Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 156:

Forslag til folketingsbeslutning om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

Af Sandra Elisabeth Skalvig (LA) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Forslagsstillerne ønsker med forslaget at pålægge regeringen at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer, som blev vedtaget som følge af en aftale, som man døbte »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark«. Den blev indgået af den daværende S-regering sammen med Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

I forslagsstillernes bemærkninger til forslaget fremføres det, at forslagsstillerne er af den overbevisning, at når nye udbud af videregående uddannelse skal placeres, skal der tages højde for en række elementer. Det gælder bl.a. et tilstrækkeligt antal studerende, et ordentligt studiemiljø, dygtige undervisere, en fornuftig økonomi til at drive uddannelsen, samt ikke mindst at uddannelsen uddanner efterspurgte dimittender til det lokale arbejdsmarked.

Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det selvfølgelig er væsentlige hensyn at tage, når der skal oprettes nye uddannelsesmuligheder rundtomkring i Danmark, og de hensyn er heldigvis taget i forbindelse med de nye uddannelsesmuligheder, som er blevet og fortsat bliver oprettet i forlængelsen af aftalen, som vi her drøfter annulleringen af. For aftalepartierne har det således været afgørende, at de nye uddannelsestilbud, som etableres med et målrettet etableringstilskud fra aftalen, prækvalificeres efter de almindelige regler på området for videregående uddannelser, dvs. de samme regler, som gælder for alle, når man vil oprette nye uddannelsesudbud forskellige steder i Danmark.

I prækvalifikationen, som den proces hedder, undergår alle uddannelsesudbud en faglig vurdering af bl.a. arbejdsmarkedsefterspørgsel og konsekvenser for allerede eksisterende udbud, og det foretages af det, der hedder Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser, også lidt mere enkelt kaldet RUVU. Her lægges der vægt på, at udbuddet bidrager til det regionale behov for uddannelsen, og at der sikres et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til uddannelsen. Alle de nye uddannelsesudbud fra aftalen undergår dermed en grundig vurdering af deres relevans, så det understøttes, at de nye udbud er hensigtsmæssige set både i et samfundsøkonomisk og også i et uddannelsespolitisk perspektiv.

Forslagsstillerne er desuden af den opfattelse, at det er uddannelsesinstitutionerne, som skal tage initiativ til, hvor nye uddannelsesudbud placeres. Det er jeg også enig med forslagsstillerne i, og det er præcis det, som gør sig gældende i forbindelse med den sædvanlige prækvalifikationsproces. For det er sådan, at det er uddannelsesinstitutionerne selv, som kan tage initiativ til at ansøge om at oprette nye uddannelsesmuligheder rundtomkring i landet. Med aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« er der så blot givet et ekstra økonomisk rygstød til, at uddannelserne også kan blive levedygtige.

Forslagstillerne er kritiske over for aftalens målsætning om, at optaget i de store byer skal udflyttes eller nedskaleres med 6,4 pct. frem mod 2030. Det er det, man kalder 2030-målsætningen. I aftalen var opdraget fra aftalepartierne til uddannelsesinstitutionerne, at der i deres planer for indfrielse af den her 2030-målsætning skulle tages hensyn til erhvervslivets behov, og at der fortsat skal være et bredt udbud af uddannelser med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse, f.eks. it-uddannelser og andre tekniske uddannelser. De kriterier har uddannelsesinstitutionerne i meget høj grad taget i betragtning, især i forhold til hvordan dereducerer optaget på uddannelser, som har en høj ledighed.

Der er således med aftalen netop taget hensyn til bl.a. arbejdsmarkedets behov og et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag i etableringen af de nye uddannelsesmuligheder. Det var også de hensyn, som var baggrunden for, at regeringen med andettillæg til aftalen valgte at tage højde for den helt særlige situation på de fire store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet, som de seneste år har været præget af et ret dramatisk fald i deres søgning. Med den tillægsaftale fik professionshøjskolerne friere rammer til at udbyde uddannelserne de steder, hvor man forventer at kunne tiltrække ansøgere. Med andre ord valgte vi altså efter regeringsskiftet i december 2022 at annullere lukningen af udbud på det område i de fire største byer. På den baggrund kan regeringen samlet set ikke støtte forslaget om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

Afslutningsvis vil jeg egentlig gerne fremhæve, at jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at vi skal gøre endnu mere for, at vi uddanner den arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger. Derfor er jeg også gladfor, atvi sammen med forslagsstillerne i forbindelse med den politiske aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark fra juni 2023 blev enige om, at universiteterne kan oprette flere engelsksprogede universitetsuddannelsespladser. Det betyder konkret yderligere 1.100 engelsksprogede pladser på kandidatuddannelserne årligt fra 2024 til 2028 og 2.500 pladser årligt fra 2029, og at flere internationale studerende får mulighed for at bidrage til den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som virksomheder i hele landet virkelig mærker. Det er nemlig ikke kun uddannelsespladser, som vi mangler i det her land. Det er i meget, meget høj grad især studerende, vi mangler. Tak.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak, og tak til ministeren for talen. Jeg vidste jo godt, at vi på mange punkter er relativt enige langt hen ad vejen, men alligevel er der nogle ting, vi måske ikke er helt enige om, og der kunne jeg måske godt tænke mig at stille nogle spørgsmål i forhold til lige præcis den her aftale. For vi er jo ikke uenige om, at selvfølgelig skal vi have uddannelser bredt set i hele landet, men jeg undrer mig over måden, man har gjort det på i den her aftale, altså at det er nødvendigt at nedskalere i de større byer og simpelt hen udflytte pladser.

Kan ministeren ikke på baggrund af det ligesom prøve at forklare, hvorfor det er, at der ikke er behov for, at vi laver initiativer uden for de fire største studiebyer? Hvorfor er der behov for, at vi både udflytter og nedskalerer pladser i de fire største byer?

Ministeren.

Jeg tror i virkeligheden, at hvis man skal være loyal over for essensen af den aftale, som blev indgået dengang – og det var jo, før jeg selv fik ministeransvar for det her område – så er det i virkeligheden kombination af begge dele. For der ligger også det i aftalen, at man giver tilskyndelse, herunder især økonomisk tilskyndelse, til at etablere uddannelsesudbud uden for de fire største byer.

I forhold til nedskalering af pladser i de fire største byer i Danmark kan man sige, at det jo isoleret set ikke er noget, der bidrager til bedre uddannelse i Danmark. Sådan kunne man nok betragte det, hvis vi levede i et ideelt samfund, men det gør vi ikke. Det, der jo gør uddannelsespolitikken vanskelig i de her år, er den fuldstændig eklatante mangel på studerende, som vi har i dag, og som jo kun bliver værre de næste mange år, vi ser ind i. Det, vi mangler, er studerende; det er ikke så meget uddannelsespladser. Og når vi gør det, bliver man også nødt til på en eller anden måde at se på fordelingen af dem.

Spørgeren.

Man kan sige, at i forhold til økonomien kunne man måske have fundet de penge på andre måder. Det ville vi i Liberal Alliance i hvert fald gerne have været med til.

Så kan jeg også godt tænke mig at spørge ministeren om noget andet. Du nævner nogle af de her forbehold, vi mener man skal se på, når man placerer uddannelsesudbud rundtomkring, særlig uden for de større byer. Men kan ministeren ikke forklare lidt nærmere, om der er blevet taget hensyn i forhold til det søgemønster, som de unge mennesker har nu til dags?

Ministeren.

Man gør det, at når en uddannelsesinstitution søger om at oprette et nyt uddannelsesudbudet eller andet sted – det er sådan set lige meget, om det er uden for eller inden for de fire største byer – så bliver det vurderet, om man mener, at rekrutteringsgrundlaget i forhold til studerende er tilstrækkeligt, altså om der vil være nok, der søger den, og nok, der bliver optaget, til,at det faktisk er levedygtigt. Så det tager man stilling til, når man vurderer de ansøgninger.

Vi lever med et enkelt »du«, men lad det ikke blive en dille. Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tusind tak for det. Jeg vil gerne spørge meget specifikt ind til det her med loftet over antallet af uddannelsespladser i de fire største byer og Roskilde. Det gælder jo stadig væk for både universiteter, kunstneriske uddannelser og vores erhvervsakademier, som har den her udfordring. Nu har man ligesom fra aftalepartiernes side fået lov til at banke lidt til de her store byers uddannelsesinstitutioner og sige: Nu skal I altså lige flytte noget ud. Og så står de trods alt stadig væk tilbage og siger: Der er simpelt hen nogle ting, vi ikke kan flytte ud, og derfor er vi nødt til at lukke dem i stedet for.

Kunne vi ikke prøve at kigge på, om ikke vi i stedet skulle finde en løsning for de uddannelsespladser, som ikke kan flyttes ud, men som bare lige nu står til at blive lukket?

Ministeren.

Jeg kan sådan set meget godt lide, at man, da man indgik den aftale, lod institutionerne have den frihed til at vælge, at man enten lukkede, eller også flyttede man ud, og at man altså ikke, som spørgeren jo også indikerer, flytter noget, som det ikke rigtig giver mening at flytte. Men når man så valgte det – og nu er det svært at se ind i hovederne på dem, der indgik aftalen, men jeg skal forsøge at gøre det – så handler det jo om, at hvis man også vil sætte handling bag ord i forhold til faktisk at have studerende på uddannelsesinstitutioner uden for de fire største byer, er man også nødt til at tage nogle værktøjer i brug, der sikrer, at det faktisk sker.

Spørgeren.

Så ministeren mener simpelt hen, at det åbenbart er et helt afgørende værktøj for at få folk til at vælge en uddannelse til uden for de fire største byer, at man simpelt hen ikke kan komme ind på uddannelsen i de fire største byer. Det synes vi i hvert fald i Radikale Venstre er en rigtig ærgerlig måde at se på de uddannelser, der virkelig kan være rigtig gode alle steder i hele landet, på. Jeg vil bare høre, om ministeren så simpelt hen bare mener, at det er bedre, at de her uddannelsespladser lukker.

Ministeren.

Jeg mener, det er vigtigt, at man på tværs af hele landet kan uddanne sig til mange forskellige ting. Derfor er det også et led i den her aftale, at der er f.eks. er opstået et blomstrende universitetsstudiemiljø i Esbjerg. Det synes jeg er godt. Sådan noget tror jeg ikke sker af sig selv, medmindre man også politisk sætter handling bag intentioner om gerne at ville have reelle uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Det kan man jo godt sige, men nogle gange holder skåltaler ikke i den virkelige verden, og så er man også nødt til at tage nogle værktøjer i brug, som, hvis man piller dem ud og kigger på dem isoleret, godt kan se mærkværdige ud, men hvis man ser dem i en sammenhæng også med ønsket om faktisk at forandre noget, bliver man også nødt til at gøre det.

Dermed tak til ministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Mange unge ønsker at blive i den landsdel, hvor de er født og opvokset, og dertil kommer folk, som midt i deres arbejdsliv ønsker at skifte spor. Her skal omskoling kunne hænge sammen med familieliv og andre forpligtelser, og også for denne gruppe er det vigtigt med uddannelsesmuligheder over hele landet. Hvis det beslutningsforslag fra Liberal Alliance, som vi skal behandle i dag, blev vedtaget, ville konsekvensen være færre uddannelsesmuligheder uden for de store byer. Færre ville få en uddannelse, og skoler, børnehaver, virksomheder og hospitaler, som ligger uden for storbyerne, ville få sværere ved at rekruttere arbejdskraft.

Jeg mener derfor, at Liberal Alliances forslag er et angreb på sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen i samfundet. Igennem årtier gennemførte man bevidstløst en centralisering, hvor uddannelsesmuligheder og arbejdspladser blev flyttet ind til de større byer og dermed væk fra de områder i landet, hvor næsten hver anden dansker ønsker at bo. Det skete i en tid, hvor der var en opdeling, som fandt sted i mange moderne samfund. Den britiske journalist David Goodhart iagttog en skillelinje mellem dem, han kaldte anywheres og somewheres – på dansk kunne man måske kalde dem for flyttere og blivere. Flytterne er kendetegnet ved, at de ser globalisering, indvandring og centralisering som noget entydigt positivt, der rummer muligheder og i øvrigt er uundgåeligt. Den gruppe er dominerende blandt mange meningsdannere, og det er den gruppes interesser, som Liberal Alliance varetager med sit forslag.

Bliverne, derimod, kunne se deres hjemegn og livsvalg blive nedprioriteret og ignoreret geografisk, økonomisk, kulturelt og socialt. Derfor har mange med god grund sagt fra. Bliverne kunne ikke acceptere, at flytterne blot pegede på globaliseringen og postindustrialiseringen og med en Richard Florida-bog i hånden enedes om, at fremtiden ikke lader sig tøjle. Hvor flytterne betragter udviklingen, som var den en uundgåelig naturkraft, har de senere årtier vidst, at de havde en blind vinkel, for det passede ikke, når man sagde til hinanden, at i fremtiden kunne produktionen ligge i Kina, og så kunne udviklingen foretages bag et skrivebord i Vesten.

Ja, globaliseringens intensitet er taget til, og det er der mange fordele ved, men der er også ulemper, og det er dem, vi har et politisk ansvar for at håndtere. Det er derfor, vi fører en stram udlændingepolitik; det er derfor, vi forsøger at bekæmpe grænseoverskridende problemer sammen med andre lande i EU; det er derfor, social dumping skal have konsekvenser; og det er derfor, at vi i 2021 besluttede, at der skulle åbnes uddannelser også uden for de store byer.

Det er positivt, når et ungt menneske fra Tønder, som ønsker at blive boende i sit lokalområde, kan tage en pædagoguddannelse og efterfølgende arbejde som pædagog i Tønder eller omegn. Det er både godt for det unge menneske, og det er godt for de institutioner, som ellers vil have svært ved at rekruttere uddannede pædagoger.

I disse uger er det derfor også ærgerligt og se, hvordan VIA ønsker at nedlægge læreruddannelser i Skive og Nørre Nissum – en ærgerlig beslutning, hvor en bestyrelse ønsker at lukke de eneste mellemlange videregående uddannelser i de her to byer. Hvis vi fulgte Liberal Alliance, ville vi med tiden se en endnu større skævhed i de offentlige tilbud, som befolkningen får stillet til rådighed i forskellige dele af Danmark, fordi vi ville se skoler med en høj andel af uddannet arbejdskraft i storbyerne og det modsatte uden for de store byer. Derfor er jeg også glad for, at der ikke foreløbig lader til at tegne sig et flertal for Liberal Alliances forslag, for hvis der tegnede sig et flertal, ville man jo ikke længere kunne blive jordemoder i Slagelse, pædagog i Tønder, jurist i Esbjerg, lærer i Hillerød eller radiograf i Næstved, og i fremtiden ville man heller ikke kunne blive dyrlæge i Jylland. I Socialdemokratiet ønsker vi at bevare disse uddannelser og mange andre uden for de store byer, og derfor kan vi ikke støtte Liberal Alliances forslag. Jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Det er modtaget. Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak til hr. Rasmus Stoklund for en rigtig god og dyb tale, synes jeg faktisk. Det er dejligt at høre de her ord fra Socialdemokratiet. Det var sådan set også en god aftale fra 2021 om at udflytte de her studiepladser. Det er vi meget enige i, og vi havde også stemt for, hvis vi havde været her dengang.

Men så undrer det mig jo lidt, at regeringen som det allerførste, da man lavede regeringsgrundlaget, med et pennestrøg annullerede udflytningen af velfærdsuddannelserne. Altså, det er jo sygeplejersker, pædagoger og lærere og socialrådgivere, som lige pludselig ikke længere blev omfattet af udflytningen i regeringsgrundlaget. Det var 1.800 studiepladser, der med et pennestrøg blev droppet. Hr. Jesper Petersen fra ordførerens parti sagde da også dengang, at hvis man ikke mere kan læse til sygeplejerske eller folkeskolelærer alle de steder i landet, bliver problemet kun endnu større. Ministeren sagde så, at der ikke er noget underligt i, at når man får en ny regering, får man også en ny politik.

Det, jeg gerne høre fra ordføreren, er, om man, når der kommer en ny regering på et tidspunkt, vil udflytte velfærdsuddannelserne.

Ordføreren.

Først og fremmest tak for de pæne ord vedrørende min tale. Dernæst vil jeg sige, at jeg stadig væk mener, at det er vigtigt, at der også er de fire velfærdsuddannelser uden for de store byer. Derfor glæder jeg mig selvfølgelig over, at der er flere af de udflytninger, som var på tegnebrættet, der fortsat bliver gennemført, f.eks. i Hillerød og i Svendborg. Der er en flot søgning til de uddannelser. Der er heldigvis mange unge, der søger ind på dem, og det betyder jo virkelig noget, om man også uden for de store byer har de her uddannelser til rådighed, for ellers kan man ikke rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, som der er brug for i de kommuner. Derfor er jeg glad for, at det stadig væk står ved magt.

Jeg vil så også sige, at selv om det blev gjort frivilligt, om man ville udflytte dem, er de økonomiske incitamenter til at gøre det der jo stadig væk. Og de økonomiske incitamenter, der blev vedtaget med udflytningsaftalen fra 2021, står jo også ved magt, så det regionale taxameter langsomt styrkes de kommende år. Det synes jeg selvfølgelig er glædeligt.

Spørgeren.

Tak for svaret. Men jeg synes sådan set, at vi ligesom med de andre studiepladser har et ansvar herinde for, at der er en mulighed for at læse til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver i hele landet – måske i virkeligheden især. For en pædagog ville jo nok slå sig ned og stifte en familie det sted, hvor de har læst. Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren ikke har en mulighed for i dag at svare på, om det her er noget, Socialdemokratiet mener, eller om det var noget, man bøjede af på, bl.a. på grund af Moderaternes politik.

