Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 183:

Forslag til folketingsbeslutning om at fratage ferierejsende flygtninge deres flygtningestatus.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Jeg kan se, at alle er trykket ind på deres nye pladser, og så giver jeg ordet til hr. Mikkel Bjørn for begrundelse for beslutningsforslaget.

Tak for det. Dette beslutningsforslag tager afsæt i et meget principielt spørgsmål, nemlig om personer, der har modtaget asyl i Danmark på grund af påstået forfølgelse i deres hjemland, fortsat skal have ret til beskyttelse, hvis de frivilligt rejser tilbage til det selv samme land. Svaret er selvfølgelig enkelt, nemlig nej.

Danmark har åbnet sine arme og givet ly og beskyttelse til mennesker, der har påstået at have allermest brug for det. Men når en person, der har opnået status som flygtning, tager på ferie i det land, hvor man angiveligt er flygtet fra, så stiller det selvsagt alvorlige spørgsmål ved grundlaget for den persons flygtningestatus.

Forslaget her sikrer, at de, der misbruger denne gæstfrihed, ikke længere kan drage fordel af et system, der er designet til at beskytte de virkelig ofre for forfølgelse. Hvis man kan rejse tilbage til sit hjemland på ferie, hvordan kan man så samtidig påstå, at man er i overhængende fare ved at være der? Der er et ord for mennesker, der på den måde misbruger vores tillid og gæstfrihed, og det er svindlere og bedragere. Vi kan og bør ikke på nogen som helst måde acceptere åbenlys asylsvindel og asylturisme. Tak for ordet.

Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak. Vi behandler i dag et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om, at flygtningestatus automatisk skal fratages, hvis en flygtning rejser til det land, hvorfra den pågældende flygtet. Jeg har forstået det på den måde, at forslagsstillerne ønsker, at flygtninges opholdstilladelse skal bortfalde automatisk, hvis de rejser på ferie til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Det vil sige, at den skal bortfalde uden nogen sagsbehandling eller vurdering fra udlændingemyndighedernes side.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er vigtigt for regeringen at bevare midlertidighedsprincippet. Derfor er jeg også enig med forslagsstillerne i, at en opholdstilladelse som flygtning helt klart som udgangspunkt skal ophøre, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov. Der kan også være god grund til at antage, at det er sådan, når en flygtning tager på ferie i sit hjemland. Ferierejser eller andre kortvarige ophold i hjemlandet sender et klart signal om, at en flygtning måske ikke længere risikerer forfølgelse i netop det land, som pågældende kommer fra. Det vil altså betyde, at behovet for beskyttelse i Danmark ikke længere er til stede.

Jeg er dog ikke enig med forslagsstillerne i, at en flygtnings opholdstilladelse automatisk skal bortfalde, hvis de rejser på ferie til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Vi bliver i de tilfælde nødt til at vurdere hver enkelt sag, også selv om vi allerede i dag har regler om bortfald af en opholdstilladelse, uden at en myndighed skal have truffet en afgørelse herom.

F.eks. bortfalder en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Særlig for flygtninge gælder dog, at den pågældende frivilligt skal have taget bopæl i hjemlandet eller have opnået beskyttelse i tredjeland. Der skal således lidt mere til, før en flygtnings opholdstilladelse automatisk bortfalder, og det forhold, at en flygtning har været tilbage i sit hjemland, er således ikke i sig selv nok til, at det uden videre kan lægges til grund, at der ikke længere er et beskyttelsesbehov. Det er ikke ensbetydende med, at flygtninge kan forvente at beholde deres opholdstilladelse og samtidig tage på ferierejse til deres hjemland, uden at det har konsekvenser.

Det bringer mig hen til reglerne om inddragelse af opholdstilladelse på baggrund af ferierejser. I de sager skal udlændingemyndighederne undersøge, om formodningen for, at der ikke længere er et beskyttelsesbehov, kan af- eller bekræftes, og om udlændingen fortsat er i asylbegrundet risiko for forfølgelse. Og fordi udlændingemyndighederne skal træffe en afgørelse, skal de også behandle sagerne korrekt og individuelt og følge de forvaltningsretlige regler og principper, der gælder, ligesom vi skal overholde Danmarks internationale forpligtelser.

Efter de regler, vi havde frem til udgangen af sidste år, skulle en flygtnings opholdstilladelse inddrages ved ferierejser og andre korterevarende ophold i hjemlandet indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen blev givet første gang. Det er den såkaldte 10-årsregel. Efter 10 år var den pågældende fredet og kunne altså rejse på ferie til hjemlandet uden at risikere at få inddraget sin opholdstilladelse. Men ligesom forslagsstillerne mener jeg ikke, at en flygtning bør kunne rejse til sit hjemland på ferie, heller ikke efter 10 års ophold i Danmark.

En flygtning, der vælger at rejse tilbage til sit hjemland, har selv skabt en formodning om ikke længere at risikere forfølgelse der. Det er også derfor, Folketinget sidste år vedtog et lovforslag om ændring af 10-årsreglen, et lovforslag, som også Dansk Folkeparti stemte for. Efter de nye regler kan en flygtning få sin tidsbegrænsede opholdstilladelse inddraget, hvis den pågældende rejser på ferie i sit hjemland, uafhængig af hvor længe den pågældende har haft opholdstilladelse i Danmark. Det inkluderer således også tidsbegrænset opholdstilladelse ud over 10 år.

De nye regler sikrer endvidere, at en udlænding, der har haft opholdstilladelse i Danmark i 10 år eller mere, og som har tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke er omfattet af ferierejsebestemmelsen. Det er udtryk for almindelige sund fornuft, idet en person, som f.eks. flygtede til Danmark fra krigen i Jugoslavien i 1990'erne, og som senere har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, ellers ikke ville kunne tage på ferie i sit hjemland.

Det bringer mig tilbage til forslagsstillernes ønske om, at en opholdstilladelse automatisk skal bortfalde. Det er et forslag, som jeg ikke kan støtte, selv om jeg er enig i, at ferierejser til hjemlandet sender et signal om, at en flygtning måske ikke længere risikerer forfølgelse, men vi bliver nødt til at vurdere hver enkelt sag.

De regler for bortfald og inddragelse, som vi har i dag, er efter min mening tilstrækkelige til at sikre, at udlændinge, der ikke længere har et beskyttelsesbehov, får deres opholdstilladelse inddraget, samtidig med at vi overholder vores forvaltningsretlige principper og vores internationale forpligtelser. Regeringen kan af disse årsager ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at vi i Dansk Folkeparti er en smule forundrede og også uafklarede, i forhold til hvor regeringen og måske i særdeleshed Socialdemokratiet egentlig placerer sig i den her debat om udlændinge, der misbruger systemet.

