L 88 Forslag til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

(Sammenlægning af flere krav om tilbagebetaling af SU eller SVU til ét tilbagebetalingskrav og forhøjelse af fribeløb under lønnet praktik på uddannelsen til transportbetjent).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-11-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 13-11-2018
Betænkning afgivet 04-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2018
3. behandlet, vedtaget 13-12-2018
Ministerområde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget skal bl.a. give mulighed for, at flere krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte som f.eks. statens uddannelsesstøtte (su) eller statens voksenuddannelsesstøtte (svu) kan lægges sammen.

Lovforslaget skal også give mulighed for, at uddannelsessøgende under uddannelse til transportbetjent kan tildeles det højeste fribeløb i perioder med lønnet praktik.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (V) (ved en fejl).