L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge og ligningsloven (Mere kvaliteti plejefamilier)

Ankestyrelsen har fået ovennævnte lovforslag i høring. Vi har ingen ind-

holdsmæssige bemærkninger til de foreslåede ændringer.

Vi vurderer, at de foreslåede ændringer vil føre til flere klagesager, og

dermed øgede udgifter for Ankestyrelsen. Vi henviser i den forbindelse til,

at soclaltilsynet fører tilsyn med, om plejefamilien har den fornødne kvali-

tet til at være generelt godkendt til målgruppen, og ikke kun til de konkre-

te børn, der er anbragt i familien.

I modsætning til kommunen har soclaltilsynet som led i dette tilsyn mulig-

hed for at træffe en række forskelige afgørelser, eksempelvis afgørelse om

påbud og skærpet tilsyn. Plejefamilien kan klage til Ankestyrelsen over

disse afgørelser.

Lovforslaget lægger derudover op til, at plejefamilierne (på nær netværks-

plejefam ier) skal indplacere i kategorierne "almene plejefamilier", "for-

stærkede pIejefamiIier" og "specialiserede plejefamilier".

Vi bemærker, at vi ikke, i forbindelse med at vi overtog behandlingen af

tilsynssagerne, har fået en øget be g.

Økonomi

Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om relativt tunge sager, hvor et års-

værk kan afgøre ca. 58 sager.

Vi vurderer videre, at lovforslaget vil medføre mellem 50 og 75 ekstra sa-

ger.

2. juli 2018

J.nr. 18-38250

Ankestyrelsen

7998 Statsservlce

Tel +45 3341 1200

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

æ »Pnuunmmnuañmwmmnu

mm« mmrax

mznxmnäm _

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

111i? . nu .. .xx x

4 1.... 71IL4 :W 7 _. 11x111

Hvis vi modtager 63 ekstra sager vil lovforslaget koste Ankestyrelsen 1

mio. kroner.

Venlig hilsen

Jannie Bjørn Kristensen

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Til: Udsatte Børn ([email protected])

Fra: Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

Titel: SV: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om social service, Iov om socialtilsyn Iov

om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)

E-mailtitel: SV: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om social service, lov om socialtilsyn, Iov

om voksenansvarfor anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (SM ld nr.

579416)

Sendt: 01-06-2018 12:25:05

Kære Mette Kristoffersen

Under henvisning det tIl DA fremsendte høringsbrev afd.d. vedrøre

oplyse, at sagen falder uden for DA's virkefelt, og at vi under henvisn

bemærkninger.

Med venlig hllsen

Hjørdis de Strlcker

Chefsekretær

Fra: Udsatte Børn <[email protected]>

Sendt: 31. maj 2018 14:59

Cc: Dan Holmgreen <[email protected]>; Stine Hildebrandt <[email protected]>

Emne: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af Iov om social service, Iov om socialtilsyn, Iov om

voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (SM Id nr.: 579416)

Til myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringslisle

««s>mi.ax

Se.. onöairzrzat:...

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om soclaltilsyn, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet l plejefamilier)

e enlig hilsen

Fu æglig

K lor or Udsatte Børn, Socialpolitisk afdeling

M il 4 851013

M il s

Mal s

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

nde ovennævnte skal vI

ing hert'I ikke ønsker at afgive

§a<

.sønn Xzmnozonmm:

o: m

ou 4

n .S2 a?

n m.com_.:@ 3%

ofæbo _ m

mcoaäæ...

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

m .ouæoáo

S« u 02m

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar fra Børne- og Kulturchefforeningen på: Høring over udkast til forslag til

lov 0m ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge og ligningsloven.

Overordnet vurderes intentioneme i lovforslaget positivt med elementer, som kan være med

til at styrke anbringelsen i en plejefamilie eller netværk.

BKF finder det ligeledes positivt, at der arbejdes målrettet med at øge plejefamiliemes

kompetencer fra flere centrale aktører, herunder Socialstyrelsen, Socialtilsynene og

kommuneme.

Konkrete godkendelse flyttes til de regionale Socialtilsyn

Det vurderes hensigtsmæssigt at afskaffe kommunemes mulighed for at godkende en

plejefamilie som konkret godkendt. BKF kan dog være bekymret for, om det kan forhale

processen. l dag er det praksis i mange kommuner, at der skal handles relativt hurtigt i disse

typer sager. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at det ikke medfører en længere

godkendelsesproces. Kommunerne kan således i praksis ikke vente på 4 måneders

sagsbehandlings/godkendelsesproces i Socialtilsynet. Derfor vigtigt at der er høj grad af

fleksibilitet konkret godkendte familier. Det gøres også her ekstra opmærksom på, at det kan

være en udfordring, at kommuner der har ansvar for en Socialtilsynsenhed, fár tilsyn fra

anden tilsynsenhed, som oñe ligger geografisk langt væk.

Det er positivt, at kommuneme fortsat kan rekruttere plejefamilier, som kommuneme

dereñer henviser til Socialtilsynet med henblik pa at blive generelt godkendt. Også her er der

et ønske om, at der er fortsat fokus på fleksibilitet omkring godkendelseme, således at der

løbende iværksættes godkendelsesprocesser.

Det er positivt, at det stadig er muligt for kommunerne selv at lave konkrete godkendelse ved

anbringelse i netværket. Det er samtidig et fremskridt, at netværksplejefamilier kan tilgodeses

med yderligere økonomisk kompensation, selvom det ud fra det beskrevne forventes at give

nogle udfordringer at omsætte dette forslag til praksis. Dette grundet i, at hensigten er at

tilgodese den enkelte netværksfamilie og ikke at opstille bestemte kriterier for den

økonomiske støtte på 20.000 kr., der er ud over dækning af kost og logi. Forslaget læses,

som at det er tænkt anvendt ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag og ikke som

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.019

TI 4175 0660, E-mail:

msåm-

oa xcwncnnsmmonmaäom:

j."

mans? om moammawamân.

bkf n bkcheiendk nwwbkchefendk

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

automatik. Det kan vu deres om den økonomiske støtte med forde kunne blive

u omatiseres og tildeles som en generel økonom'sk netvzerksstøtte, således der ikke g

megen administration i urderingen af "op til" 20.000 kr. og de samfdigt tydeliggøre

de øvrige omkostninger den dokumentation omfatter i forslaget er nævnt medicin,

vadl ggeudstyr eller ligne de, hvilket vurderes at være meget begrænset. Det er også

bekymrende at der kan k ages over en afgørelsen og omfanget af den økonomiske støtte.

Dette vil pålægge kommuneme endnu n administrafv opgave.

Ensartet tilsynskoncept

BKF f nder det hensigtsmæssigt, at god endelseme vil blive mere ensartede, og at der

udarbejdes et nyt vidensb eret grundkursus. Det vil betyde, at praksis bl'ver mere ens

og det v l imødekomme de forske le der i dag opleves me lem Sodaltilsynene.

BKF kan se fordele ve t der ' kvalitetsmodellen eller godkende ses konceptet indarbejdes

kriterier/mo el er, der tager højde for a plejefamilieme løbende kompetenceudvik es. F.eks.

hvordan og her hvor lang t'd e plejefamilie " løftes" i f rhold til kva iñkationer,

uddannelse, rfaring m.m. Så des et fremgar tydeligt l Tilsynsrappoiten, at pleje amilieme

og overt d kvalificerer sig til at gå fia at være godkendt som almen til

e efamilie og igen fra forstærkede fami ie til specialiserede familie. Nogle

vil formentlig forblive p en bestemt type godkende se Det v l vaere

gt, hvis det blev tyde iggiort, hvad der skal til for at en p ejefamilies

n aendres.

løn og supe

l af støtte og

mmune de

mi erne, når

Jura

dygt ggør sig

forstærkede pl j

plejefam' ier

he s gtsmæssl

godke delse ka

Adskillelse mellem

Omkr ng adskille se

Der er erfaring fra k

virkn ng på plejefa li

forhandler ønvilkar

Netværksplejefamilie

l dag modtager mange netværksfam l er al erede de samme mul gheder for supervis on,

ddannelse, råd og vejledning som øvrige plejefamil er Der ses dog en forskellighed i

forhold til den hjælp netvzerksfamllieme ønsker Netværksfamiler efterspørger ikke altid den

støtte, som er tilgængelig for dem Erfaringer viser derfor at det kræver en stor indsats at

fastho de netværksfamilier, når de omhandler supervision, uddarmelse m.m.

BKF kan derfor ønske sig, at det b iver en ret og pligt i forhold til det at blive

netværksfamlie, og derved at få ansvar for en allerede kendt relation, blev in

rvlsion

løn-og ansættelsesvilkår fnder BKF dette hensigtsmæssigt.

r a lerede i dag har dette adskilt, at det har en positiv

supervisor ikke er den samme, som den der løbende

Sekretariat. Frederiksberg Rådhus, Smallegade l, 2000 Frederiksberg Lok 3.019

T f. 4 75 0660, E-mail:

cmuc_cm._otwcu.=z. :x ao \

mEem

bkfa bkcheiëndk mvwbkchefendk

:m .uuEHgmv

Eom .vcuxuom

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Intensiv opstart

Det er positivt, at Socialstyrelsen udarbejder materiale til et intensivt opstansforløb, herunder

har fokus på, at det er vigtigt, at der ydes intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse i

form afsupervision, råd, vejledning, uddannelse m.m. Selvom mange kommuner allerede i

dag praktiserer dette, ses der meget positivt på, at der udarbejdes materiale således forløbene i

et vist omfang bliver ensartede.

Ailastning - §§52 og 84

BKF oplever generelt et problem med at rekruttere tilstrækkeligt med aflastningsfamilier,

dette bl.a. begrundet i, at hvis en plejefamilie har et barn i aflastning eñer servicelovens §52

optager det en fuldtidsplads. Flere kommuner oplever, at plejefamilier hellere vil have et

fuldtidsbam (til fuld mdrs. løn) frem for et barn i aflastning feks. hver anden weekend (til

lavere mdrs. løn).

BKF kan også være bekymret for om den i lovforslaget beskrevne kursusdel pga. dens

omfang kan være en barriere for at ansøge om at blive aflastningsfamilie, hvis der skal

bruges for megen tid på kursus.

BKF vil geme, at godkendelsen også omfatter aflastning til bøm og unge med

funktionsnedsættelser eñer §84. I praksis er der den udfordring at Socialtilsynene ikke

håndterer dette område på samme måde. Der er derfor brug for, at det bliver præciseret,

hvorvidt kommunerne må bruge de generelt godkendte familier uden at det tager en plads fra

dem, altsa at plejefamilien gerne må tage en §84 opgave ud over det antal børn de er

godkendt til.

BKF oplever, at nogle Socialtilsyn sigerja og andre nej. Samtidig undrer det BKF, at der

ikke stilles krav i forhold til godkendelse af familierne, når der er tale om en § 84 opgave. Det

vil være naturligt, at reglerne omkring aflastningsfamilier og plejefamilier også bør være

gældende her. Når vi taler §84, taler vi om børn og unge, der er oñe er helt særligt sårbare på

en lang række parametre.

Sekretariat: Frederiksberg Rådhus, Smallegade l, 2000 Frederiksberg. Lok. 3.0l9

Tlf.: 4175 0660, E-mail:

Med venlig hilsen

Ane Stallknecht

fonnand for BKF

Helle Støve

Fonnand for Bøme- og Familienetværket

msqsm-

oa x:=:_.n=m:o_.m:_=am=

bkffrñbkcheiëndk mv\v.bkchcl"er.dk

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

skærpelse af denne p oblema 'k v'l være Hælpsom og kan mu igvis forebygge sammenbrud

af netværksplejefam ieme

Forskellige typer af plejefamilier

Der har allerede været rbejde med forskellige typer af p ejefamiler i kommuneme, ligesom

der fra 2010-2013 var pro'ekter under Soc'a styrelsen omkring opdyrkning og anvendelse af

specialiserede plejefamil er. Oplevelsen har været at forskel en på vilkår for plejefamilieme

skabte en del ud ordringer. Risikoen ved at kategorisere ple efam lietypeme kan være, at

fleksibiliteten svækkes og at opgaveløsningen esværliggøres.

BKF er således noget bekymrende for den i lovforslaget noget forenklede

kategoriseringsopdeling. De er ikke ti strækkeligt at vurdere ud fra belastningsgiademe hos

bømene.

BKF anbefaler, at ka egoriseringen sammenkobles med forventede kompetencer

(uddannelsesmæssige og personlige) i fht ple efamilieme. BKF mener, at der ved en

utilstrækkelig beskrivelse kan komme et pres på kategoriseringeme og som følge deraf et

lønpres.

BKF vurderer ud fra den nuværende praksis i kommunerne, at det er begrænset hvor stor

eñerspørgs en vil være på "almene p ejefamTer d fra den nuværende beskrivelse vurderes

bøm og unge med modera e støttebehov typis a kunne rummes med støtte i h'em et evt.

korn ineret med aflastning.

BKF mener også, at det skal tydeliggøres, hvad der sker, hvis barnets støttebehov ændrer sig.

Skal barnet så skiñe ple'efam'|'e'7 BKF oplever allerede i dag Socialtilsynenes

aldersgodkendelse til tider kan være en hindring for, at feks. søskende kan anbri ges i

samme plejefami ie, hvilket i n gle kommu er ha medført anbringelse på døgninsftution

fiemf r i plejefamilier for at f stholde søskende sammen.

BKF mener, der er behov for a præcisere hvad kategoriseringen medføre , hvis et bam er

anbragt i f.eks. en almen godkendt p e efam'lier, men det viser sig, at barnet får andre behov

som nødvendggør i en mere forstærket e ler specialise et plejefamilie - skal barnet så flyttes.

Det samme gælder et bam, vis støttebehov vurde es placeret i en forstærket lejefamilie,

men udvikler sig ositivt, a behovene matcher en almen pleefamilie. Følge godkendelsen

så med eller skal barnet yttes? Her kan også ses et lønpres i form af lønfastho dels hv's

kommunen vurderer lavere belastningsgrad Der har i kommuneme således været flere

eksempler på konfliktoptrappen e samarbejdsre a ioner, når lønninger skal genforhand es.

Selcietaiiat: Frederiksberg Rådhus, S al ega e l, 2000 Frederiksberg. Lo .3.019

Tlf.: 4175 0660, E-ma'l:

cmoc_cm.otwcu.=ëzx ao

-mEsm

hkffâbkchefendk mvwbkchefendk

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

uu-»s

arns Vilkår vedr. forslag til lov om ændring nflov om social service, lov

v om voksenansvar for anbragte børn og unge, og ligningsloven (Mere

ilier)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr ovennævnte udkast, som vi

hilser velkommen.

Børns Vilkår ser positivt på, at man med lovforslaget forsøger at skabe en bedre ramme om-

kring de mange børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, eller vil blive det fremover. Et sti-

gende antal børn anbringes i dag i plejefamilier, og plejefamilieme modtager born, der har et

langt mere komplekst behandlingsbehov end de gjorde tidligere. Dette stiller hoje krav til pleje-

familieme.

Børns Vilkår finder det derfor glædeligt, at man i udkastet både har fokuseret på grundkurset,

så plejefamilien er tilstrækkelig rustet til at klare opgaven, og at plejefamilien modtager inten-

siv støtte i begyndelsen af anbringelsen

Børns Vilkår er derudover glade for, at man har forsøgt at adskilles støtte og drøftelser om ve-

derlag mv. Vi er imidlertid betænkelig ved, om den foreslåede adskillelse er nok til at dette

ikke blandes sammen, henset til at personerne vil henhøre under samme myndighed.

Børns Vilkår skal endvidere gøre opmærksom på, at udmålingen af vederlag mv. i mange til-

fælde har afgørende betydning for anbringelsens succes (samarbejdet mellem forvaltning og

plejefamilie, og dermed også kontinuitet og trivsel). Boms vilkår ser derfor geme at man un-

dersøger, hvorvidt plejefamiliemes ansættelsesforhold, aflønning, mv. bidrager til gode anbrin-

gelser, og såfremt dette ikke er tilfældet, arbejder hen imod at ændre lovgivning og praksis

Børns Vilkår ser positivt på forslagets intention om at gøre strukturen omkring plejefamilieme

enklere og er enig i at den foreslåede løsning er hensigtsmæssig. Børns Vilkår skal dog under-

strege, at det er afgørende for ordningens succes, at man fra centralt hold tager sti ling til, hvor-

Læs mer: om o

borruvilkandlt

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

At Fm Mette Kristoffersen

BØRNS

VILKÅR

SAMMEN STOPPER VI SVIGT

Hnringssvar fra B

om socialtilsyn, lo

kvalitet i plejefum

Barns Vilkår

Trekronergade 12s F

m: zs 0 Valby

M +45 3555 5559

@ hv@bumsvilkar dk

B Ø R NS

VILKÅR V: har også brug fur dm nunc l n: stoppe mg: nfbcm n Danmark

a e... å;

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

2.22

dan ma fo holder s'g, såfre tet barns behandlingsbehov og denned også *ravene til en ple-

'efamilie æ drer sig. De e vores opfatte se, at man i videst mul'gt m ang ska arbejde med

Iæde plejefami ien på! l en nye opgave med efteruddannelse, supervi l n og evt. også af-

astn ng, således at bnmet n evare den relation han/hun opbygge , i ste et fo at flytte barnet

t'l e ny plejefamil e

Med nærværende fo slag s cia tilsynene en stor opgave iñ at sikre, at et enkelte bam har

et ehov, er svarer ti en e kelte plejefamilies. Den nye ordning vi ikk forhindre kommu-

nen i at 'ti passe' ba ets be ov til en konkret plejefamilie. lfm professio e bisidning ser vi

sage , hvor man har an ragt et behandlingskrævende bnm i en plejefamil'e, der fra start har

været ueg et il de e opga e, fordi det var fordelagtigt for kommunen. Det er meget uhen-

sigts æssig situat on både am og plejefamilie, men en situation som d n foreslåede løs-

n'ng 'kke hindrer

Børns Vi kår er å samme bagg nd uforstående overfor, hvorfor netværks ejefamilieme ikke

skal go endes afsoclaltilsy ene. Henset til at et stigende antal born anbri ges i netværksple-

jefamilier og at også disse an være stærkt behandlingskrævende, er de for os afgørende at det

si res, at kommunale bespnrelseshensyn ikke ligger til grund for en godkendelse.

