Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven).

Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt).

(Fremsættelse 12.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal gøre det ganske kort, for det lovforslag, vi behandler her, har vi faktisk behandlet for ganske kort tid siden, men på grund af en teknisk fejl er vi nødt til at behandle lovforslaget igen, og det gør vi selvfølgelig gerne. Men holdningerne har fra Socialdemokratiets side i hvert fald ikke ændret sig. Det handler jo om, at vi med det her lovforslag giver mulighed for, at de store streamingtjenester også giver deres bidrag til, at vi kan producere film, tv-serier og dokumentarer i Danmark af høj kvalitet.

Siden vi sidst havde lovforslaget til behandling, er der kommet et par få ændringer i form af bemærkninger, der er kommet fra Europa-Kommissionen, som er indarbejdet i lovforslaget. Det handler bl.a. om, hvordan vi definerer »dansk indhold« i loven, og så er der en bestemmelse, som sikrer, at de tjenester, der betaler kulturbidrag, ikke kommer til at betale af den samme omsætning i flere lande, og de ændringer kan vi også tilslutte os fra Socialdemokratiets side. Og med de ord skal jeg blot sige, at vi kan tilslutte os forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi til hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Som nævnt af Socialdemokraternes ordfører, har vi været igennem det her før, og derfor skal jeg også gøre det kort. Danmarksdemokraterne er ikke en del af medieaftalen fra juni 2023, om end formålet med at yde støtte til nye danske produkter som nævnt er meget lødigt. I Danmarksdemokraterne vil vi ikke kunne støtte forslaget, og årsagen er alene indførelsen af den såkaldte streamingskat, som for os gjorde udfaldet, idet vi nærer en vis frygt for, at streamingskatten i sidste ende vil skulle finansieres af seerne. Det drejer sig ifølge regeringens beregninger om et årligt beløb på omkring 103 mio. kr. Beløbet er dog behæftet med nogen usikkerhed. Men som nævnt kan vi desværre ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Vi står jo nu igen her og behandler kulturbidragsloven. Den 19. december stemte vi den jo ellers igennem, men på grund af en procedurefejl er lovforslaget nødt til at gå om, og vi skal derfor endnu en gang behandle det. Det er jo ærgerligt, at den situation er opstået, og det er beklageligt, at vi er nødt til at behandle det her forslag igen, men sådan er det.

Lovforslaget indeholder en række mindre ændringer på baggrund af Europa-Kommissionens bemærkninger. Det vil jeg gerne sige til ministeren at jeg synes er fint sammenlignet med det, som vi behandlede før jul. Det ændrer jo ikke på, at lovforslaget fortsat handler om at sikre, at der også i fremtiden produceres danske film, dokumentarer og serier af høj kvalitet, og at kulturbidraget fordeles til gavn for forskellige formål. Det forventes, at 20 pct. af bidraget går til public service-puljen, mens de resterende 80 pct. skal støtte dansk film, serier og dokumentarer. Denne fordeling og selve kulturbidraget blev aftalt i medieaftalen for 2023-2026, det første brede medieforlig i over et årti og et forlig, som jeg synes vi godt kan være tilfredse med.

Jeg kan derfor på vegne af Venstres folketingsgruppe meddele, at vi, nok ikke så overraskende, stadig støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Tak for det. Første gang det her lovforslag blev behandlet, kunne jeg desværre ikke være her i salen, for der var jeg syg, og så kan man sige, at det jo er held i uheld, at der blev lavet en ret stor fejl, i forhold til hvordan vi behandlede sagen og stemte for den, før stand still-perioden ifølge EU-lovgivningen var på plads, for nu kan jeg få lov til også selv at holde en tale om kulturbidraget, og det synes jeg faktisk ikke er helt så skidt. Jeg synes jo faktisk, at det her er et vigtigt og historisk lovforslag, vi behandler i dag. Vi har debatteret det længe, og der har været indgået flere medieaftaler. Nu bliver det altså virkelighed, også selv om der lige kommer lidt grus i maskineriet i forhold til det.