Altså, man påstår at være kommet til en række erkendelser. Man nævner den første erkendelse, den anden erkendelse og den tredje erkendelse og manglen på integration og værdimæssig tilpasning osv. osv., og alligevel vil man ikke gøre det, som burde være åbenlyst for enhver dansker, der sidder derude og følger med, nemlig i forhold til at folk, der påstår at være flygtet, fordi de er forfulgte i deres hjemland, og så efterfølgende rejser på ferie i selv samme hjemland, selvfølgelig helt automatisk bør have frataget deres opholdstilladelse. Man kan ikke påstå at være flygtet fra et land og så samtidig rejse på ferie til selv samme land kort tid efter.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg da er glad for, at Folketingets medlemmer og hr. Mikkel Bjørn har lagt mærke til den debat, der har været, siden vi havde en forespørgselsdebat hernede, stillet af netop Dansk Folkeparti. Det synes jeg jo er en stor gevinst ved sådan at kunne diskutere i Folketingssalen, at det engang imellem bliver opdaget uden for salen. Det er jo trods alt nok sjældent, at det sker, så det er jeg glad for.

Så vil jeg sige, at det her med, om noget skal ske automatisk eller ikke automatisk, har der jo været mange diskussioner om på det udlændingepolitiske område hen over de sidste 10 års tid. Der er jo sågar en af mine forgængere, som endte med at skulle være i fodlænke – netop af en årsag, som handlede om, om man skulle behandle folk individuelt eller bare automatisk skulle fratage folk et privilegium.

Der synes jeg, at det er et sundt princip, vi arbejder efter i Danmark, hvor vi siger: Man må ikke tage på ferie i sit hjemland, men selvfølgelig skal det vurderes individuelt fra person til person, hvordan og hvorfor de har overtrådt reglerne.

Spørgeren.

Det her handler jo ikke om at bryde loven, det her handler om at ændre loven – og at ændre loven sådan, at man selvfølgelig ikke kan rejse på ferie til det land, som man hævder at være flygtet fra. Det burde være åbenlyst. Der er ikke nogen vilkår eller omstændigheder, uanset hvad de så er, der kan forsvare over for mig, at man rejser tilbage på ferie i det hjemland, som man påstår at være flygtet fra.

Det er bare der, hvor jeg undrer mig over, at Socialdemokratiet påstår at være kommet til alle mulige erkendelser, men ikke drager konsekvenserne af de erkendelser, altså indfører de retningslinjer, det ville kræve at sikre, at folk ikke kan misbruge systemet.

Ministeren.

Jamen jeg hviler sådan set bare på den forvaltningsretlige opfattelse, som vi har i Danmark, og som er, at man ikke må tage på ferie, men at det selvfølgelig skal vurderes for den enkeltes vedkommende. Altså, for mig svarer det til at fremsætte et beslutningsforslag om, at hvis man begår vold, så skal man automatisk i fængsel. Altså, sådan er det jo heller ikke. Hvis man begår et voldeligt overfald, vil politiet undersøge sagen, og anklagemyndigheden vil rejse den, og så vil man komme ind i byretten og måske blive dømt for det. Men det kan jo ikke være sådan, at man siger, at det automatisk skal ske, uden at der er lavet en selvstændig bedømmelse af den enkelte sag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget, som Socialdemokratiet ikke kan støtte. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at flygtningebegrebet er et begreb, som vi værner rimelig håndfast om. Jeg har den ære ud over at være udlændinge- og integrationsordfører for mit parti også at være ordfører for ordblindhed, og der er noget af det, vi diskuterer meget på det område, at for at kunne give den rigtige hjælp til mange af dem, som kæmper med ordblindhed, er det vigtigt, at man værner om den ordblindetest, der vurderer, om folk er det, for hvis der bare går inflation i den, får de mennesker, der har brug for hjælp, ikke den nødvendige hjælp. Sådan har jeg det også lidt med flygtningebegrebet. Hvis man som samfund skal kunne tage hånd om de mennesker, som virkelig har brug for individuel beskyttelse, fordi de er individuelt forfulgt, skal vi værne om flygtningebegrebet.

Derfor forstår jeg godt Dansk Folkepartis intention med det her forslag, som handler om at sige, at mennesker, som rejser ud af Danmark til det land, hvor de har haft ophold før, eller til det land, som de hører til oprindeligt, bevæger sig ind i en gråzone i forhold til deres flygtningestatus. Det er også derfor, at vi under den nuværende minister og nuværende regering har strammet reglerne på det her område, som ministeren også redegjorde for. Det gjorde vi sidste år. Tilbage står, at man som flygtning ikke skal tage ferie i sit hjemland, men at det skal vurderes individuelt. Det er sådan set også der, Socialdemokratiet står. Vi ønsker at værne om flygtningebegrebet, men vi ønsker også at værne om den forvaltningstradition, vi har i Danmark, som handler om at sige, at menneskers sager skal vurderes individuelt, og derfor er vi ikke tilhængere af den her automatik, som Dansk Folkeparti lægger op til med beslutningsforslaget her.

Så på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, men vi vil gerne blive ved med at være opmærksom på, at vi selvfølgelig skal værne om flygtningebegrebet, både juridisk og sådan set også i praksis. Tak for ordet.

Så er der en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I lighed med min kommentar til ministeren og måske særlig nu, hvor det er hr. Frederik Vad, der er på talerstolen, og som netop har været ude i efterhånden samtlige medier at tale om alle de erkendelser, som Socialdemokratiet er kommet til i udlændingepolitikken, vil jeg sige, at det forekommer mig en kende uærligt at påstå, at man er kommet til alle de erkendelser, når man ikke drager konsekvensen af de erkendelser, man påstår at være kommet til. Altså, alt skal vurderes individuelt; vi kan slet ikke analysere nogen fænomener som fænomener. Men fænomener er jo ikke individuelle. Fænomener er fænomener, og for os i Dansk Folkeparti er det et meget principielt spørgsmål: Rejser man på ferie til det land, man påstår at være flygtet fra, fordi man er forfulgt, så er man selvsagt ikke flygtning, og så har man ikke ret til beskyttelse i Danmark, for så mener man åbenbart, at man er tryg nok i det land, man kommer fra, til at kunne rejse på ferie der.

Ordføreren.

Nu lyder det, som om det har været sådan en glad cirkusturné rundt i medielandskabet. Hr. Mikkel Bjørn kan jo tage med næste gang, og så kan han få et indblik i, hvordan det har været. Jeg vil sige til hr. Mikkel Bjørn, at Socialdemokratiet ikke vil have, at folk tager på ferie i deres hjemland, men vi vil også gerne værne om det princip, at menneskers sager skal vurderes individuelt. På den måde kan man sige, at det måske er Socialdemokratiet i forhold til Dansk Folkeparti, der værner om nogle sådan rimelig fundamentale principper på det område. Vi strammede lovgivningen sidste år. Dansk Folkeparti stemte for. Vi har nogle rimelig stramme regler på det område. Man skal ikke feriere i sit hjemland. Der er en individuel vurdering af folks asylstatus, hvis de gør det. Det er egentlig et rimelig fint system, vi har.

Spørgeren.

Nu siger hr. Frederik Vad, at jeg bare kan tage med næste gang. Udfordringen er, at Dansk Folkeparti ikke kan få taletid i samtlige danske medier ved at sige, at vand er vådt og himlen er blå. Det ved jeg godt at hr. Frederik Vad kan, men det kan vi desværre ikke. Når ordføreren siger, at mennesker, der rejser på ferie i det land, de er flygtet fra, bevæger sig ind i en gråzone, så må jeg bare sige, at jeg er fundamentalt uenig. Man bevæger sig ind på et moralsk overdrev, som vi under ingen omstændigheder som Folketing, som folkets repræsentanter, bør acceptere. Mennesker, der tager på ferie i det land, de påstår at være flygtet fra, er ikke flygtninge.