Børns Vilkår skal derudover gø e 0 æ ksom å, at e ens ettet raksis soci ltilsynene imel-

lem er en forudsætning for et g nnemsk el'gt og egnet system. Det e de for lædel'gt, at man

'ndfører et fast koncept for god endelse. Børns Vilkår skal endvidere anbefa at man sikrer

ensartet praksis tilsynene 'me I m, således at e ikke som nu er uklarhed om, hvorvidt samme

problematik bliver vurderet ens I de 5 t lsyn.

Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til ngr d Harte ius Dal på 268165 (

)

Ingrid Harte IllS Dal

Juridisk seniorrådgiver

.E225

...W222 553M

n. å..

EEE mi? 2.2

.mEoa c .Euc

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ændringer i lovgivningen vedrørende plejefamilier

Børnerådet understreger v gtigheden af, at også børnene oplever, at kvaliteten i ige præcis

deres plejefamilie er høj, samt at plejefamilien matcher det enkelte barns behov.

Med dette udgangspunkt hilser rådet ændringerne velkomne.

Plejefamilier modtager i dag langt mere behandlingskrævende børn, end for blot 10 år siden.

Det stiller højere krav til plejefamilien, og derfor må et omfattende grundkursus, sikret

videreuddannelse og tilstrækkelig supervision og sparring være obligatorisk. Derudover bør det

tilpasses plejefamiliens behov, så der aldrig bliver tale om, at barnet ikke fâr det bedst mulige

udgangspunkt for anbringelsen.

I den forbindelse er der yderligere et opmærksomhedspunkt, som Børnerådet ikke kan læse en

' ' ' ' ' andler kan navigere imellem de

en af barn og familie prioriteres

minimeres. Derfor skal barn og

, hvor og hos hvem de bedste

sive indsats i starten af forløbet

ingelse.

kendte plejefamilier afskaffes.

og tilsyn er efter Børnerâdets

plejefamilier har samme høje

er påkrævet: at yde den

r. Samt at kvaliteten for et barn

et bor.

lser, og Børnerådet bifalder

ler vederlag, forestår støtten

ne ro og overskud til at varetage

prioritering af I forslaget: at det sikres, at den enkelte sagsbeh

fire nye plejefamilietyper. Det er helt afgørende, at matchning

samt ledsages af ressourcer, så sammenbrud i anbringelserne

plejefamilie udredes bedst muligt med henblik på at fastlægge

rammer for, at barnet vil trives og udvikle sig, findes. Den inten

er i den forbindelse også understøttende for en vellykket anbr

Børnerådet kan med tilfredshed konstatere, at de konkret god

At alle plejefam' 'er nu omfattes af Socialtilsynets godkendelse

opfattelse det helt rigtige skridt. Det bør tilstræbes, at samtlige

kvalitet og faglighed samt evner at rumme barnet, og hvor det

socialpædagogiske behandling, som barnet måtte have brug fo

i en plejefamilie er lige høj, uanset i hvilken del af landet, barn

Supervision og rådgivning bør være adskilt fra vederlagsdrøfte

derfor, at det sikres, at en anden person, end den der forhand

overfor plejefamilien. Dette kan forhåbentlig give plejefamilier

deres opgaver overfor plejebarnet.

Vesterbrogade 35A, 4. - 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - [email protected] - www.brd.dk - EAN' 5798000985827 0 CVR: 25966376

Børne- og Socialministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København

Wøuimnwnmn

Nmbmnopm

h:... wunäman

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vesterbrogade 35A, 4. v 1620 København V - Tlf. 3378 33 00 - [email protected] - www.brd.dk - EAN: 5798000985827 - CVR: 25966376

Per Larsen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

sekretariatschef

HOUWHQH-LQQ

www

r\\®&

x\\ x x

...v22 m?? uns.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vedr. Plejefamiliegodkendelse, plejefamilietyper og matchning

Dansk Psykolog Forening finder det hensigtsmæssigt at lovforslaget i stedet for kommunernes nuværende

individuelle godkendelsesmulighed, fremover vil henlægge godkendelsesprocessen til de fem socialtilsyn,

idet det formodes at sikre større uvildighed, erfaringsopsamling og ensrette både godkendelsesprocedurer

og tilsyn. Dog ñnder Psykologforeningen det yderst vigtigt, at man samtidig ser på den faglige sammen-

sætning i tilsynsenhedeme, således at de afspejler de nødvendige og allerede anvendte faglige ekspertiser

på plejefamilieområdet - herunder fagpersonale med indgående kendskab til udviklingspsykologi, herunder

både norrnaludvikling og potentiel patologisk udvikling eks. som følge af omsorgssvigt. Tilsynene bør der-

for i tillæg til eksempelvis socialrådgivere og pædagoger også mmme psykologer.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovforslaget om indførelse af tre nye plejefamilietyper, de almene-

, forstærkede- og specialiserede plejefamilier, idet man med denne inddeling formodes bedre at kunne mat-

che børnenes forskelligartede behov. Vedr. de nye plejefamilietyper bemærker Psykologforeningen at nogle

børn dog fortsat vil have brug for institutionsanbringelse.

Matchning (mellem bam og plejefamilie) er en essentiel del af processen hen i mod at sikre kontinuitet i

anbringelsen og mindske brud - hvilket også var et af målsætningerne med satspuljeaftalen. Psykologfor-

eningen ønsker dog også at understrege, at en succesfuld matchning af plejefamilie og bam kræver grundig

undersøgelse, således barnets vanskeligheder og familiens kompetencer i den henseende kan klarlægges.

Desværre opnår man ikke altid den nødvendige, tilbundsgående viden med en § 50-undersøgelse sådan som

praksis er omkring undersøgelseme er i dag. I løbet af en anbringelse, der alene baserer sig på en § 50-

undersøgelse, kan det senere vise sig, at både barnets of forældrenes vanskeligheder er mere dybtgående,

end undersøgelsen gav indtryk af, og dermed måske for svære for den plejefamilie, som blev matchet med

barnet på baggrund af undersøgelsen - hvilket i sidste ende kan føre til brud på anbringelsen. Efter vores

vurdering er der derimod ofte brug for en undersøgelse som er mere omfattende og psykologisk og ser på

både bamets og forældrenes personligheder og på hele deres psykosociale historie, jf. eksempelvis Social-

ministeriets Retningslinjer far ;udarbejdelse ag anvendelse af forældrekampetenceundersøgelrer (201 l).

'O'

stoekholmsgade 27 - 2100 København ø

Tlf.: 35 25 99 55 0 Fax: 35 25 97 37 0 www.dp dk 0 dpñdmdk

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social-

tilsyn, lov om volçsenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (mere kvalitet i plejefamilier)

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til nærværende lovforslag vedr.

mere kvalitet i plejefamilier.

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

nommzåø

Wacnsruâ.. an: No. .EE N05

vm<=orom

c>zm=

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Vedr. intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse

Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovfors agets krav om at kommunerne skal ti byde in ensiv super-

vision, rad og vejledning i begyndelsen af en anbringelse, da de fleste brud i anbringelser erfaringsmæssigt

sker tidligt i forløbet.

I Dansk Psykolog Forenings "Vidensnotat om uddannelse og supe v'sion af plejefamilier" tidligere ef er af

tale fremsendt til Socialstyrelsen anbefaler vi, at

> Uddannelse og supervision af plejefamilier skal foregå regelmæssigt fordi international forsk-

ning har vist, at én af de vigtigste faktorer for bøms livssucces er, at omsorgsgivere, fx p ejeforæl-

dre, er godt uddannede 0g superviseres jævnligt

> Uddannelse og supervision af plejefamilier altid er understøttet af psykologer og/eller fami-

lieplejekonsulenter, som har modtaget relevant psykologfaglig efteruddannelse, fardi der ses

stigning i anbringelser i plejefamilier og flere plejefaniilier oplever. at fa bøm med tunge problem

stillinger i pleje, hvilket giver behov far faglig kompetent efteruddannelse og supervision

Psykologforeningen anbefaler at den intensive støtte og supervision af plejefamilieme pabegyndes før bar-

net anbringes, således at plejeforældrene er velfo beredte på, hvad opgave i debærer herunder barnets

vanskeligheder, forældrenes vanskeligheder, barnets og forældrenes mulige reaktioner på anbringe sen og

plejeforældrenes handlemuligheder i en række tænkte, men konkrete scenarier, som man ud fra sagsakteme

samt øvrige oplysninger kan se for s'g

Supervision og vejledning foregar ved en fast vejleder og med deltagelse af begge forældre for at sikre e

ensartet forståelse og tilgang til barnet

Det er ikke muligt at angive præcis hvor tæt støtte der er brug for, da børn, forældre og plejeforældre erf r-

skellige, men en ugentlig samtale af 1,5 times varighed vil ofte være passende.

I de tilfælde, hvor barnet trives og er i god dvikling, og hvor forældrene ikke skaber uro omkring plejefa-

milien kan der derefter ske en gradvis ed rapning, til f.eks. måned ig vej edning eller sjældnere. Støtten

bør dog aldrig helt ophøre, og det vil være alminde igt at der igen kan blive behov for mere intensiv støtte l

perioder, f.eks. ved institutions eller skolestart, eller hvis der ind ræffer begivenheder i bamets biologiske

familie der belaster barnet eller plejeforæ drene.

Lovforslagets krav om at indføre inte siv støtte idligt i anbringelsen er positivt, men det er essentielt at

man i tillæg giver plejefamilieme adgang til specialiseret og regelmæssg vejledning længere inde i anbrin-

gelsesforløbet, og at man i hvert enkelt tilfælde jævnligt vurderer behovet for støtte, vejled ing og supervi-

sion og at der er rammer til at regulere støtten op og ned. Dette vil fo ebygge risikoen o konflikter, sa

menbmd og skift og dermed imødekomme satsp ljeaftalens ønske om større stabili et og kvali et i anbrin-

gelser.

Dansk Psykolog Forening anbefaler at støtte og supervision af pleefamilier altid varetages af personer ed

specialiseret kendskab til bøms udvikfng, herunder åde normal og patologisk udvikling. Det vil være re-

levant at understøtte de tre nye plejefamilietyper med gradueret indsats, således at især de forstærkede- og

stocknnlmsgada 27 - 2100 København ø

Tlf.: 35 26 99 55 I Fax: 35 25 91 37 0 www.dp.dk i dpØdtLdk

uz_zuæo.._

oo._ox›m._

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

specialiserede plejefamilier får højt specialiseret supervision, eksempelvis af familieplejekonsulenter med

relevant efteruddannelse eller af psykologer.

Omsorgssvigt er det mest centrale tema i langt de fleste plejeanbringelser. Barnet har typisk manglet til-

strækkelig omsorg siden fødslen, hvilket kan resultere i vanskeligheder såsom udadreagerende eller overtil-

passet adfærd, at barnet får konflikter med andre eller inviterer til andres udnyttelse af det, at det får indlæ-

ringsproblemer, har manglende venskaber, manglende vedholdenhed over for fritidsinteresser eller psykia-

triske diagnoser.

Dansk Psykolog Forening anbefaler derfor at støtten/vejledningen der gives og materialet der udvikles og

stilles til rådighed for kommunerne til brug ved det intensive opstartsforløb tematisk beskæftiger sig med

omsorgssvigt og de helt særlige pædagogiske måder hvorpå man forholder sig hensigtsmæssigt hertil.

Vedr. et nyt vidensbaseret grundkursus

Psykologforeningen bakker op om lovforslagets ønske om indførelse af et nyt vidensbaseret grundkursus

som sætter et fælles mindstemål og kriterier for uddannelsen af plejefamilieme, samt at kurset gøres til et

centralt og integreret element i godkendelsesforløbet. Dog mener Psykologforeningen at fomdsætningen for

at et vidensbaseret grundkursus fâr den ønskede effekt mht. at løfte kvaliteten i plejefamilier og forebygge

brud, er at kurset udover at indeholde generel viden om bl.a. omsorgssvigt, tilknytningsteori, og pædagogi-

ske metoder som er særligt velegnede til denne gruppe, også bør indeholde træning i samspil og gerne i

form af en blended learning tilgang'. Endvidere er det essentielt at de lærte redskaber, kompetencer og vi-

den fortsat understøttes i den efterfølgende supervision af familien med henblik på at øge professionalise-

ring og kvaliteten i det konkrete samspil plejefamilie og barn i mellem.

I Dansk Psykolog Forenings førnævnte notat til Socialstyrelsen om uddannelse og supervision af plejefami

lier, anbefaler vi at

> Uddannelse af plejefamilier skal tage udgangspunkt i plejeforældrenes refleksionsevne og til-

knytningsteori og bygge pa en "blended-learning"-tilgang,fordi det at tage vare pa anbragte

børn pa en hensigtsmæssig måde er en kompliceret opgave, :om kræver at plejefarældre har en re

fleksiv indsigt de psykologiske mekanism r og ildfordringer som gælder far amsørgssvigtede børn

Forskning i tilknytningsmønstre peger pâ, at der er et direkte link mellem forældres refleksions- og mentali-

seringsevne (at forstå andres og egen adfærd ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag) og deres børns

udvikling af tilknytningsmønstre. Pa samme måde ser man også forskningsstudier, der viser, at plejefamili-

ers mentaliseringsevne og sensitivitet over for det anbragte bams behov påvirker chanceme for, at det dan-

ner en tryg tilknytning (jf. Dansk Psykolog Forenings notat).

1 Uddannelser baseret på en "blended l arning" tilgang er forskningsmæssigt set både billigere og mere effektivt i

implementering end f.eks. endags kursusseminarer eller andre former for læring. I "b|ended learning"-tilgangen

kombineres fysiske møder med online undervisning, hvor underviser og de der undervises samarbejder om at udvik-

le kvaliteten af Iæringen og undervisningen. Det er altså en inddragende tilgang, hvor plejeforældre fâr mulighed for

løbende at arbejde med de udfordringer, som de står overfor. jf. Dansk Psykolog Forenings notat om uddannelse

og supervision af plejefamilier.

Stockholmsgade 27 i 2100 København Ø

Tlf: 35 26 99 55 I Fax: 35 25 97 37 l www.dp.dk 0 dpbdmdk

.uczmfzø

vm<xoroo

a›zm=

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

s...

pecialist i klinisk bømepsykologi Lars Rasborg, beskriver det omsorgssvigtede barns to fremtrædende

overlevelsesmønstre: kamp eller flugt i forhold til de voksne, der grundlæggende ses som fjendtlige. Det

kan se ud som at de omsorgssvigtede børn har adfærdsvanskeligheder af forskellig art, men det er vigtigt at

forstå psykologien bag deres adfærd Ligesom alle andre bruger også svigtede børn deres erfaringer. Det

betyder, at de møder alle mennesker med enten mistillid, Gendebilleder, kamp eller overtilpasning.

Man kan derfor ikke anvende almindelig, god pædagogik overfor omsorgssvigtede børn, som fx vejledning

af barnet i, hvordan det kan opføre sig mere hensigtsmæssigt over for andre. Barnet opfatter nemlig vejled-

n' kritik, og den voksne som en modstander; det kæmper imod, hvis det tør, og overtilpasser sig,

ingen som

r det bliver bange. Men det udvikler sig ikke, se v om overtilpasning kan forveksles med udvikling. Det

er altså vigtigt, at man ikke har fokus på, at det anbragte bams "problemadfær " skal reguleres. Hvis en an-

bringelse skal kunne løse problemet, skal man som plejeforældre uddannes og støttes i at møde barnet pa en

made, så det begynder at udvikle till d. Når det lykkes, begynder barnet at finde ind mod den vej midt imel-

lem kamp og overtilpasning, som et barn normalt følger.

l Dansk Psykolog Forening anbefaler vi at der udv'kles et uddannelsesprogram som støtter op om:

l) at plejefamilieme bliver refleksive og bevidste om deres egne reaktionsmønstre, 2) at plejefamilieme ru-

stes til at vurdere og forsta, hvordan bøms behov for kærlighed og støtte kan komme til udtryk på forskellig

vis, og 3) hvordan man som plejeforælder ko kret kan implementere viden om omsorgssvigt og tilknyt-

ningsteori i sit daglige virke med børn, der har sær ige vanskeligheder.

