beslutning om at pålægge forkøbsret træffes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og tinglyses på ejendommen på begæring af ministeren. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 21. april 1967, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse er stiftet. Ministeren underretter ejeren af den pågældende ejendom om beslutningen.

Stk. 3. Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller en del af denne. En forkøbsret, der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 1-5, kommer dog ikke til anvendelse,

1) når den overvejende del af ejendommen ikke er beliggende i landzone,

2) når erhververen er en offentlig myndighed,

3) når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo,

4) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller samlever eller er beslægtet eller besvogret med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær som søskende eller disses børn, eller

5) når erhververen opfylder betingelserne i §§ 12 og 13 i lov om landbrugsejendomme og arealet i forbindelse med handelen sammenlægges med en af erhverver ejet landbrugsejendom.

Stk. 4. En forkøbsret, der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 6, kommer dog ikke til anvendelse ved de i stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte erhvervelser.

Stk. 5. I tilfælde som omhandlet i stk. 3, nr. 1 og 2, skal forkøbsretten begæres aflyst af ministeren.

§ 13. Til afgørelse af, om forkøbsretten vil blive gjort gældende, forelægges erhvervelsesdokumentet eller en kopi heraf for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren træffer snarest afgørelse om, hvorvidt forkøbsretten skal gøres gældende. Består vederlaget helt eller delvis i andet end pengeydelse, skal meddelelse om, at forkøbsretten gøres gældende, indeholde oplysning om, hvorvidt ministeren agter at bringe bestemmelsen i § 16, stk. 1, i anvendelse. Er erhvervelsen betinget af andet end ejendommens udstykning eller vederlagets berigtigelse, kan ministeren udsætte afgørelsen, indtil erhvervelsesdokumentet forelægges på ny uden sådanne andre betingelser. Er der ikke senest på 4-ugers-dagen for ministerens modtagelse af erhvervelsesdokumentet afgivet meddelelse til ejeren om den trufne afgørelse eller beslutning, kan forkøbsret ikke gøres gældende.

Stk. 3. Indtil spørgsmålet om anvendelse af forkøbsretten er afgjort, kan ministeren lade ejendommen besigtige.

Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som skal medfølge ved indsendelsen af erhvervelsesdokumentet, og om sus­pension af den i stk. 2 fastsatte frist, såfremt sådanne oplysninger ikke medfølger.

§ 14. Ved tinglysning af et adkomstdokument om erhvervelse af fast ejendom, hvorpå der er lyst forkøbsret for staten, skal der vedlægges dokumentation for, at forkøbsretten ikke kommer til anvendelse, jf. § 12, stk. 3. I modsat fald tinglyses dokumentet alene med frist i henhold til tinglysningsloven til fremskaffelse af dokumentation eller erklæring fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om, at forkøbsretten ikke gøres gældende.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om den dokumentation, som skal forevises tinglysningsdommeren.

§ 15. Hvis forkøbsretten gøres gældende, indtræder staten i erhververens rettigheder og forpligtelser med hensyn til ejendommen og dens tilbehør, jf. tinglysningslovens § 37, stk. 1.

Stk. 2. Erhververen har krav på godtgørelse for de omkostninger, som har været afholdt forgæves i forbindelse med erhvervelsen. Udgifter, som erhververen afholder efter at være kommet til kendskab om, at staten gør sin forkøbsret gældende, godtgøres ikke.

Stk. 3. Er ejendommen helt eller delvis overgået til erhververen, overtager staten erhververens indtægter af ejendommen samt erhververens udgifter i forbindelse med ejendommens forsvarlige drift og nødvendige vedligeholdelse.

§ 16. I det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forlange det omsat til et pengebeløb. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes pengebeløbet af de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Ved sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 59-63, 65 og 66 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er ejendommen erhvervet helt eller delvis vederlagsfrit, fastsættes det vederlag, som staten skal betale i anledning af ejendommens overtagelse, i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.

Stk. 3. Omfatter erhvervelsen tillige fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder, som ikke omfattes af forkøbsretten, og er der ikke fastsat særskilt vederlag herfor, fastsættes vederlaget for den ejendom, som overtages af staten, i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.

Stk. 4. Består vederlaget af andet end penge, kan den hidtidige ejer nægte at vedstå handelen. Det samme gælder i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3. Meddelelse om, at handelen ikke vedstås, skal afgives til ministeren senest 8 dage efter, at ejeren har modtaget underretning om, at forkøbsretten gøres gældende. Hvis overdragelsen ikke vedstås, bortfalder det offentliges pligt til at betale godtgørelse efter § 15, stk. 2. Ministeren kan dog bestemme, at erhververens udgifter til mægler, advokat, stempling og lign. kan godtgøres.

