Tak for ordet. Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen af lovforslaget og for den debat, der har været her i salen i dag. Jeg vil sige i forhold til det spørgsmål, der blev rejst af SF omkring HOI-midlerne, at det er uforbrugte midler, og derfor har vi tænkt, at det måske var den mest fredsommelige måde at finde pengene på. Det kan være, der er yderligere spørgsmål til det, og vi kan også vende tilbage til det i udvalgsarbejdet, men det er bare lige for at afklare det. Vi har udskudt HOI-lovgivningen, fordi der sidder en ekspertgruppe og arbejder på beskæftigelsesområdet, hvor der er stort overlap til de elementer, der ligger i HOI-lovgivningen, og derfor er lovbehandlingen af HOI-lovgivningen udskudt, selv om der er sat penge af til det. Deraf den finansiering.
Så vil jeg sige, at for knap et år siden vedtog Folketinget jo en lov, som gav Landsbyggefonden hjemmel til at yde tilskud til midlertidige huslejenedsættelser i almene boligafdelinger. Det var på grund af den inflationshjælp og den aftale, der blev landet i februar 2023. Heldigvis var det sådan, at et bredt flertal i Folketinget gav mulighed for at yde tilskud til midlertidige huslejenedsættelser på 350 mio. kr. Det er klart, at inflationen særlig ramte boligafdelinger med mange lejere, der har lave indkomster. Det kan jo være pensionister, eller det kan være enlige med små børn. Der var mange økonomisk pressede lejere, som frygtede ikke at være i stand til at betale deres husleje. Vi ville derfor skabe en økonomisk ramme, som den almene boligsektor selv kunne udmønte, og Landsbyggefonden har fået opgaven i forhold til at fastsætte kriterier og identificere de mest pressede boligafdelinger.
Tilskuddet blev så udbetalt i efteråret 2023 – det var planen. Det var ikke planen, at jeg skulle stå her i dag og fremsætte et nyt lovforslag, som vedrører Landsbyggefondens bevilling. Det gør jeg, fordi det har vist sig sværere end som så at implementere ordningen, hvis man gerne vil undgå, at der er nogle, der mister penge. Det var jo sådan set det stik modsatte, der var hensigten. Det var forudsat, at Landsbyggefondens tilskud skulle ydes i op til 12 måneder, f.eks. 6.000 kr. pr. bolig, altså 500 kr. om måneden i et tilskud, der blev fordelt over 12 måneder. I nogle tilfælde ville det betyde, at nogle boligstøttemodtagere så ville få et reduceret rådighedsbeløb, og den går jo ikke. Vi var klar over, at nogle af boligstøttemodtagerne ville opleve en reducering i deres boligstøtte; det er normalt. For når ens boligudgift falder, falder støtten også. Men en reducering af rådighedsbeløbet er jo til gengæld ikke noget, nogen havde regnet med, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere, for det var det stik modsatte, der var hensigten med lovgivningen.
Derfor har vi med det forslag, der er her, skabt en løsning, som sikrer, at ordningens utilsigtede effekt undgås. Det har betydet, at pengene ikke kunne udbetales og komme lejerne til gode på det planlagte tidspunkt, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Omvendt giver det næsten også sig selv, at vi ikke kan stå i en situation, hvor der er nogen, der får et lavere rådighedsbeløb. Kort sagt handler det om boligstøttelovens regler om beregning af boligstøtte og minimumsbeløb for boligydelse og boligsikring. Det er jo, fordi ens boligstøtte falder under det beløb, og at så bortfalder hele støtten. Men den gode nyhed er, at der er fundet en model, som vil sikre, at lejerne oplever præcis det, der var meningen, nemlig at de ikke får et reduceret rådighedsbeløb, men helst det modsatte. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er opbakning til det her, og så kan vi jo i øvrigt glæde os over, at inflationen ikke længere er lige så høj, som den var i 2023. Tak for ordet.