Ordføreren.

Men jeg synes netop det, som fru Susie Jessen peger på. Man er tilbøjelig til ofte at finde ansættelse i nærheden af, hvor man tager uddannelsen, og netop derfor er det vigtigt, at der er uddannelser til stede i hele landet. Det er derfor, jeg har været optaget af og er glad for, at læreruddannelsen i Hillerød stadig væk bliver realiseret. F.eks. de nordsjællandske folkeskoler har været kendetegnet ved at have haft svært ved at rekruttere uddannede folkeskolelærere. Derfor synes jeg, at det er en vigtig prioritet, og derfor er jeg glad for, at de økonomiske incitamenter til at gøre det stadig væk står ved magt. Jeg håber, at professionshøjskolerne vil benytte sig af dem.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak til ordføreren for talen. Jeg bliver nok nødt til at kommentere på, at jeg måske synes, at det var en lidt vild fortolkning af det beslutningsforslag, vi egentlig har skrevet, men lad det være ved det. Jeg tror grundlæggende, at vi egentlig er enige rigtig langt hen ad vejen med undtagelse af den del, der handler om de store studiebyer og begrænsningen i antallet af dem for at, hvad kan man sige, tvinge studerende ud i provinsen. Jeg kan jo høre, at det er noget, som Socialdemokratiet i hvert fald går rigtig højt op i på alle uddannelsesniveauer, men jeg vil rigtig gerne spørge ordføreren, hvorfor det er, at det skal være på bekostning af bl.a. it- og STEM-uddannelser i de store byer.

Ordføreren.

Der er stadig væk it- og STEM-uddannelser i de store byer. IT-Universitetet var en af de institutioner, der ikke skulle udflyttes, men jeg mener nu heller ikke, at det er en vild udlægning, jeg har foretaget af Liberal Alliances forslag, for forslaget går ud på at annullere den aftale, der blev lavet. Og konsekvensen af det ville jo være, at vi så ikke havde en jordemoderuddannelse i Slagelse eller en maskinmesteruddannelse i Thisted eller fik en dyrlægeuddannelse i Foulum næste år. Derfor synes jeg sådan set, at det er en fuldstændig legitim og berettiget og relevant kritik, vi rejser her, for det er noget, der vil få sammenhængskraften til at knække over, hvis vi gør op med det forsøg, vi har haft, på at skabe en bedre balance imellem land og by i Danmark, og får gjort op med den udvikling, der jo måske i virkeligheden har pågået siden 1990'erne, hvor der især har været et meningsdannerdanmark, der ligesom er blevet enig om, at tingene naturligt vil trække ind mod byen.

Spørgeren.

Jeg tror, du skal prøve at læse vores beslutningsforslag en gang til, for vi ønsker ikke at annullere hele udflytningsaftalen, men kun den del, der handler om udflytning og nedskalering af studiepladserne. Det, vi reelt set egentlig ønsker, er bl.a. det frie valg, man har givet til de fire store velfærdsuddannelser, som ikke skal hverken udflytte eller nedskalere – man giver dem det frie valg. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Kunne man have gjort det her på en anderledes måde, sådan at man eksempelvis ikke lukkede studiepladser i de større byer, men koncentrerede sig om at fokusere på at oprette nogle gode udbud ude i landdistrikterne?

Ordføreren.

Man kan ikke være halvt gravid, og man kan heller ikke på den ene side sige, at man vil annullere en aftale, og på den anden side så ikke annullere den alligevel. Altså, det ville have den konsekvens, at vi ikke ville se de her uddannelser, som er blomstret op de senere år, og hvor der har været en fin søgning. Og det er både jordemoderuddannelsen i Slagelse og radiografuddannelsen i Næstved og pædagoguddannelsen i Tønder osv., altså en masse gode uddannelser, som vi ikke ville have glæde af, hvis ikke vi havde taget nogle aktive valg om at fremme den her politik.

Fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om, hvad vi skal gøre yderligere for rent faktisk at få flere gode studiemiljøer rundtomkring uden for de største byer. Hvordan har Socialdemokratiet tænkt sig, at vi yderligere skal understøtte det, for det er sådan set, hvordan vi positivt kan understøtte gode studie- og uddannelsesmuligheder for alle unge i hele landet, der optager Radikale Venstre. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke vi kunne prøve at kigge på, hvordan vi rent faktisk kunne fremme nogle af de ting, måske oven i købet i et samarbejde.

Ordføreren.

Jo, men det arbejde er jo heldigvis godt i gang, og faktisk har jeg indtryk af, når jeg hører fra unge, der læser på forskellige typer af uddannelser rundtomkring – og det er ikke, fordi jeg har sådan en stor undersøgelse, jeg kan henvise til – at der faktisk på mange af de mindre uddannelsessteder er ret gode studiemiljøer, fordi man der har en lokal identitet og en lokal kultur og en lokal historie og en lokal tradition, så det ikke bliver et lidt mere anonymt uddannelsestilbud, som det nogle gange kan være på meget store campusser. Derfor er jeg egentlig ikke bekymret for, at det er sværere på de små steder end de store, og samtidig kan vi jo se, at erhvervslivet i eksempelvis et område som Esbjerg jo hungrer efter, at der kommer unge til og uddanner sig, og man bakker virkelig op om de unge, der ønsker at engagere sig og finde et job lokalt osv. Det samme kan man se i Sønderborg. Og derfor er jeg egentlig tryg ved, at der allerede er masser af gode eksempler på, at de unge gerne vil tage uddannelse de her steder.

Spørgeren.

Jamen jeg synes også, at vores erhvervsliv rundtomkring gør det rigtig godt i forhold til det, og jeg synes også, at vores uddannelsesinstitutioner gør det rigtig godt, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet slet ikke har noget på tegnebrættet, i forhold til hvordan vi yderligere kunne skabe gode muligheder for at tage forskellige uddannelser i hele landet og også blive ved med at sørge for, at der er gode studiemiljøer derude.

Ordføreren.

Jo, man kan sige, at vi jo har gjort, hvad vi kunne. Vi har bl.a. taget initiativ til den her aftale, som blev indgået i 2021, og som Radikale Venstre desværre ikke ville bakke op om. Det er klart, at man jo ikke på den ene side kan sige, at man gerne vil have uddannelser i hele landet, og på den anden side ikke træffe nogle aktive valg for at sikre det. Derfor kan det være lidt svært, for det her er jo i sidste ende desværre også et nulsumsspil, fordi der er faldende ungdomsårgange, og man kan ikke både gøre ingenting i de store byer og samtidig få masser af uddannelser i de mindre byer.

Dermed tak til Socialdemokratiet. Vi går videre til Venstre. Fru Heidi Bank, værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at annullere udflytningen af studiepladser i de fire største byer. I Venstre står vi hundrede procent på mål for aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, som vi indgik i 2021. For i Venstre ønsker vi et Danmark i bedre uddannelsesbalance, og vi mener, at vi med den aftale, som Liberal Alliance med forslaget her ønsker at annullere, tager et vigtigt skridt i den retning. For der skal være adgang til videregående uddannelser i hele landet. Man skal som ung studerende ikke være tvunget til at flytte til en af de største byer som Aarhus, København, Aalborg eller Odense for at få en videregående uddannelse. Det har desværre været virkeligheden, hvis man f.eks. har ønsket at blive dyrlæge. Der har nemlig kun været ét uddannelsessted, og det har været i København.

Det er for de fleste en rigtig stor beslutning, også for unge, at flytte langt væk fra familien og den daglige omgangskreds, fra vennerne, for at få lov til at tage den uddannelse, man drømmer om. Med den politiske aftale fra 2021 bliver det fra sommeren 2024 muligt at læse til dyrlæge i Foulum ved Viborg. Det står vi helt på mål for, for vores unge skal have gode valgmuligheder, lige meget hvor i landet de kommer fra, og hvor de har lyst til at studere. Aarhus Universitet har også stor succes med deres campus i Herning, hvor man bl.a. kan læse erhvervsøkonomi og læse til civilingeniør. De har oplevet en stigning på 9 pct. i optagelsestallet for 2022-2023, og de studerende har gode muligheder for at komme i kontakt med lokale midt- og vestjyske virksomheder og finde relevant arbejde under studiet. Det er da positivt. For erhvervslivet uden for de fire største byer har også brug for kompetent arbejdskraft, og det er meget lettere at få, hvis uddannelserne, hvor de unge går, også er i nærheden. Det giver vi dem jo bedre adgang til med den indgåede aftale. Der er altså rigtig gode erfaringer med at have uddannelser i hele landet, og det er vi i Venstre stolte af at have været med til at sørge for.

Man er nødt til at tænke nyt og tro på, at man kan gøre det bedre end ved bare at bevare det etablerede. Aalborg Universitet er jo f.eks. skabt gennem en fusion af en række etablerede uddannelsesinstitutioner, og i dag tror jeg ærlig talt ikke, der er nogen, der fortryder den beslutning. Vi skal blive ved med at nytænke vores uddannelsessystem, og hvordan vi kan forbedre det, både i forhold til at give vores unge de bedste valgmuligheder, men også i forhold til at sikre uddannelsessystemet til fremtiden og i forhold til de behov, som såvel det offentlige som det private efterspørger.

Den her aftale, som Liberal Alliance af uforståelige grunde ønsker at tilbagerulle, har skabt grundlag for 32 nye uddannelsesmuligheder i hele landet, og stort set alle uddannelser bliver til noget. Nu kan man læse til jordemoder i Slagelse, læse jura i Esbjerg, og efter sommerferien kan man også læse til læge i Køge, for bare at give et par eksempler, og det er da en glædelig nyhed. Det er en god udvikling af vores samfund til glæde for vores unge i hele landet.

Jeg kan faktisk godt blive i tvivl om, om Liberal Alliance overhovedet er klar på at udvikle vores uddannelsessystem, at udvikle Danmark, herunder at sikre arbejdskraft til alt det, der ligger uden for de store byer. Vi skal da ikke bare acceptere status quo. Samfundet skal udvikles og forbedres, ikke afvikles. Det er Aalborg Universitet jo netop et eksempel på.

Som forslagsstillerne også nævner, har vi lavet nogle få justeringer af udflytningsaftalen. De justeringer er vi tilfredse med. På de fire store velfærdsuddannelser, hvor vi i høj grad mangler studerende, har uddannelsesinstitutionerne fået friere rammer til at udbyde uddannelser de steder, hvor de forventer at kunne tiltrække flest ansøgere. Samtidig sikrer vi politisk, at der fortsat er gode økonomiske fordele ved at sikre studiepladser uden for de største byer med et forhøjet decentralt grundtilskud og et regionalt taxameter på 107 pct. For det er naturligt, at politiske aftaler justeres, efterhånden som vi får mere viden, altså at vi tilpasser dem. Vi ser altså intet behov for at annullere udflytningen af videregående studiepladser fra de fire største byer. Tværtimod mener vi, at det ville være den helt forkerte vej at gå. Vi er stolte af at skabe et varieret uddannelsestilbud i hele landet og tænke langsigtet.

Med de ord kan jeg meddele, at Venstre ikke kan bakke op om Liberal Alliances beslutningsforslag. Tak for ordet.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak til Venstres ordfører for talen. Venstres ordfører nævnte det her med, at man på velfærdsuddannelserne på professionshøjskolerne havde givet dem friere rammer til at kunne placere deres udbud, i forhold til hvor der var størst chance for at få flest ansøgere. Det synes jeg jo er en klog beslutning, nemlig at man tilbagetrak eller annullerede den del af udflytningsaftalen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om Venstres ordfører ikke mener der måske kunne være et behov for, at man også gjorde det på andre uddannelsesområder som eksempelvis STEM- og it- uddannelserne, hvor vi jo også står og mangler specialiseret arbejdskraft.

Ordføreren.

Det er jo altså sådan, at nu har vi lagt det ud til at ske på velfærdsområderne. Det hænger i høj grad sammen med, at vi jo simpelt hen i stor stil mangler studerende på de her uddannelser. Derfor er man så nogle gange nødt til justere en aftale. Det har vi gjort her. Det betyder jo ikke, at vi ikke holder øje med, at man så også gør sig virkelig umage fra uddannelsesinstitutionernes side for at sikre, at vi har de her tilbud i hele landet.

Jeg vil bare sige, at det stadig væk er meget væsentligt for os, fordi for nogle studerende er det overhovedet at tage en uddannelse noget, der også handler om, at de vælger overhovedet ikke at starte, hvis der for langt til studiestedet og uddannelsespladsen. Så derfor er det ret afgørende, at vi har fokus på det her med, at det også ligger i nærheden af det sted, hvor dem, der nu kunne ønske at studere, bor.

Ønskes der en opfølgning? Ja. Spørgeren.

Tak for svaret. Vi jo enige langt hen ad vejen. Vi er jo ikke uenige om, at der skal være uddannelsesmuligheder i hele landet. Det synes jeg sådan set også der skal, men jeg synes, det er en skam, hvis man er nødtsaget til at lukke 100 pladser på en ingeniøruddannelse i København og kun kan få 20 studerende optaget i eksempelvis Kalundborg, Slagelse, eller hvor man vælger at placere den. Så vil jeg da hellere sikre, at vi skaber nogle gode uddannelsesmuligheder uden for byerne og så samtidig sikrer, at vi også får de studerende, der søger ind i storbyerne, med. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Ordføreren for Liberal Alliance og jeg har jo haft samtaler omkring det her, fordi vi begge to er optaget af hele det område, der handler om STEM-uddannelser og om ingeniøruddannelserne, og af at sikre den arbejdskraft, der skal til. Man kan sige, at den udflytning, der sker her, jo også er et udtryk for, at vi ved, at rigtig mange af de virksomheder, der står og har brug for ingeniøruddannede, også ligger i områder, hvor vi har svært ved at få nok til at søge uddannelserne. Så det er jo også et forsøg på at skubbe til den proces.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak for en langt hen ad vejen meget positiv tale med mange visioner for, hvad man gerne vil, og en fremtidssikring af vores uddannelser. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at stille samme spørgsmål til Venstres ordfører, som jeg stillede til Socialdemokratiet, desværre, synes jeg, uden at få så meget svar. Men hvad er så Venstres visioner for, hvordan vi rent faktisk kan gøre vores uddannelser endnu bedre og jo særlig her med fokus på at gøre vores uddannelser uden for de største byer endnu bedre og mere attraktive?

Ordføreren.

Jamen jeg hørte godt spørgsmålet, og jeg hørte det også sådan, som jeg hørte det før til Socialdemokratiets ordfører, der blev spurgt ind til studiemiljøet. Og som jeg ser det, er det lidt den her fastlåste tanke, som jeg også lidt hører fra Radikale Venstre. Jeg tror bare, at vi også nogle gange skal øve os i at tænke lidt mere nyt. Altså, det at være studerende ude i landet kan jo give nogle andre muligheder og noget ny læring. For det første giver det nogle muligheder for at komme ud i nogle af de virksomheder, som kan skabe en god arbejdsplads for en senere, men for det andet kan det også skabe nogle rammer, som vi tit glemmer at tale om – det handler også om leveomkostninger, og at man ikke behøver at arbejde helt så meget ved siden af sit studie, fordi det bare er langt billigere at bo i Esbjerg, end det er bo inde i København.

Så der er jo mange ting, hvor vi også skaber nogle andre muligheder for de studerende til at skabe sig et anderledes studieliv, hvis de vælger at læse uden for København eller Aarhus eller Aalborg eller Odense.

Spørgeren.

Ja, igen vil jeg sige, at der er rigtig mange gode ting her, men jeg skal bare høre, om Venstre har noget, man ligesom gerne vil gøre for at gøre det her endnu bedre, eller om man tænker, at nu er det landet der, hvor det skal være.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er et lidt retorisk sjovt spørgsmål, for vi gør jo netop noget. Vi gør jo faktisk hele tiden noget i øjeblikket. Vi indgår i nogle aftaler, og vi følger de aftaler. Vi er optaget af, at der bliver skabt nogle solide studiemiljøer derude, og det hænger jo også sammen med, at institutionerne får lov til at have nogle pladser derude, for ellers er der jo ikke at arbejde med; så kan de jo ikke skabe de studiemiljøer.

Tak til Venstre. Næste ordfører er fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Liberal Alliance har fremsat det her beslutningsforslag om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer. Da vores uddannelsesordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede i Folketingssalen i dag, vil jeg på Danmarksdemokraternes vegne fremføre vores holdning til forslaget. Og det er jo heller ikke helt dårligt, når man også er landdistriktsordfører, for et Danmark i balance er en stor mærkesag.

Formålet med beslutningsforslaget er at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer, der blev vedtaget som følge af udflytningsaftalen. Med aftalen udflyttes ca. 1.600 studiepladser fra de fire største byer frem mod 2030 og ca. 1.950 pladser nedskaleres. Det vil skabe en centralisering af flere uddannelser i de største byer, og det går stik imod den nok vigtigste mærkesag for os i Danmarksdemokraterne, nemlig at vi gerne vil have et land i balance, et land uden en geografisk skævvridning mellem de største byer og resten af Danmark. Vi i Danmarksdemokraterne stemmer derfor imod det her forslag, fordi det er en forudsætning for et Danmark i balance, at der er mulighed for at uddanne sig i hele landet.