Stk. 5. Gøres forkøbsret gældende over for en pant- eller udlægshaver, som på tvangsauktion har erhvervet ret til at få ejendommen udlagt, kan erhververen forlange, at staten godtgør den udækkede del af erhververens fordring, dog ikke ud over ejendommens værdi. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes ejendommens værdi af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.

Stk. 6. En eventuel ret for den hidtidige ejer til at generhverve ejendommen bortfalder.

§ 17. Vilkår i dokumenter vedrørende erhvervelse af fast ejendom, som har til formål at søge statens forkøbsret omgået, kan tilsidesættes, når forkøbsretten gøres gældende.

Stk. 2. Søges bestemmelserne om statens forkøbsret til fast ejendom omgået, enten ved at en erhverver undlader at søge sin adkomst tinglyst, eller ved aftaler om brugsforhold eller andre retshandler eller i forbindelse med en panthavers overtagelse af den pantsatte ejendom til brugelighed, kan ejendommen kræves overdraget til staten mod et vederlag, der i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af taksationsmyndighederne, jf. § 16, stk. 1.

§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på erhvervede ejendomme foretage investeringer vedrørende grundforbedringsarbejder, vandingsanlæg, vej­anlæg, læplantningsarbejder og natur- og miljøforbedrende foranstaltninger samt i særlige tilfælde el-, varme-, vandforsynings- og kloakeringsanlæg samt skovplantning.

§ 19. Fast ejendom, der er købt i medfør af § 11, skal hovedsagelig sælges som led i en jordfordeling til

1) personer, der opfylder erhvervelsesreglerne i lov om landbrugsejendomme,

2) anden offentlig myndighed, jf. § 22 i lov om landbrugs­ejen­domme,

3) ejeren af et alment vandforsyningsanlæg, jf. § 23 i lov om landbrugs­ejendomme, eller

4) en fond, der har opnået en forhåndsgodkendelse eller konkret tilladelse, jf. § 24 i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 2. Salg af de købte ejendomme skal ske til fremme af de i § 1, nr. 1-5, nævnte formål, eventuelt ved fastsættelse af særlige driftsbestemmelser.

Stk. 3. Salg skal ske på de for den offentlige myndighed bedst mulige vilkår.

Stk. 4. Uafhændede ejendomme kan udlejes eller bortforpagtes.

§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opkøb, anvendelse og videresalg af fast ejendom i medfør af denne lov.

Kapitel 4

Statslån og jordrente efter ældre jordlove

§ 21. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive misligholdte statslån ydet efter de indtil den 1. juli 1990 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav omfattet af stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet i henhold til

1) lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967,

2) lov nr. 204 af 27. maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m.m.,

3) lov nr. 357 af 22. december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje og

4) de ældre jordlove.

§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorved de i §§ 18-25 k i lov nr. 339 af 9. juni 1948 om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, omhandlede bestemmelser for jordrentelodder, herunder bestemmelserne om adgangen til afløsning af jordrente, opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt nødvendiggør. Ministeren kan endvidere ved bekendtgørelse ændre reglerne for beregning af jordrente.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler vedrørende ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i henhold til lov nr. 339 af 9. juni 1948 med tillægslove eller de ældre jordlove, hvorved den for ejendommene eller lånene hidtil gældende retsstilling opretholdes med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør nødvendige. Ministeren kan ved bekendtgørelse ændre betingelserne for overtagelse af de nævnte lån, herunder fastsætte, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte.

Stk. 3. De i §§ 1-6 og 10-15 og § 16, stk. 1-3, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983, indeholdte bestemmelser, der er ophævet ved lov nr. 418 af 13. juni 1990, finder fortsat anvendelse for ydede lån. Ydede statslån kan overtages på uændrede vilkår ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af ejendommen efter reglerne om skifte af dødsboer. En samlever kan efter en konkret vurdering ligestilles med en ægtefælle.

Kapitel 5

Finansiering

§ 23. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan af statens midler afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter, for så vidt der ikke ydes støtte til disse efter anden lovgivning eller udgifterne afholdes af andre, jf. § 9.

Stk. 2. Ministeren kan af statens midler anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af jordbrugskommissionen efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af jordbrugskommissionen, og som undtagelsesvis er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§ 2-6.