Ordføreren.

Men det er jo ikke det, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er uenige om. Det, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er uenige om, er, hvorvidt man skal indføre en automatik her, eller hvorvidt man skal fastholde de principper, vi har for den måde, vi forvalter det her samfund på, nemlig at menneskers sager skal vurderes individuelt. Det er en metodeuenighed, der er mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet her.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, at det helt, helt klare udgangspunkt for asyl er, at det er midlertidigt, for det skal ikke være meningen, at alle flygtninge, der kommer til Danmark og får ophold, skal blive i Danmark for evigt. Det er netop ikke meningen. Vi skal selvfølgelig hjælpe de flygtninge, der kommer til Danmark og har et reelt beskyttelsesbehov, men det er midlertidigt, og flygtninge skal vende hjem, når de ikke længere har det beskyttelsesbehov. Det synes vi er ganske naturligt at understrege i udlændingepolitikken, på samme måde som vi skal have styr på tilstrømningen til Danmark, Hvis en flygtning finder det tilstrækkelig sikkert at rejse tilbage til sit hjemland på ferie, virker det jo grundlæggende mærkeligt, hvis personen fortsat mener, at der er brug for beskyttelse i Danmark, og derfor er jeg et langt stykke hen ad vejen enig i intentionen, der ligger bag beslutningsforslaget fra Dansk Folkepartis side, om, at flygtninge, der rejser på ferie i deres hjemland, skal fratages deres status som flygtning.

Men som ministeren også sagde, er det allerede i dag muligt at fratage flygtninge deres flygtningestatus, hvis de rejser på ferie i deres hjemland, men det sker på baggrund af en konkret vurdering fra myndighedernes side, hvor sagen vurderes individuelt, og jeg mener sådan set, at det er meget rimeligt, at vi sikrer, at der er en individuel vurdering, og at det ikke bare er pr. automatik. Men det er klart, at hvis man rejser på ferie i sit hjemland, er formodningen, at flygtningen ikke længere er i risiko for forfølgelse og dermed ikke længere har brug for vores beskyttelse, og det skal selvfølgelig indgå i den konkrete individuelle vurdering af sagen.

Tidligere har den her mulighed for fritagelse kun været aktuel, i de første 10 år efter flygtningen første gang har fået opholdstilladelse, den såkaldte 10-årsregel, men det blev ændret sidste år, så det nu fremover er muligt, at der kan ske fratagelse af en flygtningestatus for en flygtning med midlertidig opholdstilladelse, uagtet hvor længe de har været i Danmark, når de rejser på ferie til deres hjemland. Det synes jeg var en ganske fornuftig stramning, og det var grundlæggende ganske rimeligt.

Men forslaget lægger som sagt op til, at det her skal gælde pr. automatik, og at der ikke længere skal foretages en konkret individuel vurdering. Det kan vi ikke støtte i Venstre. Det lyder selvfølgelig umiddelbart tillokkende, men virkeligheden er jo ofte lidt mere kompliceret, og vi er også nødt til at sikre, at vi overholder også internationale forpligtelser og sikrer en konkret individuel vurdering. Men det er klart, at hvis man, kort tid efter man har opnået en flygtningestatus, rejser på ferie, er det svært at forestille sig, at konklusionen så ikke er relativ stærkt for, at så er det behov for beskyttelse jo ikke til stede. Omvendt skal det selvfølgelig nok også, tror jeg, for de fleste være rimeligt at sige, at hvis man er flygtet til Danmark fra Bosnien i 1990'erne og har fået permanent ophold, man kan sågar måske have opnået dansk statsborgerskab, er det lidt besynderligt at sige, at en person, der er flygtet til Danmark for 30 eller 40 år siden, ikke kan tage på besøg i sit oprindelige hjemland. Det er også det, der ligger i det omkring 10-årsreglen, nemlig at det afhænger af, hvilket opholdsgrundlag vi har.

Hvis man er flygtning, er det, fordi man har behov for beskyttelse, og derfor forstår jeg godt den klare frustration og bekymring, der er, hvis man som flygtning bruger den gæstfrihed, vi har i Danmark, til at rejse på ferie i sit hjemland, som om intet var hændt, og derfor skal det selvfølgelig også have en konsekvens, og det sikrer vi med de regler, der er gældende, og de regler, der blev strammet sidste år, og det synes vi i Venstre var ganske fornuftigt, og det er vi rigtig positive over for er sket. Samtidig er det vigtigt, at vi sikrer en individuel vurdering, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den her parole om, at det er sådan et generelt princip i dansk lovgivning, at der altid skal ske en individuel vurdering, passer jo ikke. Altså, regeringen fører selv en politik, hvad den ofte forsøger at minde mig om, hvor man eksempelvis siger, at der altid skal ske udvisning, hvis det kan lade sig gøre inden for de internationale konventioner, og det kan det så i praksis meget sjældent. Men ikke desto mindre er det et princip for regeringen, at noget altid skal ske i det omfang, det er muligt. Det er sådan set det samme princip, Dansk Folkeparti forsøger at stadfæste med det her beslutningsforslag, nemlig det princip, at rejser man på ferie til det land, man hævder at være flygtet fra, så er man ikke flygtning. Og jeg har mange eksempler i min indbakke, der ikke er fra for 10-20 år siden, men altså handler om flygtninge, der er kommet hertil inden for den seneste årrække, og som sidder og koordinerer med hinanden i facebookgrupper, hvordan de kan rejse hjem til det land, de påstår at være flygtet fra.

Det er simpelt hen et misbrug af det danske flygtningesystem, og selvfølgelig bør det være sådan, at rejser man på ferie til det land, man påstår at være forfulgt i, så er man ikke forfulgt, og så skal man have ophævet sin flygtningestatus.

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig i, er det da er besynderligt, hvis man er flygtet fra et land, at man så rejser på ferie og hygger sig, som om ingenting var hændt. Når man har fået asyl, er det, fordi man er vurderet til at være individuelt forfulgt, og så skal man leve op til de krav, der gælder for at få asyl. Det er klart, at hvis modsvaret og modtrækket fra pågældende er, at så hygger man sig i ens oprindelige hjemland, er det ikke rimeligt. Og det er også derfor, at det er muligt at fratage en opholdstilladelse, at fratage retten som flygtning, for det er ikke i orden.