Regeringen er som bekendt allerede løbet fra aftalen om udflytning og har valgt at fritage de fire store velfærdsuddannelser fra kravet om udflytning, hvilket vi mener er en stor fejl. Det er en forudsætning for lokal arbejdskraft og sammenhæng i de mindre byer og land- og yderområder, at der er uddannelser, daginstitutioner, butiksliv, infrastruktur osv. Desuden har vi set en styrket søgning til uddannelser uden for de store byer, ligesom oprettelsen af f.eks. medicinuddannelsen i Esbjerg og Aalborg har bidraget til lægedækningen i de områder. Det er ekstremt vigtigt.

Det er rigtigt, at mange unge flytter mod byerne, fordi det er der, der er mange muligheder. Men hvis vi vil et Danmark i balance, er vi også nødt til at vende den centralisering, der er sket igennem snart mange år, og prioritere udvikling i land- og yderområder. Det kommer ikke af sig selv, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her. Men tak for det gode samarbejde med Liberal Alliance generelt. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tusind tak for talen. Jeg var bl.a. med inde over, da vi skulle udmønte aftalen, men Enhedslisten endte simpelt hen med ikke at kunne stå inde for aftalen, fordi den var underfinansieret. Vi så jo også, at det begyndte at få mange af de konsekvenser, der var blevet advaret imod i forbindelse med studiepladser og studiemiljøer. Noget af det, der gjorde rigtig meget indtryk på mig, var, at særlig uddannelsesinstitutionerne uden for de store byer adresserede, at det regionale taxameter simpelt hen var for lavt, så det løft, vi gav, kunne ikke kompensere for det behov, der ligesom var. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre Danmarksdemokraterne, om ikke også det gør indtryk på jer, at der faktisk var en fælles stemme for uddannelsesinstitutionerne uden for de store byer, der sagde, at det her faktisk ikke er godt nok.

Ordføreren.

Jeg mener også, at der er et behov for at give den her aftale lov til at leve af, altså at give den lov til at virke. Vi har jo set, at der her i 2023 har været en stigning på 6 pct. i antallet af de her studerende, der optages på uddannelser uden for de store byer, og til sammenligning har der været en stigning på 2 pct. på landsplan. Så det kører faktisk rigtig godt i mange af de områder, hvor man har valgt at udflytte de her uddannelser, og vi har kunnet se, at der er studiemiljøer, der er opstået osv.

Så jeg synes, at vi skal give det her lov til at fungere og give det lov til at virke, for jeg tror virkelig på, at når man har uddannelser uden for de store byer, kommer det til at have en kæmpestor effekt på landdistrikterne generelt. Hvis man har studeret til læge i mange år, vælger man måske at bosætte sig uden for en af de fire største byer, og så kan det også være, at man har mødt en sød pige eller en sød dreng hen ad vejen og så etablerer en familie der, og det er jo det, vi allerhelst gerne vil have hele det her skal ende med.

Spørgeren.

Selvfølgelig har det en kæmpe effekt. Det er jo fuldstændig afgørende for et samfund, om folk bliver boende, om folk flytter hjem, hvis de har været andre steder, og alle de her forskellige dele. Jeg synes bare, det er ret alvorligt, at der faktisk er nogen, der fælles siger, at der simpelt hen mangler de økonomiske ressourcer her til, at vi kan sikre kvaliteten, for vi kan jo ikke bare se på det isoleret. Det er positivt, at der er studerende, der søger til, men kvaliteten handler jo også om, at der er råd til at sikre de materialer, der skal være, den undervisning, der skal være, og der synes jeg simpelt hen ikke, at regeringspartierne har lyttet. Gør det ikke også indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Vi vil altid gerne være med til at kigge på, hvordan man kan styrke uddannelser i hele landet bedre. Nu er det her jo videregående uddannelser, men i forhold til f.eks. gymnasier havde vi et stort fokus på det her i finanslovsforhandlingerne, da man ville skærpe den her særlige støtte til gymnasier i yderområderne. Så der er jo nogle ting, man skal kigge på, men selvfølgelig skal man også have ressourcerne til det. Men når det så er sagt, er en pædagog i et landdistrikt så meget vigtigere for det område ind i en storby, fordi der ikke er så mange af dem. Så jeg synes også, at man skal prioritere midler højere til dem, der er uden for de store byer.

Fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævner i sin tale det her med, at man har lavet et tillæg til den oprindelige aftale, hvor man går ind og justerer på professionsbacheloruddannelserne. Det bliver ligesom italesat som et problem; det blev det også over for Socialdemokratiets ordfører, og det undrer mig ærlig talt noget, at man ikke går ind og bakker op om den del fra Danmarksdemokraternes side, for som jeg ser det, handler det jo tværtimod om at sikre, at der bliver ved med at være uddannelsestilbud, også længere ude i landet end i de store byer. For det handler jo også om antallet af studerende.

Så hvordan forholder ordføreren sig til, at vi faktisk mener, at vi skal sikre, at man fastholder de uddannelsestilbud, der rent faktisk kan lade sig gøre, så vi ikke ender med at stå med nul tilbage derude?

Ordføreren.

Jeg kan ikke se forskellen på at skulle have hele den her store udflytning af studiepladser og så hive et stykke fra, der hedder velfærdsuddannelser. Jeg kan ikke se formålet med det, og jeg synes især, at det er vigtigt, at man hiver den del fra, selv om tallene måske er lidt dårligere på de her velfærdsuddannelser, for jeg synes, at det er vigtigt, at vi investerer i, at der også i fremtiden er lærere, pædagoger og alle de andre i de her områder, fordi de netop også er så vigtige for fremtidens skoler og daginstitutioner. Det er ikke altid nemt at skaffe en lærer eller en pædagog uden for de store byer. Så jeg synes, at det er vigtigt, at vi understøtter det, og derfor er jeg enormt ærgerlig over, at både Venstre og Socialdemokratiet med regeringsgrundlaget gik med til at annullere den her udflytning af velfærdsuddannelser.

Ønskes opfølgning? Ja, spørgeren.

Den fremstilling fra ordføreren fra Danmarksdemokraterne af, at vi har annulleret det, er jo ikke rigtig. Der kommer stadig væk til at være velfærdsuddannelser ude i landet. Det, vi har sikret, er, at hvis der er noget, hvor man står med i den situation, at der er så få ansøgere til et uddannelsessted – lad os sige 11 personer – så siger man: Jamen prøv at høre, i stedet for at vi mister de 11 pladser i den landsdel, kan vi flytte dem over til en anden institution i den landsdel. Det er jo det, der har skabt rammerne for det. Ordføreren får det til at lyde, som om vi har flyttet det hele tilbage til de store byer. Det synes jeg simpelt hen er forkert.

Ordføreren.

Man har jo annulleret den her aftale omkring udflytning af velfærdsuddannelser. Det er rigtigt, at nu har man givet dem frit valg til at placere det, som de vil, men man har skilt den her del fra den øvrige aftale, og det synes jeg er hammerærgerligt. Vi hørte jo også, da regeringsgrundlaget blev skrevet, at de var så skuffede i Rebild. Det her betyder noget for folk. De havde sat gang i, jeg ved ikke hvor mange ting, og så med et pennestrøg mener man, at man skal fjerne det. Det synes jeg simpelt hen ikke at man kan være bekendt.

Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Tak for talen til ordføreren. Men jeg undrer mig virkelig over, at ordføreren er utilfreds med, at man netop har givet friere rammer til, at velfærdsuddannelserne selv kan vælge, hvor de gerne vil flytte uddannelser hen, eller hvor de gerne vil starte nye uddannelser op. For det er jo det her med tomme studiepladser, og hvis man er nødt til at lukke studiepladser nogle steder, så er det jo noget af det, der sætter professionshøjskolernes økonomi under enormt pres. Altså, jeg har selv været med til demonstration i efteråret på socialrådgiveruddannelsen i Holstebro, hvor der bliver sparet eller skåret ned igen, men det er jo, fordi økonomien på VIA er så stram, at det er svært at få til at hænge sammen, og det er jo bl.a., fordi man har lukket engelsksprogede pladser på ingeniøruddannelsen i Horsens.

Så er ordføreren ikke bekymret for, at når man skalerer ned eller åbner uddannelser ét sted, hvor der ikke er studerende nok, der søger ind, så kommer det til samlet set at betyde dårligere økonomi for de uddannelser, der ligger uden for de større byer, og at man risikerer, at der i stedet for er udbud, der ender med at lukke? Nu var læreruddannelsen i Skive f.eks. i fare for at lukke.

Ordføreren.

Altså, jeg bliver ked af det, hver gang der er uddannelser rundtomkring i vores land, der må lukke og dreje nøglen om. Jeg synes simpelt hen, det er en katastrofe. Men jeg synes ikke, at svaret på det er at adskille de her velfærdsuddannelser fra den her aftale og ligesom føre dem tilbage til udgangspunktet. Det synes jeg ikke er fair. For jeg synes, at det er en forudsætning for den her aftale, at man vil og insisterer på, at der skal være uddannelser i hele vores land, og sådan synes jeg også det skal være for velfærdsuddannelserne, måske i endnu højere grad. Og det er rigtigt nok, at vi så må prøve at kigge på, om man kan skabe nogle bedre incitamenter til, at det er muligt at drive en uddannelse uden for de store byer; men jeg synes ikke, at måden at gøre det på er ved at annullere den her udflytning af velfærdsuddannelser – det må jeg sige.

Spørgeren.

Tak. Jeg forstår ikke helt, hvordan ordføreren kan tænke, at det bare stadig er en god idé at fortsætte med at rulle ud, når der ikke følger penge nok med. Altså, det er jo det, vi er bekymrede for omkring hele aftalen, nemlig at det ikke ender med, at man kan læse flere forskellige ting flere forskellige steder, men at det bare betyder enten dårligere uddannelseskvalitet, eller at man simpelt hen er nødt til at lukke nogle uddannelser. Og det kommer der jo ikke flere uddannelsesmuligheder ud af, heller ikke uden for de større byer. Er ordføreren ikke bekymret for, at de gode intentioner, ordføreren har, ikke er det, der bliver til virkelighed derude?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke. Jeg synes, at man kan se masser af bragende gode eksempler på, at den her aftale har skabt nogle rigtig positive ting for de områder, hvor de her uddannelser er blevet flyttet ud til. Så jeg synes, at det her er en god aftale. Som jeg sagde bl.a. omkring læger og jura i Esbjerg, håber jeg på, at det her kan skabe nogle egentlige studiemiljøer. Jeg håber da også, at vi i fremtiden kan kigge på, hvor arbejdspladserne er, og så lad os dog sætte de uddannelser ud, som flugter med de arbejdspladser. Lad os da lige få Energistyrelsen lidt længere ud.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare kvittere for de, synes jeg, meget, meget positive takter, som ordføreren har, når ordføreren bl.a. nævner netop kvaliteten ved at have en jurauddannelse i Esbjerg. Konsekvenserne af den aftale, som Liberal Alliance nu vil annullere, var jo, at man flyttede 50 studiepladser fra SDU Odense og rykkede dem til Esbjerg. Og uddannelsen i Esbjerg er startet enormt flot op med 478 ansøgninger til de første 50 pladser.

Er ordføreren enig med mig i, at det simpelt hen er at ødelægge en succes, når Liberal Alliance fremsætter et forslag som det her?

Ordføreren.

Som jeg også har givet udtryk for, er vi ikke enige i det her beslutningsforslag fra Liberal Alliance; det er vi ikke, ligesom man i Socialdemokratiet heller ikke er enige i alt fra deres fløj, hvis man stadig kan snakke om fløje nu om dage. Men det er vi ikke, og jeg er fuldstændig enig i, at der er rigtig mange tegn på en stor opblomstring som konsekvens af den her aftale. Det synes jeg også vi skal blive ved med, og det synes jeg for den sags skyld også vi skal, for så vidt angår velfærdsuddannelserne. Det er også vigtigt, at vi får en udflytning af velfærdsuddannelserne. Og derfor er jeg bare skuffet over den passage i regeringsgrundlaget.

Spørgeren.

Jeg kan jo se de positive konsekvenser af den aftale, som regeringen lavede tilbage i 2001. Jeg kan jo se, hvordan erhvervslivet tager ejerskab af et studiemiljø i Esbjerg og poster penge ind i et studiemiljø, og jeg kan se, at studerende tilvælger de nye uddannelser i Esbjerg. Så i virkeligheden er det her forslag, som Liberal Alliance kommer med, jo et tilbageskridt; det er et slag i hovedet på alle de frivillige erhvervsdrivende, som støtter op om det her.

Så derfor vil jeg bare kvittere over for Danmarksdemokraterne for at stemme imod det her med et brag. Tak skal I have.

Ordføreren.

Tak. Som halvt englænder er jeg også meget optaget af, hvad man også kan og siger man kan i Danmark, i forhold til hvad man siger man kan i andre lande. Altså, jeg er halvt fra et land, hvor det er normalt, at der ligger universitetsmiljøer ude på landet, og det er fantastisk; man laver det til campusområder, og man gør det til en ting. Det synes jeg godt man kunne søge lidt inspiration i i Danmark.

Altså, der er sådan en enorm centraliseringsmentalitet i Danmark, som jeg synes vi skal ryste af os.

Dermed tak til Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg holder talen for Sofie Lippert, som desværre ikke kunne være i salen i dag.

Først og fremmest er det vigtigt at anerkende, at aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark blev indgået med det formål at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet, ikke kun i de store byer. Gode uddannelsesmuligheder i hele landet gavner ikke kun den enkelte unge, men også lokalsamfundene, der har brug for udvikling, liv og adgang til kompetencer, der følger med de lokale uddannelser. Ved at flytte nogle af studiepladserne ud af de større byer kan vi få et mere ligeligt fordelt uddannelseslandskab. Det er blevet normalt, at man skal flytte til en større by for at studere, og der har været tale om en selvforstærkende udvikling, men det er jo ikke en naturlov. Der kan være mange unge, som har lyst til at blive boende tæt på familien, venner og naturen, eller ikke har mulighed for at flytte. Tænk f.eks. på den unge mor, som bor lidt længere væk fra den nærmeste store by. Her vil mulighederne for at kunne læse på en videregående uddannelse tættere på hjemmet være værdsat, for hvis vi kun har muligheden for at uddanne folk i de fire største byer, risikerer vi, at nogle mister muligheden for at forfølge deres uddannelsesdrømme.

Desuden kan vi se, at populære uddannelser, der er blevet udflyttet, som jura i Esbjerg og jordemoderuddannelsen i Slagelse, er blevet fyldt. Ligeledes er ingeniøruddannelsen i Kalundborg, der i begyndelsen havde lave optagelsestal, hvorefter de løbende er steget og flere og flere søger.

Afslutningsvis bør vi ikke glemme, at et styrket uddannelsesudbud uden for de store byer, hvor der er mangel på arbejdskraft inden for visse sektorer, kan øge incitamentet til at blive boende efter en uddannelse, da man jo er jobsikret, og at et bredere uddannelseslandskab derfor samtidig kan afhjælpe manglen på arbejdskraft i de mindre byer. SF er med i aftalen om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, fordi vi ønsker flere decentrale uddannelser i hele Danmark, hvor flere kan læse det, de drømmer om, tæt på, hvor de bor. Derfor kan SF ikke stemme for beslutningsforslaget om at annullere udflytningen. Tak for ordet.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævner det her med, at den her aftale er nødvendig, for at vi kan få uddannelser uden for de fire største byer. Når jeg hører det, lyder det på mig, som om vi slet ikke har haft nogen videregående uddannelser der, før vi indgik den her aftale. Og det mener jeg jo ikke er helt korrekt. Til gengæld kan jeg høre, at ordføreren i hvert fald er meget optaget af, at vi skal styrke uddannelserne uden for de fire største byer. Men er det virkelig nødvendigt, at vi skal skære på pladserne i de fire største byer for at kunne sikre gode uddannelser uden for dem?

Ordføreren.

Som mange på den her talerstol har sagt før mig, er det jo desværre et nulsumsspil med faldende ungdomsårgange. Jeg synes, det er svært, når vi har en aftale, der virker, at skulle begynde at pille elementer ud af den, som man ikke er glad for. Jeg synes, at der var en ordfører, der ramte det meget godt med ordene om, at man ikke kan være halvt gravid, og det støtter jeg egentlig sådan set op om. Det er fint, at man laver det fuldt ud og også tager hensyn til, at vi har faldende ungdomsårgange og det derfor desværre er et nulsumsspil.

Spørgeren.

Det gav mig ikke helt svar på, hvorfor det er så nødvendigt at lukke uddannelser i de fire største byer. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget andet, for vi har jo tit haft debatter hernede i salen, og jeg ved, at ordføreren er rigtig glad for det her med, at unge mennesker har et frit valg – et frit valg til selv at kunne bestemme, hvor de ønsker at tage deres uddannelse. Så vil du gerne tvinge flere til ikke at kunne tage deres uddannelse i eksempelvis København, selv om det reelt set er det, de ønsker?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at vi styrker det frie valg med den her aftale. Jeg ved, der har været en bevægelse mod, at alle unge bare skal søge mod de større byer, komme ind i ungdomslivet og studielivet der. Jeg tror ikke, det er sådan, alle unge tænker. Jeg tror, vi skal have modet til at sige til de unge, os unge: Det er okay, hvis du har lyst til at bosætte dig uden for de større byer; det gør der ikke til en freak. Vi skal også støtte det politisk ved at sørge for, at der selvfølgelig så er uddannelser uden for de større byer, så du ikke bare bosætter dig uden for de større byer og bruger lang tid på at pendle. Jeg mener, det øger det frie valg.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne kvittere for en god tale. For at pointere det i den her meget vigtige debat vil jeg sige, at jeg synes, at når man snakker om uddannelser uden for de store byer, kommer debatten nogle gange til at blive skæv og handle om, om de studerende nu gider at bosætte sig derovre i det mørke Jylland, og om de ikke hellere vil til København, hvor der er caféliv, kulturliv osv. Og der synes jeg bare, at det er værd at bemærke, at f.eks. medicinuddannelsen, som er flyttet til Esbjerg, som har 30 pladser, er der altså de sidste 3 år, hvor der har været ansøgninger til den uddannelse, mere end 1.300 studerende, der har ønsket at søge ind på en af de 30 pladser.

