Vil ministeren henstille til administrationen, at ansøgningerne om tilskud for 2012 fra statsborgere fra Grønland og Færøerne, hvor der blev nægtet fuldt tilskud fra årets begyndelse som følge af indførelsen af optjeningsprincippet i dansk ret, hjemvises til fornyet behandling ved den oprindelige instans, da grundlaget for afgørelserne var en urigtig fortolkning af de relevante lovbestemmelser, og at de derfor er behæftet med væsentlige retlige mangler?

Ovenstående spørgsmål knytter sig til den nu historiske lov nr. 1609 af 2010, samt ændringslov nr. 1398 af 2012. Det fremgår af skatteministerens samt social- og integrationsministrenes besvarelser af henholdsvis spørgsmål nr. S 3203 og S 3346 fra 2012, at når der i den sociale ydelseslovgivning er fastsat betingelser om forudgående bopælsperioder i Danmark, er det kutyme, at »Danmark« tillægges en udvidet betydning, således at de øvrige dele af Riget, navnlig Grønland og Færøerne, tillige vil være omfattet, hvad enten dette står direkte i lovteksten eller ej. Herudover er det indlysende, at det aldrig har været lovgivers hensigt, at statsborgere fra Grønland og Færøerne skulle være omfattet af optjeningsprincippet, se f.eks. Venstre og Konservatives udtalelse i betænkning af 13. december 2012 over lovforslag nr. L 84. Inden for forvaltningsretten sondres der helt grundlæggende mellem uvæsentlige og væsentlige mangler. Hvis en afgørelse er behæftet med en væsentlig mangel, er den ugyldig. Hjemmelsmangler er altid væsentlige. Retsvirkningerne af ugyldighed vil typisk være hjemvisning til fornyet behandling, hvorefter underinstansen skal træffe en ny afgørelse, herefter på et fuldstændigt grundlag, med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet. De tilgrundliggende afgørelser fra 2012 er udtryk for lovbundne afgørelser, truffet ud fra præcise bestemmelser, hvor der ikke er overladt forvaltningen nogen skønsbeføjelser. Enten har ansøgeren ret til tilskuddet, eller har han ikke. Hvis betingelserne er opfyldt, vil ansøgeren således have et retskrav på den ydelse, han har søgt om. Det er herefter min opfattelse, at ovenstående afgørelser fra 2012, hvor man nægtede at imødekomme en række ansøgninger om tilskud til statsborgere fra Grønland og Færøerne, reelt set blev truffet uden fornøden hjemmel, da de udelukkende var bygget på embedsværkets urigtige fortolkning af bopælskravet i lov nr. 1609 af 22. december 2010, hvor »Danmark« blev tillagt en for snæver betydning. At de berørte statsborgere, på trods af afslagene, havde retskrav på ydelserne for hele kalenderåret 2012. At de berørte borgere, da de gennem hele forløbet har haft et retskrav, stadig har ret til ydelserne med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor den oprindelige afgørelse blev truffet. På dette grundlag vil spørgeren i al beskedenhed opfordre ministeren til at hjemvise de pågældende sager til fornyet behandling ved underinstansen, således at ansøgningerne endelig kan blive behandlet på et fyldestgørende grundlag.