Så kan vi have en stor uenighed om, hvorvidt der skal ske en individuel konkret vurdering. Der er mange gode årsager til, at man gør det pr. automatik. Men grundlæggende er det sådan, at rejser man tilbage til sit hjemland, som man er flygtet fra, er man i risiko for at miste sit opholdsgrundlag; det siger jo sig selv, for det er ikke i orden. Så understreger man, at man potentielt ikke har behov for beskyttelsen, og så skal man ikke være i Danmark.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at det allerede i dag er noget, der i vidt omfang kan lade sig gøre inden for de nuværende rammer. Jeg tror, det en sandhed med modifikationer. Altså, ifølge de seneste tal, jeg har kunnet finde frem for et enkelt år, havde Udlændingestyrelsen i tre tilfælde taget opholdstilladelsen fra flygtninge, der var taget på ferie i hjemlandet. I alle tilfældene gik Flygtningenævnet ind efterfølgende og omgjorde den beslutning. Det er bare det, vi i Dansk Folkeparti forsøger at stadfæste, altså at det helt generelt selvfølgelig skal være sådan, at påstår man at være flygtet fra et land, hvor man hævder at være personligt forfulgt, kan man selvfølgelig ikke tage på ferie og sidde og sippe piña colada på den lokale strand i selv samme land.

Ordføreren.

Jamen for mig er det jo afgørende, at hvis man er flygtet fra et land, fordi man er i risiko og har brug for vores beskyttelse, er det jo bizart at rejse tilbage til det pågældende område, for så signalerer man jo, at man ikke har behov for vores beskyttelse. Derfor har vi strammet reglerne, så det er muligt at sanktionere, og det er betydelig hårdere, og den bedste sanktion er selvfølgelig at fratage folk deres opholdsgrundlag. For i min optik er det sådan, at hvis man kan holde ferie i det land, man er flygtet fra, er det jo, fordi man ikke længere er i risiko for, at ens liv og førlighed er i fare, og derfor er det også muligt at fratage det opholdsgrundlag, og det synes jeg kun er rimeligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget her foreslår forslagsstillerne, at regeringen skal fremsætte lovforslag, som tilsiger, at flygtningestatus for personer med asyl i Danmark automatisk skal fratages, hvis de rejser til det land, hvorfra de er flygtet. I Danmarksdemokraterne var vi glade for at stemme for afskaffelsen af 10-årsreglen, således at flygtninges hjemrejse på ferie eller kortere rejse til deres hjemland får betydning for alle flygtninges opholdsgrundlag som flygtninge i Danmark. Dermed har det ikke længere nogen betydning i dansk lovgivning, om man har været i Danmark i 10 år eller ej.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at det jo ikke kan passe, at man kan bo i Danmark med alt, hvad der hører med af adgang til sociale ydelser, og at man, fordi man har haft asylstatus i 10 år, kan tilbringe sin sommerferie under sydlige himmelstrøg. Hvis en flygtning finder det tilstrækkelig sikkert at rejse hjem på ferie, har vedkommende jo overhovedet ikke noget grundlag for at være i Danmark. Hvis vi skal holde fast i, at det at være flygtning er en midlertidig tilstand, er det vigtigt, at flygtningestatussen fratages, den dag man kan vende hjem til sit hjemland. Derfor støtter Danmarksdemokraterne fuldt ud intentionen med beslutningsforslaget. Er det muligt at tage på ferie i sit hjemland, er det også muligt at vende hjem. Længere er den ikke. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg skal bare lige høre noget. Indimellem hører vi den her sætning om, at man støtter intentionen i et beslutningsforslag. Jeg skal bare lige forstå, hvad Danmarksdemokraterne helt præcis mener med det. Altså, betyder det, at man kommer til at stemme for beslutningsforslaget i Folketingssalen, når det bliver andenbehandlet, eller mener man bare, at det da lyder sympatisk, men at man desværre ikke kan støtte det? Der er brug for lidt mere klar tale om, hvad man helt præcis mener i Danmarksdemokraterne om det, at flygtninge rejser på ferie til det land, de påstår at være flygtet fra.

Ordføreren.

Jamen jeg synes da, at det er meget konkret, at vi er fuldstændig enige i intentionen om, at hvis du rejser hjem på ferie i dit hjemland, så har du ikke behov for at have status som flygtning. Jeg synes da bare, at vi skal arbejde videre med at kigge på, hvordan vi får gjort det her.

Spørgeren.

Jeg tror, at hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne skal have en medalje for at snakke udenom, for det var overhovedet ikke et svar på mit spørgsmål. Det, jeg spørger om, er meget, meget konkret. Det er, om Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for det her beslutningsforslag om at forbyde flygtninge at rejse på ferie til deres hjemland, eller om de ikke kommer til at stemme for.

Ordføreren.

Jeg tror så, at der i hvert fald er nogle, der skal have en større medalje end mig for at snakke udenom. Men igen kan jeg bare sige: Vi støtter fuldt ud intentionen om, at man simpelt hen ikke skal have mulighed for at have status som flygtning, hvis man kan rejse på ferie i sit hjemland. Så derfor ser vi frem til at arbejde videre med det her i udvalget.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Jeg vil gøre det relativt kort. I SF mener vi sådan set, at det er meget rimeligt, at myndighederne kan inddrage asylstatus ved besøg i hjemlandet. De regler er så også bare rigtig stramme i dag, og hvis man skal tro ministeriet, er der endda muligvis nye stramninger på vej.

Der skal gå mange, mange år og være adskillige andre forhold opfyldt, før man ikke er i risiko for at miste sin asyl, og det synes vi egentlig er godt. Derfor er vi også i SF kritiske over for det her forslag. Der er åbenlyse retssikkerhedsmæssige problemstillinger ved det, og så fjerner det princippet om individuel behandling. Jeg synes, at det ville være proportionsløst, hvis man automatiserer en allerede ret streng proces. Derudover er vi bekymret for, at det her forslag også vil kunne ramme nogle børn hårdt – børn, der måske kun har tilknytning til Danmark, men risikerer at miste deres opholdstilladelse, fordi deres familie har taget dem med på rejse. Derfor kan jeg meddele, at SF ikke støtter det her forslag.

Det var lige i sidste sekund. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg skal bare lige forstå noget. Er SF enig i, at hvis man som flygtning påstår at være flygtet fra land og så rejser på ferie til selv samme land, så har man ikke det beskyttelsesbehov; så tyder ens adfærd ikke på, at man har det beskyttelsesbehov, som man påstår at have.

Ordføreren.

Som udgangspunkt er jeg enig i, at det ikke tyder på, at man har det beskyttelsesbehov, hvis man tager på ferie i det land, som man er flygtet fra. Men jeg synes også, det er vigtigt – det er i virkeligheden en grundsten i vores lovgivning og vores tilgang til det her – at vi har et princip om individuel behandling. Der kan jo være nogle særlige tilfælde eller omstændigheder – jeg har svært ved at komme i tanke om dem – som gør, at det kan være, at man ikke skal have inddraget sin mulighed for at være her. Derfor synes vi, at vi skal holde fast i princippet om individuel behandling, men samtidig have en stram lovgivning, som selvfølgelig sørger for, at man slår ned på det, når folk tager tilbage til deres hjemland. For det tyder, som ordføreren her siger, jo på, at man nok ikke har det beskyttelsesbehov, som man siger at man har.

Spørgeren.

Det kunne jo være, at ordføreren ikke kan komme på nogen tilfælde eller omstændigheder, hvor det giver mening at sige, at man stadig har et beskyttelsesbehov i Danmark, hvis man rejser på ferie til det land, man påstår at være flygtet fra, fordi der ikke er nogen tilfælde eller omstændigheder, der retfærdiggør det, at man som flygtning, der påstår at være forfulgt i sit hjemland, efterfølgende rejser på ferie til selv samme land, som man er flygtet fra.