Så det viser sig jo, at hvis de rigtige og nogle gode uddannelser bliver placeret ude i landet, vælger de studerende dem også. Så har man lavet et helt, helt andet praktisk samarbejde, som jeg kunne fortælle meget mere om. Så det er bare en kvittering for det. Det er spot on.

Ordføreren.

Jeg takker for kvitteringen. Jeg ved, at ordføreren går meget op i lokale uddannelser i Esbjerg, så det er jeg glad for, og jeg deler ordførerens analyse. Jeg tror da, at der er mange unge, der gerne vil til de store og større byer for at uddanne sig, men vi må heller ikke glemme, at der altså også er nogle unge, der bare gerne vil blive boende lidt mere ude på landet, hvor man ikke skal stuve sig sammen i små studielejligheder. Man vil måske gerne, når man kigger ud ad sit vindue, kigge på en mark i stedet for et andet lejlighedskompleks, være tættere på naturen, tættere på sin familieog ikke skulle rykkes op med rodog flytte tværs over landet for at studere det, man gerne vil. Det tror jeg det er vigtigt at vi har fokus påherinde på Christiansborg. For måden, vi taler om det på, har en stor indflydelse. Det har vi set med erhvervsuddannelserne. Der besluttede vi jo os kollektivt for at tale dem op, og det har haft en stor påvirkning på, hvordan vi ungeser på det. Jeg synes også, at vi skal gøre det samme her.

Spørgeren.

Det er skam ikke kun i Esbjerg, at jeg ønsker uddannelser. Jeg ønsker uddannelser bredt i hele landet. Et godt eksempel med uddannelsesaftalen er jo, at der før uddannelsesaftalen jo kun var ét sted i Danmark, hvor man kunne læse til dyrlæge, og det var i København. Men derovre, hvor der er flest dyr, altså i Jylland, kunne man ikke læse til dyrlæge. Det er jo noget af det, vi får rettet op på med den uddannelsesaftale. Vi kan også se, at ansøgertallet er enormt. Så de unge mennesker vil gerne uddanne sig ude i landet, og der synes jeg bare, at det er så ærgerligt, at Liberal Alliance nu vil annullere det og virkelig sende et signal om, at ovre i de mindre bysamfund ønsker Liberal Alliance ikke en uddannelsesudvikling.

Ordføreren.

Jeg er jo helt enig i, som jeg også sagde tidligere, at unge gerne vil uddanne sig uden for de store og større byer. Det er jeg helt enig med ordføreren i. Det synes jeg også er noget, vi skal sige højt fra talerstolen, og jeg synes, at vi bør sige det højt noget oftere og også turde sige til dem – i mit tilfælde er det mine venner: Det er okay, at du ikke flytter til København for at læse; det er også helt fint, at du bliver boende ude på landet.

Så kan ordføreren fra Socialdemokratiet lige lede efter et andet ord for »spot on«, og det kan han gøre, imens han lytter til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Vi er jo fra Enhedslistens side meget enige i, at det skal være helt okay, hvis man ikke har lyst til at læse i en af de store byer, men mener ordføreren ikke også, at det lige så meget skal være helt okay, hvis det er det, man har lyst til? Der er jo også rigtig mange, der meget gerne vil læse i en af de større byer og så måske flytte tilbage til den by, hvor de født og opvokset, når de er færdige med at læse. Det er der jo rigtig mange der gør. De tænker måske ikke nødvendigvis, at det er en dårlig ting, at de var nødt til at flytte for at læse, og de ville måske synes, at det var værre, hvis de var nødt til at blive boende for at læse. Der er måske også det her hensyn til alle de uddannelsessteder, som tænker, at det bliver svært at få det til at løbe rundt, og at der simpelt hen ikke følger penge nok med til, at der kan komme uddannelser af god kvalitet hele vejen rundt – eller i hvert fald lige så god kvalitet som før udflytningen. Så skal det, at man kan læse flere steder, gå ud over kvaliteten?

Ordføreren.

Der var mange spørgsmål. Jeg vil starte med det, ordføreren sagde i starten. Jo, selvfølgelig mener jeg også, at det er okay, at unge gerne vil læse i de større byer og store byer. Det er jo også netop den nuance, jeg prøver at få frem, nemlig at det er okay, at man gerne vil læse i København, Aarhus osv. Men det er også helt okay, hvis du gerne vil læse i en mindre by. Det synes jeg også at vi skal huske at sige i debatten.

Det her gælder måske mere mine forældres generation, men jeg synes, at når man hører dem snakke om det, så virker det lidt, som om den eneste vej frem er, at alle bare skal flytte – nu kommer jeg selv fra Sjælland – alle skal bare flytte til København, og så lever man det fede ungdomsliv der. Men det fede ungdomsliv for mange unge er jo også i nogle tilfælde at blive boende der, hvor de kommer fra, og være sammen med familien og deres venner, som måske har taget en lokal erhvervsuddannelse osv. Den nuance skal vi også bare huske. Det er jeg helt enig med ordføreren i.

Fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Der er jo heldigvis meget, vi er enige med SF om, i forhold til uddannelsespolitikken. Der er også nogle ting, som vi ikke er helt enige om, men jeg kunne egentlig godt tænke mig spørge ordføreren om noget. Der har været meget snak om det her med uddannelser til de mindre byer, og det kan næsten lyde, som om man bor på landet, hvis man bor i Esbjerg eller den slags. Esbjerg er altså en ret stor by, hvor også rigtig mange bor i lejligheder. Men jeg vil bare høre, hvad ordførerens definition på en mindre by er?

Ordføreren.

Jeg er med på, at Esbjerg da er en stor by. Nu kommer jeg selv fra en meget lille by med 2.000 indbyggere. Der kan man snakke om en lille by. Der er Esbjerg trods alt noget større. Men unge kan jo også sagtens bo uden for Esbjerg. De kan jo sagtens bo hos deres forældre i et lille lokalsamfund måske 10 km uden for byen. Det samme kan ikke på samme måde lade sig gøre, når vi snakker København. Hvis du flytter 10 km længere mod vest, bor du stadig væk på Vestegnen. Det er jo ikke en lille by.

Så min pointe er egentlig, at ja, Esbjerg er da altså ikke en lille by, men der er også det lokale opland, hvor man kan blive boende, f.eks. sammen med sine forældre. Vi har også set andre muligheder. Vi så i Lejre, at der var en masse unge, der flyttede sammen og startede sådan et hippiekollektiv på en lokal gård. Det skal vi da også fremme.

Spørgeren.

Jeg skulle bare lige være sikker på, at vi var enige om, at Esbjerg ikke var sådan en lillebitte flække, for det mener jeg faktisk er at gøre dem uret ovre i Esbjerg. Men jeg kunne bare godt tænke mig at høre: Hvis SF mener, at det her er vejen at gå, altså at lukke uddannelsespladser, også inde i de store byer, hvilke uddannelsespladser mener SF så er de næste, der skal lukke for at blive rykket?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at en af de ting, vi kom igennem med, da vi havde lavet den her aftale, jo var – som jeg forstår det – at vi i stedet for at bruge en grønthøstermetode, hvor vi sagde, at 10 pct. af alle uddannelsespladser skulle lukke, er gået i dialog med uddannelsesstederne. Altså, det synes jeg da er et klart aftryk, SF har haft på den her aftale, og jeg synes da, at det er svært for mig at komme og påpege, at den eller den herskal lukke. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi har dialogen med uddannelsesstederne i stedet for at bruge en grønthøstermetode, som vi netop har undgået.

Så kan vi sige tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Udflytningsaftalen blev jo lavet med den hensigt at få uddannelserne spredt bredere ud i Danmark, og det lykkedes. Nu kan man finde en videregående uddannelse de fleste steder i landet, og det synes jeg er meget positivt. Som udgangspunkt er beslutninger om udflytninger blevet baseret på noget, der minder om et fornuftigt grundlag, og det har ministeren allerede nævnt. Det gælder om et tilstrækkeligt antal studerende, et ordentligt studiemiljø, dygtige undervisere, en god økonomi og ikke mindst om, at uddannelsen uddanner efterspurgte dimittender til det lokale arbejdsmarked. Det synes jeg alt sammen er meget gode og fornuftige kriterier.

Men om vi vil det eller ej, har udflytningsaftalen dog også haft nogle negative konsekvenser, og sådan er det jo med større reformer. Der er altid bivirkninger. Det er lidt ligesom med medicin; det kan være, at pillerne kurerer den grundlæggende sygdom, men man kan ikke spise medicin, uden at der er nogle bivirkninger. Hvad man så opfatter som negative konsekvenser eller bivirkninger, er jo nok individuelt. Nogle har fremført, at aftalen har haft store negative konsekvenser for humanistiske uddannelser. Netop en stor del af disse blev lukket i forbindelse med aftalen, da de ikke var lige så økonomisk rentable som andre uddannelser.

Beslutningerne om, hvilke uddannelser der måtte lukke, tog udgangspunkt i de enkelte uddannelsesinstitutioner, og de har sikkert taget beslutningen nogle gange med blødende hjerter, baseret på at disse uddannelser havde en høj ledighed. Nogle af dem, der også har været bekymrede, er DTU, bl.a. fordi de på grund af aftalen ikke kan optage det antal studerende, de gerne vil, og derved ikke uddanne det antal ingeniører, som landet har brug for, netop fordi de synes, de har været nødt til at skære på optaget i de store byer, hvor der er flest potentielle studerende.

Jeg vil derfor ikke stå heroppe og påstå, at udflytningsaftalen udelukkende har været en succes. Med nogle af de problemstillinger, der er opstået, bliver der muligvis behov for at kigge på nogle af de her specifikke problemstillinger i fremtiden. Men her vil jeg ikke undlade at bemærke, at vi i forbindelse med kandidatreformen lægger op til, at mange flere skal have mulighed for en erhvervskandidatuddannelse. Så her kan DTU sammen med erhvervslivet heldigvis bare slå sig løs og optage alle de studerende, de overhovedet har lyst til. Reformen åbner desuden for muligheden for, at vi kan få flere internationale studerende, og dem har vi i høj grad også brug for.

Som bekendt var Moderaterne ikke med, da den oprindelige aftale blev lavet, men vi erkender fuldt ud, at aftalen er forankret bredt i Folketinget, og derfor støtter vi op om den oprindelige aftale. Selv om vi erkender, at udflytningsaftalen også haft nogle bivirkninger inden for specifikke områder, så kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre til fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at ordføreren også nævner nogle af de her negative konsekvenser, der allerede nu kan ses der er ved udflytningsaftalen, og åbner måske også en lille smule op for, at man i aftalekredsen kunne kigge på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der ligesom er. Så jeg vil egentlig bare have Moderaternes ordføreren til at bekræfte, at hun er meget opmærksom på nogle af de uhensigtsmæssigheder, der er, bl.a. i forhold til at man lukker en masse uddannelsespladser på DTU, og måske vil prøve at rykke lidt på, at man måske kan mindske skaderne en lille smule.

Ordføreren.

Moderaterne er ikke interesseret i, at vi kigger på udflytningsaftalen, for vi anerkender også fuldt ud, at den har brug for ligesom at modnes. Og nogle af de problemer, man har set her i opstarten, er nogle af dem, der kan udlignes over tid. Men samtidig er jeg selvfølgelig helt med på, at man vedvarende skal følge med i, hvordan det ser ud med uddannelsesmiljøet i Danmark, og det er jo også det, vi gør. Det er netop derfor, vi laver kandidatreformen m.m. Det er jo netop for hele tiden at tilpasse uddannelsesbehovet i Danmark til den situation, vi er i.

Spørgeren.

Så beklager jeg, at jeg misforstod det, ordføreren sagde i sin tale. Men så kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om det her med, at du siger, at man selvfølgelig vil holde øje med, at vi også uddanner den specialiserede arbejdskraft, som vi har behov for. Skal det forstås således, at hvis man ikke kan få det ønskede optag af ingeniørstuderende uden for de større byer, så vil man genoverveje at etablere nogle af pladserne på DTU igen?

Ordføreren.

Hvis det tyder på, at vi har et vedvarende problem med ingeniørmangel, er det selvfølgelig et problem, vi skal kigge på, men det er i den forbindelse, at jeg siger, at jeg allerede synes, at vi har lavet nogle tiltag, der er med til at afhjælpe det, bl.a. det her med erhvervskandidater og det her med at tillade flere internationale studerende. Især erhvervskandidater ser jeg kunne have et kæmpestort potentiale, netop fordi der ikke er et loft over det. Så hvis erhvervslivet også ligesom melder sig ind i det her, vil vi faktisk kunne få bugt med den her ingeniørmangel.

Så er det fru Anne Hegelund.

Tak. Og tak til ordføreren for at anerkende nogle af de problemer, der er kommet i kølvandet på udflytningsaftalen. Og når nu man har kunnet justere på aftalen, når det handlede om velfærdsuddannelserne, kunne man så ikke forestille sig, at det kunne være fornuftigt at lave den samme justering i forhold til andre uddannelser, sådan at det ikke kommer til at gøre økonomien endnu strammere derude eller faktisk ender med at betyde, at der er færre, der får en uddannelse, hvor der endda er et job, der står og venter på dem? Og er den her noget stramme styring, der har været omkring det, virkelig den bedste måde at gøre det på, eller kunne der være en idé i at se på, om man kunne justere endnu mere på det, selv hvis ordføreren og ordførerens parti ikke er med på at bakke op om det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal anerkende, at det tager tid, før sådanne store reformer er helt på plads. Og jeg synes, det er for tidligt at sige, at der er store problemer bl.a. med ingeniørfaget, for igen vil jeg sige, at de studerende lige skal have mulighed for at se, at der er muligheder i andre byer end dem, de oprindelig ønskede at studere i. Så ting tager tid, men vi skal da fremadrettet altid være opmærksomme på det, hvis der er nogle specielle steder, hvor det svært. Men vi skal heller ikke indføre for mange ændringer på én gang, og nu synes jeg bare, vi skal lade den her aftale køre. Jeg ser ikke, at der er store problemer; jeg ser stadig væk, at fordelene er langt større end de bivirkninger, jeg nævner.

Spørgeren.

Tænker ordføreren ikke, at de studerende, der vil være villige til at flytte for at tage uddannelsen, også har kigget på, hvor man ellers kan tage uddannelsen, og skrevet det på som andenprioritet? Så det kan godt være, at nogle af de problemer, man ser nu, ikke er nogle, der bare lige forsvinder ved, at man giver det mere tid; måske gør det bare økonomien værre på nogle af de her uddannelsessteder, at man venter længere med at justere på det. Der var jo nok en grund til, at man tænkte, at vi skulle justere på det med velfærdsuddannelserne hurtigt. Så hvorfor skal man vente længe med resten?

Tak. Ordføreren.

Nu er det allerede blevet nævnt, at der faktisk er fremgang i antallet af studerende, der bliver optaget på de uddannelsessteder, der har haft problemer, hvis man skal sige det på den måde. Så udviklingen går jo i den rigtige retning, og jeg synes bare, vi skal lade udviklingen fortsætte. Jeg tror på, at det kan blive godt, og jeg tror netop, som flere har været inde på heroppefra, at studerende også har brug for at vide, at nu ser uddannelseslandskabet anderledes ud, og at de også kan tænke alternativt, i forhold til at man ikke absolut skal til København eller Aarhus.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand, og tak til LA for forslaget om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer.

Det Konservative Folkeparti er med i udflytningsaftalen, og det er vi, fordi vi vil tage et ansvar for hele Danmark og sikre et land i balance. Samtidig anerkender vi også fuldt ud, at der bl.a., som forslagsstillerne også skriver, skal være opmærksomhed på, at der er et tilstrækkeligt antal studerende til at sikre et godt fagligt miljø, kompetente undervisere og i det hele taget et godt studiemiljø. Det er dilemmafyldt – det kan vi jo høre på den debat, der allerede har været indtil nu – at tage hånd om et Danmark i balance. Mange unge søger storbyen, og det er helt naturligt. Men jeg bliver også lige nødt til at nævne, at over 300 har søgt mod Foulum, hvor Aarhus Universitet Viborg i august åbnede tre nye uddannelser, nemlig dyrevidenskab, plante- og fødevarevidenskab og dyrelægeuddannelsen. Jeg tror på, at det er, fordi man her har skabt et stærkt uddannelses- og forskningscenter. Så ikke alle søger altså mod storbyen, selv om rigtig mange gør det, og det er måske også lidt et svar på det, der her er blevet spurgt om, altså hvordan man tiltrækker studerende.

Familien i Danmark har brug for, at vores børn og ældre også i yderområderne kan sikres lægehjælp og akutbehandling, at der er skoler, gymnasier og professionshøjskoler, at der kan opstilles vindmøller der, hvor vinden blæser bedst, og at der er teknikere og arbejdskraft til den grønne omstilling, som ifølge Dansk Industri er i Midt- og Vestjylland, som er den landsdel i Danmark, hvor der produceres mest grøn strøm, og at man på Hvide Sande Shipyard fortsat kan bygge el- og hybridfærger, fordi man kan skaffe arbejdskraft. Vi skal lige alle sammen minde os selv om, at vi har brug for ingeniører og maskinteknikere flere steder i Danmark og ikke kun i Midt- og Vestjylland, fordi der derovre er mest grøn strøm.