I den medieaftale, vi lavede med den forrige regering, havde vi besluttet, at streamingtjenesterne skulle betale 6 pct. af deres omsætning i Danmark. Vi var ambitiøse, og vi kunne finansiere en del af det danske indhold med netop kulturbidraget. Men vi har også måttet sande, at efter valget måtte vi tilbage til forhandlingsbordet og forhandle med regeringen på ny. Det er så endt ved det kompromis, som vi behandler igen i dag. Det er et kompromis, der indebærer maksimum 5 pct. for de tjenester, som ikke investerer i dansk indhold, og dem, der investerer betydeligt i dansk indhold og leverer kulturtilbud til danskerne, skal maksimalt betale 2 pct. Den løsning er vi sådan set også tilfredse med, og vi er glade for, at det lykkedes at finde et kompromis. Selv om det nogle gange betyder, at ambitionerne må en smule ned, er det faktisk virkelig vigtigt, at vi har det her brede flertal bag medieaftalen og bag kulturbidraget. Det giver en stabilitet, og det gør også, at vi forhåbentlig kan se ind i en fremtid, hvor man i lang tid fremadrettet kan se, hvad det er, man har med at gøre, og forhåbentlig også sikre en større investering i netop dansk indhold.

Vi har i virkeligheden ikke så meget yderligere at tilføje i forhold til lovforslaget i dag. Vi stemmer selvfølgelig for, også med de bemærkninger, der er sendt, også fra ministeren. Og så skulle jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre. Den næste er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak for det. Med det her lovforslag implementerer regeringen den del af medieaftalen for 2023-2026, som indebærer kulturbidragsordningen, der i praksis udgør en afgift på overskuddet fra streamingtjenester rettet mod et dansk publikum. Hensigten er, som man bl.a. kan læse på Kulturministeriets hjemmeside, at befolkningen skal møde mere danskproduceret kvalitetsindhold. Ligesom de fleste andre er vi i Liberal Alliance store tilhængere af spændende og kulturelt berigende film, serier og dokumentarer. Vi er især glade, når der er tale om danskproduceret indhold, som vi ligesom kulturministeren hilser velkommen i en tid, hvor danske produktioner er peanuts, der drukner i mængden af udenlandske streamingtjenester og produktioner i storskala. Alligevel har vi jo kunnet læse i kulturministerens kulturelle redegørelse, at det jo faktisk går ganske glimrende for dansk film og danske biografer, og det er vi jo rigtig glade for at kunne læse. Vi mener dog ikke, at det er en god nok grund til, at vi skal indføre regeringens storslåede kulturbidragsordning.

I Liberal Alliance deler vi grundlæggende ministerens intention om at ville fremme dansk kulturliv, men vi mener ikke, at dette forslag er vejen frem. Alt andet lige vil kulturbidraget indebære en meromkostning for de omfattende streamingtjenester, som vil gøre det mindre attraktivt for dem at investere i Danmark som marked. Selv hvis den ekstra afgift ikke fører til en adfærdsændring for de største, toneangivende streamingtjenester, som det antages i forslaget, mener vi i Liberal Alliance ikke, at vi fra dansk side sender et hensigtsmæssigt signal til udenlandske markeder, når der rejses spørgsmål om, hvorvidt kulturbidraget vil være i strid med EU-retten og principperne om proportionalitet og ikkediskrimination samt OECD-aftalen.

Vi mener i den sammenhæng ikke, at det er hensigtsmæssigt at styrke danskproduceret indhold på en måde, der har karakter af, at man favoriserer det danske marked. Derfor støtter vi i Liberal Alliance ikke lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Vi går videre. Den næste er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til kulturministeren for dette lovforslag, der styrker produktionen af fremtidigt dansk indhold, så vi kan få flere fantastiske film, serier og dokumentarer. Det glæder jeg mig personligt til at kunne nyde, hvad enten det er fra sofaen eller i biografen.