Ordføreren.

Det kan jo være, at der er en meget ekstrem situation, hvor det er meget vigtigt for en at se sin mor, og derfor kan det være, at man tager tilbage til sit hjemland, selv om det er med livet som indsats. Det er et bud. Folk, der er flygtet fra krige og konflikter, er jo tit i nogle ret voldsomme livssituationer, som de færreste mennesker herinde kan sætte sig ind i. Derfor synes jeg faktisk, at det er ret vigtigt, at man laver en individuel behandling, også selv om jeg egentlig grundlæggende er enig i, at ens adfærd i sådan en situation nok tyder på, at man ikke har det beskyttelsesbehov.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carl Valentin, SF. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. Paradigmeskiftet er der jo blevet talt meget om igennem tiderne, og paradigmeskiftet handlede særlig om, at en flygtningestatus skulle være midlertidig. Derfor er det også nødvendigt, at vi tager sager, som dette forslag omhandler, ganske seriøst. Det skal derfor naturligvis også være sådan, at hvis en flygtning rejser til hjemlandet, bør det indgå i den samlede vurdering af personens beskyttelsesbehov. Det er også mit indtryk, at det gør det i dag.

Men jeg har alligevel valgt at stille spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren om, hvilke principper man bruger til at vurdere fortsat flygtningestatus ud fra, således at vi kan få klarhed over, hvorfor der er givet opholdstilladelse, eller på hvilke grundlag den gives. Men det er for os i Liberal Alliance også ekstremt vigtigt, at vi bruger individuel sagsbehandling, for i Danmark er lovgivningen i udgangspunktet individuel. Vi straffer ikke kollektivt eller pr. automatik i straffeloven. Det gør vi efter individuel behandling, fordi det er den måde, vi i Vesten og i Danmark opfatter retfærdighed på. Det gør dette forslag jo reelt vold mod. Automatikken i dette forslag er vi imod, men vi er dog enige i intentionen, som jeg læser ud af forslaget, nemlig at man ikke lader hånt om flygtningebegrebet, og at man sikrer, at det faktisk er dem, der har beskyttelsesbehov, der får beskyttelse, så der ikke gåryderligere inflation eller der kommer mistro i forståelsen af flygtningebehovet i befolkningen.

Liberal Alliance er derfor imod forslaget, og jeg skal også hilse fra Det Konservative Folkeparti, som også er imod.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg synes bare, at den her talen om individuel behandling er enormt mærkværdig. Der er mange steder i vores lovgivning, hvor individuel behandling ikke gør sig gældende, eller hvor vi har nogle rammer, der siger, at hvis visse omstændigheder gør sig gældende, er det visse regler, der gælder. Sådan er vores lovgivning jo indrettet helt generelt. Jeg går også ud fra, at hvis Liberal Alliance eksempelvis foreslår at afskaffe topskatten, så er det ikke noget, man foreslår skal ske i en eller anden form for procesorgan, hvor man sidder og individuelt vurderer, om de enkelte mennesker skal have lov at få afskaffet deres topskat, men at det er noget, der gælder helt generelt for alle, der ligger inden for nogle bestemte rammer, og det er bare der, hvor jeg ikke forstår,hvorfor det er, at man lægger så tung vægt på det her med den individuelle vurdering, når det ikke er et princip, der gælder helt generelt i vores lovgivning.

Ordføreren.

Jeg bemærkede jo godt, at Mikkel Bjørn havde den interesse,også i forhold til Venstres ordfører. Jeg synes dog, at måden, De tilgik det på, var noget ejendommelig. For når man f.eks. foreslår det, at en person, som har begået en grov forbrydelse og derfor kan miste sin opholdstilladelse i Danmark og egentlig blive udvist af landet, vil jeg sige, at det jo foretages af domstolen; det er jo en individuel sagsbehandling om, hvorvidtdet skal ske. Ja, vi kan godt i udgangspunktet sige, at det skal man forsøge at gøre fra anklagemyndighedens side, ligesom vi i udgangspunktet lige nu siger, at vi skal forsøge at genoptage en sagsbehandling om, omde har et opholdsgrundlag, og om de har ret til den flygtningestatus, de har. Det synes jeg da er det samme. Altså, det er jo rimeligt, at vi foretager den vurdering. Og ja, der kan vi godt sætte folk i en kasse, men det betyder jo ikke, at vi fratager dem retten pr. automatik, eller at vi sætter dem i fængsel pr. automatik. Det er stadig en individuel sagsbehandling.

Spørgeren.

Det er ikke domstolenes behandling, vi blander os i her. Det er jo Udlændingestyrelsen og andre offentlige styrelser, der sidder og foretager de her vurderinger af, hvilke omstændigheder der gør sig gældende, og det gælder jo i hele samfundet. Det gælder eksempelvis også i Indfødsretsudvalget, hvor jeg er formand.Indfødsretskontoret sidder og vurderer, hvilke omstændigheder der gør sig gældende for forskellige mennesker, med afsæt i, om de eksempelvis kan få lov at få forelæggelse for Indfødsretsudvalget, alt efter hvilke omstændigheder der gør sig gældende. Og der er det jo helt generelt sådan, at hvis visse omstændigheder gør sig gældende, så har du forelæggelsesadgang, og hvis de ikke gør, har du ikke. Det her med, at det er en subjektiv individuelvurdering i alle tilfælde, er jo ikke et generelt princip i samfundet.

Ordføreren.

Nu nævner ordføreren selv det her med domstolene, og det er jo det samme, der sker. Her er det blot Flygtningenævnet, der skal tage sagen op, og det er et nævn. Det er jo ikke en styrelse. Det er ikke en hyggeklub. Det er et nævn. Det er dommere og advokater, der sidder der. De skal foretage en vurdering. De skal egentlig afsige en dom. Det er det, de gør. Det er det, nævnene gør. Vi var begge to selv til møde i Udlændinge- og Integrationsudvalget i dag, hvor vi mødte Udlændingenævnet, som jo netop har en landsretsdommer i spidsen til at sidde og bedømme sagerne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for ordet, og tak for debatten i dag. Tillad mig at starte med at adressere en helt bestemt linje fra beslutningsforslaget, og jeg citerer: »Danmark tager hvert år imod et antal mennesker, som påstår at være flygtninge«. Jeg er sammen med mine forældre selv kommet fra Afghanistan, og hvis man gjorde, som vi gjorde, og tog turen hele vejen på tværs af jordkloden for at søge fred fra krig, død og ødelæggelse, så er det ikke noget, man påstår; så er det noget, man er. Det er i sig selv en kendsgerning, der ikke kræver en underbygning, og det er vigtigt for mig at slå fast, hvilken retorik vi i Moderaterne ønsker at have omkring det her.