Da vi ønsker et helt land i balance, er vi med i udflytningsaftalen, og jeg er stolt af, at vi den vej rundt forsøger at tage ansvar, selv om jeg også er smerteligt bevidst over, at det kræver en tilpasning, da der skal være fornuft i argumenterne. Men vi er villige til at drøfte balancen, som ikke efter vores hovede bør være et enten-eller, men et både og. Derfor kommer vi ikke til at stemme for forslaget, men vi anerkender fuldt ud LA's intentioner, og at det er komplekst at sikre uddannelser og arbejdskraft i hele landet. Tak for ordet.

Der er lige et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Anders Kronborg.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at ordføreren har ret i, at det naturligvis ikke er let, og at det er komplekst, og det er jo også derfor, man har brugt lang tid på netop den her aftale. Jeg vil gerne kvittere for, at ordføreren lægger så meget vægt på arbejdskraft og virksomheder. For det handler jo om et land i balance, og det handler om, at der er vækst, og at der er udvikling i hele Danmark, og det er der altså også, når uddannelserne er tæt på.

Der blev i Sydjylland lavet en undersøgelse, der viste, at 43 pct. af virksomhederne havde været nødt til at oprette kontorer andre steder, ja, faktisk også nogle uden for kongerigets grænser, og når jeg snakker med de lokale erhvervsfolk der, hvor jeg bor, så får jeg også at vide, at der ikke er noget, de hellere vil, end at investere i området.

Så det er simpelt hen noget, de gør af nød, fordi de ikke kan få bachelorer eller kandidater, men det kan de få, hvis uddannelserne ligger der lokalt, og det er derfor, at LA's forslag er så skadeligt for væksten i Danmark. Så tak, fordi ordføreren stemmer imod det.

Ordføreren.

Selv tak.

Så er det fru Anne Hegelund.

I Enhedslisten deler vi jo ambitionen om, at der skal være flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Men er ordføreren ikke bekymret for, at de gode intentioner ikke bliver til virkelighed, så det, selv om man på nogle punkter har justeret på aftalen, ender med, at man ikke får uddannet lige så mange inden for nogle fag, hvor der mangler arbejdskraft, og at der måske er nogle, der ender med at skulle pendle den anden vej fra en stor by til en knap så stor by for at læse det, de godt kunne tænke sig, eller at man bare får lukket studiepladser, mens der er nogle, der står og siger, at de virkelig godt kunne bruge, at der blev uddannet flere inden for det felt?

Er det ikke ærgerligt, hvis det er det, der ender med at være virkeligheden i stedet for de gode intentioner, fordi der ikke følger nok penge med aftalen?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt så bekymret for det, vi har gang i i forhold til hele uddannelseslandskabet. Jeg tænker, at vi har haft rigtig mange gode intentioner, og vi har flere intentioner på vej, og vi er heldigvis en del af mange aftaler i Det Konservative Folkeparti. Så jeg er ikke så bekymret som det, ordføreren skitserer.

Spørgeren.

Det koster jo mere at have uddannelser i mindre byer, og der er jo også en grund til, at uddannelserne har klumpet sig mere sammen i nogle større byer, og det er jo, fordi der er stordriftsfordele og man har haft svært ved at få det hele til at køre rundt. Og det ser man jo særlig på professionshøjskolerne, og jeg tænker også på nogle erhvervsakademier, men også i forhold til universiteterne har man jo nogle gange set at politikerne har gættet lidt forkert, både i forhold til hvor uddannelserne skulle ligge, men også hvilke uddannelser vi får brug for at folk har. Måske havde man ikke lige gættet, at man havde brug for, at der var folk, der skulle kunne ukrainsk.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror, det er meget rigtigt, at der er stordriftsfordele i at klumpe uddannelser sammen, og der skal man jo også kigge på, om der ude i landskabet er uddannelser, der kan slås sammen. For vi har problemer med at skaffe unge mennesker til uddannelser, fordi der er færre unge i landet. Så jeg tænker da, det er en fordel, hvis man kan klumpe noget sammen.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Velkommen.

I Enhedslisten vil vi rigtig gerne være med til at sørge for, at der bliver flere og bedre muligheder for at få sig en uddannelse, lige meget hvor i landet man bor, og at man ikke behøver at flytte væk fra der, hvor man bor og godt kunne tænke sig at tage en uddannelse og arbejde på sigt. Derfor har vi jo også syntes, at det som udgangspunkt var en god idé at sørge for, at der var uddannelser spredt mere ud over landet, men det kræver jo faktisk også, at det er det, der bliver virkeligheden med aftalen, og det er jo så også grunden til, at vi godt kan bakke op om Liberal Alliances forslag, og at vi var nødt til at sige, at vi desværre ikke kan blive i den her aftale.

For når det, man gerne vil have til at ske derude, ikke er det, der bliver virkeligheden, når man ikke har taget nok højde for, hvor meget dyrere det er at have mindre uddannelser i mindre byer, så synes vi simpelt hen pludselig ikke, det er en særlig god idé. Men det er faktisk en dårlig idé, hvis det ender med, at der er færre unge, der kan få den uddannelse, de godt kunne tænke sig, og der måske endda er nogle, der bliver nødt til at flytte et sted hen, hvor de ikke havde tænkt sig at de ville bo eller uddanne sig, fordi det var der, de kunne komme ind, og politikerne skulle måske nogle gange også tænke sig lidt mere om, før de prøver at styre de unges valg. For nogle gange får man jo ikke gættet rigtigt. Altså, vi kommer til at mangle gymnasielærere inden for sprogfagene, fordi man har skåret for hårdt på humaniora, og det er bare igen og igen set, at det måske ikke er så smart at detailstyre helt så meget inde fra Christiansborg, og hvis det ender med, at man får nogle discountuddannelser, hvor det måske endda er værst i de mindre byer, hvor man ikke får en lige så god uddannelse, så var det i hvert fald ikke det, der var tanken bag det.

Så hvis man virkelig gerne vil prioritere gode uddannelsesmuligheder alle steder, så skal man da sørge for, at økonomien følger med, så det ikke ender med, at man i stedet får lukket for mange studiepladser, som nogle unge gerne vil have, og man så får lavet studiepladser nogle steder, hvor der ikke er nogen unge, der kunne tænke sig at få den plads. Så ender man med tomme pladser, og det giver en endnu dårligere økonomi på uddannelsesstederne, og så har man sat gang i en rigtig dårlig udvikling, og det var jo ikke det, der var intentionen bag det, og jeg er rigtig glad for, at der er blevet skruet på nogle ting i den her aftale, så f.eks. professionshøjskolernes og de store velfærdsuddannelsers økonomi bliver knap så hårdt ramt.

Men jeg forstår ikke, hvorfor det, hvis man synes, at det er en god idé at justere der, så ikke kunne være en idé at gøre det flere steder, og hvorfor man ikke kan annullere det at lukke studiepladser og tvinge en udflytning af uddannelser igennem til steder, hvor der ikke er studerende, der gerne vil gå på dem. Og der er jo også rigtig mange studerende, der rigtig gerne vil læse i en større by, og som senere, når de finder et arbejde, flytter tilbage til det sted, hvor de er født og opvokset.

Så vi vil gerne have, at de har lige gode muligheder, og friheden til at kunne vælge, hvor man gerne vil tage en uddannelse, og hvor man gerne vil leve og bo, skal flere unge have, og derfor bakker vi op om Liberal Alliancens forslag. Men selv om vi stadig synes, at det er en rigtig god idé, at man kan læse flere forskellige uddannelser flere forskellige steder i landet, så må det simpelt hen ikke blive sådan, at man går på kompromis med kvaliteten, eller at det faktisk ender med, at der er færre, der får den uddannelse, de godt kunne tænke sig, end før den her aftale.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg.

Det var godt nok et vildt indlæg, det må jeg altså sige. Jeg er faktisk lidt halvrystet nu her. At høre det fra Enhedslisten, at vi ikke må flytte uddannelser ud i landet, fordi vi kan risikere at flytte det et sted hen, hvor de unge ikke vil bo. Undskyld, men hvad er der galt med at bo i Frederikshavn, hvad er der galt med at bo i Herning, hvad er der galt med at bo i Esbjerg, hvad er der galt med at bo i Sønderborg, hvad er der galt med at bo i Svendborg? Ikke noget som helst! Og det står ordføreren og siger, for vi må endelig ikke flytte uddannelser ud af København, for det er jo her, de unge vil bo. Sikke noget sludder, sikke noget sludder. Unge mennesker vil gerne bo i hele landet, og vi vil gerne have vækst og udvikling i hele landet. Så kan ordføreren ikke se, at den tolkning måske var lige en kende for smart?

Ordføreren.

Nu er jeg jo selv fra Jylland, og jeg synes overhovedet ikke, der er noget galt i at bo i provinsen. Jeg synes heller ikke, at det var det, jeg sagde. Der, hvor der er nok unge, der rigtig gerne vil uddanne sig i den by, hvor de er født og opvokset, synes jeg, vi skal give dem mulighederne for det. Men der skal jo følge nok penge med til, at det ikke går ud over uddannelseskvaliteten. Det er det, vi fra Enhedslistens side er imod, altså at man ikke sørger for at finansiere den her aftale godt nok til, at de her ambitioner, man har, om, at der skal være en bedre regional uddannelsesdækning, faktisk kan blive til virkelighed derude, uden at det går ud over kvaliteten. Der er ikke noget galt med at bo i nogen provinsbyer eller uden for byerne nogen steder i Danmark. I Enhedslisten mener vi bare, at det heller ikke er noget, man skal tvinge unge til.

Spørgeren.

Nu blæser ordføreren og har mel i munden, for ved at stemme for Liberal Alliances beslutningsforslag fjerner man jo fuldstændig finansieringen. Man fjerner finansieringen fuldstændig! De unge mennesker, der er vokset op på en bondegård ovre i Jylland, elsker dyr, er vokset op med dyr, skulle de før den her aftale læse til dyrlæge, skulle de over på stenbroen i København. Nu kan de heldigvis fremover tage en uddannelse til dyrlæge i Jylland, og det er så den, Enhedslisten vil fjerne finansieringen for og ødelægge ved at stemme for Liberal Alliances forslag. Det synes jeg I skulle skamme jer over!

Ordføreren.

Vi synes også, at det er enormt ærgerligt, at de partier bag den her aftale, hvor vi jo egentlig var enige i ambitionerne om, hvad man skulle kunne med den her aftale, ikke har sørget for også at prioritere de penge, der skal til, for at det bliver ordentligt, og for at det ikke kommer til at gå ud over uddannelsesøkonomien, at man ikke prøver at tvinge dem til at løfte den her opgave med at flytte uddannelserne ud uden at sørge for, at der er tilstrækkelig finansiering til det.

Så jeg synes, at ordføreren skulle tage et kig i spejlet og se, om det egentlig var fair over for uddannelserne, i stedet for at pege fingre ad os.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Jeg har egentlig ikke noget spørgsmål til ordføreren, men vil bare gerne takke for en rigtig fin tale med rigtig gode nuancer. Og så deler vi jo den her ambition om, at selvfølgelig skal vi have uddannelser i hele landet, men vi skal sikre, at vi gør det på den mest hensigtsmæssige måde. Så tak til Enhedslisten.

Ordføreren.

Tusind tak. En gang imellem er vi jo også meget enige med Liberal Alliance, og det er sjovt nok, når det handler om det her med frihed.

Jeg tænker, at der er rigtig mange unge, der synes, at det er federe, at det er et valg, man frit tager, at man har lyst til at blive boende der, hvor man er født og opvokset, tage en uddannelse der og kunne finde sig et job der bagefter. Det er ikke noget, man skal have tvunget ned over hovedet inde fra Christiansborg, og da slet ikke, hvis det så bliver en dårligere uddannelse, fordi der ikke var penge til det.

Der er flere; vi er slet ikke færdige. Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes, der er noget Omvendtslev over det her. Altså, man starter oprindelig med at tilslutte sig den her aftale og mener, det er vigtigt, at der er uddannelsestilbud i hele landet. Så beslutter man sig for, at man ikke vil være med alligevel, og nu har man så opfundet en eller anden forklaring om, at det er, fordi økonomien ikke følger med – og det på trods af at vi jo øger taxametertaksten, og det startede sidste år, og det sker også de kommende år, så man bedre kan drive de her uddannelser.

Alligevel forsøger man nu at pakke det ind i sådan en eller anden økonomisk forklaring, og så siger man, at man ikke vil tvinge de unge. Men hvad er det for en logik? For så vil man med den her logik altså gerne tvinge de unge, der bor uden for de store byer, til at skulle søge ind til de store byer for at tage uddannelser, når man ønsker, at der skal lukkes ned ude rundtomkring i landet. Hvis man ikke skal kunne blive pædagog i Tønder eller maskinmester i Thisted, må det jo være, fordi man synes, at man skal blive det inde i de store byer i stedet for.

Det er jo ren Omvendtslev, at man her på den ene side prøver at sige, at man gerne vil have uddannelser i hele landet, og når der på den anden side så er nogle, der prøver at gøre noget ved det, så stemmer man for et beslutningsforslag, der går ud på at annullere den aftale.

Ordføreren.

Grunden til, at vi gik fra aftalen, handlede jo om økonomien. Og jeg er glad for, at der er blevet justeret på økonomien, men vi synes stadig ikke, at det virker, som om det er nok, og at det er godt nok. Der kan man jo godt synes, at det er mærkeligt, at vi i Enhedslisten kan være enige i alle de gode intentioner og så alligevel ikke kan være med på den, når der ikke følger nok penge med.

Sådan kan det jo være på rigtig mange områder for os, for regeringen vil rigtig mange gode ting, har rigtig mange gode intentioner, og det kan se rigtig flot ud på papiret. Men når det så skal flytte sig fra at være en skrivebordsøvelse til at blive til noget ude i virkeligheden, er det sjældent, at man har prioriteret nok penge til det, fordi man har nogle andre politiske prioriteringer, når det kommer til økonomi, som f.eks. skatterabatter til nogle at dem, der allerede tjener allermest.

Jeg vil bare sige: Hvis ikke man havde fået justeret på det her med velfærdsuddannelserne, så det i hvert fald skidt ud på mange professionshøjskoler, som allerede er rigtig klemte økonomisk.

Spørgeren.

Det er en utrolig usammenhængende argumentation. Jeg vil sige, at det svarer jo til, at man var sulten og man fulgtes over til en pølsevogn, og der var en, der tilbød en ristet med et hele, og man så sagde: Hvis ikke det kan blive med baconsvøb, skal jeg slet ikke have noget. Det er jo en helt bagvendt måde at argumentere på. Man mener, det er vigtigt med uddannelser i hele landet, og vi er nogle partier, der har gjort, hvad vi kunne for at sikre det, vi har en god aftale, der sikrer det, og her bidrager Enhedslisten så i stedet for til at prøve at få annulleret den aftale, med henvisning til at man synes, der skulle have været endnu flere penge i aftalen. Altså, det hænger jo slet ikke sammen.

Ordføreren.

Men i Enhedslisten stemmer vi jo altid for, hvis vi tænker, det er den mindste forbedring. Det var jo derfor, vi oprindelig var med i aftalen. Men så fik vi blik for, at det ikke bliver sådan, når den skal ud at virke derude, for så ender det med at blive en forringelse af uddannelseskvaliteten, fordi finansieringen simpelt hen ikke er god nok. Når man så også ser på, hvor mange studiepladser, man ender med at lukke, gør det i hvert fald ikke noget godt, for at unge skal have flere uddannelser at vælge imellem og større muligheder for at komme til at tage den uddannelse, de godt kunne tænke sig, der, hvor de godt kunne tænke sig at tage den. Når man nu har valgt at justere på velfærdsuddannelserne, kunne man jo også gøre det på nogle af de andre uddannelser.

Så er det hr. Frederik Vad.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Enhedslisten står sammen med Liberal Alliance i det her spørgsmål. Jeg synes lidt, at det, vi hører fra talerstolen her, er en gratis omgang. For sagen er jo den, at hvis man vedtager det her beslutningsforslag, så bliver det i forhold til de uddannelser, som ordføreren siger hun er glad for bliver oprettet i købstæder og mellemstore byer landet over, jo ikke muligt at have et studentergrundlag for at drive de uddannelser. Vi har jo nu engang de unge og de yngre voksne, som vi har. Demografien vender den tunge ende nedad. Derfor kan man jo ikke både sige, at det er godt, vi opretter de her uddannelser i Tønder, i Slagelse osv., og så samtidig sige, at man ikke vil nedbringe antallet af studiepladser i de store byer, som er forudsætning for, at det her kan gå op.

Så kan ordføreren ikke se, at det, Enhedslisten har gang i nu ved at støtte Liberal Alliances forslag her, er en gratis omgang, hvor man både påstår, at man kan skabe uddannelser uden for de største byer, men ikke vil være med til at sørge for, at det faktisk kan lade sig gøre i praksis?

Ordføreren.

Vi vil jo faktisk også hellere være med i aftalen. Vi ville da ønske, der var så god økonomi og så frie rammer for uddannelserne, at vi bare kunne være blevet i aftalen, og at vi ikke ville stemme for i dag. Men det er jo desværre sådan, at det er der ikke.