Forslaget har, som tidligere ordførere har været inde på, været førstebehandlet én gang under navnet L 70, så jeg vil egentlig ikke gå så meget i dybden med indholdet af kulturbidragsloven.

Efter at lovforslaget nu er blevet genfremsat, er der blevet ændret på de tre kriterier, som streamingtjenesterne skal opfylde for at undgå at betale 5 pct. årligt, når de investerer i dansk indhold. Det er ikke længere et kriterie, at produktionen skal være udført af et produktionsselskab, der er etableret i Danmark. Denne ændring kommer selvfølgelig af EU-Kommissionens påtale om at overholde princippet om ikkediskrimination.

Det ændrer dog ikke på de to andre kriterier om, at enten skal mere end halvdelen af produktionens budget være brugt i Danmark, eller også skal mere end halvdelen af produktionens optagelser finde sted fysisk i Danmark. Det ændrer ikke på grundessensen af dette lovforslag, nemlig at styrke produktionen af dansk indhold.

I Moderaterne er vi fortsat glade for, at udenlandske streamingtjenester fremover skal investere en lille del af deres omsætning i dansk kulturproduktion. Det er kun rimeligt og fornuftigt. Når udenlandske streamingtjenester kan få penge tilbage ved at investere i danske film og tv-serier, tror jeg næppe på, at kulturbidraget på 2 pct. vil gøre det dyrere at være dansk tv-seer. Til gengæld tror jeg, at vi vil få fantastiske danske film og tv-serier til glæde for os alle. Med dette forslag sikrer vi altså, at der i fremtiden også er dansk kulturindhold af høj kvalitet, og det støtter vi selvfølgelig i Moderaterne op om.

Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i rækken. Den næste er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Vi har diskuteret kulturbidragsloven ad flere omgange, og meldingen fra Konservative har hver gang været, at vi er imod, og det er vi så også i dag.

Kulturbidraget, som jo officielt er blevet defineret som en skat, er ikke en konservativ kop te. Vi ønsker simpelt hen ikke at pålægge streamingselskaber en ekstra skat, idet det er omkostninger, der vil blive ført videre til forbrugerne, og flere indirekte skatter er ikke det, vi mener danskerne har brug for.

Selve indførelsen har jo heller ikke været den smukkeste af slagsen. Vi står her igen, fordi der blev opdaget en fejl i strid med EU-regler, da den sidst blev vedtaget, og det har afstedkommet, at ordningen nu bliver indført senere end forventet, og i samme omfang bliver den så indført med tilbagevirkende kraft. Det har vakt undren, det har vakt kritik fra brancheaktører, og det er jo forståeligt nok. For det er jo underligt at skulle betale for en periode, der ligger før lovens ikrafttræden. Det plejer at ske under helt særlige omstændigheder, og hvor det er bydende nødvendigt for landet.

Grundlæggende er det vigtigt for os, at vi ikke ønsker flere skatter, og jeg kan genbekræfte, hvad Konservative har sagt tidligere. Vi stemmer imod.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger, og så er det hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Flere har jo været inde på allerede, at det her er sådan en slags reprise i forhold til L 70, som vi behandlede den 10. november 2023, og også været inde på, at vi så behandler den igen, fordi der skete en fejl, fordi forslaget blev vedtaget lige inden jul.

Jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, hvad det var, fejlen bestod i. Fejlen bestod jo i, at det dermed kom i karambolage med den der stand still-periode, som man har i EU. Der var jo ikke noget indholdsmæssigt i det. Vi havde sådan set allerede fået et brev fra EU, som sagde, at forslaget var i orden. De havde nogle kommentarer til det, som kunne være ordnet i betænkningen, men EU var sådan set grundlæggende tilfredse, og der var ikke grund til at lave noget om. Men så behandlede vi det altså, lige inden den der stand still-periode udløb, selv om EU havde sagt, at forslaget var i orden. Og så kom EU rendende, og i løbet af én dag ændrede EU sig fra at have godkendt forslaget til at sende et brev til Danmark om, at vi kunne starte forfra.