Hvad angår den øvrige substans i beslutningsforslaget, ønsker stillerne at fratage ferierejsende flygtninge deres flygtningestatus, hvis de vender tilbage til det land, de er flygtet fra. Lad mig starte med at skitsere, hvorfor Moderaterne ikke stemmer for. I dag forholder det sig sådan, at rejser man tilbage til det land, man er flygtet fra, skal Udlændingestyrelsen ifølge udlændingeloven vurdere, hvorvidt der er grundlag for, at man får inddraget sin opholdstilladelse eller ej. Det er jo sådan set også det, debatten i dag primært har handlet om. Det er nemlig den individuelle vurdering.

Den automatiske fratagelse kan vi ikke støtte, selv om vi sådan set støtter, at man konkret skal vurdere, hvorvidt en flygtningestatus stadig skal opretholdes eller ej, men vi støtter den ikke, fordi der i dag, som jeg lige har redegjort for, og som flere partier også har redegjort for i dag, er muligheder for at inddrage opholdstilladelser. Desuden kan en automatisk fratagelse desværre også have unødvendige konsekvenser. Forestil jer, at en flygtning efter mange år i Danmark rejser tilbage til et nært familiemedlem, som er gået bort. Skal vedkommende så også fratages sin flygtningestatus? Det synes vi ikke i Moderaterne. Derfor mener jeg, at de nuværende regler, der er i dag, også giver gode og brede rammer i forhold til at nægte opholdstilladelse. Derfor stemmer vi ikke for.

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Mohammad Rona fra Moderaterne kritiserer retorikken i Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Jeg har bemærket det her toneflæberi, som Moderaterne er begyndt at praktisere i udlændingedebatten over åbenlyst sande erkendelser, altså simpelt hen konstateringer af noget, som enhver med en lille smule omløb i hovedet kan konstatere er åbenlyst sandt, og som man måske også ovenikøbet selv konstaterer er åbenlyst sandt. Men så siger man, at tonen er et problem.

Altså, kunne det være sådan, at hvis man er enormt oprevet over noget, som man måske ovenikøbet selv synes er åbenlyst sandt, og er oprevet over tonen i det, der bliver sagt, så er det en selv, man skal tænke over, i forhold til hvordan man ligesom tager imod de ting, man får at vide, og så er det ikke dem, der siger de ting, som man selv åbenbart også synes er rigtige, der er problemet?

Vi kan sagtens i Folketingssalen have en fri og åben debat. Jeg synes, at hr. Mikkel Bjørn gik ud over forretningsordenen ved at bruge et ordvalg og en tone, som ikke er værdig for Folketinget.

Ordføreren.

Tak for det. Nu handler beslutningsforslaget i dag ikke om tonen eller retorikken. Jeg påpeger bare, hvad der stod i beslutningsforslaget, og man kan jo sige, at det, som det primært handler om i dag og med det her beslutningsforslag, vi er i gang med at drøfte og debattere, jo sådan set er, at man automatisk skal fratage folk deres opholdstilladelse, hvis de blot rejser hjem til deres hjemland, og det synes vi ikke er en mulighed. Det synes vi er en dårlig mulighed. De muligheder, der er i dag, for at kunne fratage folk deres opholdstilladelse, hvis de rejser hjem, er sådan set ret fine, og vi har jo yderligere strammet op i forhold til L 40, som Dansk Folkeparti også har stemt for.

Spørgeren.

Ja, det har vi, og det er jo, fordi vi i Dansk Folkeparti anser det for fuldstændig åbenlyst, at rejser man på ferie til det land, som man påstår at være personligt forfulgt i, så er man nok ikke så personligt forfulgt, som man går og påstår. Og det undrer mig, at Socialdemokratiet, Venstre og også Moderaterne ikke er enige i, at der er det åbenlyse forhold, som jeg tror at der er mange danskere derude der ville være dybt frustrerede over, hvis de var bevidste om, at det her fænomen faktisk er udbredt.

Ordføreren.

Jeg kunne forstå præmissen for debatten, hvis nu vi slet ikke havde noget lovgivning på området, eller hvis der nu slet ikke var de her paragraffer, som vi alle sammen har været inde på. Der er muligheder for at fratage folk deres statsborgerskab. Det er der. Hvis nu der slet ikke var noget lovgivning på området, kunne jeg forstå debatten, men der er lovgivning på området, og vi følger den også.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mohammad Rona, Moderaterne. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.

Når jeg læser bemærkningerne til det her beslutningsforslag, vi behandler i dag, slår det mig, at forslagsstillerne ikke har ulejliget sig med at dokumentere deres påstande. Så kender vi Dansk Folkeparti igen, har jeg nærmest lyst til at sige. I bemærkningerne påstås det, at personer med flygtningestatus rejser på ferie i deres oprindelsesland, men der er ikke nogen dokumentation. Det er ellers en påstand, som Dansk Folkeparti efterhånden har turneret med i nogle år.

Jeg står her med svaret på et spørgsmål, som daværende udlændingeordfører for Dansk Folkeparti hr. Martin Henriksen stillede i februar 2019 til den daværende udlændingeminister, fru Inger Støjberg. Spørgsmålet fra hr. Martin Henriksen var – ligesom det forslag, vi behandler i dag – fuldt af udokumenterede påstande om flygtninges såkaldte ferierejser til de lande, de flygtede fra. Fru Inger Støjberg, som man ellers ikke kan mistænke for at ville føre en slap udlændingepolitik, svarede hr. Martin Henriksen, at Udlændingestyrelsen ved en stikprøvekontrol havde kontrolleret 596 ansøgninger om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser. Man kan et øjeblik overveje, hvilket bureaukrati og hvor mange arbejdstimer denne nidkære gennemgang har krævet.

Resultatet var, skrev fru Inger Støjberg i sit ministersvar til Dansk Folkepartis ordfører, at der ikke i en eneste af de 596 sager – ikke en eneste – var truffet afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen, fordi en flygtning havde været på rejse til det land, den pågældende kom fra. Den ofte hørte påstand om, at flygtninge rejser på ferie i det land, de er flygtet fra, skal åbenlyst bruges til at så tvivl om flygtninges troværdighed og beskyttelsesbehov og generelt mistænkeliggøre flygtninge som løgnere og svindlere. Men det bliver påstanden ikke sand af.

Enhedslisten kan naturligvis ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har mange eksempler – et helt katalog – i min personlige mappe om flygtninges ferierejser til deres hjemlande på min computer. Så jeg kan sende dem videre til fru Rosa Lund efter debatten, og så kan jeg jo anbefale fru Rosa Lund at kigge ned i nogle af de folketingsspørgsmål, der er stillet op til den her debat, bl.a. spørgsmål, hvor ministeren eksempelvis bekræfter, at knap 30.000 syrere i Danmark i perioden 2017 til 2023 er fløjet fra danske lufthavne på ferie til Tyrkiet, Libanon, De Forenede Arabiske Emirater, Irak, Egypten og Qatar og formentlig også videre via disse lande som transitlande til Syrien, Afghanistan og Iran m.fl. Det er det, der er afsættet for det her beslutningsforslag. Det undrer mig selvfølgelig ikke, at man i Enhedslisten er så naiv, at man ikke anerkender, at det er et problem. Men nu har jeg selvfølgelig kundgjort ordføreren i, at der faktisk er et problem, og så håber jeg da, at ordføreren i det mindste vil anerkende det.