Så det her med, om det praktisk bliver muligt i virkeligheden, handler jo om, at regeringen og aftalepartierne har været parate til at prioritere. Og der tænker jeg, det er nemt at skyde på os og sige, det er en gratis omgang. [Lydudfald] ... kommer lige lovlig billigt omkring at lyde, som om de gerne vil gøre en helt masse uden at finde nok penge til det. Der synes jeg måske man skulle genoverveje, om ikke det var det, der var problemet, altså at man tror, man bare kan fodre uddannelsessystemet med dets egen hale og kan en masse mere uden at finde mange flere penge til det. Men det er jo et spørgsmål om politiske prioriteringer.

Spørgeren.

Forslag til folketingsbeslutning om at annullere udflytningen og nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer. Det er det, vi diskuterer nu. Og hvis Enhedslisten støtter det her, er en stor del af grundlaget for de uddannelser, Enhedslisten siger de støtter, som ligger uden for de fire største byer, jo væk. Så må vi jo spørge Enhedslisten: Hvad er det for nogle af de uddannelser, der er blevet oprettet rundtomkring i Danmark, der skal lukkes ifølge Enhedslistens politik?

Ordføreren.

Jeg tænker, man ville være nødt til at lukke dem, hvor det faktisk ikke kan køre rundt, fordi økonomien enten ikke er til, at det ikke går ud over uddannelseskvaliteten, eller fordi der ikke er nok studerende, der søger ind, til at det kan hænge sammen. Og så synes jeg, at man skulle stille sig selv det spørgsmål, om det virkelig ikke havde været bedre at sørge for, at økonomien faktisk var der, til at det her kunne lykkes på en bedre måde.

Så er det fru Heidi Bank.

Tak for talen fra ordføreren, også for den fine snak om, at man jo synes, at man også skal kunne bo ude i landet og være studerende. Men jeg synes bare, det klinger lidt hult. Altså, her står man og vil stemme for et forslag, der sådan set vil lukke alle de steder, vi nu har sikret bliver skabt. Jeg må indrømme, at jeg synes, at når man står på Folketingets talerstol og italesætter det, skylder man sådan set at sige konkret, hvad det er for nogle uddannelsespladser, der skal lukkes. For man jo må forstå, at det er alle dem, der står på det her papir, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg tænker, at det er de uddannelser, hvor der ikke er nok studerende, der vil søge ind, til, at det kan give mening, og til, at det kan hænge sammen, eller hvor økonomien simpelt hen bliver så dårlig, at det går ud over uddannelseskvaliteten. Det er jo det, der er vores store bekymring. Vi har det da også blandet med det. Vi ville virkelig ønske, at finansieringen havde været bedre i den her aftale, og at man havde givet nogle friere rammer til uddannelserne – ikke kun velfærdsuddannelserne, men også nogle af de andre uddannelser. Og der kan jeg egentlig ikke forstå, hvorfor man kan have den ene logik på velfærdsuddannelserne, mens logikken på de andre uddannelser er noget helt andet.

Spørgeren.

Jamen ordføreren svarer ganske enkelt udenom, når hun siger, at man må lukke de uddannelser, hvor der ikke er økonomi, og dem, hvor der ikke er søgning. Undskyld mig, det er jo den samme økonomi, vi giver til dem, der har høj søgning, og til dem, der har mindre søgning, når det er de samme typer uddannelser. Så hvad er det for nogle, der skal lukkes? Er det også dem, der er meget søgte, hvor der er rigtig mange, der er glade for, at der nu er kommet et uddannelsestilbud tæt på, hvor de bor, så de kan blive i deres nærmiljø og ikke behøver at flytte væk fra venner og familie og den tryghed, det giver i deres liv, og opgive de kvaliteter, de får ud af det?

Ordføreren.

Nu prøvede jeg jo at sige før, at jeg synes, det er lidt farligt, når det er Christiansborg, der prøver at detailstyre for meget. Jeg har ikke tænkt mig at stå og pege på, hvilke af de uddannelsessteder, man har udflyttet, som man ikke skulle have gjort det ved. Jeg tænker, at uddannelsesstederne ved, hvor økonomien kan hænge sammen med det, og hvor den ikke kan, og hvor der er studerende nok, og hvor der ikke er nok. Og jeg synes da, at man har valgt at lytte til professionshøjskolerne, da de sagde, at det går helt galt, hvis ikke man justerer på noget her ved velfærdsuddannelserne. Men der er jo mange andre, der også har udtrykt virkelig meget bekymring for, hvordan det her skal gå op økonomisk.

Fru Louise Elholm.

Tak. I går besøgte jeg sammen med Erhvervsudvalget Novo Nordisk i Kalundborg. I Kalundborg har man jo for ganske kort tid siden fået etableret en ingeniøruddannelse. Først var det med Absalon, og siden hen er også andre uddannelsesinstitutioner kommet til, bl.a. både DTU og KU.

Noget af det, der har været med til at skubbe de her uddannelser ud, er det her pres, der er blevet lagt fra centralt hold for at få uddannelserne ud. Det er blevet en kæmpesucces. Alle har job, når de er færdige, og de regner med en enorm vækst. Der er en udfordring med at få udviklet byen til at have nok boliger til dem alle sammen, for der er boliggaranti. Så er det sådan en uddannelse, som ordføreren mener ikke er berettiget til at eksistere mere?

Ordføreren.

Det kommer jo an på, om de studerende hellere vil tage den uddannelse et andet sted, og om de helst ikke vil blive boende der, når de er færdige med uddannelsen. Altså, det er jo igen det her med, hvor frit et valg det blev med udflytningen. Men det er jo ikke, fordi vi generelt ikke synes, der skal være uddannelser bredt over hele landet alle de steder, hvor der er studerende nok til det, men der bliver nødt til også at følge en økonomi med, til at det kan køre rundt. Jeg synes, det er rigtig vigtigt at lægge det mere frit ud til uddannelsesstederne at sige: Hvor kan det hænge sammen, og hvor kan det ikke? Hvor bliver uddannelseskvaliteten for lav, og hvor kan vi godt få det til at køre rundt?

Spørgeren.

Al begyndelse er jo svær, og der var ikke et uddannelsesmiljø i forvejen i Kalundborg. Derfor er det, der har presset det i gang, det politiske pres, der har været herinde fra København for, at vi også ønsker uddannelser andre steder. Men der kan jo komme et fantastisk miljø dér, for der er allerede en bioklynge med medicin, biosolutions og alt muligt andet. Det er jo sådan noget, som det her giver mulighed for, altså at man kan tænke ud af boksen. Kan Enhedslisten slet ikke se de muligheder, det giver, at man nogle gange forsøger noget nyt i stedet for bare entydigt at holde fast i, at det skal være i de centrale byer, man skal have uddannelserne?

Ordføreren.

Jo, det kunne vi jo godt se. Det var også derfor, vi var med på den til at starte med, indtil vi fandt ud af, at okay, det bliver måske styret for stramt og økonomien er der simpelt hen ikke, til at det kan blive fulgt ordentligt til dørs. Nu er jeg selv socialrådgiver, og det er jo ikke, fordi det var sådan, at før man lavede udflytningsaftalen, kom der aldrig nye socialrådgiveruddannelser rundtomkring i landet, også uden for de store byer. Så det er nok mere det der med, hvor meget man har strammet skruen over for uddannelsesinstitutionerne og tvunget det igennem hurtigt uden økonomi nok.

Fru Susie Jessen.

Jeg må egentlig sige, at jeg er lidt i chok over Enhedslistens tilgang til det her spørgsmål. Altså, det er jo lidt, som om de, hvis der ikke lige er så mange ansøgere, egentlig må sejle deres egen sø, og at så må det lukke. Det er nærmest det, jeg hører Enhedslistens ordfører sige på talerstolen. Jeg synes, det er groft, især når man kigger på, hvor stor succes der har været så mange steder i vores land på baggrund af den her aftale.

Hvis man kigger på overbygningen i medicin i Esbjerg, var der i år 1.332 ansøgere i spil til de 30 pladser, der siden 2022 har været oprettet på studiet. Det er en kæmpestor succes. Det her er måden at skabe læger uden for de store byer. Altså, der er områder af vores land, hvor det er enormt svært f.eks. at få en praktiserende læge. Kan Enhedslisten da ikke se, at det her er vigtigt for et Danmark i balance? Jeg synes, det er overraskende, at Enhedslisten kommer op på talerstolen med den tilgang, som ordføreren har.

Ordføreren.

Jo, vi synes, det er rigtig vigtigt, at man sørger for, at man kan tage flere forskellige uddannelser flere forskellige steder, også uden for de største byer. Det, jeg egentlig vil sige, er ikke, at hvis det ikke kan køre rundt, må man bare lade være. Jeg vil sige, at det mere handler om det, der sker inde på Christiansborg: Hvis ikke man vil finde pengene til, at de høje ambitioner, man har på det her punkt, kan blive til virkelighed, skulle man måske have ladet være eller have styret sig lidt. Nu er man jo også endt med at justere det, så det kunne også være, man skulle justere det noget mere.

Spørgeren.

Men der er jo så mange elementer i den her aftale, der har været en succes, og som har vist, at det simpelt hen er vigtigt, at vi herinde fra Folketinget insisterer på, at der skal være studiepladser i hele vores land. Det er vigtigt, og det mener vi sådan set også, når det gælder velfærdsuddannelser. Som jeg nævnte tidligere i min egen tale, synes jeg, det er fuldstændig hul i hovedet, at man annullerer udflytningen af de her velfærdsuddannelser. Men jeg synes, det er overraskende, at Enhedslisten står med den her indstilling til det. Altså, det kan ende galt. Det kan ende med, at der ikke er uddannelser andre steder end i de fire største byer. Er det virkelig det, Enhedslisten lægger op til?

Ordføreren.

Nej, det er ikke det, Enhedslisten lægger op til. Det var heller ikke min opfattelse, at det var der, det var ved at ende før udflytningsaftalen, i hvert fald ikke på velfærdsuddannelsesområdet. Det er jo ikke, fordi man ikke har oprettet nye uddannelser uden for de større byer, før den her aftale blev lavet. Problemet er jo, om man ender med at være nødt til at lukke noget, fordi det ikke kan hænge sammen. Altså, nu var det læreruddannelsen i Skive. Man har virkelig været udfordret af, at man har mange tomme studiepladser rundtomkring. VIA University College har skullet spare 50 mio. kr. for at få budgettet til at hænge sammen, og det er også gået ud over velfærdsuddannelserne. Det handlede om, at man havde lukket en ingeniøruddannelse i Horsens.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Nu har jeg siddet længe og lyttet, og jeg er jo så ked af at blande mig i ting. Det ved I godt. Men jeg bliver alligevel overrasket, når nu jeg hører, at Venstre har været ude at sige, at der ikke blev lukket nogen velfærdsuddannelser dengang, og at man giver køb på det her, og at Enhedslisten stemmer i. Så bliver jeg bare nødt til at sige, at fakta er – og fakta er jo altid træls, når man siger noget, der er forkert – at der i Rebild blev oprettet en pædagoguddannelse, og at den blev lukket møde på grund af det, som regeringen gjorde. Og nu skal vi nok have det store geografiske kort frem, men med den begrundelse, at man ikke gjorde, som man havde lovet, mente dem, der stod for uddannelserne, at så kunne man køre til Hjørring eller Thisted, hvilket fra Rebild så ville være en køretur på 1½-2 timer hver vej.

Vil Enhedslisten ikke bare bekræfte, at det, jeg siger, faktuelt er rigtigt, nemlig at når regeringen vælger at gøre det og man så ikke åbner en skole i Rebild for pædagoger, som man vidste ville være et godt tilløbsstykke, hvilket en Venstreborgmester selv var ude at bekræfte, så ødelægger man også noget, når man ikke flytter tingene ud?

Ordføreren.

Jo, jeg er jo enormt ærgerlig over, at man ødelægger de gode intentioner, man havde med den her aftale, ved ikke at sørge for, at der fulgte nok penge med, til at den kunne blive til virkelighed, uden at man måtte gå på kompromis med uddannelseskvaliteten. Det er jo det, der er den helt store hurdle for os. Og så kan jeg godt høre, at der er nogle, der synes, at vi taler lidt i to forskellige retninger, men sådan bliver det jo desværre, når det, vi rigtig gerne vil have skal ske, ikke er noget, vi kan bakke op om skal ske, fordi pengene ikke følger med og det ikke kommer til at blive godt nok derude. Altså, så må man desværre indrømme, at det godt kan være, at man har høje ambitioner og gode intentioner, men man er simpelt hen ikke villig til at prioritere det højt nok økonomisk, til at det kan lade sig gøre på en forsvarlig måde.

Spørgeren.

Det er jo altid forfriskende at høre en fra Enhedslisten være bekymret om, om der er penge nok, og det er jo ikke så tit, så det anerkender jeg fuldt ud – det er rart at høre. Men det handler jo også om geografi, altså om simple ting som geografi og om, hvor langt mennesker flytter sig for at tage en uddannelse. Jeg bliver nødt til sige, at man sidder i regeringen og lukker noget, hvor man i den samme regering kan synes, at det er o.k., at der er en lille smule ekstra transporttid, men det er 2 timer det ene sted og 1½ time det andet sted i en region, hvor man ikke bare kan tage en bus, hvis man skal mod øst eller vest, om man så selv betalte for det. Så det er jo ikke kun penge; det er også geografi, og derfor er det jo vigtigt at flytte de her uddannelser ud til de steder, hvor geografi også betyder noget.

Ordføreren.

Jamen vi ville jo rigtig gerne være med til at give f.eks. pædagoguddannelsen et ordentligt økonomisk løft, og så kunne det jo faktisk også svære, at der blev råd til at flytte nogle pædagoguddannelser ud til nogle steder, hvor der var nogle studerende der gerne ville læse det, og hvor der var nok af dem, til at man kunne få et godt studiemiljø. Men jeg synes simpelt hen, at det er for svær en hurdle for os at skulle sige ja til flere forskellige uddannelser forskellige steder i landet, hvis det bliver dårligere uddannelser, fordi man ikke har sørget for, at finansieringen er i orden.

Der er ikke flere spørgere. Vi siger tak til ordføreren, og så er næste ordfører fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tusind tak til LA for at fremsætte beslutningsforslaget og til alle andre her i salen for en god og livlig debat. Det er altid dejligt, når vi får lov til at tale om uddannelse. Jeg vil starte med at adressere noget i selve beslutningsforslaget fra LA, for for mig er der en stor forskel på annulleringen af udflytningen og oprettelsen af nye uddannelser og uddannelsestilbud i andre byer og så nedskaleringen af studiepladser i de fire største byer og Roskilde. Det er særlig den sidste del, der altid har været en stor bekymring for Radikale Venstre, fordi vi ikke tror på den her mekanisme med, at det bedste bare er at tvinge folk væk fra de store byer og så tro, at de har lyst til at læse i nogle mindre byer. Man bør rent faktisk ser på, hvordan vi kan gøre det attraktivt også at læse andre steder end i de fire største byer eller Roskilde.

Derfor har jeg det lidt sådan, at vi i hvert fald skal være helt enige om, hvad der menes med den sætning. Hvis det er det med nedskaleringen, kan jeg sige, at det er vi i hvert fald enige i i Radikale Venstre. Det synes vi også er en rigtig, rigtig ærgerlig aftale. Der er mange gode ting i den aftale, som Radikale Venstre ikke er med i. Det vil jeg godt anerkende. Der er nogle ting i forhold til det regionale taxameter, som vi i Radikale Venstre varmt støtter op om, og som vi også rigtig gerne vil være med til at se på om vi kan få en øget finansiering til med tiden. For det er dyrere at drive gode uddannelser uden for de fire største byer end indenfor, fordi du simpelt hen har nogle stordriftsfordele i de største byer, som du ikke har, når du har et mindre uddannelsesudbud. Det er vi nødt til at kunne tale om herinde på Christiansborg og også, om det nuværende niveau er tilstrækkeligt.

Det er vigtigt for Radikale Venstre, at vi rent faktisk får set på, hvordan vi gør det her smartere, og når vi nu ikke tror på det der med bare at lukke uddannelsespladser i de store byer, er det jo også godt, at vi gerne vil tale om, hvordan vi så kan sørge for, at der rent faktisk bliver nogle uddannelsespladser uden for de store byer, som kunne være rigtig attraktive, og som man faktisk gerne vil vælge til. Jeg tror på, at noget af det, vi gjorde rigtig smart, da vi bredt politisk i sidste periode lavede læreruddannelsen om, var, at vi gav en større grad af frihed til rent faktisk at kunne indrette sine lokale uddannelser med et specifikt fokus, så man kunne sørge for at lave noget, der var attraktivt for lige det specifikke område, og som rent faktisk kunne sørge for, at unge mennesker kunne se, at lige i den og den by var der noget ekstra fedt at læse og få en specialisering inden for. Det synes jeg at vi burde meget mere kigge på.

Så synes jeg, at vi som sagt også er nødt til at kunne fortsætte snakken om finansieringen. Jeg synes også, vi er nødt til at kunne snakke om de muligheder for fjernundervisning, som vi på godt og ondt så under corona. Jeg tror, at vi alle sammen anerkender, at alle uddannelser ikke kan være placeret alle steder i landet. Og hvis man anerkender den præmis, men rent faktisk gerne vil give endnu flere mulighed for at kunne bo der, hvor de gerne bo, men også læse på en af de uddannelser, som ikke lige kan lægge der, så er der jo behov for, at man begynder at tænke i: Kan vi lave nogle undervisningslokaler, hvor man kan modtage sin fjernundervisning, og indrette nogle studier på, at du rent faktisk kan få lov til kun at være til stede fysisk på nogle tidspunkter og så kunne have det andet der, hvor du bor, eller tættere på der, hvor du bor?

