L 71 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger. (Nedsættelse af grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger, differentieret grundkapital for almene familieboliger og udlejning af kommunalt ejede almene ældreboliger som almene ungdomsboliger).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-10-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 23-10-2018
Betænkning afgivet 06-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2018
3. behandlet, vedtaget 13-12-2018
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Resumé:
Forslaget nedsætter den kommunale grundkapital til almene boliger fra 14 til 10 pct. i 2019 og 2020 og nedsætter på tilsvarende måde friplejeboligleverandørers kapitalindskud til at opføre friplejeboliger. Forslaget differentierer desuden den kommunale grundkapital i 2019 og 2020 afhængigt af boligstørrelse. Endelig betyder forslaget, at almene ældreboliger i op til 10 år kan udlejes som almene ungdomsboliger ved udlejningsvanskeligheder.

Med lovforslaget kan kommunerne og friplejeboligleverandører planlægge stabilt frem til udgangen af 2020. Formålet med forslaget er desuden at få flere mindre og billigere almene familieboliger og at løse de udlejningsvanskeligheder, som nogle kommuner oplever.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.