Ordføreren.

Nu sagde hr. Mikkel Bjørn selv, at de »formentlig« er rejst videre. Altså, det ved hr. Mikkel Bjørn ikke, for så var det nok også det svar, han havde fået fra udlændingeministeren. Derfor må jeg bare sige, hr. Mikkel Bjørn, at det er påstande, uanset hvor mange mapper du har liggende – det er påstande.

Spørgeren.

Ja, det er påstande, der tager afsæt i eksempelvis facebookopslag fra forskellige lukkede facebookgrupper, hvor flygtninge sidder og koordinerer med hinanden og siger: Hvordan kan jeg tage på ferie i det land, jeg påstår at være flygtet fra, selv om jeg har flygtningestatus i Danmark? Det er det, jeg har eksempler på på min computer. Jeg vil meget gerne sende dem videre til fru Rosa Lund. Så kan man kalde det påstande, anekdotiske eksempler eller noget helt tredje, men ikke desto mindre er det et fænomen, og der er nogle mennesker, der udnytter systemet.

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn skal være meget velkommen til at sende ting videre. Det vil vi meget gerne se på. Men jeg må bare sige, hr. Mikkel Bjørn, at hvis der er noget, udlændingedebatten virkelig savner, så er det fakta, og desværre bidrager Dansk Folkeparti ikke med fakta i den her debat, heller ikke med det her beslutningsforslag.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Jeg ser ikke flere ordførere i salen ud over ordføreren for forslagsstillerne, der nu får ordet. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil lige indledningsvis sige, at jeg er noget forundret over, at der er så mange ordførere, der har valgt ikke at møde op til en debat, som jeg synes er meget principiel og meget vigtig, nemlig om, om man som flygtning har lov til at rejse på ferie i det hjemland, som man påstår at være flygtet fra. Så kan man mene, at det er helt legitimt, men så må man da møde op og fortælle det og stå på mål for sit synspunkt i stedet for at sidde oppe på sit kontor eller sidde derhjemme. Det undrer mig såre, men nok om det.

Forslaget, som vi behandler her i dag, tager afsæt i et velkendt fænomen, men også en konkret erfaring, som jeg bl.a. har gjort mig ved at iagttage opslag fra diverse interne facebookgrupper, hvor flygtningene simpelt hen udvekslinger erfaringer med og idéer til, hvordan de kan rejse hjem på ferie eller familiebesøg i de lande, som de påstår at være flyttet fra. Der er en iboende logisk selvmodsigelse i, at personer, der har modtaget asyl på grund af påståede farefulde forhold i deres hjemland, kan finde det sikkert og ovenikøbet også ønskværdigt at tage på ferie netop der.

Hvordan kan den adfærd forenes med forestillingen om ægte forfølgelse? Svaret er simpelt. Det kan den ikke. At vende tilbage til et såkaldt farefuldt hjemland alene med et fritidsformål er en klokkeklar indikation af, at den oprindelige trussel enten er ophørt eller aldrig har eksisteret til at begynde med. Udlændingestyrelsen har i få tilfælde inddraget opholdstilladelsen fra flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, og i flere tilfælde har Flygtningenævnet så efterfølgende givet selv samme flygtninge ret til fortsat ophold i Danmark.

For os i Dansk Folkeparti burde det være en selvfølge, at man får inddraget sin opholdstilladelse, hvis man ferierer der, hvor man påstår at være forfulgt, og det undrer os, at partier – her tænker jeg måske særlig på Socialdemokratiet og Venstre, men også Danmarksdemokraterne i debatten i dag – der påstår at være kommet til en række erkendelser i udlændingedebatten om værdier, manglende integration osv., ikke drager konsekvensen at disse påståede erkendelser. Er det rimeligt eller rationelt at bevare flygtningestatus for personer, der frivilligt rejser tilbage til de nationer, de har erklæret at flygte fra? Svaret burde altså give sig selv, og det burde være nej.

Jeg citerer her fra et folketingssvar vedrørende flygtninges ferierejser, som ministeren har sendt mig:

»Det bemærkes, at det forhold, at en flygtning har været rejst til sit hjemland, ikke nødvendigvis i sig selv er udtryk for, at flygtningen ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland.«

Jeg må sige, at jeg er rystet over den form for naivitet, som regeringen repræsenterer. Knap 30.000 syrere i Danmark i perioden 2017-2023 er ifølge samme svar fløjet fra danske lufthavne på ferie til henholdsvis Tyrkiet, Libanon, De Forenede Arabiske Emirater, Irak, Egypten og Qatar. Det tyder på, at visse såkaldte asylanter anser vores land for at være et hotel, de kan tjekke ind og ud af efter behag. Hver gang en person misbruger vores asylsystem på den her måde, underminerer det hele systemets troværdighed og formål. Det forvrænger dets natur fra at være en livline til at blive en praktisk og forløjet bekvemmelighed. Adfærden hos mennesker, der flygter fra forfølgelse og senere ferierer i forfølgerens baghave, kan ikke beskrives som andet en kynisk manipulation og er et klart bevis på, at der ikke længere, hvis nogen sinde, har været en reel trussel mod personen.

At søge asyl kræver, at man står over for en umiddelbar og alvorlig trussel mod sit liv eller sin frihed. Hvordan kan den trussel pludselig fordampe hen over en sommerferie? Hvordan kan dem, der i går var forfulgt, i dag tage selfies i det land, de erklærede som livsfarligt? Det ligger i ordet asyl, at det er et tilflugtssted, noget midlertidigt, ikke noget permanent, og det her forslag er meget enkelt, men også meget principielt: Hvis du rejser tilbage til det land, du er flygtet fra, så er du ikke længere flygtning. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det, og tak for debatten. Nu har hr. Mikkel Bjørn og jeg været til en del debatter her i Folketingssalen om det her område, og jeg er sådan set bare nysgerrig på, hvad ordføreren egentlig har fået ud af den her debat i dag.

Ordføreren.

Jeg har i hvert fald fået afdækket for de folk, der sidder og følger med, eventuelt medier og journalister osv., at det kan godt være, at der er en række partier her i Folketinget, der påstår at være kommet til alle mulige udlændingepolitiske erkendelser, men man er ikke villig til at følge det til dørs og indføre sanktioner og sætte foden ned, når der er personer, der så åbenlyst, som det er tilfældet her, misbruger systemet på det groveste. Det vil jeg sige i hvert fald er det, jeg har fået ud af det. Og så har jeg i hvert fald fået sagt, hvad jeg selv mener om området, og det kan jo også nogle gange være fint.

Spørgeren.

Tak for det. Men der er jo lovgivning på området, og det er derfor, jeg synes, at det har været lidt svært. Hvis der ikke havde været lovgivning på området, kunne jeg forstå, at vi bliver nødt til at gøre noget. Men der er en lovgivning på området, og vi har strammet. Ud over det er det også noget, som Dansk Folkeparti har støttet i forbindelse med L 40, som vi vedtog sidste år. Så skal vi også bare lige huske på, at Dansk Folkeparti var med til at give 35.000 danske statsborgerskaber i 00'erne til alle mulige.