Så tænker man, om de der kommissærer nede i EU ikke har noget bedre at tage sig til end at sidde og holde øje med, hvad der – havde jeg nær sagt – lillejuleaften foregår i det danske Folketing. (Kulturministeren kommenterer fra sin plads.) Ministeren siger: Åbenbart ikke. Ja, det er jo en mulighed. Der er jo også en anden mulighed, nemlig at der var nogen, der holdt øje med os og så efter, om der ikke blev begået en fodfejl, og så kastede sig over den. Derfor er det måske relevant at spørge, hvem der havde en interesse i, at den her proces skulle gå forfra. Hvem var det, der havde en interesse i, at vi ikke fik vedtaget det på det tidspunkt? Og svaret er jo fuldstændig indlysende: Det er de store multinationale streaminggiganter. Det er dem, der havde interessen, og det er selvfølgelig også dem, der har påvirket EU. De vil nemlig godt udnytte de dygtige danske filmarbejdere, som danske skatteydere har betalt uddannelsen til – Filmskolen og alt det andet. Det vil de godt udnytte til at lave film i Danmark, men de vil ikke betale skat af deres overskud i Danmark. For det gør de jo ikke. Det er jo virkeligheden i det her, og når vi så finder en måde, hvorpå vi kan få dem til at bidrage lidt til omsætningen, så gør de alt, hvad de kan, også fuldstændig usagligt, for at forhindre det.

Forslaget er så blevet forsinket et halvt år, og det giver jo den der diskussion om, at det træder i kraft den 1. juli, men at man beregner det, der skal betales for næste år, på baggrund af hele 2024. Er der så tale om en lovgivning med tilbagevirkende kraft? Jeg tror, Det Konservative Folkepartis ordfører nævnte det på den måde. Det spørgsmål har vi jo stillet direkte til ministeren, og vi har fået ministeren til via henvendelser – vi har også fået tilsendt breve om det – at betrygge os i, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Men man ved jo aldrig. For der er som sagt de der store multinationale giganter, som vil gøre alt for at forhindre det her, og lur mig, om ikke også de vil prøve den mulighed; om de ikke også her vil forsøge at lægge sag an.

Derfor er det jo ret afgørende for os, hvis nu det viser sig, at de får ret i det, og at den her lovgivning derfor først for alvor kan træde i kraft fra sommeren 2025, altså et halvt år senere: Hvad så med det manglende provenu? Hvem skal så udrede det? Det har vi jo også rejst over for ministeren, og jeg har helt klart forstået på ministeren, at ministeren har garanteret, at der ikke bliver ændret på det provenu. Det provenu kommer ind på den ene eller den anden måde. For en god ordens skyld vil jeg bare gerne have ministeren til at gå herop og bekræfte, at den aftale, vi har lavet, og det provenu, som vi har aftalt, selvfølgelig står ved magt. Så må vi finde andre måder at sikre det på.

Så vil jeg lige til sidst sige: Det er blevet sagt, er der blevet lavet nogle ændringer, og det er rigtigt. Der er blevet lavet nogle ændringer. Det meste er små ændringer. Jeg synes ikke, de er særlig gode, men det er ikke nok til, at vi kunne drømme om at lade være med at stemme for det forslag, vi har lavet. Især er jeg lidt bekymret for den ændring, som omhandler kriterierne for, at man kan karakterisere en film som en dansk film. For der skriver man, at det er, hvis 75 pct. af produktionsmaterialet er på dansk, mere end 50 pct. af budgettet er forbrugt i Danmark eller mere end 50 pct. af produktionsoptagelserne finder fysisk sted i Danmark. Det synes jeg er rigtig godt, og det kan jeg helt støtte.