Vi anbefaler en model, der anvender en "blended 1eaming"-tilgang og bruger tilkny ings m bas

og plejesystemets læring. Det indbefatter, at uddannelserne er udarbe derstøt-

plejefamiliemes

dan elsen e 'overensstemm l rende

tet af kompetent psykologfaglg personale, som sikre a

viden om omsorgssvigtede bør s særlige behov.

Vedr. adskillelse af støtte, løn og vilkår

Psykologforeningen bakker op m orslaget om at adskille st e, øn og v kår, således a tøtten f den

anbringende kommune til pleje am'lien gives af en anden pe on end den er afta er løn o vilkår, amt

evaluerer barnets udvikling. Dette giver mindre kasket-f rvi g og muliggør at plejefami ien l høj e g

kan udnytte tilbuddet om råd, v ledning og supervisio .

Støtten kan eksempelvis gives af veluddannede familiepleje nsulenter med adgang til su sion f p

kologer, eller i mere komplicerede anbringelser af psykolog

Øll

l'S

[TID

er.

Med venlig hxlsen

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening

stockho msgada 27 - 2100 København ø

35 26 99 55 0 Fax 35 25 97 37 i www.dp dk 0 dpOdmdk

øzåumou

s.. EE om u

E. wo .eva

om 5:02 =

øo._ox›m._

=mz<n

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Lovforslag om mere kvalitet i plejefamilier

Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast t lov om ændring

af Iov om social service, Iov om socialtilsyn, Iov om voksenansvar for an-

bragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) i hø-

ring.

DS kan helt overordnet tilslutte sig intensionen om at styrke kvaliteten af

plejefamilieanbringelserne. Vi synes, at Iovudkastet langt hen ad vejen pe-

ger i den rigtige retning i forhold til den udvikling, vi ser på området, hvor

flere børn anbringes i plejefam e og plejefamilierne står med opgaver,

som er vanskeligere end tidligere.

DS har dog en række bemærkninger og Opmærksomhedspunkter til de en-

kelte forslag til Iovudkastet, bemærkninger som tillige er et resultat af en

høring i vores faggrupper. I dette tilfælde Faggruppen Familieplejekonsu-

Ienter og Faggruppen Børn unge og familier.

Nye plejefamilietyper

DS kan støtte en klarere og mere stringent opdeling og godkendelsesprak-

sls af plejefamilie. Plejefamiliens godkendelse skal være svarende til de

kva ñkationer, de har, og de opgaver, de kan modtage. Dette fremmer

kva et. Det er en forde forhold til matchning af børn og plejefam

det er et redskab til at stille mere præcise kvalitetskrav til plejefa

og stille differentierede krav til de tilbud (efteruddannelse, supervi

støtte), de skal modtage

En opdeling kan imidlertid også give problemer, som skal iagttages: Det

kan give utilfredshed blandt familierne og skabe unødige konkurrence

blandt plejefamilierne med en kategorisering. Vi er også bekymrede for,

hvordan forholdet mellem honorering og betegnelserne af plejefamilier bli-

ver på sigt. Der er en risiko for, at fx forstærkede plejefamilier kun vil på-

tage sig opgaver til 7xvederlag eller højere. Det kan skabe ubalance mel-

lem udbud og efterspørgsel af plejefamll r. Problematikken er, at antallet

af børn på lavere honorering reelt er større end udbuddet af plejefami er

på de laveste niveauer. De nye betegnelser tager hellere ikke højde for ple-

jefamiliernes kompetencer i forhold til forældresamarbejdet, hvilket er en

skam, da det er en vigtig del af en vellykket anbringelse.

Dansk Soclalrâdqwerfnrenlnq

faglig handlekraft

Toldbodgade 19B - DK 1253 København K - T 7010 1099 - [email protected] - www sncialrdg dk - (VR DK 6335 6018

3mn©m3.ax

m.com«:©m_3.ax

Umno mmbmmoum

3mm

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Afskaffelse af konkrete godkendte plejefamilier

Med Iovudkastet fjernes mul gheden for en konkret kommunal godkendelse

af p ejefam er.

DS m ner, at der er behov for at fastholde den konkrete godkendte pleje-

famile som en mulighed til anbringelse og aflastning af børn og unge. Det

drejer sig fx om plejefami er, som alene vil være plejefamilie for et speci-

Fik barn i en speciñk livssituation - og ikke ønsker en generel godkendel-

se. Det drejer sig fx om plejefamilier, som indgår konkret aftale om at stå

til rådighed for en kommune i et særligt forløb med en familie - og som re-

elt ikke står til rådighed I forhold til andre anbringelses- / aflastningssager.

Som et helt konkret eksempel på denne bekymring kan vi også nævne, at

det bl ver sværere at løse og matche sager med børn og unge med handi-

cap, da det ofte fx er en timeaflaster, der i kortere perioder løser opgaven

m aflastningsfamllie. Det bliver ikke længere muligt, da vedkommende

ikke vil kunne godkendes generelt - fx vil en kvaliñceret person ikke kunne

go ke des f.eks. pga. alder, bopæl Vi kan være bekymrede for, hvordan

en 22-årig vil kunne harmonere med at blive godkendt som specaliseret

af astningsfamilie hvi ket vi konkret matcher i dag med gode resultater

børn og fam' ier.

DS mener, at godkendelse af og tilsyn med de konkret godkendte plejefa-

milier med forde kan overføres I Socialt Isynet, da dette giver et uv ldigt

syn på og e kvalitetssikr ng af de konkret godkendte plejefami! er. Social-

ti synets godkendelse og isy bør ske på baggrund af kommunens forslag

ti konkret aftale om opgaven og via et særligt fast track for øb. Dette kan

sikre, at socialt Isynets godkende se kan ske hurtigt og fleksibelt, og at a

br ngelse e er aflastningen kan iværksættes umidde bart

Såfremt mul gheden for konkrete kommunale godkendelser fjernes, vil der

være brug for, at en konkret person/familie kan blive godkendt hurtigere,

fordi der er en opgave, som allerede venter. Det er her v gtigt, at de socia

le tilsyn bl ver gearet ' hurtig godkendelse af disse nye plejefam er. Den

nuværende sagsbehandl ngstid i de sociale tilsyn er alt for langsom i for-

ho cl til, at v har et konkret match, og der er brug for, at opgaven bliver

gangsat. Dette ska også ses i lyset af, at den rette indsats skal igangsæt-

tes på rette tidspunkt, set ud fra Indsatstrappen og tidlig indsats, hvilket

de fleste kommuner arbejder ud fra. Endvidere vil vi pege på, at godken-

delse af de konkrete familier skal ske i et tæt samarbejde med den anbrin-

gende kommune, saledes at der i godkendelsen også tages hensyn til det

konkrete match

DS mener, at det er godt, at Iovudkastet fastholde, at der fortsat kan god-

kendes slægts- og netværksplejefamilier til konkrete børn og unge efter

særlige kriterier, og at opgaven med godkendelse og tilsyn forbliver kom-

munal.

mämmum

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Intensiv støtte i begyndelsen af anbringelser

DS kan bifalde, at der som noget nyt i serviceloven indsættes en bestem-

melse om, at alle plejefamilier skal modtage en intensiv støtte i begyndel-

sen af en anbringelse. En støtte, der også kan ydes undervejs i anbringel-

serne.

DS havde gerne set at kravet tll støtten blev mere specifikt formuleret. DS

mener, at der bør indføres et obligatorisk forløb i forbindelse med at en

plejefamilie modtager et barn l anbringelse. Det vil give en generel styrkel-

se af støtten til og kvaliñceringen af plejeforældre, men også en konkret

støtte i den enkelte anbringelse. Forløbet skal sikre, at plejefam en støttes

og kvalificeres at skabe relationer til det anbragte barn. Forløbet skal

også sikre, at plejefam' ' n er rustet til at arbejde med barnets vedligehol-

delse og etablering af relationer til forældre, netværk, kammerater, skole,

mv. Introduktionsforløbet bør etableres for hver nyanbringelse i en pleje-

familie og løbe over min 3 måneder.

DS havde også gerne set, at der i loven blev indført et minimum i forhold

til den løbende konsultative støtte til plejefam lerne. En konsultativ støtte

som skulle tilrettelægges individuelt i forhold til barnets/ den unges behov

- men med det udgangspunkt, at der etableres et samarbejde mellem

kommune og plejefamilie, hvor plejefamillen konsulteres imum hver 6.

uge. Herunder regler om konsultation og støtte af plejefa er, som mod-

tager børn i aflastning.

Det er vores forhåbning, at de nye bestemmelser i serviceloven vil medfø-

re, at kommunerne fastlægger sådanne mål for indsatsen.

I forhold til det videre arbejde med vejledning og materiale, vll vi gerne op-

fordre til, at der lægges vægt på barnets behov, og at der anlægges et

perspektiv, der se hele vejen rundt om barnet mellem familieplejekonsu-

Ient, rådgiver og biologisk fami e.

Vi vi ligeledes opfordre til, at der i udarbejdelsen af redskaberne er op-

mærksomhed på, at det er bred vifte af børn, vi generelt har kontakt med.

Dette taler for, at der skal være mulighed for via materialet at arbejde med

forskellige metoder. Det er også vigtigt, at metoder og materialer ikke bli-

ver for teoretiske. Der er behov for, at materialet også rammer den almene

plejefamilie, som måske er den type plejefami ie, som har mest brug for

støtte.

Adskillelse af støtte, vilkår og løn

Med lovudkastet lægges der op tll, at støtten til plejefa n skal gives af

en anden end den, der aftaler honorering og vilkår. Hensigten med dette

forslag er, at de løbende vederlagsforhandlinger ikke påvirker samarbejdet

om plejefamilieanbringelsen. DS er enig i, at konflikter om vederlagsfast-

sættelse er meget negative for de opgaver, der skal løses i samarbejde

Qum u mm m

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

mellem p ejefamil e og kommune. DS havde gerne set, at problemet var

øs ved at lave et mere hensigtsmæssigt system for honorering af pleje-

familierne fremfor den foreslåede bestemmelse.

DS mene , at plejefami ierne skal have ordentlige løn og ansæt elsesvilkår.

Herunde at den eksisterende vederlagsmodel bør afløses af en aflønn ng,

de giver incitament og stabilitet til, at plejefarnil en kan arbejde anerken-

de de og målrettet med en pos tiv udvikling for barnet.

Der er kommuner som arbejder med en honoreringsmodel, som gør op

med de løbende vederlagsfastsættelse, hvor hono ering kun fastsættes e

ga g - ved etablering af anbringelsen.

Det er i øvrigt DS's vurdering, at det er en forudsætning at kende sagen,

arnet og plejefamilien, n°r der skal fastsættes honorering

Nyt koncept for godkendelse af Socialtilsynene

Det forslås, at deri reg af Socialtilsynene udarbejdes et fast koncept for

godkendelse af plejefamilier. DS har ikke kendskab til, at der er et behov

for en mere ensartet godkendelse af plejefami ierne. DS mener, at der er

behov for fleksibilitet i godkendelseskravene - jf. vores bemærkninger om

de konkrete godkendelser og bemærkninger om, at der bør være mulighed

for hurtige godkendelser til konkrete familier, som ønskes godkendt til

konkrete børn

Såfremt det fastholdes, at godkendelsesproceduren skal ændres, vi ger-

ne anbefale, at de sociale tilsyn også forholder sig undersøgende pleje-

forældrenes evne til mentalisering og evne til at indgå i relationer, da det

er de vigtigste parametre for at blive en dygtig plejefamilie for et udsat

barn. Vi er nysgerrige på, hvilke elementer, der skal ændres, da det ikke

fremgår af høringsmaterlalet. Vi vil gerne involveres i dette arbejde.

Udvikling af nyt grundkursus

I forhold til udvikling af grundkursus kan DS kun bakke op om, at plejefa-

milierne tilbydes relevant og opdateret viden omkring anbringelser, børns

udvi ling m.v.

Vi vurderer, at det fortsat er vigtigt, at kurser bliver udbudt både for hver-

dage og weekender, så deltagelse bliver mere fleksibel og flere kan delta-

ge. Det er desuden vigtigt at udbuddet sker, så der ikke opstår flaskehalse

I forbindelse med godkendelsen.

Skattefri dækning til netværksplejefamilier

DS kan helt klart bakke op om, at der sker forbedringer af vilkårene, såle-

des at flere faml 'er får lyst og mulighed for at bl ve netværksplejeforældre

for et udsat barn l deres netværk. Når denne løsning er god, er det uden

tvivl det bedste for barnet.

m .m w una

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

DS mener, at en vej til bedre vilkår er en ligest ng af netværksplejefaml-

Iier med øvrige plejefamilier i forhold til honore g.

Det er vores opfattelse, at den foreslåede skattefrie udbetaling for udgifter

op til kr. 20.000 uden dokumentation vil b' e en ny adm istrativ og bu-

reaukratisk byrde for såvel rådgivere som plejeforældre. For problemet er,

hvordan en plejefam' 'e dokumenterer, at de har ud

20.000,00, når udgifterne ikke skal dokumenteres? Vi er bekymrede for, at

denne ordning fører til en kutyme, at netværksplejeforældre ikke får mere

end de kr. 20.000,00 årligt.

Vi er vidende om, at mange netværksplejeforaeldre har højere udgifter, og

vi er bekymrede for, at de stilles ringere, end de er i dag og skal kæmpe

yderligere for at få dækket deres udgifter for barnets ophold, som kan væ-

re udfordrende allerede i dag.

En forbedring af vilkårene for netværksplejefamilierne vil også kunne ske

ved at ændre på vilkårene for at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. Det er

bøvlet for helt alminde ge fam r, og vi er vidende 0m, at flere undlader

at søge 0m tabt arbejdstjeneste, selvom de er berettigede til ydelsen. Vi

mener også, at det skal være muligt at kunne yde tabt arbejdsfortjeneste

uden stopdato til fx bedsteforældre, som bliver netvaerksplejeforældre for

el: barnebarn, og hvor udsigten til at vende tilbage til arbejdsmarkedet er

inge, når barnet ikke længere har brug for fuldtids støtte i plejehjemmet.

Generelt vurderer vi, at det er vigtigt at arbejde på at gøre netværkspleje-

familiers vilkår bedre og mere overskuelige. En skattefri udbetaling er ikke

løsningen på dette.

DS herunder de relevante faggrupper i DS stiller sig naturligvis gerne til

rådighed for forklaring 0g uddybninger af vores bemærkninger.

Mads Bilstrup

Formand i Region Nord

(ansvarlig for børn og ungeområdet)

:mn <m==m mm:

mEm m mm m

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

28. Iunl 2018

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR nr. 11-88 37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mall dtëidatatilsynet dk

wwwdatatllsvnetdk

.I.nr. 2018 11 0023

Dok.nr. 12734

Sagsbehandler

Llse Fredskov

Direkte 3319 3228

Høring over forslag til lov 0m ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lignings-

loven (Mere kvalitet i plejefamilier)

Ved e-mail af3l. maj 2018 har Børne- og Socialministeriet anmodet om Da-

tatilsynets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

l. Det følger af lovforslagets § 2, nr. 5, at der i lov om socialtilsyn påtænkes

indsat en ny bestemmelse, § 5 a. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 2,

at:

"Socialtilsynet skal som en integreret del af godkendelsesprocessen tilbyde plejefami-

Iien et grundkursus i at være plejefamilie."

Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.3 fremgår fonnålet med bestem-

melsen:

"[...] Gmndkurset har dels til formål, at mste plejefamilierne til opgaven, og dels at

give socialtilsynet informationer om plejefamiliemes kompetencer, der skal bidrage til

og lette selve godkendelsen."

Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5,

at:

"Fonnålet med at lade grundkurset indgå som en central og integreret del er helt over-

ordnet at styrke godkendelsen ved at Inde informationer om ansøgerne fru deltagel-

sen i grundkurset indgå (Datatilsynets fremhævning) som en del af grundlaget for

vurderingen af om en plejefamilie kan opnå en godkendelse. Et andet formål er endvi-

dere at sikre nogenlunde lige lange sagsbehandlingstider for godkendelse af plejefami-

Iier i de fem socialtilsyn i mellem."

[...1

" [.. ] skal socialtilsynet sikre opfyldelse af formålet med at integrere grundkurset som

et centralt element i godkendelsesforlobet, som er at styrke godkendelsesprocessen ved

at lade de oplysninger om ansøgeme fra gmndkurset indgå i det samlede grundlag for

vurdering af, om en plejefamilie er egnet og kan opnå en godkendelse.

Som led i udv' lingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk-

ke og vurdere familiemes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: og

Cc:

U>...>......m<zm...

EQ 2 25A? mvomn: z m. 55:,

...s 2 ...aar

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

*Sw-fvt 4

'r va:

om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det

svære arbejde med at matche barn og plejefamilie."

2 Det står på baggmnd af ovenstående ikke Datatilsynet klart, med hvilken

hjemmel socialtilsynene indsamler og anvender oplysninger om ansøgerne,

nar d sse deltager i grundkurset.

Datatilsynet henstiller derfor til, at Børne- og Socialministeriet i lovforslagets

bemærkninger præciserer, hvad fonnålet er med socialtilsynenes indsamling

og anvendelse af oplysninger om ansøgerne, og med hvilken hjemmel oplys-

ningerne indsamles og anvendes.