Stk. 3. Udgifter i medfør af stk. 1 og 2 afholdes af de bevillinger, der afsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 4. Ministeren bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde, der udføres af jordbrugskommissionen, herunder af de tiltrædende medlemmer, og af lodsejerudvalget.

§ 24. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller naturplejeprojekter, drikkevandssikring, skovplantning, etablering af rekreative områder og anlægsarbejder m.v. finansieres ved særlig bevilling eller betales af den, der anmoder om at få sagen rejst.

Stk. 2. Statens køb af fast ejendom i medfør af § 11 samt anlægsarbejder i medfør af § 18 sker inden for de bevillinger, der årligt afsættes på finansloven.

Stk. 3. Der er adgang til at forhøje bevillingen til jordkøb med beløb, der svarer til merindtægter ved salg af fast ejendom ud over det budgetterede.

Stk. 4. Der er adgang til at videreføre eventuelle uudnyttede bevillinger til anlæg og jordkøb til anvendelse i senere finansår, herunder med øgede bevillinger på grundlag af merindtægter ved salg af fast ejendom ud over det budgetterede.

Kapitel 6

Delegation og klage

§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til jordbrugskommissionerne, kommunale og amtskommunale myndigheder, regionale jordkøbsnævn samt €" efter aftale med finansministeren €" Økonomistyrelsen.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte regler om regionale jordkøbsnævns sammensætning, finansiering og administration, herunder om, at en institution under ministeriet efter aftale med amtsrådet eller Bornholms Kommunalbestyrelse kan udføre sekretariatsfunktionen for det regionale jordkøbsnævn.

Stk. 3. Amtsrådet eller Bornholms Kommunalbestyrelse kan nedsætte et regionalt jordkøbsnævn til at varetage opgaver efter ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Amtsrådet eller Bornholms Kommunalbestyrelse afholder de udgifter, der er forbundet med et regionalt jordkøbsnævns virksomhed .

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse vedrørende de regionale jordkøbsnævns aktiviteter.

Stk. 6. Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på det regionale jordkøbsnævns salg af fast ejendom.

§ 26. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at Direktoratet for Fødevareerhvervs opgaver i henhold til denne lovs § 2, stk. 4, og § 3, stk. 2-5, kan lægges ud til private.

§ 27. Klage over afgørelser truffet af en institution under ministeriet, jordbrugskommissionerne, kommunale og amtskommunale myndigheder, regionale jordkøbsnævn eller Økonomistyrelsen kan indgives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. dog stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over retlige spørgsmål.

Stk. 2. Afgørelse truffet af den udvidede jordbrugskommission, jf. §§ 4-6 og 8, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i § 25, stk. 1, anførte myndigheder, herunder at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 21 træder i kraft den 1. november 2005. I tidsrummet fra den 1. juli 2005 til og med den 31. oktober 2005 har § 21 følgende indhold:

»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive misligholdte statslån ydet efter de indtil den 1. juli 1990 gældende regler ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet i henhold til

1) lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967,

2) lov nr. 204 af 27. maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m.m.,

3) lov nr. 357 af 22. december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje og

4) de ældre jordlove.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheders afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for skatteministeren.«

Stk. 3. Loven har virkning for jordfordelingssager, der har skæringsdag den 1. januar 2006 eller senere. Jordfordelingssager, der har skæringsdag til og med den 31. december 2005, behandles efter bestemmelserne i lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.

§ 29. Ved lovens ikrafttræden ophæves

1) lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, jf. dog § 28, stk. 3, 2. pkt., og

2) lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997.

Stk. 2. Administrative forskrifter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 31. I lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 3, ændres »lov om jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

2. I § 44 ændres »§ 30 a i jordkøbsloven« til: »§ 21 i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

§ 32. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, som ændret senest ved § 42 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 6, ændres »lov om jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

§ 33. I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret ved § 51 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 1047 af 17. december 2002, § 18 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

§ 34. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejen­doms­avance­beskat­ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 21. september 2004, som ændret ved § 2 i lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 2 i lov nr. 370 af 24. maj 2005 og § 16 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, ændres »lov om jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

§ 35. I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 18. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 2, ændres »lov om jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

§ 36. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 36, stk. 1, nr. 11, ændres »jordkøbsloven« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)«.

§ 37. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 59, stk. 1 , ændres »§§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.« til: »§§ 13-17 i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).«