Der er bare ét problem: Det er måske ikke nok. For der er en filmgruppe, som vil få problemer med det her, og det er dokumentarfilm; dokumentarfilm, som ofte er lavet i udlandet, hvor det jo, hvis det f.eks. handler om forhold i Ukraine, ikke er på det danske sprog osv. Vi vil derfor bruge udvalgsforhandlingerne til at se, om vi ikke kan finde en eller anden løsning, så vi sikrer, at det her ikke kommer til at ramme dokumentarfilm. For det tror jeg ikke var meningen fra nogens side, og så vil jeg sige tak til formanden for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tusind tak. I Dansk Folkeparti er vi også klar til en reprise, for vi står nemlig i dag med et lovforslag, som vi jo egentlig allerede én gang har afsluttet behandlingen af, som det også lige blev sagt fra talerstolen, nemlig forslaget til den såkaldte kulturbidragslov. Sidste gang, da vi tredjebehandlede lovforslaget den 19. december 2023 – dagen inden min fødselsdag – og vedtog kulturbidragsloven endeligt, var det nemlig midt i Europa-Kommissionens stand still-periode. Jeg kan godt forstå, der sidder folk derhjemme nu og tænker: Hvad i alverden er det? Jeg må indrømme, at det tror jeg langt de færreste ved. Og den her stand still-periode udløb først den 2. januar, og derfor måtte Folketinget slet ikke behandle sagen for EU.

Nu kommer det jo nok ikke super meget bag på nogen, at hverken jeg eller os Dansk Folkeparti er super begejstrede for EU, og det her gør mig sådan set ikke mere venligt stemt, for vi har faktisk vedtaget en lov i Folketinget, og så kommer EU og siger til os, at den lov kan vi ikke håndhæve, fordi noget EU-bureaukrati kræver, at vi skulle have gjort det på en lidt anden måde. Hvordan er det lige med grundloven og suverænitetsafgivelse? Har EU overhovedet myndighed til at erklære vedtagelsen af et lovforslag i Folketinget for ugyldigt? Det kan der godt sættes spørgsmålstegn ved. Men okay, nu har regeringen så besluttet, at vi lige tager den en gang mere og dermed også får sendt det klare signal, at i Danmark er det åbenbart EU, der bestemmer.

Vi er nogle, der gerne ville det anderledes, har jeg lyst til at tilføje. Men så er det jo godt, at der snart kommer et europaparlamentsvalg, hvor danskerne kan stemme efter det.

Så til lovforslaget. Det er jo en udmøntning af medieaftalen, som Dansk Folkeparti er en del af. Danmark er et meget lille sprogområde – der er kun danskerne til at værne om lige præcis vores kultur, vores traditioner, vores sprog. Når internationale streamingtjenester holder deres indtog på det danske marked og oversvømmer danskerne med tv-serier og film af varierende kvalitet, så kan det dansksprogede indhold hurtigt få trange kår. Heldigvis er vi jo i en situation, hvor danske film og serier er i høj kurs i udlandet og herhjemme. Folk vil rigtig gerne se danske film og serier, men der er jo ingen garanti for, at det varer ved.

Når man ser på udviklingen inden for dansk film, har der været perioder, hvor dansk film har været internationalt anerkendt og højt estimeret, og perioder, hvor Danmark har været helt nede i en bølgedal, og hvor der – hvis vi nu skal være helt ærlige – har været lidt langt mellem snapsene. Store trends som nordic noir og lignende kommer og går. Der kommer et tidspunkt, hvor dansk film og tv igen kommer ned i en bølgedal, og gør vi ikke noget i forhold til at fastholde streamingtjenesterne på at producere dansk indhold, risikerer vi, at vi ikke kommer op af den bølgedal igen.