Det står endvidere ikke Datatilsynet klart, med hvilken hjemmel soeialtilsy-

nene kan videregive de indsamlede personoplysninger til en anbringende

kommune til brug for matchningen af barn og plejefamilie.

Datatilsynet henstiller derfor ligeledes til, at Børne- og Socialministeriet i

lovforslagets bemærkninger præciserer, hvad formålet er med socialtilsynenes

videregivelse af oplysninger om ansøgerne indsamlet i forbindelse med

grundkurset, og med hvilken hjemmel oplysningerne kan videregives.

Der hens illes herudover til, at Børne- og Socia m' 'steriet overvejer, hvorvidt

videregivelsen af oplysninger om ansøgerne er i overensstemmelse med de

grundlæggende betingelser for behandling af personoplysninger i atabeskyt-

telsesforordningens artikel 5, herunder særligt forordningens rfkel , stk. l,

litra b, hvorefter personoplysninger skal indsamles ti udtrykkel' angivne og

legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenellg

med disse formål.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Lise Fredskov

' Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forb ndelse med behandling afpersonop ys Inger og om fri udveksling

af sådanne op ysnmger og om ophævelse af direktiv 95/46EF

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Fagligt Selskab for

sundhedsplejersker

Til

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til og

Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers høringssvar til "Udkast til lov 0m ændring af lov om

social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og

ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)"

Fagligt Selskab for sundhedsplejersker takker for muligheder for at afgive høringssvar til dette

udkast.

Generel bemærkning

Fagligt Selskab for sundhedsplejersker støtter op omkring ensartethed i forhold til godkendelse,

kvalificering og støtten af og til plejefamilier. Dette for at have fokus på barnets trivsel og

udvikling.

Vi støtter op omkring nuanceringen af plejefamilier, hvor der indføres tre nye plejefamilietyper. På

den måde tilsikrer, at plejefamilieme er klar til at varetage omsorgen, udviklingen og trivslen for det

enkelte barn. De vil herefter være klar til udfordringerne og have viden om, hvor de kan få hjælp.

De enkelte plejefamilier skal have støtte/uddannelse/råd og vejledning til at varetage opgaven

kontinuerligt. Dette mener vi også gælder netværks-plejefamilier, hvor der også kan være brug for

en ekstra støtte.

Den intensiverede støtte i starten af en anbringelse kan fra Fagligt Selskab for sundhedsplejersker

være med til at gøre plejefamilieme klar til at modtage barnet og dermed være rustet til de

udfordringer der kan opstå. Derved undgås muligvis udbrændthed og/eller overraskelsen over

opgavens omfang. Dette bevirker at barnet kan blive i én familie over en længere periode og opleve

trygheden og endda opbygge relationer.

Fagligt Selskab for sundhedsplejersker anbefaler, at der er opmærksomhed på ensartethed i

tilbuddene på landsplan og at kommunerne ikke får en ekstra økonomisk udfordring ift. dette

udkast. Da det vil bevirke andre besparelser på bøme/unge området som også vil have indvirkning

på disse børns trivsel og udvikling.

Med venlig hilsen

Susanne Rank Lücke

Formand

Fagligt Selskab for sundhedsplejersker

.snäwmzear

-aoâzæxzägr

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

. , .,..'-.a-|..-_›..-\.n-

. _ J-\.

.. ....,.-...r.-...

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

UCJ

Kamille Aa aard Brixen

Fra: [email protected] på vegne af Maia Lindstrøm <[email protected]>

Sendt: 28. juni 2018 13:00

Til: [email protected]

Cc: [email protected]; May-Ann Riis Pedersen

Emne: Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om social service, lov om

yn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven

(Mere kvalitet i plejefam er). FOA ID 18/245482

Til Børne- og Socialministeriet,

FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til Høring over udkast til forslag om lov om ændring af lov om

social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i

plejefam er).

Vi har ingen kommentarer.

Bedste hilsner

FOA FAGLIG

Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V

Direkte: +45 46972462

Mobil: +45 22323501

Mail: m|[email protected]

www.foa.dk

.sån 5:22:25

.$32.53

mizzmz

I man <_ uammxmnnmz

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

28. juni 2018

Vedr: Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af lov om social service, Iov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i

plejefamilier)

FADD har fra Børne og Socialministeriet den 31/5 2018 modtaget høringsudkast til forslag om Iov

om ændring ændring af lov om social service, Iov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefam ner), hvilket vi takker for.

Bemærkninger:

FADD påskønner generelt intentionen bag de foreslåede ændringer, som for størstedelens

vedkommende tager udgangspunkt i ønsket om forenkling, overskuelighed og bedre kvalitet.

Der er dog efter vores opfattelse brug for visse ændringer og præciseringer.

Grundlæggende mener vi i FADD, at børn med komplekse problems ger og udfordringer har

brug for at være tilknyttede specialiserede behandlingsmiljøer, som vi blandt andet kender dem

fra de specia serede indsatser på døgninstitutioner, hvor andelen af uddannede medarbejdere på

vores medlemsinstitutioner i FADD for eksempel er på ca 85%.

Det gælder ikke mindst de børn, som lider af relations - og tilknytnings forstyrrelser og som i

forlængelse heraf kan have vanskeligt ved at være tæt på børn og voksne som i en plejefam e.

Det er ligeledes vores opfattelse, at behandlingskrævende børn i målgruppen - knap 2000, som

visiteres til en plejefam -for at undgå sammenbrud og for at opnå bedre forudsætninger varige

relationer til såvel plejefam e som egne forældre - vil kunne profitere af, at bo en periode enten

på en døgninstitution eller i en træningsfam e, der er tilknyttet et professionelt miljø for at skabe

nænsomhed i overgangene i disse børns liv.

0g at man generelt bruger det, vi ved: At overgangene i udsatte børns liv kan være svære at

håndtere for alle parter- med henblik på at kunne planlægge den rigtige indsats på såvel og

kortere og længere sigt.

Vi har desuden har hæftet os ved, at mange kommuner angiver, at de har svært ved at rekruttere

nye plejefamilier.

Vi skal derfor opfordre Børne-Socialmi steriet at overveje, hvad man vil gøre ved denne

kendsgerning, så vi, som en konsekvens af at satse på en anbringelsesform, der har vanskeligt ved

at tiltrække arbejdskraft, undgår at lukke for mange øvrige anbringelsestilbud, som man så

o Foreningen af DØGN- OG DAGTILBUD

for udsatte børn og unge

Til Børne- og Socialministeriet

Sendt pr. e-mail t

CC!

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

lru

efterfølgende kan være nødt til at bygge op igen med det videnstab, en sådan proces kan

medføre

Vi finder det desuden ærgerligt, at forslaget ikke medtager en præcisering af, hvordan

finansieringen af plejefamiliefo hold skal organiseres fremadrettet, da dette ift vores oplysninger

og erfaringer er et hovedpro lem for plejefamilierne, at deres aflønning falder i takt med at

børnene udvikler sig gunst'gt.

Konsekvensen er blandt andet, at nogle plejefami ier nedskriver deres børn for at kunne fastholde

indkomstniveau.

Det profiterer børnene naturligvis ikke af Tværtimod

Konkrete bemærkninger:

51 -8

Med tilfredshed har vi bemærket, at forslaget fastslår det væsentlige fokus, der er på de nye typer

af plejefami ier og opdelingen af málgrupperi lette moderate og svære.

Dog finder v' de meget afgørende at beg ebet 'svære støttebehov defineres for eksempel af de

sociale tilsyn.

Dette for at dels at undgå de sammenbrud der ihh til Inge Bryderups rapport der er mellem 30 og

40 % af, dels for at opnå det rigtige match første gang

9 - 566 c

FADD påskønner det nævnte fokus pá uddannelse, superv'sion, rådgivning og vejledning.

Vi kan den forbindelse anbefale, at de professionelle miljøer, v aktuelt har på eksempe vis

døgninstitutionerne indtænkes i den konstruk ion som arrangører el e dbyde e af den

nødvendige viden

Enten ved at p ejefamilierne fast Iknyttes disse mil øerne eller ved udbud/ad hoc

55 a

Vi hilser ve komment, at plejef milierne fremover skal godkendes af de sociale ilsyn et fast

koncept for godkendelsen

Det betyder at ma kan forvente at godkende sen medfører et ensartet kva itetsniveau.

Fra Bemærkningerne.

Ind edning og baggrund:

Vi henleder opmærksomhed på at forskningen viser, at der er forskel på, hv'lke børn de

profiterer af hv'lken type anbringelsesindsats. Ikke at p ejefam lier er bedre e d eksempe vis

døgninstitutioner.

Fastholder ministeriet sit udgangspunkt må vi bede om at fá denne dokumentation præciseret.

Lovforslagets hovedpunkter.

2.2 3 Vi påskønner, at ma fastho der muligheden for at anb inge et barn el er en ung akut i en

ikke-godkendt plejefam' ' 'op til 2-3 uger.

2.3.2 - 2.3.3

Det er muligt, at den første d i et plejefamilieforhold kan være prob ematis . Men det ændrer

ikke på, at det VI ved som tid igere skrevet- er overgangene i udsatte ørn og unges iv. Og de

kommer ifm sociale begivenheder, skolestart, pubertet og overgangen fra 17 ti 18 år.

Dette forhold heder vi a le parter være opmærksomme på

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Desuden beder vi om, at man genovervejer om fire dages grunduddannelse, 2 år ge dages

efteruddannelse, faglig støtte mm er tilstrækkeligt i i særlig grad de specialiserede plejefamilier

og den opgave de skal løse ift 'de svære' anbragte børn med massivt omsorgssvigt.

Som tid igere nævnt bør denne afgrænsning beskrives og præciseres af de sociale tilsyn

r- men alene de

Endvidere vil vi problematisere, at de almene og de forstærkede plejefam'

specialiserede - ikke er omfattet af lov om voksenansvar.

Hvis de almene og de forstærkede plejefam er skal løse opgaver med at skærme og beskytte

børn, der er kategoriseret som hhv de lette og de moderate, bør lov om voksenansvar også gælde

som ramme for denne indsats

FADD ser frem til at følge udviklingen pá området og s ' er i øvrigt gerne vores praksisrelaterede

viden og erfaringer til rådighed for mi isteriet.

Med venlig hilsen

Søren Skjødt

Formand for FADD

sáëæaaux

msmowaggcx

NoNuoSm

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

(569

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Formålet med ændring af lovgivningen er med henblik på; Mere kvalitet i plejefam

bedre opvækst for det anbragte barn.

FBU ForæIdreLANDSforeningen vil i dette høringssvar have fokus pá initiativer, der

omhandler matchning, grunduddannelsen, forslaget om intensiv støtte i begyndelsen af

anbringelsen samt netværksplejefamiliers særlige behov.

r-en

FBU F0ræIdreLANDSforeningens høringssvar til:

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i

plejefamilier)

Sagsnr 2018 - 1765

Til

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Mette Kristoffersen

[email protected]

Med kopi tIl:

[email protected]

FBU ForæIdreLANDSf0reningen

Bemstorffsvej 20 B, 1

2900 Hellerup

Tlf. 70 27 00 27

ss ©Ecdx

sëágccux

Im__m«cu_ am: mm. _.::_ m9 m

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Generelt ser FBU det som positivt, at der er fokus på mere kvalitet ' plejefamilier og

dermed give de anbragte børn en bedre opvækst

Samtidig med ser vi det også som uomgængeligt, at man den sammenhæng bør have

fokus på at skabe løsninger på mest betydningsfulde udfordringer for en god anbringelse.

Det er veldokumenteret i diverse undersøgelser, - og derudover peger alle parter på, at en

af de mest betydningsfulde indikatorer for en vel ykket anbr'ngelse er at få skabt og sikret

et godt samarbejde mellem forældre og plejefamilie.

'Samarbejdet mellem kommuner, plejefamilier og deri biologiske familie bliver af alle parter

udpeget som afgørende for, at en anbringelse lykkes.

Både kommuner og plejefamilier peger på den biologiske familie som en afgørende

samarbejdspartner. Et godt samarbejde med den biologiske familie betyder, at de støtter op om

anbringelsen, og at barnet derfor bedre kan proñtere af indsatsen. "

Citat fra: Ankestyrelsens rapponf a maj 2018; Kont nu et anbrin else .

lovforslaget lægges der op til at klæde plejefami ieme pa ti generelle problemstillinger.

FBU mener, det er vigtigt at klæde plejefamilierne på til specifikke probIemst'llinger. Og

med et særskilt fokus på at klæde plejefamilierne på til temaet " Samarbejde mellem

forældre og plejeforældre", bade I selve grunduddannelsen af plejefamilier, - i matchningen

i forb m anbringelsen og i forbindelse med den intensive støtte i begyndelsen af

anbringelsen. Dvs i alle fase .

FBU vil gerne pointere, at den intensive støtte I begyndelsen af anbringelsen og i

grunduddannelsen bar have særskilt fokus pa a klæde plejefamilierne på til at

samarbejde med forældrene med formålet at give barnet de bedste muligheder for at

udvikle sig og trives i plejefamilien

Den intensive støtte i begyndelsen af anbringelsen er et særde es positivt tiltag, - som kan

give et godt ståsted for anbringelsen

Forældre er vigtige, selv om de ikke kan varetage den daglige omsorgsrolle. Et

samarbejde, hvor der dannes grobund for at forældre og plejeforældre kan anerkende

hinandens betydning tor barnet, så det bl'ver en fælles opgave at skabe de bedste

udviklingsbetingelser for barnet. Men et god samarbejde kommer ikke af sig selv. Der er

behov for tid, støtte, hjælp og rammer for at det bl ver realitet. Der findes allerede metoder

og erfaringer for hvordan der kan støttes op om denne del. F.eks. samarbejdssamtaler.

Der er i denne sammenhæng fokus pa mere kval tet i plejefamilier. Men i sammenhæng

med temaet "Samarbejde me lem forældre og plejeforældre" er det utilstrækkeligt kun at

fokusere på at styrke plejefamiliemes indsigt og viden. Det er helt åbenlyst nødvendigt at

inddrage forældrene i denne proces, - der er to parter i samarbejdet.

FBU vil endv dere nævne behovet for at målrette grunduddannelse, og den intensive

støtte, som tilbydes i begyndelsen af anbringelsen således at der bliver taget højde for

netværksplejefamiliers særlige problemstillinger og særlige vilkår.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Den gode anbringelse starter allerede før anbringelsen (matchning). Mange forældre

oplever, at de hægtes af og ikke bliver inddraget i processen med at finde en plejefamilie

til deres barn. Det fører til modstand, mis Ilid og vrede mod systemet og eventuelt også

mod anbringelsen, - og som tidligere nævnt er det veldokumenteret, at forældres accept af

en fam plejeanbringelse har stor betydning for barnets mulighed for at falde til i

plejefamllien og trives og udvikle sig under anbringelsen. For at en fam' ' plejeanbringelse

kan lykkes, er det derfor væsentligt at foraeldre inddrages i selve matchningen, - at de

høres og kan give deres besyv med, ift hvor deres barn skal anbringes. FBU vil derfor

pege på behovet for at kvalificering af matchningsprocessen inddrages.

Vivi Nielsen

Landssekretær l Socialrådgiver

Venlig hilsen

Alice Sørensen

Landsforrnand

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Fremsendes alene pr. e-mail til og [email protected]

Socialtilsyn Syds høringssvar til udkast til forslag til Iov om

ændring af Iov om socialtilsyn mv. (mere kvalitet i plejefamilier)

Børne- og Socialministeriet fremsendte den 31. maj 2018 udkast til forslag til lov

om ændring af lov om social service, lov om Socialtilsyn. lov om voksenansvar og

Iigningsloven i høring hos b|.a. Socialtilsyn Syd, som har følgende bemærkninger til

forslaget:

Indførelse af nye plejefamilietyper

Forslagets beskrivelse af, hvilke børn, en almen plejefamilie skal godkendes til at

kunne modtage, vil med den foreslåede konvertering fra "lav" eller ' midde

belastning til almen plejefamilie betyde, at en stor andel af landets plejefa er

fremover vil være godkendt til at modtage børn, som med det forstærkede fokus

på forebyggende foranstaltninger kun i begrænset omfang anbringes uden for

hjemmet.

En meget stor gruppe plejefamilier risikerer sâledes at stå med en godkendelse,

som ikke er relevant i forhold til de behov, som de anbringende kommuner har.

På den baggrund foreslår Socialtilsyn Syd en anden konvertering, hvorefter de

forstærkede plejefamilier fremover udgøres af plejefamilier, der aktuelt er

godkendt i kategorierne "middel" og "høj".

Socialtilsyn Syd har i høringssvaret forudsat, at de generelle bemærkninger i pkt.

2.1 .3. skal forstås sådan, at det fortsat vil være muligt at godkende plejefamilier til

at modtage børn inden for forskellige kategorier.

Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

Socialt' syn Syd er positivt over for forslaget om afskaffelse af konkret godkendte

plejefamilier, sâledes at socialtilsynene fremover fører tilsyn med kvaliteten i alle

plejefamilier bortset fra netværksplejefamilier.