Jeg synes også, vi skulle kigge på det forslag, der har været oppe, om praktikhuse, muligvis også med mulighed for at kunne understøtte med transportmidler ude i nogle at de kommuner, hvor der er lidt længere mellem husene, og hvor der også er længere mellem virksomhederne og der, hvor du eventuelt skulle bo.

Så jeg synes, der er rigtig meget godt, vi kunne gøre, og som vi i Radikale Venstre rigtig gerne vil være med til at se på. Den del af udflytningsaftalen, der går ud på, at man bare skal lukke studiepladser i de store byer, er vi fortsat imod, og hvis vi er enige med Liberal Alliance om, at det er det, det her beslutningsforslag handler om, så støtter Radikale. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

Jeg synes, at der er sådan en negativ klang i ordførerens tale. Jeg synes faktisk, det er bedrøvende, når ordføreren siger, at det her handler om at tvinge folk væk fra de store byer. Altså, sådan kan man godt vælge at anskue det, men man kan også vælge en anden måde at anskue det på, nemlig at det her handler om at skabe muligheder for studerende i hele landet og faktisk gøre paletten og valgmulighederne væsentlig større.

En af de udfordringer, som vi har i øjeblikket med vores unge mennesker, er jo trivselskrisen, hvor rigtig mange unge er i mistrivsel. Og der kan jeg i hvert fald se, at jurauddannelsen, som jeg nu kan forstå at fru Katrine Robsøe vil annullere og sende tilbage til Odense, faktisk er en enormt stor succes – ikke bare i forhold til ansøgertallet, men også i forhold til trivslen.

For det, man kan se med frafaldet på jurauddannelsen i Esbjerg, som har 50 studiepladser, er, at det sammenlignet med de andre uddannelsessteder faktisk er utrolig lavt. Og det er jo, fordi vi har et erhvervsliv, hvor man bygger bro og støtter op om det, og fordi der er tale om nogle mindre studiemiljøer. Så kunne man ikke vende det positivt og sige, at det faktisk gør paletten større?

Ordføreren.

Jeg ved simpelt hen ikke, om hr. Anders Kronborg ikke lytter, når der bliver holdt taler herinde. Ja, undskyld, men jeg synes faktisk, at jeg brugte min tale på lige præcis at opremse nogle af de ting, vi rigtig gerne vil gøre, for at det bliver mere attraktivt at kunne vælge nogle af de uddannelser, der ikke bare lige ligger i de fire største byer. Jeg synes også, at jeg gjorde ret meget ud af at være enig med Liberal Alliance i, hvad intentionen bag det her beslutningsforslag er, i forhold til om det er nedskaleringen i de store byer, eller om man lige pludselig ville sige, at de uddannelsespladser, der rent faktisk er oprettet, skulle lukke.

Jeg forstår simpelt hen ikke helt, hvor spørgsmålet vil henad, men jeg synes da, at der er mange gode ting, vi kunne snakke om i forhold til rent faktisk at gøre det endnu federe at kunne læse alle uddannelser, men også uden for de fire største byer.

Spørgeren.

Man kan tage mange diskussioner; det anerkender jeg fuldt ud. Men ved at stemme for det her forslag fjerner man jo finansieringen til, at uddannelserne er flyttet ud. Jeg må sige det sådan, at jeg faktisk tillader mig både at lytte til, hvad ordføreren siger, og at læse det her forslag fra Liberal Alliance, der jo handler om at annullere den uddannelsesaftale, som er lavet, og som bl.a. betød, at jurauddannelsen kom til Esbjerg og var en stor succes.

Jeg har bare endnu ikke hørt, at der er kommet et ændringsforslag fra Radikale Venstre, hvor man så er kommet med en finansiering til, hvordan det så skulle kunne lade sig gøre. Det har jeg overhovedet ikke set. Det burde et seriøst parti jo i så fald fremlægge her i dag.

Ordføreren.

Radikale Venstre havde faktisk et 2030-udspil før valget, hvor vi lige præcis anviste finansiering til det. Og så vil jeg bare sige, at jeg har udlagt teksten, i forhold til hvordan vi har forstået det, og Liberal Alliance nikkede til det. Hvis det er forkert, må vi jo tage det i udvalgsbehandlingen. Det tror jeg nu ikke, for der blev nikket. Og jeg kan ikke se i de 2½ linje, der står her, og som er det, man skal stemme om, at vi skulle annullere det regionale taxameter. For det har vi i Radikale Venstre – og det er de 2½ linje, som man skal stemme om – i hvert fald intet ønske om at annullere.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg har det lidt, ligesom da Enhedslistens ordfører var på talerstolen, altså at der er noget her, der ikke helt hænger sammen. Vi har jo de studenterårgange, vi har. Vi har det grundlag, som vi har, af unge mennesker og yngre voksne, som skal tage uddannelse. Så når man siger, at vi bare skal holde fast i alle de uddannelser, vi har udflyttet, for der skal være uddannelser i hele landet, men samtidig ikke sikrer, at de uddannelsespladser bliver taget fra andre steder, giver jo ikke nogen mening – for vi har de ungdomsårgange, vi har.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Katrine Robsøe: Hvorfor er det, at også Radikale Venstre ligesom Enhedslisten vil blæse og have mel i munden her? Altså, man vil gerne have uddannelser bredt i landet – siger man – men man er sådan set ikke villig til at betale, hvad det koster at sikre, at vi så lukker pladser ned nogle af de steder, hvor der er studiepladser i dag.

Ordføreren.

Først og fremmest mener jeg jo ikke, at regeringen rent faktisk dengang sørgede for at finde den nødvendige finansiering til, at alt det her kunne lade sig gøre – med en kvalitet, som vi synes at alle uddannelser fortjener, uanset hvor de er placeret.

Samtidig vil jeg bare sige, at det jo er enormt ærgerligt, hvis man ikke ønsker fra regeringens side at se på de negative konsekvenser, som jeg i hvert fald meget tydeligt synes man kan se, af nedlukningen af uddannelsespladserne i de fire største byer og i Roskilde, altså hvis man ikke engang ønsker rent faktisk at kigge på, hvordan vi kunne prøve at gøre noget bedre der, men siger, at vi bare skal holde fast i den mekanisme.

Spørgeren.

Ordføreren taler meget om, at regeringspartierne vil tvinge nogle ud fra de største byer og til at søge nogle andre uddannelser, men problemet med Radikale Venstres position er jo, at I egentlig vil gøre jer skyldige i det modsatte. For i forhold til de uddannelser, vi har oprettet rundtomkring, kan vi jo se, f.eks. hvis man ser på sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk, som ikke har truet optaget i Roskilde, hvem det er, der tager den uddannelse. Jamen det er kvinder, som måske har fået børn i en tidlig alder og nu er nået et sted hen i deres liv, hvor de kan tage en uddannelse.

Så er ordføreren ikke enig i, at Radikale Venstres politik afskærer nogle uden for de største byer fra at kunne få en uddannelse, de ellers ikke ville have fået?

Ordføreren.

I Radikale Venstre kæmper vi altid for alles muligheder for uddannelse, og det gør vi også, når det gælder uden for de største byer. Men ordføreren har jo fuldstændig ret i, at vi ser forskelligt på, hvorvidt man skal lukke pladser inde i byerne for at afskære nogle muligheden fra at komme derind, eller om vi synes, at vi skal gøre det attraktivt nok de steder uden for de fire største byer, til at man rent faktisk aktivt ønsker at tilvælge de studiepladser. For jeg tror på, er jeg bare nødt til at sige, at vi kan lave megafede uddannelser, også uden for de største byer.

Fru Heidi Bank.

Jeg synes simpelt hen ikke, at ordføreren forholder sig til den logik, der er. Der er en nedgang i antallet af unge studerende, og de unge studerende kan altså ikke være alle steder, så vi kan jo oprette nok så mange uddannelsespladser alle mulige steder, men hvis der ikke er nok studerende til dem, kommer det jo bare til at være tom snak. Så sikrer vi jo ikke, at der er de mennesker til vores velfærdsfag, altså til vores service ude i det offentlige; vi sikrer det ikke i forhold til det private erhvervsliv. Så jeg forstår det simpelt hen ikke. Hvad er det, ordføreren vil? Hvordan vil man sikre, at erhvervslivet i Esbjerg får den nødvendige arbejdskraft, når man siger, at man både vil sikre, at alle kan søge ind i København og i Aarhus, og hvor det nu er, men at der også skal være masser af uddannelsespladser ude på landet? Dem står ordføreren så samtidig og taler ned og siger at der ikke er noget kvalitet i. Det er i hvert fald det, jeg hører.

Ordføreren.

Nej, jeg står faktisk og taler om, at jeg synes, at de fortjener at få et løft. Det betyder ikke, at jeg synes, at de på nogen måde er dårlige i dag. Men jeg anerkender, at det er dyrere at drive uddannelse uden for de største byer, og det går jeg egentlig ud fra at alle andre partier også anerkender, i hvert fald dem, der er med i den her aftale, for ellers havde man vel ikke lavet det regionale taxameter. Så den antagelse går jeg ud fra at man deler, også fra Venstres side, ellers er det i hvert fald en lille smule underligt. Jeg synes helt ærligt, at der er enormt mange ting, vi kan gøre for at sikre, at de her uddannelser uden for de største byer bliver tilvalg og nogle, der er mega fede at læse på. Det synes jeg da vi skal understøtte herinde fra Christiansborg. Jeg synes bare ikke, man gør det med det loft over byerne, som man har lagt med den her aftale.

Spørgeren.

Jamen jeg synes stadig væk, at ordføreren står og taler de tilbud ned og det, at unge mennesker faktisk trives ved at kunne studere i nærheden af, hvor de bor. Ordføreren italesatte også i sin ordførertale tidligere det her med, at man skal bruge digitaliseringen, og at det ligesom skal forbedre det. Men det findes jo allerede i dag. Det gælder jo nogle af de læreruddannelser, vi har, f.eks. den i Nørre Nissum, hvor noget af det, der bliver fastholdt, jo netop er en digital måde at gøre det på. Det er jo et fjernstudie, der er der.

Jeg vil bare sige, at hver eneste gang der står en politiker oppe på Folketingets talerstol og får det til at lyde, som om vi ikke er interesseret i at prioritere de her områder, som ordføreren gør nu, så taler man jo de uddannelser ned, og vi har jo prioriteret ekstra midler. Det stod jeg også og sagde i min ordførertale.

Tak! Ordføreren.

Jeg synes egentlig, Radikale Venstres forslag til, hvordan man rent faktisk kan gøre det endnu federe at læse uden for de største byer, er ret gode. Jeg spurgte både Venstre og Socialdemokratiet, om de havde forslag. Der var ingen yderligere tiltag, man ønskede at kigge på. Det er da ærgerligt, synes jeg. Men hvis man skulle komme dertil på et tidspunkt, vil vi da gerne diskutere det videre. Men hvis man bare mener fra Venstres side, at vi ikke skal gøre noget, så må man jo også bare sige det.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes, det er friskt at sige, at Venstre og Socialdemokratiet ikke har nogen forslag til, hvordan man gør det attraktivt at læse uden for de store byer, eftersom det jo bl.a. er vores partier, der har været med til at sikre, at det er attraktivt og muligt at læse uden for de store byer, mens fru Katrine Robsøes parti har stemt imod og været uden for de aftaler, der har sikret, at man kan gøre det.

Derfor forstår jeg heller ikke den her position, hvor man blæser og har mel i munden, som jeg kan se at flere partier forsøger at indtage, altså hvor man forsøger at få det til at lyde, som om man sagtens kan stemme for det her beslutningsforslag om at annullere udflytningen fra de store byer og samtidig bevare alle de her fine uddannelser, vi har fået oprettet rundtomkring i landet.

Jeg ønsker stadig væk at få en eller anden form for svar på, hvordan man skal forstå logikken, for i praksis betyder det her jo, at et ungt menneske i Tønder, som gerne vil være pædagog, hvis man følger Radikales logik, så skal ind til en stor by for at blive pædagog, for Radikale er ikke villige til at sende penge ud og Radikale er ikke villig til at gøre noget, der begrænser optaget i de store byer. For man prøver at få det til at lyde, som om der er et studentergrundlag til både at have uendelige antal pladser i de store byer og uendelige antal pladser uden for de store byer, så logikken hænger ikke sammen.

Ordføreren.

Jeg vil sige to ting. Det er jo ikke rigtigt, at Radikale Venstre ikke er villige til at sende penge ud. Det er simpelt hen lodret forkert. Og som det andet er jeg bare nødt til at sige, at eksemplet med pædagoguddannelsen måske er en lille smule dumt af regeringen at bruge, qua at man nemlig har valgt at fritage de uddannelser fra udflytningsaftalen, hvilket Danmarksdemokraterne jo sådan set har stået og brugt en del tid på at forklare om i dag.

Spørgeren.

Nej, pædagoguddannelsen er et fint eksempel, for den økonomiske mulighed er fuldstændig den samme, og derfor er det jo også forkert, når Radikale siger, at man sender penge, for det er jo lige netop det, man ikke gør. Radikale står jo uden for de her aftaler, som sender penge, og det er jo altså det, der er det store paradoks i det her. Det er, at der er partier i den her debat, Enhedslisten og Radikale, som siger, at man bare skulle sende flere penge ud, og når der så er andre partier, der har sikret, at man sender flere penge ud, så stemmer man imod det.

Altså, det hænger jo slet ikke sammen. Man stemmer jo imod det regionale taxameter, som er vedtaget, og som sender flere penge ud fra sidste år og årene frem, et øget beløb for hvert år, der går. Og hvilke partier står udenfor? Det gør de partier, der nu står og siger, at man skal sende flere penge.

Ordføreren.

Altså, jeg ved godt, at sidste gang vi diskuterede uddannelser i salen, blev min alder lidt brugt som en grund til, at jeg ikke skulle kunne huske nogle bestemte ting. Men jeg vil bare sige, at jeg var den eneste ordfører i hvert fald, der sad og forhandlede det her sidste gang også, så jeg kan udmærket huske, hvad Radikale Venstre har bakket op om, og hvad vi ikke har, og hvorfor det er, at vi også har været meget tydelige, også til førstebehandlingen af det lovforslag, der var udflytningsaftalen, om, hvilke dele vi syntes var gode, og hvilke dele vi ikke syntes var gode.

Fru Anne Hegelund.

Jamen jeg vil bare sige tak til Radikales ordfører for at lægge op til dialog omkring de ting, der kunne blive bedre i den her aftale, i forhold til de partier, der ikke er så villige til at kigge på, om man skulle justere noget mere på den, når nu de ikke vil stemme for det her beslutningsforslag. Også tusind tak for at have fokus på, at det er vigtigt, der er høj kvalitet i uddannelsen, uanset hvor den ligger i landet, og hele spørgsmålet om, om det er en god idé at prøve at tvinge unge ud af byerne. Der tænker jeg også bare, at det kunne være, at De Radikale kunne svare lidt på det her med, om det egentlig er de samme unge, som nødvendigvis vil gå på de uddannelser inde i de store byer, hvor man lukker studiepladser, og så på nogle de her uddannelser, som man har udflyttet. Nu sagde ordføreren for Socialdemokratiet jo f.eks., at det var en uddannelse, som nogle af dem, der var startet på en udflyttet uddannelse, ellers ikke ville have fået.

Ordføreren.

Jeg vil først og fremmest sige tak. Jeg tror faktisk på, hvis du rent faktisk laver noget, som er attraktivt, og hvor du giver de her frihedsrettigheder til det enkelte uddannelsessted til rent faktisk kan lave noget, der gør, at den uddannelse er særlig, at du kan lave noget, der tiltrækker folk også til andre byer end de fire store og også fra andre steder i landet. Jeg synes sådan set, at man gennem tiden har set i vores uddannelseslandskab, at det kan sagtens lade sig gøre. Jeg synes, at vi har enormt mange gode steder rundtomkring i landet med erhvervsliv, hvor man har vist, hvorfor man godt kan gøre de her ting, og hvorfor det her loft over byerne efter min mening stadig er den helt forkerte vej at gå.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak skal du have – undskyld, beklager. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til ordførerne for de andre partier for en virkelig god debat. Det kan godt være, at vi er uenige om mange ting, men jeg synes faktisk, det er nødvendigt, at vi får debatteret lige præcis det her, for det er efterhånden ved at være nogle år siden, at et flertal i Folketinget besluttede at flytte og nedskalere tusindvis af studiepladser i de fire største byer. Det mente vi i Liberal Alliance var uigennemtænkt, og det mener vi sådan set stadig væk. Og det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag om at annullere udflytningen af de 1.600 studiepladser og nedskaleringen af de i 1.950 studiepladser i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Der har været lidt debat omkring, hvad det er, der menes med lige præcis det her beslutningsforslag, også i takt med at ordføreren for Radikale Venstre har ønsket lidt en afklaring på, hvad det er, vi helt præcist mener med det her beslutningsforslag.

Hvis vi starter med nedskaleringerne, ønsker vi ikke, at der skal være loft på de store byer. Vi ønsker så at sige loftet fjernet. Så er der i forhold til udflytning blevet spurgt: Hvad med de pladser, der er blevet udflyttet? Der ønsker vi, at det krav, der har været i forhold til loftet, selvfølgelig fjernes, og at vi giver frihed til uddannelsesinstitutionerne til at vurdere, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere de pladser, der så er blevet udflyttet. I Liberal Alliance går vi ind for, at vores videregående uddannelser skal placeres der, hvor det giver allerbedst mening, og vi mener, at vores uddannelsesinstitutioner er bedre til at vurdere lige præcis det.