Streamingtjenesterne, skal vi huske, omsætter for milliardbeløb hvert år. Det er efter vores opfattelse kun rimeligt, at streamingtjenesterne også bidrager til skabelsen af danske film og serier, når de er på det danske marked. Det er der også andre lande, der har opdaget. 14 europæiske lande er i gang med på forskellig vis at forpligte streamingtjenesterne på produktion af nationalt indhold.

I Dansk Folkeparti mener vi, at den model, der lægges op til, er den bedst opnåelige. For det første fastsættes der et finansielt bundbidrag på de 2 pct., og så kan virksomhederne, hvis de investerer i dansk indhold, nøjes med det; hvis ikke, skal de betale et tillægsbidrag. Det er en god måde at gøre det på, for vi anerkender derved, at streamingtjenesterne kan finde nye veje til at lave gode danske serier eller film, og jeg mener, at der er mange udmærkede eksempler, hvor Netflix f.eks. har lavet gode danske film og serier. Og hvis streamingtjenesterne så ikke vil gøre det, indbetaler de i stedet, og så kan vi finde nogle andre, der vil bidrage til at skabe dansk produktion.

Men jeg vil egentlig bare her fra talerstolen – igen – konkludere det fuldstændig samme som min gode kollega hr. Mikkel Bjørn gjorde den 10. november 2023, da man førstebehandlede det her lovforslag første gang, nemlig at Dansk Folkeparti selvfølgelig kan støtte det, også den her gang.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi til kulturministeren.

Tak, formand. Tak til alle ordførere for jeres bemærkninger. Jeg vil gerne starte med at undskylde over for Folketinget. Da man tredjebehandlede lovforslaget den 23. december 2023, var jeg selv på barsel og kunne derfor ikke sørge for at effektuere den henvendelse, som mit ministerium havde sendt netop til Folketingets Lovsekretariat om, at man ikke skulle tredjebehandle lovforslaget. Det lykkedes desværre ikke nogen i Folketinget at stoppe afstemningen, og derfor er vi ude i en reprise. Det er selvfølgelig ikke godt nok, og fra kollegaerne i ministeriet skal jeg beklage, at vi ikke har været effektive nok til det.

Hr. Søren Søndergaard har i øvrigt fuldstændig ret i, at henvendelserne fra EU er omskiftelige i deres karakter, når det kommer til at se på indholdet af vores lovforslag som først værende meget, meget fornuftigt for så pludselig at være helt utilpasset. Det kan godt give anledning til en vis bekymring, og jeg har da også sørget for, at ministeriet har rettet henvendelse til mere end et sted for at efterforske, hvordan den hurtige og foranderlige respons og responsum på det her lovforslag har kunnet finde sted. Det arbejder vi stadig væk på at blive klogere på.

Flere ordførere har redegjort for en række af de ændringer, som lovforslaget indeholder sammenlignet med det originale. Hr. Mogens Jensen først, fru Charlotte Broman Mølbæk efterfølgende og så hr. Søren Søndergaard. De er alle sammen fornuftige. I forhold til dansk indhold synes jeg vi skal passe på danske dokumentarfilm. Forandringerne er indskrevet netop for sikre, at vi er i overensstemmelse med tolkningen af AVMS-direktivet, og jeg synes, det er meget fornemt, at man i udvalgsbehandlingen kan se på, hvordan vi beskytter de forskellige danske filmgenrer. Det er jo trods alt det, som det hele handler om. Vi er et lille sprogområde, og dansk kultur er vores ansvar, og det tager det her lovforslag i allerhøjeste grad højde for.

Så jeg vil gerne takke Tingets medlemmer, mine ordførerkollegaer, for at have ulejliget sig herned en gang til, og jeg skal beklage, at det desværre har været nødvendigt. Dog skal jeg afslutningsvis sige, at provenuet ligger fast; det har jeg lovet forligskredsen, og jeg løber ikke fra det, jeg lover. Tak for ordet, formand.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.