Godkendelse, grundkursus og bemyndigelse til m isteren

Socialtilsyn Syd er som udgangspunkt positivt over for forslaget om indførelse af et

koncept for godkendelse og grundkursus, sáledes at der -i lighed med

kvalitetsmodellen - på lovgivningsniveau fastsættes regler, der medfører, at

plejefamilier i hele landet godkendes efter en ensartet proces.

ozialtllsyn Syd

Lindevej SA

Bygning 6 Bl 7

5750 Ringe

Tlf, 7253 1900

social [email protected]

wwwsocialt synsyddk

28-06-2018

Børne- og Socialministeriet

Att. Mette Kristoffersen

Holmens Kanal 22

1060 København K

monwmämmws må u...

5mRMm3ur

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

mos

rsen

:me:

Soc a ti syn Syd fnder midlertid, at den fo eslaede bemynd ge sesbestemmelse ' §

5 a, stk. 3, f. herved såvel generelle som konkrete bemærkn nger hert'l. i praksis

lægger op ti, at rn n steren kan fast ægge admin strative egler for, hvordan

socialt sy skommu rne skal arganise e pro esse .

Dette VI i uhensigts æssigt omfang begrænse soc a t'lsynenes f eks' itet og

denned mu ghed for at godkende nye plejefam lier med en hast ghed, der

modsvarer behovene hos de kommuner, der visiterer børn t'l anbringelse

p ejefami' r.

HVIS det I g ed med det, der bemærkes vedrø e de netværksplejefamilier,

hvorefter min'stere kan fastsætte reg er om, hv Ike ansatte' de enkelte

ommuner, der skal udføre hvi ke opgaver i forhold til lejefam Iieme, er hensigten,

at en bemynd ge sesbestemmelse skal give adgan t' at fastsætte reg er om, hvi ke

medarbejdere i socia ti synene, der ska udføre hvilke opgaver I forb ndelse med

godkende se og gru dkursus, finder Socia ti syn Syd, at der på ovgivningsniveau

bør tages klart og utvetydigt stilling til, om minis eren skal bemyndges tl at

fastsætte reg e , der ikke ubetydel gt omfang begrænsert synskommunernes

adgang ti at styre eg e anliggender.

Ikrafttrædelse og implementering

Soci yn Syd foreslår, a krafttrædelsesdatoen vedrø ende nye p ejefami ietyper

rykkes til den 1.januar 20 , og at den fores áede "om kategor ser ng" ska ske i

forbindelse med det løbe e, dnftsonente ede ti syn nden for en periode a to år

frem til den 31, decembe 02

Dette skyldes, at deri pr k s ikke vi være tale om en adm n stratIv "om

kategorisering", men e attende proces, der dels forudsætter, at

Tilbudsportalen tilpass I ændringer, dels fors nkes af, at T lbudsportalen kke

indtil nu har været tilp t t | socia ti synenes praks's; f.eks kan en p ejefam' i ,

som socialtilsynene har kendt ti pladser inden for flere orskel ige

belastningskategorier, u lt kun registreres inden for en kategori

Hvis en plejefamilie f.ek e godkendt ti 2 pladser med lav belastn ng og 1 plads

med middel belastning, plejefami en kun eg streres på 'Frlbudsportalen som

godkendt til enten "lav" "midde " belastning, se vom godkendelsen rummer

betydeligt mere fleksibl t

Derfor vil en ”om kategori ring" og dermed mp ementering k æve ressource

socialtilsynene. For at d's kan fordeles over en ængere periode, fores ás

implementeringsperioden orlænget,jf. ove for.

Med venlig hilsen

Peter Bjerregaard Ande

Flsynschef

g Ea câzpæsom

.ö__m

s8.

._ .m

o än

vom

mmmm

u mm

»E0 c

l se

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lig-

ningsloven (Mere kvalitetl plejefamilier)

Socialtilsyn Hovedstaden billiger. at der sættes fokus på at forbedre kvaliteten

for børn/unge anbragt i plejefamilier. Generelt er deri lovforslaget mange go-

de elementer. og vi er tilfredse med. at der efter 2 år gennemføres en evalue-

ring med henblik på at klarlægge, om ændringerne har haft den ønskede ef-

fekt.

Indførelse af nye plejefamilietyper.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at det er muligt at arbejde med de tre nye

plejefamilietyper. Der er dog behov for i en vejledning, at uddybe nærmere.

hvad det er for kompetencer. plejefamilierne forventes at have indenfor de en-

kelte kategorier.

Vi konstaterer med tilfredshed, at det er muligt, at træffe afgørelse om, at de

pladser, en plejefamilie er godkendt til, kan være af forskellige typer. Det er

vores erfaring fra de første 4 ár i drift. at det kan være svært for en plejefamilie

at håndtere flere børn med meget specialiserede behov, ligesom flere børn

med specialiserede behov i samme plejefamilie kan have en negativ påvirk-

ning pá hinanden og have svært ved at fá opfyldt deres behov i den samme

plejefam e.

Det er ligeledes svært for plejefamilierne at håndtere Lov om voksenansvar og

adgangen til at anvende afværgehjælp, hvis de er godkendt til forskellige typer

af børn. Plejefamilien skal i de tilfælde have styr på, at de i forhold til nogle

plejebørn må bruge bestemmelserne i lov om voksenansvar om afværge-

hjælp, hvorimod de ikke má i forhold til andre af deres plejebørn. Det er soci-

altilsynets erfaring, at alle typer plejeforældre kan stå i situationer, hvor det gi-

ver mening at anvende afværgehjælp. Vi anbefaler, at alle plejefamilier bliver

omfattet af § B i lov om voksenansvar om afværgehjælp.

Vi ser gerne, at det præciseres, hvad den godkendelsesramme, socialtilsyne-

ne skal træffe afgørelse om, skal indeholde. Det er vores erfaring, at hvis man

19. juni 2018

Sagsbeh.: PE

J.nr.: D0.15.D0-AO0-55-18

Soclaltllsyn Hovedstaden

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

http://socia Isyn.frederiksberg dk

Telefon: 9133 3200

socialtilsyn@frederiksberg dk

Åbningstider

Mandag -torsdag kl. 9-15

Fredag kl. 9-12

HNMUMN_RWNMNG

xoiåczm

Wwmkmsiuwmnw knaåzåm

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

›1

v sikre kva tet opgaveløsningen og færre sammenbrud i anbnngelserne, så er det vigtigt, at der i god-

kendelses ammen udover fami ep ejetype og antal p ejebørn, også tilkendegives, hvilke aldersgruppe

p e efam 'en har kompetencer til at arbejde med Hvis der skal være kvalitet i anbringelsen for plejebør-

nene er det derfor vigtigt, at plejebømenes alder matcher plejefamiliernes kompetencer, alder på biologi-

ske børn, samt plejefam iens Iivsføre se i alm nde ghed. Skal der være kvalitet i anbringelsen, kan man

feks 'kke anbringe sansesarte spædbørn i plejefamiler, som selv har m'ndre børn. Vi mener, at det skal

mdeho des ' godkendelsesrammen om pladserne er til børn ' døgnpleje eller til børn i aflastning.

Vi vurde er desuden fagligt at det er vigtigt at have mulighed for at godkende plejefamilier til tidsbegræn-

sede opgaver ange kommuner efterspørger akutanbringe ser som kan anvendes i kortere perioder,

mens b o og ske forældre er ind agt, eller mens de afventer bortadoption, e er mens barnet og dets fami-

lie udredes nærmere Det er vores erfaring, at vi har en gruppe meget erfarne og dygtige plejefamilier ti

den type opgave , men som f.eks. har en så høj alder, at de ikke længere kan eller ønsker at påtage sig

en opvæksto gave

Sociatlsyn Hovedstaden ønsker altså at en godkendelsesramme indeholder antal pladser indenfor de

tre plejefam Iietyper, børnenes aldersspænd samt evt beskrivelse af, at plejefam ien er særlig egnet ti

akutopgaver Det e desuden vigtigt, at ti budsportalen opdateres, så det er muligt at tilkendegive, hvilke

må grupper ple efami ien har særlige kompetencer til at arbejde med.

Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier.

Socia yn Hovedstaden er enige , at det er hensigtsmæssigt at fjerne mul gheden for konkret godken

delse. Vi undrer os over, at der kke ska aves en vurder ng af kvaliteten af de konk et godkendte plejefa

r e ler. at kommunerne ska arbe de på, at flest mu ge af de nuværende konkret godkendte plejefa

r generelt godkendes. Det er vigt gt, at komm nerne får kendskab til de konkret godkendte pleiefa

mrliers kompetencer hvis de skal kunne give dem den nødvend ge sparr ng og så edes at de ko kre

godkendte plejefamilier tilføres de nødvendige kompetence for at s kre de anb agte børns udv kl ng.

Forslaget vil i praksis betyde. at der ka eksistere konk et godkendte p e efam ier de næste 20 år for d

plejefam er, der har små børn. der er anbragt ' 20 8 og som først afs uttes efter en eflerværnperiode

Soci Iti syn Hovedstaden er bekend med at kommunerne en de t fæ de har konkret godkendt de p e

jef er, hvor social lsynet ha truffet beslu ning om at t lbageka de godkende sen pá grund af utilst æk

kelig kvalitet.

Tilrettelæggelse af støtten til plejefami ier.

Socialt Isyn Hovedstaden finder det meget pos tivt at det præciseres hvordan kommunerne fremadrettet

skal yde støtte til plejefam erne under anb nge sesforløbet Det er desuden rigtig godt, at der erf kus

på støtten i starten af nye plejeforhold. Det e meget ' tråd med de erfaringer som vi har gjort os i dri stil

synene hvor mange plejefamilier har efterspurgt sparring og superv'sion má rettet de opgaver. som de

varetager.

Soc' lsynet ser gerne, at det materiale, Socialstyrelsen udv kler til opstartsforløbene, bliver g'ort ob 'ga-

torisk. På den made ville plejefamilieme vide præcis, hvad de kunne forvente Det kunne være en faktor,

som gjorde det nemmere i fremtiden at rekruttere det nødvendige antal plejelamilier, at de vidste, hvi ken

støtte, de præcis havde krav pâ.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Socialtilsyn Hovedstaden finder yderligere, at det er vigtigt, at både aflastningsfamilier og døgnpleje fár

samme tilbud om sparring, supervision og eftemddannelse. Erfaringen fra driftstilsynene viser, at aflast-

ningsfamilier oplever samme mængde af dilemmaer, som døgnplejefamilier.

Det er vores vurdering, at løbende opkvalificering af de aktive plejefamilier er af afgørende betydning for,

at vi til stadighed har det nødvendige antal kompetente plejefam r til rådighed. Det vurderes ligeledes

af stor betydning, at plejefamilieme har opdaterede handleplaner, som beskriver, hvad der specifikt for-

ventes af dem.

Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus.

Socialtllsyn Hovedstaden støtter og bidrager gerne til, at der udarbejdes en ensartet godkendelsespro-

ces, som er videnbaseret. Det er vores opfattelse, at det vil hæve kvaliteten af de vurderinger, vi i social-

tilsynet skal lave af familiernes egnethed, samt styrke vurderingen af, hvad det er for type af opgaver

plejefamilien er egnet til. Det er dog væsen t, at det nye grundkursus har en vekselvirkning mellem at

bidrage til socialtilsynenes vurdering af plejefamiliens kompetencer samtidig med, at kurset skal tilføre

fam lerne viden om, hvad det er. de kan forvente, nár de modtager et plejebarn, samt skal samarbejde

med biologisk familie og anbringende kommune.

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler, at det fremadrettet kræves, at alle plejefamilier skal på 4 dages

grundkursus, uanset om de skal godkendes til døgnplejebørn eller aflastning.

Aflastning l henhold til servicelovens § 84.

Det er Socialtilsyn Hovedstadens faglige vurdering, at hvis man ønsker at hæve kvaliteten på plejefami-

lieomrádet, bør det være et krav, at plejefamilier. som varetager opgaver efter Servicelovens § 84, skal

have en generel godkendelse som plejefamilie. Der er ofte tale om handicappede børn med et stort ple-

jebehov uden et aktivt sprog. Det er vigtigt for børnenes trivsel og udvikling. at de plejefamilier, der har

dem i pleje, har de fornødne kompetencer til at varetage opgaven.

Venlig hilsen

2m mnxmm:

mmxaozmöam..

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Den 14-06-2018

Sagsnr 00 01.00-A50›4-14

Til Mette Kristoffersen

Sagsnummer 2018-1795 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)

Børne og Socialm nisteriet sendte den 31. maj udkast ti lov om ændring af

serviceloven, Iigningsloven, lov om socialtilsyn og lov om voksenansvar i høring hos

bl.a. Socia 'lsyn Nord, Hjørring Kommune. Socia iIsyn Nord takker for denne

lejlighed til at afgive høringssvar

Indledningsvist bemærkes det, at So 'al 'syn Nord ser po vt på forslaget om at

indføre nye plejefamilietyper Social lsynets kommentarer til ændringsforslaget i

øvrigt følger nedenfor:

Nye plejefamilietyper

Det fremgår af forarbejderne til indførelse af tre nye plejefamilietyper, at "Det er ikke

altid hensigtsmæssigt, at en specialiseret plejefami/ie [. . .] modtager fiere bøm eller

unge i denne kategori [...]. Dette bør der tages højde fori Socia/tilsynets

godkendelse af plejefamilier til et bestemt antal pladser.

Socialt' syn Nord mener, at det i ovenstående er uklart, om det er intentionen. at en

specrafseret plejefamilre som udgangspunkt kun vil kunne modtage ét barn i den

kategori. Socialtilsyn Nord foreslår derfor, at dette konkretiseres i loven.

Endvidere foreslâs det, at børne- ungemâlgrupper, der passer til de forske ' e

plejefamilietypologier beskrives og konkretiseres i forbindelse med lovændringen.

-000-

Ved spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Sarah Sieker

Juhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-mail

Med venlig hilsen

Sigrid Fleckner

Tilsynschef

Hjørring Kommune

Socialtilsyn Nnrd

Postadresse

Springvandspladsen 5

saou Hjørring

Telefon 7233 6930

IIII'I'IIIIImlI'II"I'IIIIII'I'II'IIIIIIIII'II'"I'I'I'II"IIIII

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail til:

www socialtils nnord hben n dk

3m. maar m-com=.©m_3.ax

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Hjørring Kommune

rIIr'r'rIIrlurllhl"|'IIIIII'l'II'mIIuI|'|I"-r'I'|'|r-'III|I Socialtilsyn Nord

Postadresse

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Børne- og Socialministeriet Telefon 7233 693D

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. e-mail t

°9

Den 27.6.2018

Sagsnr 00 01 D0 A504 14

Til Mette Kristoffersen

Sagsnummer 2018-1795 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier)

Børne- og Socialministeriet sendte den 31. maj udkast til lov om ændring af

Serviceloven igningsloven, lov om socia ilsyn og lov om voksenansvar i høring hos

bI.a. Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune. Socialtilsyn Nord har sendt høringssvar den

14. juni 2018.

Socia ilsyn Nord er efterfølgende blevet opmærksom på, at vi har yderligere

kommentarer til ændringsforslaget. Disse følger nedenfor.

omkategorisering ved driftsorienteret tilsyn

Det fremgâr af side 21 i udkast til lovforslag, at:

"Med henblik på at sikre fuld implementering og indfasning af de nye plejefamilietyper,

foreslås det, at socialtilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi

og løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorieri forbindelse

med det driflsorienterede tilsyn.

Der er således ikke tale om en afgørelse, men om en omkategorisering i forbinde/se

med det tilsyn, der skal ske minimum en gang om året, jf. socialti/syns/ovens § 7, stk.

3, hvor socialtilsynene i forvejen skal forholde sig til, om pIejefami/ien lever op til den

kategori, den er godkendt til"

Soc yn mener ikke, at omkategoriseringen af alle plejefamilier udelukkende er en

del af det almindelige driftsorienterede tilsyn. Vi mener derimod, at der i forbindelse

med omkategorisering vil være ekstra arbejde for socialtilsynet.

Forud for det driflsorienterede tilsyn bør der trianguleres yderligere og der skal læses

grundigt op i sagen. Derudover vil tilsynsbesøget være af længere varighed, da vi skal

amâwwänx m.com_.:©m_3.ax

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Sdez

indgá i d a og med plejefam'l'erne om omkategor'seringe Den efterfølgende rapport

vil skulle skr ves gennem i forhold t' ny kategorisering Ii esom Tilbudsportalen skal

rettes tl og der skal laves en ny godkendelsesskrivelse.

Herti kommer, at Socialt lsyn Nord aktuelt har mange p e'efamilier, der er godkendt til

to fo skel ige be astningsgrader og de med er en omkategorisering ikke enkel.

Vi mener, a en omkategorisering i en g at" sag vil tage 3 timer ekstra.

Hertil kommer de svære sager, hvo Iejefam' ' n kke er enige i vores

mkategor'seri g Her vil vi udove ovenstående, behandle ple efamiliens ansøg

lave varslingss rivelse, læse hør ngssvar, ho de dia ogmøde lave referat af

dialogmøde æse supplerende høringssvar, træffe afgørelse samt evt. genvurder

se de t I Ankestyrelsen Den e proces vil udover tilsynskonsu ent inddrage jurist

lede og vores estimat til være 20 timer ekstra

Ved spørgsma til ovenstående kan der rettes henvendelse til Sarah Sieker

uhlert på tlf. 72 33 69 92 eller e-ma I

gmsamr. uten

:må: m__.._m> cms.

xu.m::._moE@:._mw

mo m

.må

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Sendt som mail til og Dato: 21-06-2018

Sagsnummer: 18/2544

Sagsansvarlig: biiet

Teiefo : 72362416

E-mail: [email protected]

Høringssvar om lovforslag om mere kvalitet i plejefamiiier

Sociaitilsyn Øst takker for udkast til lovforslag og har følgende bemærkninger.