Eksempelvis mener vi, at der skal tages højde for en række ting, i forhold til hvor det er, vi placerer vores udbud; der skal tages højde for, hvor mange studerende der eksempelvis ønsker at søge; om der kan tiltrækkes kompetente professorer og medarbejdere; om der kan skabes ordentlige studie- og forskningsmiljøer; om der er placeret lignende udbud i nærheden af det sted, hvor man ønsker at placere udbuddet; om det lokale arbejdsmarked rent faktisk efterspørger arbejdskraft med den pågældende uddannelse; og om økonomien for etablering og drift af uddannelsen kan holdes inden for et nogenlunde fornuftigt budget.

Desværre er det ikke min opfattelse, at aftalepartierne bag udflytningsaftalen har taget tilstrækkelig højde for lige netop de her forhold. Eksempelvis har de glemt det faktum, at unge i højere grad søger mod de store byer for at studere, og at mange ønsker at bo og studere i byerne. Så er der måske – det er i hvert fald det, debatten har kørt på her i dag – rigtig mange, der siger, at der også er rigtig mange, der gerne vil studere uden for de større byer, og det er jeg fuldstændig enig i.

I Liberal Alliance går vi ikke ind for, at vi skal flytte alle vores uddannelser ind til de større byer, men vi anerkender, at vi faktisk har rigtig mange gode velfungerende uddannelsesudbud uden for de større byer. Og vi anerkender også, at der kan være nogle problematikker, særlig i forhold til at vi ser ind mod en faldende ungdomsårgang. Og det er da selvfølgelig nogle problematikker, vi rigtig gerne vil se nærmere på. Og vi vil også gerne være med til at løse udfordringerne. Men vi tror ikke, at vi løser udfordringerne ved at fjerne nogle pladser fra de større byer.

Samtidig er der også blevet overset det her med, at vi står med langt flere ledige pladser uden for de større byer. Det var også tilfældet, før man begyndte at udflytte studiepladser, altså i forhold til hvor mange ledige pladser, der eksempelvis er i de store byer. Det synes jeg også der skal tages højde for, når det er, man vælger, hvor det er, man ønsker at flytte uddannelsespladserne hen. Dermed har man ignoreret risikoen for, at der skabes yderligere mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis de studiepladser, der udflyttes, og som vi ellers ville være fyldt op i de større byer, ender med at stå tomme i provinsen.

Desværre virker det til, at aftalepartierne var mere interesseret i én ting, og det handlede udelukkende om landdistrikterne. Og det er ikke, fordi jeg ikke mener, at landdistrikterne er vigtige, men jeg synes, at man skal have for øje, at vi skal have skabt et ordentligt uddannelseslandskab i Danmark, hvor vi både tager højde for, at der skal være uddannelsesmuligheder uden for de større byer, men heller ikke begrænser, at unge gerne vil søge ind på uddannelser i de større byer. Og hvad nytter det også, hvis vi opretter massevis af uddannelsespladser uden for de større byer, og de alligevel ender med at stå tomme? Det gavner hverken lokalsamfundet, de studerende eller samfundet som helhed.

Det råbte de videregående uddannelsesinstitutioner højt om, og de blev alligevel beordret til at nedlægge studiepladser, hvis de ikke udflyttede dem. Det betyder eksempelvis, at Københavns Universitet bl.a. er nødsaget til at nedlægge 110 studiepladser på Science-fakultetet. Men mener aftalepartierne virkelig, at det er fornuftigt, når erhvervslivet skriger efter specialiseret arbejdskraft på netop STEM-området?

Afslutningsvis vil jeg gerne sende en appel til aftalepartierne bag udflytningsaftalen om at afskaffe det krav, der lige nu er, om udflytning og nedskalering i de store byer, og gøre det samme, som man har gjort med de fire største velfærdsuddannelser, nemlig givet uddannelsesinstitutionerne friheden til selv at kunne placere deres uddannelsesudbud, hvor de vurderede, at de var bedst placeret. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Det er jo forkert, synes jeg, når ordføreren prøver at give et indtryk af, at de uddannelser, vi har flyttet ud, bare kan leve i den skønneste orden uden de hoveder og den økonomi, der ligger bag den nedskalering af studiepladser andre steder. Altså, f.eks. jordemoderuddannelsen, der kom til Slagelse, hvor der var 40 pladser udbudt og der var 101, der søgte uddannelsen, er en kæmpestor succeshistorie, og det har vi jo også set i mange andre byer. Og de uddannelser er jo afhængige af, at der ikke er en kamp om penge og en kamp om hoveder på det niveau, der var før. Derfor giver det ikke mening, når ordføreren siger, at man bare kan lade de uddannelser leve og så samtidig annullere nedbringelsen af de studiepladser i de fire største byer. Det kan jo ikke gå op. Det er jo penge og hoveder, der har fået de uddannelser lokalt til at leve som en del af den her aftale. Liberal Alliances regnestykke går jo ikke op.

Ordføreren.

Jeg er heller ikke sikker på, at hr. Frederik Vads regnestykke går op, for når vi taler om, at vi vil give friheden til lige præcis uddannelsesinstitutionerne til at vurdere, om de pladser, der allerede er blevet udflyttet, skal blive ved med at være placeret der, hvor de nu er blevet placeret, altså der, hvor de er blevet udflyttet til. Så er det jo stadig de samme pladser, vi snakker om. Og i forhold til at vi ønsker at opjustere, altså ikke nedskalere, de pladser, som der er krav om, sådan at, hvad kan man sige, økonomien i aftalen kan hænge sammen, er vi, som jeg egentlig tidligere har givet udtryk for, naturligvis åbne over for at se på, om vi kan finde pengene andre steder end lige præcis ved at nedskalere studiepladser på eksempelvis it-centret, for det giver overhovedet ikke mening.

Spørgeren.

Men det er jo at blæse og have mel i munden, for den store respekt, ordføreren har for embedsfolk og alle mulige andre, der skal sidde og styre, hvor de her uddannelser skal ligge, giver jo ikke nogen mening. Havde vi fået en jordemoderuddannelse i Slagelse uden politisk pres? Havde vi fået en ny læreruddannelse i Svendborg uden politisk pres? Havde vi fået en ny jurauddannelse i Esbjerg uden politisk pres? Havde vi fået en ny radiografuddannelse i Næstved uden politisk pres? Nej. Det her er kun sket, fordi folkevalgte har taget ansvar for at sikre, at man også uden for de fire største byer, hvor 54 pct. af de unge og yngre voksne bor, kan få en uddannelse.

Ordføreren.

Nu synes jeg jo igen, det lyder på hr. Frederik Vad, som om der udelukkende er uddannelser uden for de fire største byer på baggrund af den her aftale, og der vil jeg minde ordføreren om, at det jo simpelt hen ikke er rigtigt. Ja, vi har haft nogen uddannelser, hvor vi har manglet nogle kompetencer i nogle specifikke områder, men også tidligere har det jo kunnet lykkes at få uddannelser flyttet ud. Så jeg synes, vi skal kigge på uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi i Kalundborg, som blev oprettet i 2017, hvilket er, før udflytningsaftalen overhovedet blev indgået.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Der er slet ingen tvivl om, at jurauddannelsen i Esbjerg ikke var kommet uden den her aftale. Den var overhovedet ikke kommet uden den her aftale. Men det er sådan set ikke det, jeg vil spørge ordføreren om.

Jeg får sådan lidt et indtryk af – og det skal ordføreren se med al mulig og den største respekt – at det er ligesom at gå ind i sådan et gammelt telt ude på Bakken, som gøglerkongen Tribini stod for. Man vidste godt, at det, der skete, ikke rigtig kunne lade sig gøre, men man havde det alligevel godt nede i maven. Og lidt det samme er tilfældet i forhold til ordførerens tale, for man kan jo ikke både blæse og have mel i munden.

Som jeg lige husker det, fik læreruddannelsen i Svendborg et anlægsbeløb på 20 mio. kr. til at bygge, og den fik et driftstilskud på 5 mio. kr. Den nye filmuddannelse fik et tilskud på 9 mio. kr., i øvrigt meget succesfuldt. Og jeg synes overhovedet ikke, ordføreren redegør for, hvordan man vil finansiere de uddannelser uden for de fire største byer, når ordføreren foreslår at annullere udflytningen. Altså, spørgsmålet om hele finansieringsfundamentet synes jeg at ordføreren skylder et svar på.

Ordføreren.

Først vil jeg gerne kommentere det, ordføreren sagde i forhold til jurauddannelsen i Esbjerg, som jeg ved optager ordføreren rigtig, rigtig meget. Det her med, at den ikke ville have eksisteret, hvis det ikke havde været for lige præcis den her aftale, er jeg altså ikke så sikker på. Jeg er sikker på, at vi sagtens havde kunnet finde en løsning på at kunne få en eventuel jurauddannelse til Esbjerg, hvis det var det rigtige. Og efter hvad jeg har hørt, var der også snak om det, allerede inden udflytningsaftalen blev indgået. Så det er jo noget, der har været mange år undervejs, og ikke kun drevet af politiske kræfter.

Nu snakker ordføreren igen om økonomi, og så er jeg bare nødt til at gentage mig selv. Altså, hvis det er på baggrund af økonomien, hjælper vi i Liberal Alliance gerne med forslag i forhold til, hvordan vi understøtter økonomien. Vi har eksempelvis lige sammen med bl.a. Socialdemokraterne – selv om jeg ikke helt troede, at det egentlig skulle ske – afskaffet det sjette su-år år, hvor der bl.a. kommer et pænt provenu. Det er vi i Liberal Alliance mere end villige til bl.a. at kunne bruge på det her.

Spørgeren.

Men det jo fuldstændig rigtigt. Der blev snakket rigtig meget om jurauddannelsen i Esbjerg. Der blev skrevet breve. Byrådet kæmpede enormt hårdt for det. Erhvervslivet kæmpede enormt hårdt for det. Men først da der kom et vedvarende politisk pres på Christiansborg, først da man tog håndtaget i brug i forhold til en uddannelsesaftale, så skete der noget – så skete der noget.

Det er derfor, jeg også har et spørgsmål til ordføreren. For det er jo fair nok, at vi har forskellige synspunkter. Ordføreren vil værne om uddannelsespladserne i de store byer. Men jeg synes bare, ordføreren skylder de unge mennesker og de studerende, der vælger at søge ind på nogle af de uddannelser, vi har besluttet at udflytte, svar på: Hvilke uddannelser skal lukke? Hvilke uddannelser skal forsvinde?

Tak. Ordføreren.

Jeg har ingen hensigt om at stå her på talerstolen og fortælle, hvad det er for nogle uddannelsesudbud, der skal lukke, som er blevet oprettet på baggrund af udflytningsaftalen. Som jeg startede med at sige, ønsker jeg, at vi skal give uddannelsesinstitutionerne frie rammer til, at de vurderer, hvad det er for nogle udbud, og hvor de ønsker at placere deres uddannelsespladser.

Hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes, man slipper lidt for nemt om ved det, når man ikke vil tale om, hvad det er for nogle uddannelser, der skal lukke. For konsekvensen af at annullere den her meget markante del af aftalen vil jo være, at der er uddannelser, der skal lukke. Og der skylder Liberal Alliance nogle svare på, om det så er jura i Esbjerg, som vi lige har talt om, eller om det er maskinmesteruddannelsen i Thisted eller jordemoderuddannelsen i Slagelse. Vi har brug for nogle svar på, hvad det er for nogle uddannelser, som Liberal Alliance ikke mener der bør være der i fremtiden, fordi de i forbindelse med den her aftale skal lukkes. Det er den ene del.

Den anden del er, at fru Sandra Elisabeth Skalvig siger, at vi har en interesse i landdistrikterne. Nej, vi har sådan set en interesse i hele Danmark, altså at der er en balance mellem land og by, og det er jo også derfor, at vi med den her aftale har lavet et regionalt taxameter, som gør, at økonomien kan hænge sammen, og at man kan drive uddannelser uden for de store byer. Samtidig siger fru Sandra Elisabeth Skalvig, at man ikke vil have et loft over uddannelserne i storbyerne. Men der har fru Sandra Elisabeth Skalvig jo for få uger siden selv været med til at vedtage en dimensionering, så der er jo et loft, som fru Sandra Elisabeth Skalvig selv har været med til at lave.

Ordføreren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at nu er der stor forskel på det. At man går ind og sætter et loft udelukkende i de fire største byer, fordi man ikke vil have, at unge mennesker kun skal studere i de fire største byer, er jo noget andet, end at vi går ind og laver en sektordimensionering, som ikke kun kan ramme de fire største byer. Så der er jo stor forskel på udflytningsaftalen og den universitetsreform, som vi har indgået aftale om.

Derudover vil jeg, når det så kommer til, at I rigtig gerne vil vide, hvad det er for nogle udbud, vi ønsker at lukke, sige, som jeg har sagt før, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal vurdere, hvad det er for nogle udbud, de mener kan løbe rundt, bl.a. i forhold til hvor mange ansøgere de har, og om de har en god nok økonomi. Men derudover er der jo i den udflytningsaftale, der blev indgået, også det her med, at man ønsker nye udbud uden for de større byer, og det er ikke en del af det her beslutningsforslag. Vi ønsker stadig at sikre gode udbud, og hvis det er sådan, at der mangler arbejdskraft specifikke steder, er vi da åbne over for at kigge på, om vi skal placere nye udbud uden for de største byer.

Tak. Spørgeren.

Man siger på den ene side, at man gerne vil bevare det her, selv om man vil annullere en stor del af aftalen, men man vil jo trække det økonomiske tæppe væk under de her steder. Derfor ville det jo være mere ærligt, hvis man sagde: Nej, det er, fordi vi ikke mener, at der skal være maskinmesteruddannelse i Sønderborg fremover eller jordemoderuddannelse i Slagelse eller radiografuddannelse Næstved. Det ville være mere ærligt, hvis man sagde: Vi synes ikke, det er en prioritet, vi vil hellere bruge nogle flere penge inde i de store byer. Det ville i det mindste være ærligt. Derudover synes jeg, det er ærgerligt, at man i bemærkningerne til beslutningsforslaget slet ikke forholder sig til, at alt jo er blevet RUVU-vurderet. Der er jo ikke nogen af de her uddannelser, der er vedtaget på grund af et politisk ønske, de er blevet vurderet på baggrund af, om det er relevant i forhold til arbejdsmarked, erhvervsliv osv.

Ordføreren.

Der, hvor Liberal Alliance og Socialdemokratiet er uenige på det her sted, handler om, hvad det er for et værktøj, man bruger. Socialdemokratiet har i den her aftale brugt værktøjet om, at vi får nedskaleret, at vi simpelt hen lukker nogle pladser i de fire største byer, fordi vi gerne vil have de studerende til at studere andre steder, og samtidig skal vi bruge nogle penge til også at finansiere, at det er dyrere at drive uddannelser uden for de største byer. Og det er der, Liberal Alliance siger: Det værktøj vil vi ikke være med til, det vil vi gerne lave om på, men vi vil gerne være med til at finde økonomien andre steder fra.

Fru Heidi Bank.

Tak for det. Jeg vil egentlig godt starte med at kvittere for, at ordføreren takkede for debatten. Jeg synes også, at det er en rigtig god debat, vi har fået taget i salen i dag, også selv om vi er lodret uenige i forslagsstillernes forslag. Men jeg har brug for at få det uddybet lidt i forhold til det her med uddannelsesinstitutionerne og det med at give dem frie rammer. Altså, hvad er det specifikt for nogle uddannelsesinstitutioner, som skal have de rammer? Og er det på individniveau i forhold til institutionerne, eller hvad er det, LA forestiller sig?

Ordføreren.

Når jeg siger frie rammer, mener jeg egentlig de samme frie rammer, som I har givet professionshøjskolerne, i forhold til da I annullerede de fire store velfærdsuddannelser. Det er de samme frie rammer, som ikke kun skal være på de fire store velfærdsuddannelser, men på hele området for professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, universiteterne og alle steder, som er omfattet af den her aftale.

Spørgeren.

Så forstår jeg simpelt hen ikke det beslutningsforslag, som LA har fremsat. For det, der bliver italesat oppe fra talerstolen, er jo, at de studerende skal have lov til at studere inde i de store byer, og at det er dér, de skal fastholdes, og det er jo ikke det, der ligger i den tillægsaftale. Så hvad er det egentlig, man vil? For det, vi er optaget af i Venstre, er jo at sikre, at vores erhvervsliv har nogle gode muligheder for at skabe nogle gode arbejdspladser, som mennesker bliver lykkelige af at gå på arbejde på, og det kræver altså også, at vi har studiepladser ud i landet, også til vores velfærdsuddannelser, så vi kan få passet gamle fru Jensen på plejehjemmet. Alle de ting er jo nødvendige for, at vi kan have et velfungerende samfund.

Ordføreren.

Det er jeg på ingen måde uenig i. Jeg er som sagt heller ikke modstander af, at vi skal styrke vores uddannelsesudbud uden for de større byer. Men det behøver ikke at være på bekostning af studiepladser i de større byer, at vi skal styrke udbuddet uden for de større byer. Derudover er der en tendens til – det er også derfor, at jeg flere gange spurgt ind til søgemønsteret – at unge mennesker hellere vil studere i de større byer.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi holder lige en kort pause.

Mødet er udsat. (Kl. 18:56).