Ordføreren.

Ordføreren siger, at der allerede er lovgivning på området. Jeg kan fortælle ordføreren, at der ikke er særlig mange områder i Danmark, hvor der ikke allerede er lovgivning. Det ændrer jo ikke ved, at vi selvfølgelig indimellem fremsætter forslag om at ændre den lovgivning, når vi synes, den er forkert, eller at den burde ændres. Så det er selvfølgelig det, der er vores afsæt for at fremsætte det her beslutningsforslag, nemlig at vi ikke synes, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig. Det betyder jo ikke, at vi, hvis der bliver fremsat forslag om at rykke det en lille smule i den rigtige retning, så ikke stemmer for, fuldstændig som vi gjorde med indfødsretsaftalen, som ordføreren nævner, hvor det handlede om at udelukke flere af dem, der burde udelukkes fra at få dansk statsborgerskab. Men det ændrer ikke ved, at vi selvfølgelig fremsætter forslag om at forbedre lovgivningen på den i Dansk Folkepartis billede ideelle måde.

Næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Vi sætter jo foden ned, hr. Mikkel Bjørn. Det er derfor, at alle de lande, som oplever et gigantisk skred i meningsmålingerne, og at folk løber ud mod det yderste højre, valfarter til Danmark for at finde ud af, hvordan Danmark er lykkedes med at håndtere de her ting på fuldstændig enestående vis i Europa. Det er jo derfor, alle kommer hertil. Det er for at lære af, hvad der foregår i Danmark.

Nu bruger Dansk Folkeparti jo min tredje erkendelse til ligesom at sige, at hvis man så ikke stemmer for alt det, Dansk Folkeparti præsenterer i Folketingssalen, mener man ikke noget af det, man siger. Jeg vil bare gerne bede hr. Mikkel Bjørn om at bekræfte, at det, jeg har sagt på vegne af Socialdemokratiet, ikke er alle mulige erkendelser. Det, jeg har sagt, er, at udlændingepolitikken er nødt til at flytte sig væk fra det, som hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti hele tiden taler om, nemlig antal, og hvordan man smider folk ud. Der er vi kommet langt nok. Nu handler det om at finde ud af, hvordan man sikrer, at en bestemt ånd, en bestemt kultur og nogle bestemte værdier gør sig gældende i Danmark. Det er den erkendelse, jeg har fremlagt på vegne af mit parti, og ikke alle mulige flagrende erkendelser, som Dansk Folkeparti kan bruge til at legitimere sine mærkværdige forslag, der engang imellem kommer hernede.

Ordføreren.

Jeg kan fortælle ordføreren, at det såmænd handler om begge erkendelser. Det handler både om den værdimæssige erkendelse og den antalsmæssige erkendelse. Så er det fuldstændig rigtigt, at Danmark i modsætning til andre lande ikke har fået lige så mange, altså at andre lande har ført en endnu mere dybt uansvarlig udlændingepolitik end den, Socialdemokratiet eksempelvis tidligere har været bannerfører for. Det er for mig ikke en vished om, at så kan jeg bare læne mig trygt tilbage. Der er stadig omfattende problemer. Vi har bl.a. med det her forslag skitseret omfattende misbrug af vores flygtningesystem. Det er der, hvor jeg selvfølgelig forventer, at hvis man hævder at være kommet så langt, at man efterhånden ikke har behov for flere erkendelser i udlændingedebatten, så må man også tage konsekvensen af de påstande og selvfølgelig sætte foden ned over for folk, der så konsekvent og så groft, som det er tilfældet her, misbruger det danske system.

Spørgeren.

Hvilken regering i Vesteuropa synes hr. Mikkel Bjørn gør det bedre i forhold til udlændingepolitikken end den danske?

Ordføreren.

Der er ikke mange vesteuropæiske lande, der ikke fører en fuldstændig og meget mere vanvittig politik end den, vi fører i Danmark. Det er for mig ikke en vished om, at der ikke stadig er behov for markante opstramninger.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Nu spurgte hr. Mohammad Rona ordføreren om, hvad ordføreren havde fået ud af den her debat, og det virkede, som om ordføreren egentlig ikke havde fået så meget ud af den, ud over selv at snakke.

Men noget, jeg egentlig fik ud af den her debat, vil jeg sige, var, at jeg oplevede, at alle partier sådan set siger rimelig klart, at man er ret skeptisk over for det, når flygtninge vælger at tage tilbage til det land, de kommer fra. Ordføreren vælger alligevel at tale om den her sag på en måde, hvor det virker, som om man bruger Danmark som hotel, og ordføreren har snakket om flygtninge, der drikker piña colada på stranden og sådan noget.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om han ikke anerkender, at verden måske er lidt mere kompliceret end det, når man ser på individuelle sager, altså at det godt kan være, at når folk, der er taget hertil fra lande, hvor de måske har oplevet bombardementer osv., tager tilbage til det land, så er der nok også noget andet på spil, end at de bare vil drikke piña colada eller sådan noget.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er andre partier, der i dag har erklæret, at de er enige i den overordnede analyse, og det er jo det, der i virkeligheden er udfordringen i dansk udlændingepolitik i dag. Det er, at vi har en række partier, der er det, man kunne kalde talepartier, og så har vi ét parti i Folketinget, Dansk Folkeparti, der er det handlingsorienterede parti.

For én ting er jo at stå og sige en masse af de rigtige ting og give Dansk Folkeparti ret, når vi siger mange af de rigtige ting. Noget andet er selvfølgelig også at gå ned at bakke den retorik op her i Folketingssalen ved at stemme grønt til de fornuftige forslag, som bl.a. Dansk Folkeparti fremsætter, eksempelvis her omkring flygtninges misbrug af asylsystemet, selv om de rejser på ferierejser til de lande, de påstår at være flygtet fra.

Så det er rigtigt, at der er partier, der retorisk siger de rigtige ting, men der er godt nok ikke mange andre partier end Dansk Folkeparti, der bakker det op hernede i Folketingssalen.

Spørgeren.

Det er jo absurd at stå og tale om udlændingeområdet i Danmark, som om det er noget, der kun bliver snakket om og ikke handlet på. Altså, så har man virkelig ikke fulgt med i dansk udlændingepolitik de senere år, hvor der er lavet relativt mange opstramninger, må man da bare sige.

Jeg kunne godt tænke mig at høre noget, for ordføreren svarede egentlig ikke rigtig på mit spørgsmål fra før. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om han anerkender, at man f.eks. både kan være personligt forfulgt og så tage den ekstreme risiko, det er, at tage tilbage til det land, man kommer fra.

Ordføreren.

Ja, sådan et eksempel kunne man givetvis godt forestille sig, men mange af de eksempler, jeg har taget med fra afsættet for beslutningsforslaget i dag, er om flygtninge, der er kommet hertil for få år siden, og som sidder og spekulerer med hinanden i og udveksler erfaringer om, hvordan man kan udnytte asylsystemet til at feriere i det land, man påstår at være flygtet fra.

Det er for mig et groft misbrug af det flygtningesystem, vi har opbygget, og det er derfor, vi fremsætter det her beslutningsforslag.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.