Vi ser frem til med lovforslaget at kunne være med til at sikre piejefamliietyper, der matcher bredden i de

behov, børn i plejefamiiier har i dag. Socialtlisynet er I dag forpligtet til at vejlede kommuner, når de

henvender sig I en konkret sag om matchning, jf. lov om sociaitilsyn § 3, stk. 2. Med de nye

piejefamliietyper bør det hjælpe kommunerne yderligere til fra starten at foretage det rigtige match. Det

kunne være ønskeligt, at kommuner efterkommer de foreliggende godkendeiser og ikke anbringer børn

med større behov end den valgte piejefamilie er godkendt til. Dette kunne være med til at sikre, at der

skete færre sammenbrud i anbrlngelser. Vi savner en klar definition i loven, der kan hjælpe med at

afgrænse om det er socialtiisynets opgave at lave aidersafgrænsningeri godkendeiserne - eller om dette

er et kommunalt matchningsspørgsmåi.

I forhold til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, har vi følgende bemærkninger:

§ 2.5 om Lov om sociaitilsyn § 5 a om særlig godkendelse for plejefamiiier

Vedrørende "Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus" er vi enige i, at det er

væsentligt for at sikre retssikkerheden, at der er ensartet godkendelsesproces på tværs af de fem

sociaitilsyn.

Det giver god mening at grundkurserne er en integreret del af godkendelsesprocessen. Grundkurset bør

udvides til 5 hele obligatoriske kursusdage. Det er sociaitilsyn Øst erfaring fra undervisning af kommende

plejefamiiier gennem 3 år, at 4 obligatoriske kursusdage ikke er tilstrækkeligt for at kunne komme hele

vejen omkring på en tilfredsstillende måde. Piejefamliier får mere komplekse opgaver og derfor er det

også behov for en mere differentieret og dybdegående undervisning. Det er vigtigt, at kommende

plejefamiiier seiv er i stand til at vurdere og reflektere hvilke opgaver de kan/skal påtage sig for at undgå

sammenbrud i anbrlngelser.

En mere ensartet praksis på tværs af de 5 sociaitilsyn giver god mening, både fagligt og

retssikkerhedsmæsslgt, og derfor bør det også være et krav om, at selve undervisningen i grundkurserne

lvaretages af socialtiisynene. Sociaitiisynene er en videns- organisation, som har ”viden i

praksis” og 'viden om praksis" og derfor kan koble teori og vidensbaseret forskning i undervisningen og

hele godkendeisesforiøbet igennem. Dertil vil det enkelte sociaitilsyn få unik Indsigt I og kundskab om

den enkelte fami e og dennes ageren både i det private og det "offentlige" rum, som vil være uundværlig

viden når piejefamliierne skal kategoriseres i forhold til almene, forstærkede og specialiserede

plejefamiiier.

Det burde være en krav om, at underviserne på grundkurserne certiñceres på sammen måde som ved

undervisning på opstartskurserne. Dette vil sikre en national ensartethed, en kvalitetssikring af

underviserne og en kvalitetssikring med hensyn til grundkursernes didaktiske tilgang.

moQoåås 2

Side 1/2

Socialtilsyn Øst Jernbanevej 6, 3. sal 4300 Holbæk tlf. 72 36 14 52

e-mail sikker e-mail:

_._o=u8x

.E3355

3mn©m3ax

M322.: ;os 305.2, _

axmonoun :ozäx

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

der

Socioliilsy T

§ 1.7 og 8 om Lov om social service § 66 a om almene, forstærkede og specialisered

plejefamilier

Det giver god mening med nye plejefamllletyper, og det er dmærket at der I bemærkningerne til

lovforslaget eksempllñceres hvad de Indhoidsmæss gt ligger de forskel! ge typologler, herunder at

specificeres hvad de forskellige plejefaml etyper er godkendt ti at vare age omsorgen for.

I forhold til kommende §66 a i serv celoven bemærkes det at de 3 plejefamliie typer får overlap vedr.

børnenes støttebehov. VI skal gøre opmærksom på, at Tilbuds ortaien p.t. beder socialtilsynet om a

sikre at de nuværende plejefaml ier kun er godkendt tl en belastnlngstype og ikke 2 som de fremsat

lovforslag indebærer, jf. pkt. 2.1.3.

Vedrørende specialiserede plejefaml ier bør det præciseres, at denne type plejefamlller er godkendt ti

varetage omsorgen og sikre udv kiingen og trivsel for børn og unge med svære støttebehov, herunde

akutanbringe/se.

I forhold til fortsat mulighed for kommunerne t akut at kunne a vende kke godkendte plejefamllier bør

det præciseres såvel i Lov om socla service § 4 stk. 4 som ov om socialt tilsyn § 5, stk. 4, at bestem-

melsen også må anses for at omfatte tilfæi e, hvor anbringelsen sker i en godkendt plejefamille, men

hvor anbringelsen falder uden for en eks sterende godkendelse, jf. pkt 2 2.3

§ 1.9 om Lov om social service § 66 c om opstartshjælp

Vi undrer os over, at støtteforanstaltningerne ikke systematlseres mere og kke bliver '

kommunerne, således at denne understøttelse af familierne også blev me e ens på tv

kommunegrænserne.

Afs utningsvis har vi bemærket, at der i flere bestemmelser er givet bemyndlge se til mi

fastsætte nærmere regler, som vi afventer, ligesom vi Imødeser revide et vejlednin r

støtte i:II børn og unge samt ny vejledning I forhold til lov om Socialtiisyn

um_

Side 2/ Z

Socialtilsyn Øst Jernbanevej 6, 3. sal 4300 Holbæk tlf. 72 36 14 52

e-mail sikker e-mail:

05.889.

v_8n_o_._

Me venl g h Isen

Henrlet e ndbe g

Tilsynsche

Ilpo o; 5

115!

;e sJæ

-'°J "D oqpul .lensl

mêmw _ _ z

um E0 ...m m c

_ and:... :o: 2.5. .a

;neon sauna.:

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

3...

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

WILDERS LADS BK

1403 Kø ENHAVN x

TELEFON 3269 aas

MOBIL 913257

KHIE@HUMANR

MENNES RET

OK. NR. 18/01

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV 0M SOCIAL SERVICE, LOV OM

SOCIALTILSYN, LOV OM VOKSENANSVAR FOR

ANBRAGTE BØRN OG UNGE 0G LIGNINGSLOVEN

Børne- og Socialministeriet har ved e-mail af 31. maj 2018 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,

lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere

kvalitet i plejefamilier).

Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.

27. .IUNI 2018

Børne- og Soci lm nisteriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Danmark

Att.: med kopi

Der henvises til ministeriets sagsnr.. 2018 1765.

.$295 .v3.23

.cauax ion < z

muomsmwwgäax

.sma <m==m s. m:

Bmnnwmâhx

.ozäbx

.nx

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

'GI'

KFUM's Sociale Arbejde sender hermed bemærkninger til Børne- og Socialministeriets udkast til

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social 'Isyn, lov om voksenansvar for

anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier).

Vi har bemærket, at lovforslaget har til hensigt at give mere kva' et i plejefamilier, dermed en

bedre opvækst for det anbragte barn, hvilket glæder os. Plejefamllier modtager børn som er langt

mere belastet end tidligere og der er derfor behov for at understøtte anbringelsen af barnet ved at

styrke rammerne i plejefamilien.

Det er altafgørende at vi har fokus på barnets tarv, hvilket vi dog savner i lovforslaget.

Vi støtter op om lovforslaget, som indebærer indførelse af tre nye plejefamilietyper, da vi mener at

det matcher forske ' hederne i børnenes behov, bedre end de eksisterende. Men vi ser dog nogle

punkter som vi mener der ikke tages højde for i den nye lovgivning.

Der skal tages højde for, at et barn som er mere belastet end først antaget, og eksempelvis gár fra

at løse opgaven med det

idspunktet, men i nogle

ig at barnet er mere belastet

dig i disse situationer se, at

odkendt som "forstærkede

her barnets behov, men en

. Det gør at kommunen

ring pá eksempelvis

r selv at godkende en

. Vores bekymring går på, at

ier, så vil sagsgangen tage

en situation, hvor et barn

res resurser for at løfte

ilier, men området har brug

iske familie eller kan det

moderat til svær støttebehov, kan blive i plejefamilien hvis de magter

enkelte barn. Børn anbringes på den viden man har på anbringelsest

tilfælde opleves det, at der kommer ny viden om barnet og det viser s

end først antaget, men at plejefam n vokser med opgaven. Vi il nø

tilsynet ikke vil bakke op om anbringelsen fordi plejefamilien kun er g

plejefam' 'ef'. Det mener vi er en mange ovgivningen.

Vi skal sikre at kommunerne anbringer i den rette plejefamilie som matc

inddeling af 3 grupper af plejefamilier begrænse udvalget af plejefam' 'er

mister muligheden at finde den rette match, hvor man ved en opkvali ice

faglighed gør at plejefamilien kan rumme barnet.

Vi ser det som en stor udfordring, hvls Kommunerne mister mulighed fo

plejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung

hvis det er de 5 socialtilsyn, som skal godkende de konkrete plejefamil

for lang tid, og vi risikerer at stå i et vakuum hvor vi ikke kan handle på

skal anbringes. Vi ser det derfor som en nødvendighed at Tilsynet tilfø

denne opgave.

Vi ser det positivt, at kommunerne selv godkender netværkspleje-fam

for en klar definition på hvad begrebet netværksfamilie - er det biolog

være en fodboldtræner?

Børne- og Socialministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København

mac am: mm. ...å m9 m

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

En prioritering af Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse, ser vi som en stor opkva ificering

af området. Plejeiamilierne har brug for, at blive klædt på til opgaven gennem støtte og vej edning,

da det er altafgørende for en god anbringelse at den får en god start.

Det er en styrkelse af plejefamiliernes forho d at deres orhandlinge om løn er adskilt fra den

person som giver supervision, råd og uddannelse.

Vi har en mulig bekymring vedrørende, at der kan opstå små opholdssteds ignende p ejefam ier

hvis der ikke sættes begrænsninger på antal af plejebørn hos den enkelte familie, i de lorskell ge

kategorier.

I lovgivningen anvendes ordet fami ieplejekonsulent, en funktion som bruges i nog e kommuner i

dag. Det kan overvejes om der ska findes et nyt 0rd ti denne fu ktion, så det kke b andes

sammen med den funktion som alle ede eks stere i nogle kommuner.

Vi havde håbet på, at det nye lovforslag vil åbne op for at plejefamilier kan ansættes/tilknyttes en

døgninstitution, så plejefamilien fik deres faglige opkva ificering herfra, samt at de blev en de at et

personalefællesskab.

Vi vil opfordre til at vejledningen kommer umiddelbart efter at dette lovforslag er vedtaget.

Ring eller skriv hvis der er brug for supplerende oplysninger. Kontaktperson Tr lle Nkolajsen mail

[email protected] ellertelefon 20 22 66 33

.mumuxw ci

:mm._m_ov_.z »at

:v22 m._:m> mms.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

'DI

L's bemærkninger til høring om ændring af lov om social ser-

ice, lov om socialtllsyn, lov om voksenansvar og Iignlngsloven

ere kvalitet i plejefamilier)

ørne- og Social inisteriet har den 31 maj 2018 bedt KL om eventuel e

emærkninger til udkast til lov om ændring af lov om social service lov

ocialtilsyn, lov om voksenansvar og Ilgningsloven (Mere kvalltet l pleje

mil r) Høringssvaret skal være Børne- og Socialministeriet i hænde

en 29. juni 2018.

et har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar pol' isk be

handlet inden fristen KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og

vi fremsende eventuelle yderligere bemærkninger når sagen har været

pol isk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser

KL har følgende bemærkninger tIl udkast tll lovforslag om mere kva-

litet l plejefamlller:

Generelt

KL er overordnet set po v overfor de foreslåede ændringer som samlet

set skal sikre mere kvalitet i plelefamil eanbringelser og samtidig med-

virke til et kursskifte pá omrâdet.

Med forslaget er der fokus på følgende fem hovedelementer.

. Indførelse af nye p ejefa etyper

Mere ensartet godkendelse og nyt vldensbaseret grundkursus

Afskaffelse af konkret godkendte plejefam er

Tilrettelæggelse af støtte til plejefam

Skattefri dækning af netværksplejefam

uden forevisning af dokumentation

PPPN"

rs øvrige omkostninger

Ad 1: Indførelse af nye plejefamllletyper

Med forslaget indføres tre nye typer plejefam

"Forstærkede plejefamilier" og "Spec liserede plejefamllier". Netværks-

plejefam' 'er videreføres uændret. Formålet med at indføre tre nye typer

plejefamlller er ifølge forslaget at familierne l højere grad skal kunne

matche forskell ghederne l børnenes behov. Herudover skal de nye typer

understøtte, at de vilkår kommunerne fastsætter for plejefam en og den

støtte. som plejefamnlien fár under anbringelsen, er differentieret og tIl-

passet den konkrete opgave som plejefam erne skal løse.

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mai

Dato: 22 lunl 2018

Sags ID SAG-2018-D3462

Dck ID 2555636

E-mail [email protected]

Direkte 3370 3278

Weldekampsçade 10

Postboks 3370

2300 København 5

www kldk

Side | al 5

U Qa-cng-m __<x

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L kan overordnet set støtte op om formålet med at oprette tre nye typer

piejefa er Dog er snitfiaderne mellem de tre typer efter KL's opfattelse

noget kunstig. Det er fx ikke tydeligt, hvori forskellen er på, at "almene

ple efamn er" skal kunne understøtte iværksatte supplerende støtte- eller

behandlings ndsatser, og at "forstærkede plejefamil r" skal medvirke til,

at en evt iværksat supp erende støtte elle behandi ngslndsats følges op i

hjemmet

Famii eplejetyperne bør herudover ikke opdeles efter, hvor svært foræl-

dresamarbejdet er Det er efter KL s opfattelse, en fejlantagelse at tro. at

forældresamarbejdet bliver vanskeligere jo større støltebehov børnene

har

nvendelse af de almene plejefamilier

Det er KL's vurdering, at de "almene plejefamilier”. som godkendes til at

tage s g af børn og unge med moderate støttebehov, ikke vil blive an-

vendt i særlig høj grad, da de "lette" børn oftest ikke bliver anbragt uden

for hjemmet Kommunerne arbejder i dag målrettet med at udvikle og for-

bedre den tldi e og forebyggende indsats I loka miljøet til udsatte børn

og unge i fam n, tæt på venner og frltldsinteresser og i tæt samarbejde

med sko en. Det sker ud fra den viden. der er om, at det er bedst for rig-

tig mange børn og unge at få støtte og hjælp I hjemmet fremfor at an-

bringe dem udenfor hjemmet.

Anvendelse af de forstærkede plejefamilier

I forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgar a de

'forstærkede plejefam ner" i perioder kan have behov for ekstra støtte.

KL er i tvivl om. om den ekstra støtte/forstærkning der ska lbydes den

forstærkede plejefamille ligger ud over, hvad kommunerne ai erede l dag

er forpligtet til at tilbyde. KL vil anbefale, at det kommer til at fremgå lyde

igt I lovforarbejderne, at der ikke er tale om støtte udover, det som kom-

munerne allerede skai tilbyde.

Krav om særlige kompetencer for de specialiserede plejefamilier

Der lægges lforslaget op til, at de specialiserede plejefamii er. som i øv-

rigt samme s med de nuværende kommunale p ejefam r har sær-

ge uddannelsesmæssige kval ationer som fx en særlig so alpædago-

gisk og sundhedsfaglig uddannelse

KL bekendt, har der ikke tidligere været krav om at de kommuna e pleje-

familie skal have særlige uddannelsesmæssige kompetencer I bemærk-

ningerne til lovforslaget om Barnets Reform fremgâr følgende: 'Det vur-

deres, at der typisk vil være tale om plejefamilier med særlige forudsæt-

ninger. som i dag allerede er plejefam er med en aftale om hel eller dei-

vis erhvervsbegrænsning som følge af, at der er behov for at anvende

mere tid på det anbragte barn, end hvad der almindeligvis kræves. Der

kan f.eks. være tale om akutplejefamilier. som står til rådighed til at mod-

tage børn eller unge. som har behov for at blive anbragt med kort varsel.

eller plejefamilier som modtager særligt behandlingskrævende børn der

kræver en ekstraordinær indsats af piejefamilien "

Dato 22 jun 2018

Sags ID' SAG-201El-O3462

Dck ID 2555636

Ema JBS@k .dk

Direkte 3370 3276

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 Kobenhavn 5

xwvwk dk

SdeZaIS

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

'DI

KL skal gøre opmærksom på. at Socialtilsynet i dag i forblndelse med

godkendelse af og tilsyn med de kommunale plejefamilier, lægger vægt

på, at det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de personlige.

relationelle og faglige kompetencer. der er nødvendige for at sikre barnet

en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.

KL vil anbefale. at der ikke med forslaget indføres krav om, hvilke doku-

menterede uddannelsesmæssige kompetencer de specialiserede plejefa-

milier skal have. Det, der bør være afgørende er. om plejefamilien på

kvalificeret vis kan varetage opgaven med de givne børn. Det bør ikke

være afgørende, hvilken eksakt uddannelse, de har. Det er KL's opfat-

telse, at der allerede i lovgivningen og i kvalitetsmodellen er de nødven-

dige krav til de specialiserede plejefamlliers kompetencer mv.

Det er, for KL at se, væsentligt, at holde fast i, at en plejefamilie, uanset

om den er godkendt som en almen- eller specialiseret plejefamilie, er et

familiellgnende tilbud og ikke en mini Institution.

Ad 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus

Det foreslâs, at de fem socialtilsyn skal følge et udarbejdet koncept for

godkendelsen af de tre typer plejefamilier. Konceptet beskriver centrale

elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til afdækning

og vurdering af pleiefamiliernes kompetencer og egnethed. I forslagets

almindelige bemærkninger fremgår, at det nye koncept skal betragtes

som et supplerende krav til at understøtte temaerne i kvalitetsmodellen.

Der udvikles ligeledes et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus til ple-

jefamilier, der skal indgå som et centralt og integreret element i konceptet

for godkendelsen.

KL tinder det positivt. at der med forslaget indføres et nyt grundkursus,

der tilbydes som en integreret del af socia ynenes godkendelsespro-

ces. KL finder det ogsâ positivt, at der udv les et koncept med mere ens-

artede faglige krav til plejefamilier på tværs af landets fem soclaltilsyn i

forbindelse med godkendelsen. KL vll dog for en god orden skyld gøre

opmærksom pá det ikke ubetydelig ressourcetræk iforblndelse med tilsy-

nenes godkendelse af nye plejefamilier efter det nye koncept.

Godkendelse af nuværende plejefamilier ud fra ny typolagi

Det foreslås. at de plejefamilier, der l dag er godkendt som henholdsvis

traditionel plejefamilie og kommunal plejefam ie skal indplaceres ide tre

nye kategorier iforbindelse med det driftsorienterede tilsyn, som udføres

af de fem socialtilsyn. I det omfang plejefamilien indplaceres ien kate-

gori, der Ikke svarer til den type plejefamilie, de er i dag, har plejefamilien

mulighed for at klage over lndplaceringen.

I forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser fremgâr, at omka-

tegoriseringen af de nuværende plejefamilier til de nye typer plejefamilier,

er en del af den opgave, som socialtilsynene allerede skal forholde sig til

ved det årlige tilsyn.

KL er ikke enig i, at omkategoriseringen er en del af det årlige tilsyn. Det

er KL's vurdering, at der er tale om en ekstra opgave for tilsynene, når de

nuværende plejefamilier skal indplaceres i nye kategorier. KL vil derfor

Dato ZZ lun! 2018

Sags ID SAG 2018 03462

Dck ID* 2555636

E-mail JE5@k|dk

Direkle 3370 3276

Weidekampsgade 10

Pnstbaks 337D

2300 Kobenhavn S

www kLdk

Side 3 al 5

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

gøre opmærksom pá det ikke ubetyde ige ressou cetræk ved denne op-

gave.

KL ska også gøre opmærksom på, at de anb ingende kommuner kan

blive tvunget til at flytte et barn elle ung hv s bar ets eller den unges

behov for støtte ikke længere matcher den kategori som piejefam

blevet indpiaceret på

Endei g vi KL gøre opmærksom pâ. at det e misvisende, at lovgiver i be-

mærkningerne ti de enkelte bestemmelser skriver, at kategorierne svarer

ti støttebehovene 1.2, 3 og 4. KL bekendt, er der ikke i dag støttebehov,

der kategoriseres som 1,2,3 og 4 når det hand er om at indpiacere en

p ejefam e i en bestemt kategori. Der ta es i stedet om av, middel, høj

og højeste belastningsgrad Støttebehovene 1,2 3 og 4 kendes alene fr

'gennemsnitsmodeilew' eller lignende honoreringsmodelier. når piejefa-

n skal honoreres for piejeopgaven hvi ket foregår I de kommuner,

der anvender denne model. KL vi anbefale, at 1,2,3 og 4 erstattes med

av middel hø] og højeste.

Ad 3: Afskaffelse af konkret godkendte plejefamlller

Det foreslås, at de anbr ngende kommuners mulighed for at godkende en

piejefam lie som konkret e net tIl et bestemt barn e ler bestemt ung fjer-

nes. Fremadrettet skal alle plejefami er i stedet godkendes som generelt

egnede i de fem socialt syn.

KL er bekymret for, om man ved at fjerne muligheden for at godkende

plejefam er konkret til et konkret barn gør det svært for de anbringende

kommuner at finde nok aflastningsfamlller, der ønsker at blive generelt

godkendt. Mange aflastningsfam lier er i dag godkendt konkret til et sær-

ligt barn. Det kan fx være støttepædagogen i børnehaven, der er konkret

godkendt som aflastningsfamiiie til det barn, som støttepædagogen har

arbejdet med og kendt de sidste tre år Bekymringen går blandt andet på.

at støttepædagogen i eksemplet ovenfor, kun ønsker at være aflastnings-

e for det konkrete barn og ikke i øvrigt har lyst til at være plejefami-

lie. Med de nye regler, skal støttepædagogen og hendes fam 'e igennem

en længere godkendeisesproces og samtidig flgurere som tilbud pá til-

budsportalen.

Herudover er KL bekymret for. at de plejefam ' r, der bliver genere t god-

kendt i socialtilsynene, ikke vil tage imod børn i aflastning, da de primært

er indstillede på at fá børn i pleje l en fast døgnanbringelse.

KL finder det positivt. at de plejefam r, der er godkendt som konkret eg-

nede, på tidspunktet for lovens ikrafttræden, vedbliver med at være om-

fattet al' de hidtil gældende regler, indtil anbringelsen af det eller de på-

gældende børn ophører.

Ad 4: Tilrettelæggelse af støtte til plejefamiiier

Med forslaget indføres et krav om intensiv støtte til piejefamilien l begyn-

delsen af anbringelsen. Socialstyrelsen udvikler hertil et intensivt op-

startsforløb, som stil es til rådighed uden beregning for kommunerne. Det

foreslås videre, at støtten til plejefam” en gives af en anden person end

den, der aftaler løn og andre vilkår med pleiefamiiien.

Da o 22 ium Z018

Sags ID SAG 2018-03462

Dok ID 2555636

E ma JBS@kld

Me 33703276

We de ampsgade 10

Postboks 3370

230 København S

www klnk

S de 4 al 5

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

'DI

KL er positiv overfor, at der udvikles et tæt støttet opstartsforiøb til pleje-

familien i begyndelsen af anbringelsen, så anbringelsen kommer bedst

muligt fra start. KL finder det også positivt, at opstartsforløbet stilles gra-

tis til rådighed for kommunerne.

KL undrer sig imidlertid over, at det er en betingelse for at anvende op-

startsforløbet, at kommunens medarbejder(e) skal gennemføre et kursus

og ce ceres for at kunne anvende det underliggende materiale i op-

startskurset. For KL at se, b 'ver opstartskurset dermed ikke helt gratis for

kommunen at anvende.

Det foreslås, at støtten til plejefamilien gives af en anden person end

den, der aftaler løn og andre vilkår med plejefamilien. Det fremgår videre

at dette ikke kun skal gælde for opstartsforløbet men også for al øvrig

støtte til plejefamilien som fx supervision, rådgivning og vejledning.

Det er KL's vurdering, at forslaget griber ind i kommunernes organisering

også selvom lovgiver, ikke stiller nærmere krav til, hvordan kommunerne

konkret skal organisere dette lokalt.

Ad 5: Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostnin-

ger uden forevisning af dokumentation

Med forslaget indføres adgang til skattefri dækning af netværksplejefami-

liers øvrige omkostninger op t 20.000 kr., uden at udgifterne er nærmere

konkretiseret.

KL finder det positivt at lovgiver med forslaget ønsker at lette den admi

nistrative tunge procedure, der er forbundet med netværksplejefamiiiens

mulighed for at få dækket de afholdte udgifter. KL finder det samtidig po-

sitivt, at kommunen stadig kan kræve dokumentation for at barnet har et

behov, som medfører øvrige omkostninger, samt vurdere hvor meget det

kan forventes at beløbe sig til, men altså ikke efterfølgende kræve frem-

visning af kvitteringer for at udgifterne er afholdt

KL vil anbefale, at det kommer til at fremgå klart og tydeligt hvilke om-

kostninger der er tale om. Nogle steder fremgår det at det alene handler

om øvrige omkostninger. andre steder, som fx i høringsbrevet at det

også handler om de ekstraordinære omkostninger, som fx kan være at

sætte en væg op i neivaerksplejefamiliens hjem. KL vi også anbefale, at

det kommer til at fremgå om den årlige kadence regnes fra anbringeisens

start eller om det er kalenderåret, der regnes efter.

Dalc 22 juni 2018

Sags ID SAG-2018-O34ö2

Dok ID 2555636

E-mail JBS@kIdk

Direkte 3370 3276

Weidakampsyade 10

Postboks 3370

2300 Kuhenhavn S

www kl dk

Side 5 a! 5

a ;min z. =

Z55 2m:... 255m:

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens kanal 22

1060 København K København, den 12. juni 2018

Vedrørende Høring over udkast til forslag om ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksensvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i

plejefamilier)

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socia|t'lsyn, lov om voksensvar for

anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere kvalitet i plejefamrlier). Høringssvaret er opdelt i

kommentarerne til lovforslagets hovedelementer

Indførelse af nye plejefamilietyper

I lovforslaget foreslås det at indføre en ny kategorisering af plejefam'lier, der skal afspejle

bredden i børnenes behov bedre ud fra de behov børn i plejefam er hari dag. Udover

netværksplejefam er foreslås indført tre nye plejefam' etyper, nemlig "almene plejefamilier",

forstærkede plejefam' "er" og "specialiserede plejefam er".

I forlængelse af ovenstående foreslås det at indsætte en selvstændig bestemmelse, § 66a, i lov

om social service. Bestemmelsen præciserer, hvilke børn de forske uge plejefam etyper er

godkendt til at kunne varetage omsorgen for, når kommunen pålægges at vælge den

plejefamilietype, der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte. LOS ser positivt på

at sikre, at alle børn på det spec' serede socialområde får en tilstrækkelig, målrettet og

tilpasset indsats ud fra det enkelte barns eller den unges konkrete behov.

Det fremgår af Iovbemærkningerne pkt. 2.1.3, at " det er således ikke altid hensigtsmæssigt, at

en specialiseret p/ejefamilie, selvom den er godkendt til børn eller unge med svære støttebehov,

modtager flere børn eller unge i denne kategori, da det kan sætte familien under et stort pres,

der kan få negative konsekvenser for de børn og unge der er anbragt der. Dette bør der tages

højde for i socialti/synets godkendelse af plejefamilier til et bestemt antal p/ad5er."

LOS er enig i, at det er af stor vigtighed at sikre de nødvendige ressourcer er tilstede i alle tilbud

på det specia iserede socialområde, så risikoen for sammenbrud i anbringelserne minimeres. I

forlængelse heraf mener LOS, at det bør fremgå tydeligere, hvilket antal pladser de

ressourcestærke 'spec' 'serede' plejefamil r børn og unge med svære støtte behov kan

godkendes til, så det samtidig sikres, at fam en eri stand' til at opretholde plejefamiliebegrebet,

hvor plejefam en både har de nødvendige kompetencer og er i stand til at skabe tætte

relationer til barnet.

Landsorganisationen

for sociale tilbud

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Telefon: 7023 3400

E-mal . [email protected]

CVR nr 15906987

Faglighed - Professionalisme - Engagement

252.03...

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

!/J.l||F.

r uiulwl f. I Ialll f]

L 13m. . u.. u . , i __

rr 4... m! , . .. . i 1.1.0..

...p xxØx x v!

Iunr'| 'WIIÅIIW 6

V..|n_J/:.rxLyV xxxv v

xfvvlr). luna.. IL. l! .

, . Ialt., äalnlllâillr

E9 æ m. . H

:l:

vr .

rs.

Afskaffelse af konkrete godkendte plejefamilier og skattefri dækning af netværksplejefamnlners

øvrige omkostninger uden forevisning af dokumentation

LOS har ingen kommentarer hert'l

Tilrettelæggelse af støtte til plejefamiller

LOS vil gerne facilitere og understøtte ple efami ernes s

Samlet set vurdere LOS, at det er positi t med et øft af p 1

forbindelse, at lovforslaget ikke forventes, at medfører e

kommunerne.

Med venlig hilsen

Michael Graatang

Direktøri LOS

am rbejde med eksterne behandlere

leefamilieområdet og bemærker i den

n økonomisk besparelse for

Faglighed - Professionalisme - Engagement

Malene Larsen

Juridisk konsulent

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriet

[email protected] ;[email protected]

21. juni 2018

Høringssvar til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn, lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven. (Mere kvalitet i

plejefamr er)

Red Barnet ser positivt på Børne- og Socialmr isteriets udkast til lov om tiltag for at højne kvaliteten i

plejefamiliers arbejde med anbragte børn og har nogle få kommentarer.

Red Barnet støtter, at godkendelserne af plejefamr erne placeres hos Socialtilsynet. l den forbindelse er det

vigtigt, at social Isynene, som foreslået, implementerer en mere systematisk og ensartet tilgang til

godkendelsen af plejefam er især set i lyset af en ny relevant opdeling af plejefam er i tre kategorier.

Forslagets fokus på mere støtte, eftemddannelse og rådgivning til plejefam er, særligt i den første tid i

anbringelsen, ser Red Barnet som helt centralt for, at forslaget kommer til at skabe pos't've ændringer.

Samtidig er vi dog kritiske over for de beregnede merudgifter til intensiveret støtte til plejefam er på 3,4 mio.

årligt, der forventes i forbindelse med lovforslaget. Vi vurderer ikke, at det afsatte beløb er tlstrækkeligt til at

sikre den nødvendige tensive støtte. råd, vejledning og efteruddannelse', som forslaget s eri udsigt.

Forslaget lægger op til en omford g af støtten ved at tage fra den langsigtede støtte og placere mere

støtte i den første tid. Vi mener. at dette er en uhensigtsmæssig prioritering. Den gældende praksis i

kommunern i forhold til den generelle støtte til plejefa erne har i længere tid været kritiseret for at være

utilstrækkelig r forhold til de faglige udfordringer, som pl jefam rne står med. Vi er derfor skeptiske i forhold

til, at forslaget ikke indregner merudgifter 'I den løbende superv sion, råd og vejledning under hele

anbringelsen, men nedprioriterer denne tIl fordel for støtte i den første tid i anbringelsen.

Red Barnet ser ligeledes positivt på, at den fagperson, som yder støtten til plejefam" n, ikke samtidig er den

person, der aftaler honorering og andre vilkår for plejefamilien.

Red Barnet st' er sig gerne til rådighed iforhold til at uddybe kommentarerne til høringen. Faglig

kontaktperson: Psykolog Kuno Sørensen, ks redbarnetdk, tlf. 25140069.

Med venlig hilsen

lårtmáw_

nas Keiding Lindholm

eneralsekretær

Red Same! arbejder I Danmark og nere and 120 andre lande

VI redder barns liv VI baskyuer og styrker dam Vi kæmper Ior deres mnlghader

w er save the C dren - vardans førenda uafhængig: organisation for børn

22. Wagon

Teleian 35 36 55 55

MdhamaQredbamøLGk

www mdhametdk

Rad Eamet

Rounøms Allé 12

1634 København V

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

l.. | :J L.

'. x

v ..

I p' ':' u

å' ;I r \ 'l'

E l. .

u -= 'IF

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring 10v af social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (mere

kvalitet i plejefamilier)

Selveje Danmark har den 31.5. 2018 modtaget udkast til lov om ændring lov af social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven (mere kvalitet i

plejefamilier) og takker for høringsmuligheden.

Generelle bemærlminger

Med prioriteringen af familiepleje som primære og foretrukne anbringelsesform til mange udsatte børn

og unge, så er en styrket familiepleje helt afgørende for, at denne foranstaltningstype står på stærkest

mulige fundament også lovmæssigt. Derfor hilses alle også lovmæssige tiltag, der ønsker at

understøtte og styrke en kvalitetsbåret familiepleje meget velkommen. Overordnet finder Selveje

Danmark også, at der med nærværende udkast er udviklet en række nye tiltag, som er af positiv

karakter.

Specifikke bemærkninger

Nye familieplejetyper (§52, §66)

Denne del af lovforslaget indebærer indførelse nye plejefamilietyper. Den nye kategorisering af

plejefamilier skal sikre plejefamilietyperi lovgivningen, der matcher bredden i de behov, børn i

plejefamilier har i dag. De nye plejefamilietyper, der foreslås, er, udover netværksplejefamilier, "almene

plejefamilier", ”forstærkede plejefamilier” og ”specialiserede plejefamilier".

Dette indebærer blandt, at de konkret godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier som

selvstændige typer afskaffes. 0g derved kommunernes mulighed for selv at godkende konkrete

plejefamilier. Selveje Danmark ñnder det positivt, at der med lovforslaget skabes mulighed for en mere

ensartet tilgang til godkendelse og tilsyn med plejefamilier herunder de konkret godkendte. Ligeledes

ñndes Selveje Danmark det positivt, at der sikres en præcision af, hvilke børn de forskellige

plejefamilietyper er godkendt til at kunne varetage omsorgen for, defineret ud fra børnenes støttebehov

(lette, moderate og svære).

Selveje Danmark vil dog i denne forbindelse indstille til, at der i vejledningen sikres, at både støttebehov

og godkendelseskriterier konkretiseres og ekspliciteres. Der er pâ nuværende tidspunkt jo allerede

mulighed for at godkende til fire forskellige belastningsgrader herunder godkendelse som kommunal

familiepleje. Så muligheden for at sikre det rette match er i teorien til stede, men som

lovbemærkningerne også indikerer, så hersker der stadig udfordringer omkring sikring af det rette

match, disse godkendelsesgrader til trods. Selveje Danmark håber derfor, at der med lovændringen

skabes bedre mulighed for at sikre et bedre match.

SELVEJE DANMARK

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22,

1060 København K

Att: ,

SLOTSHOLMSGADE 'I T. 337/0 5427

BØRSEN KONTAKTQSELVEJE DK

1217 KØBENHAVN K WWWSELVEJEDK

52m. mzrmw v.r.:;.:?v::.a_,

mai:... »Sm

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SLOTSHOLMSGAD i r.3374s.27

E LVEJ E AN MÅ R K BØRSEN K°NTAKT°SELVEJEDK

1217 KØBENHAVN K WWWSELVEJ E.DK

Intensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse (§66e)

Denne del af lovforslaget indebærer indførelse af et krav om, at den støtte, som kommunerne skal

i byde plejefamilier i løbet af anbringelsen i f rm at supervision, råd, vej edn'ng og efteruddannelse,

skal være intensiv i begyndelsen af en anbringe se, så anbringelsen kommer godt fra start. Den

intens ve støtte i begyndelsen af anbringelsen ska klæde p eJefamTen på i forhold ti generelle

problemstillinger der kendetegner de at være plejefamilie, men også være relevant og målrettet

barnets konkre e behov og familiens situation. Forslaget gæ er al e plejefamilietyper, herunder også

netværksplejefamilier.

Selveje Danmark ñ der, at det naturligvis er meget vigtigt at sikre bedst mul'ge s art for et anbragt barn

og for den pleJef milie som barnet el er den unge ska bo i og hilser derfor en lovsikring af 'ntens'

støtte velkommen Det er dog vigtigt for Selveje Danmark at understrege, at forslaget på ingen måde bør

betyde, at der ikke senere i anbringelsesforløbet kan tilbydes inte siv støtte, hvis dette er nødvendigt.

Erfaring viser, at mange anbragte i p ejefamilie især i teenageårene møder f rskellige udfordringer,

som for nogle plejefamilier kan være svære at tackle.

Adskillelse af støtte, løn og vilkår (§66c, st.k.c)

For at sikre at plejefamilier får et brugbart ud ytte af den s øtte ( åd, vejledning og supervision), som

de modtager fra den anbringende kommune under anbringe sen, foreslås det at indføre et krav om, at

støtten skal gives af en anden person end den, er aftaler løn og andre vilkår med plejefamilien. Det kan

for eksempe være f gpersoner, der går under betegnelsen familieplejekonsulente .

Selveje Danmark ñnder det meget positivt ved lov at sikre, at det ikke er den samme person, der både

yder faglig støtte til plejefamilien og forhandler vederlag og vilkår og vurderer, at en sådan ordning vil

skabe bedre muligheder for fag ig udvikling idet plejefamilien får mulighed for at søge faglig sparring

uden bekymring for, hvad denne betyder for aftaleforholdet. Det anbefales dog i denne sammenhæng at

kre, enten på vejledn ngsniveau eller på anden vis, at plejefamilieme sikres et overblik over hvordan

deres informationer l forhold til den faglige spaning eventuelt tilgår og/eller bruges af anbringende

myndighed

ere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret dkursus (lov om socialtilsyn, §5)

For at sikre en mere ensartet godkendelsesproces på tværs af de fem socialtilsyn foreslås det, at indføre

et kravi socialtilsynsloven om, at socialtilsynene skal følge et fast koncept for godkendelsen af

plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at de fem socialtilsyn har en ensartet

praksis Det faste koncept f r godkendelsen skal præcisere centrale elementer i godkendelsen fra

ansøgningstidspunktet, den grundige undersøgelse af familiens egnethed til socialtilsynets afgørelse om

godkendelse. Indførelsen af et fast koncept for godkendelsen af plejefamilier betyder ingen ændringer i

forhold til kvalitetsmodellen, d r fortsat vil gælde for godkendelsen af og tilsynet med plejefamilier,

Der udvikles endvidere et nyt vidensbaseret nationalt grundkursus til plejefamilier, som socialtilsynene

får pligt til at tilbyde plejefami ier som et centralt og integreret element i godkendelsesforløbet.

Grundkurset har dels til formål, at mste plejefamilieme til opgaven, og dels at give socialtilsynet

informationer om plejefamiliemes kompetencer, der skal bidrage til og lette selve godkendelsen.

Selveje Danmark ñnder det meget positivt, at der udvikles et mere ensartet koncept for godkendelse og

grundkursus, men finder at det bør fremgå mere tydeligt at det er et krav og ikke et tilbud.

knttefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger uden forevisning af

dokumentation (§ 66, stk 4)

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SLOTSHOLMSGADEI T. 3374 5427

SELVEJE DANMARK

1217 KØBENHAVN K WWW.SELVEJE.DK

Med lovforslaget indføres der en adgang til skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige

omkostninger på op til 20.000 kr., uden at udgifterne er nærmere konkretiseret. Forslaget indebærer en

ændring af sewicelovens eksisterende bestemmelse om dækning af omkostninger for

netværksplejefamilier, hvoraf det vil fremgå, at netværksplejefamiliers omkostninger ved at have barnet

eller den unge boende, ud over kost og logi, jf. servicelovens § 55, kan bestå af øvrige og ekstraordinære

omkostninger, og at omkostninger på op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes som øvrige

omkostninger uden dokumentation.

Selveje Danmark ñnder dette forslag meget positivt.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar om lovforslag om mere kvalitet i plejefamilier

Indledningsvist takker Socialtilsyn Midt for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Grundlæggende er Socialtilsyn Midt meget positive overfor lovforslaget, som vi synes

skaber rigtig god mulighed for at højne kvaliteten i plejefamlllerne.

Vi har følgende kommentarer:

Vedr. unkt. 2.1.3

”En almen plejefamllie kan således ikke modtage et barn eller en ung i pleje med svær

belastningsgrad. En specialiseret plejefamllle - derimod kan godt modtage et barn eller

en ung i pleje med moderate støttebehov, selvom familien er godkendt til at modtage

børn og unge med svære støttebehov. Det er således ikke altid hensigtsmæssigt, at en

specialiseret plejefami/ie, selvom den er godkendt til børn eller unge med svære

støttebehov, modtager flere børn eller unge i denne kategori, da det kan sætte familien

under et alt for stort pres, der kan få negative konsekvenser for de børn og unge, der er

anbragt der. Dette bør der tages højde for l socialtilsynets godkendelse af plejefamilier til

et bestemt antal pladser.

Socialtilsyn Midt ønsker en mere konkret uddybning af, hvordan der bør tages højde for

ovenstående i godkendelsen. Kan socialtllsynet udelukkende godkende en plejefamllle som

enten almen, forstærket eller specialiseret, eller kan soclaltilsynet godkende plejefamllien

til at modtage et barn med almene støttebehov og et barn med forstærkede støttebehov?

Eller måske et afiastnlngsbarn med almene støttebehov og el: døgnplejebarn med

forstærkede støttebehov?

Hvis plejefamlllen kun kan godkendes til enten at være almen, forstærket eller

specialiseret, vurderer Socialtilsyn Midt Ikke, at det er muligt at tage højde for

Eva Jørgensen Socialt syn Midt

Direkte telefon: 21157047 Paplrfabrlkken 38, 8660 Silkeborg

[email protected] Telefon: 21157047

Sildmru Kommune

Søvej 1 - 8600 Silkeborg

Tlf.: 8970 1000

www. keborgkammunemlk

Børne- og Soclalmlnlsterlet

Sendt som mall til [email protected] og p-

[email protected]

.Qmon_m_:_m<3_<:a.n

2509162.33 . main . moon måâvuñ

Nm. .E2 »Sw

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

F.:

ovens ående i godkendelsen. Hvis Soc alt Isynet godkender en specialiseret p ejefami ie tl

tre f i t dspladser, vll det udelukkende være op til piejefaml len at forholde sig til,

hvorvidt de ar overskud til tre opgaver l special se et belastn ng, eller om de kun skal

takke ja til eksempelvis to specia serede opgaver og en forstærket

specialiserede plejefamilier, vil - som der gælder kommunale plejefamilieri dag - have

adgang til at anvende fysisk guidning og afværgehjælp efter voksenansvarslavens §§ 6 o

8 over for anbragte børn og unge med svære støttebehav

Social iisyn Midt vurderer, at a le plejefamilier har ret til at anvende fys sk g dnlng, da

der Ikke er tale om en magtanvendelse.

V r. nkt24.2

De tre tilsyn, der selv afholder grundkurset, får også herigennem oplysninger om

ansøgerne, som de inddrageri vurderingen af ansøgerne Erfaringerne med denne

fremgangsmåde er positive, fordi de viser, at det giver et brugbart tilbageløb af

informationer om ansøgerne, der er nyttige for selve godkendelsen, når grundkurset på

denne måde integreres i selve godkendelsesprocessen.

Socialtllsyn Mldt finder det utidlgt, at ministeriet udelukkende påpeger de fordele, der er

ved at sociaitlisynet selv afholder grundkurser, uden at forholde sig til eventuelle ulemper

l den forb ndelse. Ministeriet forholder sig heller ikke til de fordele, der er ved at

grundkurset afholdes af en ekstern leverandør. Socialt syn Midt henviser l den forbindelse

ti, at en ekstern leverandør sikrer uvl dighed og et højt fagligt niveau.

Der er dog ikke en ensartet praksis socia/tilsynene imellem i forhold til, hvilke eksplicitte

kriterier der skal lægges til grund for de enkelte støttebehov, hvilket betyder, at der kan

være stor forskel på, hvilken belastningsgrad sammenlignelige ansøgere godkendes til i de

fem socialtilsyn.

Socialtl syn Midt er ikke b evet præsenteret for dokumentation for denne påstand.

Med henblik på at sikre fuld implementering og indfasning af de nye plejefamilietyper,

foreslås det, at socia/tilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi og

løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier! forbindelse med det

driñtsorienterede tilsyn.

Socia t Isynet foreslår, at der indsættes en frist fx pr. 1.1.2020, således at alle

plejefamilier senest pr. denne dato skal være Indplaceret i den nye typologi.

TiI§2nr.§

N uuü

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Kurset bliver som i dag obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse

for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Kravet om, at grundkurset skal have en

varighed på minimum fire dage, forbliver uændret. Kurset udvikles af Socialstyrelsen.

Socialtllsyn Midt ønsker uddybet, om kravet om en varighed på 4 dage også gælder de

plejefamlller, der udelukkende ønsker ansættelse til afiastningsopgaver. På nuværende

tidspunkt kan afiastningsfamiiier nøjes med et grundkursus med en varighed på 2 dage.

Øvrige kommentarer

V r. al ers ru e

Socialtllsyn Midt ønsker at gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke forholder sig til, om

socia synet skal forholde sig til aldersgruppen, når en piejefamiiie generelt godkendes.

Det kunne være ønskværdigt, om der blev indført el: krav om dette, således at der altid

bliver taget stilling til, om plejefamilien kan modtaget et barn fra 0-18 år, eller

eksempelvis kun et barn på minimum 10 år ved Indskrivnlngstidspunktet.

Vedr. efterværn

Socialtllsyn Midt skal påpege, al: det bliver vanskeligt for de kommuner, der har et

plejebarn indskrevet hos en konkret godkendt plejefamiiie, såfremt piejebarnet ønskes

vldereanbragt I efterværn jf. servicelovens § 76. Når den unge fylder 18 år, får

vedkommende egen handlekommune, der hvor vedkommende bor. Den "nye"

handlekommune kan ikke godkende plejefamilien konkret og der kan derfor opstå et "hul"

I anbrlngelsen, hvis plejefamilien skal ny godkendes hos socialtllsynet, inden den unge

kan overgå til videreført anbringelse i efterværn.

r. int nslv o start m cl rå

Socialtllsyn Midt vurderer, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der var en

sanktlonerlngsmullghed overfor kommunen, hvis ikke de sikrer den Intensive opstart I

plejefam en. Alternativt risikerer soclaltllsynene at skulle sanktlonere over for

plejefamiilerne, hvis kvaliteten i indsatsen er lav grundet manglende Indsats fra

kommunen i starten af anbringeisen.

Vedr. grundkurggs

Socialtllsyn Midt opfordrer til, at der tages stilling til

man u

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Med venllg hilsen

Æäm

Ulla B. Andersen

Tllsynschef

v usm

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om social service, lov om

socialtilsyn, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og Iigningsloven (Mere

kvalitet i plejefamilier)

Socialpædagogerne har modtaget følgende forslag om lovændring med fokus på udmøntning

af aftalen "Mere kvalitet i plejefamilierne - en bedre opvækst for det anbragte barn" fra

satspuljeaftalen for 2018 - 2021.

Lovforslaget består af følgende hovedelementer:

c Indførsel af nye plejefamilietyper

- Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

o Tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier

o Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus

o Skattefri dækning af netværksplejefa ' 'ers øvrige omkostninger uden forevisning af

dokumentation.

Socialpædagogerne har følgende kommentarer:

Indførsel af nye plejefamilietyper

Af lovforslaget fremgår det, at der indføres nye plejefamilietyper. Socialpædagogerne

tilslutter sig dette forslag. I beskrivelsen af de specialiserede plejefamilier, fremgår det, at

plejefam er der modtager et barn, der har været udsat for massivt omsorgssvigt og

akutanbringelse, skal anbringes i en plejefamilie med solid erfaring, pædagogisk uddannelse

og indsigt i gruppen. Vi antager at der her menes, at der i forhold til disse grupper er et krav

om pædagogisk uddannelse og antager, at dette krav både er rettet mod de børn, der har

været udsat for massivt omsorgssvigt eller skal akutanbringelse.

[pædagogerne

ggerstræde 9

København K

n 72 48 60 D0

48 60 01

' s|@s|.dk

Glrokonto 402 3951

:uoxcämznanp

Hmmmmal

mæömbonm

mani

måm

nu:

...mina

max U

man

mm? 3m...

Uoxäun

mania."

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

:up

Herunde n rer det, at de

f nktionsne saet else, men

udad eage ende kun er kra

ndsigt og e ar g med må

socialpaedagogisk eller sun

kraever spec al stv den og

Afskaffelse af konkret godkendte plejefamilier

Af lovforslaget fre går det, at konkret godkendte plejefam er afskaffes Soc alpædagogerne

er posi ve over for dette forslag.

Tilrettelæggelsen af støtten til plejefamilier

Endvidere foreslås det, at tilrettelægge se af støt en til plejefamilier adskilles f a løn og vilkår,

de vil betyde at støtten skal gives af en anden person, end den, der aftaler lø og andre vilkår

med plejefamllien. Endvidere skal støtten intensiveres i starten og må rettes barnets konkrete

behov. Socialpædagogerne e positive over for de te forslag

Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus

Det foreslåes at indføre mere ensartet godkende se samt nyt vidensbaseret grundkursu

Socialpædagogerne bakker op om at sikre en ensartethed i godkendelses-processen for

sikre kvaliteten på tvaers af de fem socialtiisyn

S ia pædagogerne mener a der skal være en opmærksomhed på, at lade grundkurset

som en ntegreret del af socl Itilsynenes godkende sesproces og at dette kan have en

e ydning fo plejefam Iiernes de tagelse herunder deres udbytte af kurset

r i forhold til målg pen børn med fysisk og psykisk

tal re ardering, epileptiske anfald, hvor barnet bliver

v om særlig socialpaedagogisk, sundhedsfag g uddannelse eller

I ruppen. Vi mener at der også her skal være el: krav om

dhedsfaglig uddannelse, da det også i forhold I denne målgruppe

uddannelse.

Venlig

VomcfRzdeescc/x,

Verne Pedersen

Forbunds æstformand

mums

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om sociallilsyn, lov om

voksenansvar lor anbragte børn og unge og ligningsloven (Mere kvalitet i plejefamilier) (SM ld nr.: 579416)

SFlF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger lil det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Specialkonsulent

Skalterevisor l Master i skat

Formand for SFlF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg

Skattecenter Tønder

Pioner Allé 1

6270 Tønder

Telefon: 72389468

Mobiltelefon: 20487375

._.__ muqzm. om mon_m_3.=_m_m_._m.

mmm mxmzümoâ 1053.30

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren