L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 8 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Børn

Sagsbehandler

Mette Kristoffersen

Koordineret m ed

Sagsnr.

2018 - 1765

Doknr.

606931

Dato

21-09-2018

Kommenteret høringsnotat

over

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn,

lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og ligningsloven

(Mere kvalitet i plejefamilier)

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 31. maj 2018 sendt i høring hos:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Fa-

milier, Børnehjælpsdagen, Børnesagens Fællesråd, Børne og kulturcheffor-

eningen, Børns Vilkår, Børnerådet, CEPOS, Cevea, Danmarks lærerforening,

Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsy-

net, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmæg-tigforeningen, DUKH, Fabu,

Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Finans Danmark, FOA - Fag og Ar-

bejde, Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge, Forenin-

gen Danske Revisorer, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og

unge (FADD), Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsfor-

valtningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune

(Socialtilsyn Hovedstaden), FSR

–

danske revisorer, Faaborg-Midtfyn Kom-

mune (Socialtilsyn Syd), HK, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk

Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,

Kraka, Kristelig fagbevægelse, Københavns Universitet, Landsforeningen

BOPAM, Landsforeningens af kvindekrisecentre

–

LOKK, Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Livsværk, LOS

–

de private sociale

tilbud, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte,

Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser,

Skatteankestyrelsen, Socialpædagogernes Landsforbund, SFR Skattefaglig

Forening, Syddansk Universitet, TABUKA, Ungdommens Vel, Ungdomsringen,

Ungdommens Røde Kors, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Børne- og kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Børnerådet,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialråd-

giverforening, Datatilsynet, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, FOA

–

Fag

og Arbejde, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), ForældreLANDSforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtil-

syn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn kommune (Socialtilsyn Syd), Hjørring

Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Institut for

Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale arbejde, KL, LOS –

De private sociale

tilbud, Red Barnet, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt),

Socialpædagogernes Landsforbund og SRF

–

Skattefaglig Forening.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Nedenfor følger en gengivelse af de væsentligste punkter i de modtagne hø-

ringssvar. Enkelte organisationer er kommet med forslag, der ligger uden for

det, der reguleres i lovforslaget. Ministeriet har derfor set bort fra disse i nota-

tet.

Høringssvarene

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), FOA

–

Fag og Arbejde, Institut for Menne-

skerettigheder og SRF

–

Skattefaglig Forening har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

2.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formål

Høringsparterne forholder sig generelt positivt til formålet bag lovforslaget og

intentionerne om at skabe mere kvalitet i plejefamilier. Størstedelen af hørings-

parterne hilser ændringerne velkomne og mener, at lovforslaget rummer

mange positive tiltag, der peger i den rigtige retning i forhold til den udvikling,

der er på området, hvor flere børn i dag anbringes i plejefamilier end tidligere.

Det gælder fx

Dansk Socialrådgiverforening, Børnerådet, Selveje Danmark

og Socialtilsyn Øst. Socialtilsyn Midt

Børne- og Kulturchefforeningen

fremhæver, at lovforslaget skaber god mulighed for at højne kvaliteten og

styrke plejefamilieanbringelserne.

Børns Vilkår

KFUM’s Sociale Arbejde

fremhæver, at lovforslaget skaber bedre rammer for plejefamiliernes arbejde

med at sikre udvikling og en god og tryg hverdag for det anbragte barn.

Social-

tilsyn Øst, Dansk Socialrådgiverforening, Selveje Danmark

Dansk Psy-

kolog Forening

er overordnet set positive til forslaget om indførelse af nye ple-

jefamilietyper, fordi de mener, at det vil styrke kommunernes matchning af barn

og plejefamilie.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Ministeret har noteret sig den store tilslutning til lovforslagets formål og anser

det som en generel tilkendegivelse af, at lovforslagets sigte rammer rigtigt i for-

hold til udviklingen på området.

2.2.

Indførelse af nye plejefamilietyper

Høringsparterne forholder sig generelt positivt til indførelsen af de nye plejefa-

milietyper. Det gælder fx

DS, FADD, KL, LOS, Børns Vilkår, Socialtilsyn

Nord, Socialtilsyn Øst

KFUM’s Sociale Arbejde.

Men høringsparterne be-

mærker i den forbindelse også en række opmærksomhedspunkter, som gen-

nemgås i det følgende.

Sondringen mellem de forsk ellige plejefamilietyper

angiver, at de er enige i formålet med indførelsen af de nye plejefamiliety-

per, men mener at sondringen mellem de forskellige typer er

en anelse ”kun-

stig”.

Som et eksempel spørger de, hvad forskellen er på ”at understøtte

supplerende støtte” (almene plejefamilier) og ”at

medvirke til, at støtten følges

op i hjemmet”

(forstærkede

plejefamilier). De bemærker også, at vanskelighe-

den af forældresamarbejdet ikke nødvendigvis følger barnets støttebehov, så-

ledes at børn med større støttebehov ikke altid er lig med et vanskeligt samar-

bejde med de biologiske forældre.

ønsker også en præcisering af, om den

ekstra støtte/forstærkning, som forstærkede plejefamilier skal have under an-

bringelsen, ligger udover det, de allerede i dag er forpligtet til at tilbyde en ple-

jefamilie under en anbringelse.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af de særlige bemærkninger til lovforslaget, så foreslås det

bl.a., at almene plejefamilier også ”kan samarbejde med eksterne fagpersoner

og understøtte iværksatte supplerende støtte- eller behandlingsindsatser i

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

hverdagen med barnet”. Med ”understøtte” menes der, at den almene plejefa-

milie skal være i stand til at forstå, sætte sig ind i og bakke op om den støtte-

eller behandlingsindsats i hverdagen med barnet, men ikke i en grad, der for-

udsætter særlig viden, faglige kompetencer eller erfaring. Forstærkede plejefa-

milier skal derimod kunne ”medvirke til, at en supplerende støtte eller behand-

lingsindsats følges op i hjemmet”. Forstærkede

plejefamilier skal ikke selv

kunne yde egentlig specialiseret støtte eller behandling. Denne skal i stedet gi-

ves af fagprofessionelle ude fra, som en supplerende indsats, men det forven-

tes, at den forstærkede plejefamilie skal kunne spille en mere aktiv rolle i for-

hold til at følge indsatsen op i hverdagen med barnet, fx under vejledning fra

professionelle behandlere eller tilbud. Dette præciseres i lovforslaget.

Ministeriet er enige med KL i, at vanskeligheden af forældresamarbejdet ikke

altid følger barnets støttebehov, men vil dog gerne understrege, at der i beskri-

velserne af de forskellige plejefamilietyper ikke er tale om betingelser, der alle

skal være opfyldte, før plejefamilien kan modtage et barn i pleje. En specialise-

ret plejefamilie kan således godt modtage et barn i pleje med svære støttebe-

hov, men hvor forældresamarbejdet er ukompliceret. Et kompliceret forældre-

samarbejde er noget, der stiller store krav til en plejefamilie og som kan

spænde ben for en vellykket anbringelse. Det vurderes på den baggrund for-

nuftigt, at børn, hvis forældre modarbejder anbringelsen eller komplicerer sam-

arbejdet med plejefamilien, anbringes hos specialiserede plejefamilier, der har

den viden og erfaring, der skal til for at håndtere en sådan opgave.

Med lovændringerne til Barnets Reform i 2011 blev det i bemærkningerne præ-

ciseret, at børn eller unge, der anbringes i en plejefamilie ved behov skal mod-

tage fornøden støtte eller behandlingsindsats sideløbende med opholdet hos

plejefamilien. Dette fremgår også af servicelovens § 55. Som det fremgår af

lovforslaget, så får forstærkede plejefamilier samme ret og pligt til grundkursus,

supervision og efteruddannelse som almindelige plejefamilier har i dag. Det

fremgår også, at forstærkningen kan bestå i, at kommunen i en periode sætter

ind med ekstra støtte til plejefamilien som led i kommunens almindelige pligt til

at tilbyde plejefamilier supervision, råd og vejledning i overensstemmelse med

plejeopgavens omfang. Ministeriet mener på den baggrund, at det allerede

fremgår klart, at den støtte eller forstærkning, som kommunerne kan sætte ind

med i eksempelvis forstærkede plejefamilier ikke noget, der ligger udover det,

som kommunerne allerede i dag er forpligtede til at tilbyde plejefamilier.

Behov for den almene plejefamilie

KL, Børne- og Kulturchefforeningen

Socialtilsyn Syd

mener ikke, at den

almene plejefamilie vil blive brugt ret meget i praksis pga. kommunernes øgede

fokus på forebyggende foranstaltninger.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Efter gældende ret findes der i dag følgende plejefamilietyper:

1) plejefamilier,

2) k ommunale plejefamilier og 3) netværk splejefamilier.

Ifølge tal fra Danmarks

Statistik pr. 31. december 2016, anbringes 82,9 procent af alle de børn, der an-

bringes i en plejefamilie, i den almindelige plejefamilie. Et af formålene med at

oprette nye plejefamilietyper er derfor at sikre en større spredning end i dag, så

færre anbringes i den almindelige plejefamilie og flere i mere specialiserede

plejefamilieformer. En større spredning skal sikre, at mulighederne for at mål-

rette indsatsen efter det enkelte barns behov udnyttes bedre end i dag, og at

barnet får den hjælp, det har brug for.

Krav om bestemt uddannelsesmæssig baggrund

Socialpædagogerne

er af den opfattelse, at der med de foreslåede ændringer

er et indbygget krav om, at specialiserede plejefamilier skal have en bestemt

uddannelse bag sig. De mener videre, at dette er positivt. De udleder dette

med udgangspunkt i et af eksemplerne fra lovforslagets specielle bemærknin-

ger på, hvem en specialiseret plejefamilie kan være:

”En specialiseret plejefa-

milie k an også være en familie, der k an modtage et barn, der har været udsat

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

for massivt omsorgssvigt, og hvor der er behov for en ak utanbringelse. Plejefa-

milien har solid erfaring, pædagogisk uddannelse og indsigt i målgruppen…”

er af samme opfattelse, men er modsat

Socialpædagogerne

uenige i det

hensigtsmæssige herved. De mener i stedet, at det afgørende er, at familien er

i stand til at varetage opgaven

–

ikke at de besidder bestemte uddannelses-

mæssige kompetencer.

påpeger i forlængelse heraf, at de mener, at kvali-

tetsmodellen i sig selv indeholder tilstrækkelige krav i forhold til de specialise-

rede plejefamiliers kompetencer.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Der stilles med forslaget ikke deciderede uddannelsesmæssige krav til den

specialiserede plejefamilie. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

get, så er der er

”typisk

tale om plejefamilier med solid erfaring eller som har

særlige uddannelsesmæssige k ompetencer”.

Det bemærkes i den forbindelse,

at det eksempel, som Socialpædagogerne tager udgangspunkt i, blot er et af

flere eksempler på, hvem den specialiserede plejefamilie eksempelvis kan

være. Det bemærkes også, at de krav, der lægges op til at stille til den speciali-

serede plejefamilie, følger de krav, der i dag stilles til den kommunale plejefa-

milie, jf. bekendtgørelse om plejefamilier, § 2, stk. 3. Heraf følger ingen særlige

uddannelsesmæssige krav. Der vil være tilfælde, hvor en plejefamilie med

mangeårig erfaring med anbragte børn og unge vil være mindst lige så kvalifi-

ceret til opgaven som en plejefamilie uden erfaring men med en bestemt ud-

dannelsesmæssig baggrund.

Omk ategorisering i forbindelse med det årlige tilsyn

Socialtilsyn Nord

er uenige i, at den omkategorisering, der lægges op

til med forslaget om nye plejefamilietyper, kan betragtes som en del af det år-

lige tilsyn. De mener derimod, at der med forslaget pålægges socialtilsynene

en ekstra opgave.

bemærker også, at de anser det for misvisende, at ministeriet anfører, at de

belastningsgrader som en plejefamilie i dag godkendes til af socialtilsynene, er

talværdierne 1,2,3 og 4. De mener i stedet, at det vil være mere korrekt med

betegnelserne ”lav”, ”middel”, ”høj”, og ”kommunal”.

Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Syd

foreslår, at der indsættes en decideret

frist for Socialtilsynenes omkategorisering til de nye plejefamilietyper.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, så lægges der op

til, at

”socialtilsynene godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi

og løbende indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbin-

delse med

driftsorienterede tilsyn”, der skal finde sted minimum en gang årligt.

Der lægges endvidere op til, at de nye typer, som plejefamilierne skal omkate-

goriseres i forhold til, er direkte overførbare med de kategorier, som socialtilsy-

nene i dag anvender i deres praksis for godkendelse af plejefamilier. En almen

plejefamilie svarer således til

de eksisterende kategorier ”lav” og ”middel” (be-

lastningsgrad 1 og 2), forstærkede plejefamilier svarer til kategorien ”høj” (be-

lastningsgrad 3) og specialiserede plejefamilier svarer til kategorien ”kommu-

nal” (belastningsgrad 4). Formålet med at anvende

typologier, der er direkte

overførbare, er netop at sikre at socialtilsynenes omkategorisering sker på en

let og hurtig måde, der ikke kræver en ny vurdering af plejefamilien. Som det

også fremgår, så skal en situation, hvor en plejefamilie, i forbindels e med dét

driftsorienterede tilsyn, hvor også omkategoriseringen finder sted, oplever æn-

dringer i godkendelsen, fx ved at blive placeret i en lavere eller højere kategori,

ses som led i socialtilsynenes almindelige opgavevaretagelse, hvor de i forbin-

delse med det årlige tilsyn skal forholde sig til om en plejefamilie lever op til

den eksisterende godkendelse.

Socialtilsynene anvender både talværdierne/belastningsgraderne 1,2,3 og 4 og

kategorierne ”lav”, ”middel”, ”høj” og ”kommunal” i deres

nuværende praksis for

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

godkendelse af plejefamilier. Betegnelserne svarer til hinanden, således, at ka-

tegorien ”lav” svarer til talværdien ”1”, ”middel” svarer til ”2”, ”høj” svarer til ”3”

og ”kommunal” til ”4”, således at plejefamilier godkendt som ”lav” godkendes til

børn med belastningsgrad 1 og så fremdeles. Dette præciseres i lovforslaget.

Ministeret ser positivt på forslaget om, at sætte en tidshorisont for, hvornår so-

cialtilsynenes omkategorisering af eksisterende plejefamilier senest skal have

fundet sted. Ministeriet præciserer på den baggrund, at det forventes, at alle

eksisterende plejefamilier vil være omkategoriseret pr. 1. juli 2020, dvs. et år

efter lovens ikrafttræden, da det med den tidshorisont vil være muligt for social-

tilsynene at foretage omkategoriseringen for alle eksisterende plejefamilier som

led i det årlige tilsyn.

Plejefamiliens godk endelse ud fra den nye typologi

Socialtilsynene har forskellige bemærkninger til plejefamiliernes godkendelse,

som alle relaterer sig til hinanden.

Socialtilsyn Hovedstaden

ytrer tilfredshed

med, at en plejefamilie fortsat kan godkendes til et bestemt antal pladser, og at

pladserne kan være af forskellige typer, fordi tilsynets erfaringer viser, at det

kan være svært for en plejefamilie at håndtere flere børn med meget speciali-

serede behov.

Socialtilsyn Syd

bemærker i samme henseende, at de forstår

lovbemærkningerne sådan, at det fortsat vil være muligt at godkende plejefami-

lier til at modtage børn med forskellige støttebehov.

Socialtilsyn Midt

efter-

spørger en uddybning af, om en plejefamilie kun kan opnå én godkendelse, el-

ler om socialtilsynene kan godkende en plejefamilie til børn med forskellige

støttebehov.

Socialtilsyn Nord

ønsker en præcisering af, om en specialiseret

plejefamilie kun vil kunne modtage ét barn i kategorien ”svære støttebehov”.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Man kan som plejefamilier kun opnå én godkendelse, men socialtilsynene kan

med indførelsen af de nye plejefamilietyper fortsat anvende den praksis, som

de bruger i dag, hvor de godkender plejefamilier til et bestemt antal pladser. Mi-

nisteret ser heller ikke noget til hinder for, at socialtilsynene samtidig anvender

en praksis, hvor pladserne er af forskellige typer, fx med udgangspunkt i børne-

nes støttebehov. Det ligger dog implicit i en godkendelse som eksempelvis al-

men plejefamilie, at man ikke kan modtage børn med et støttebehov, der er hø-

jere end let til moderat, ligesom specialiserede plejefamilier omvendt vil kunne

modtage børn med både lette, moderate og svære støttebehov, fordi de har

den højest mulige godkendelse. Ministeret finder ikke, at der er noget i vejen

for, at en specialiseret plejefamilie kan modtage flere børn med svære støtte-

behov, men det er i den forbindelse vigtigt, at der tages højde for plejefamiliens

kapacitet og sammensætning, så familien ikke sættes under for stort et pres.

Ministeriet præciserer dette i bemærkningerne til lovforslaget.

Ændringer i barnets behov under anbringelsen

efterspørger en præcisering af, hvad løbende ændringer i barnets behov

betyder for anbringelsen, og om dette vil medføre en flytning af barnet eller den

unge.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Forslaget om nye plejefamilietyper ændrer ikke ved, at et meget væsentligt

hensyn altid er hensynet til at sikre kontinuitet og stabilitet for det anbragte

barn. Det ændrer heller ikke ved, at der altid skal ske en grundig udredning af

barnet, inden barnet anbringes med henblik på at sikre det rette valg af anbrin-

gelsessted. Hvis der sker ændringer i barnets støttebehov under anbringelsen,

der gør, at plejefamilien har svært ved at løfte opgaven, så skal kommunen, li-

gesom i dag, altid sætte ind med målrettet efteruddannelse, støtte og supervi-

sion til plejefamilien og/eller supplerende støtte eller behandling til barnet,

imens barnet bor i plejefamilien. Dette præciseres i lovforslaget.

Vok senansvar

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

FADD

mener generelt, at almene og forstærkede plejefamilier også bør være

omfattet af lov om voksenansvar.

Socialtilsyn Hovedstaden

ønsker, at alle

plejefamilietyper omfattes af § 8 i lov om voksenansvar om

afværgehjælp.

So-

cialtilsyn Midt

mener i forvejen, at alle plejefamilier allerede i dag har adgang

til at anvende fysisk guidning, da der ikke her er tale om magtanvendelse.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Fysisk guidning og afværgehjælp gælder i dag udelukkende for kommunale

plejefamilier, jf. §§ 6 og 8 i lov om voksenansvar for anbragte unge. Alminde-

lige plejefamilier er alene omfattet af § 3 i lov om voksenansvar for anbragte

unge, hvorefter der som led i varetagelsen af den daglige omsorg kan foreta-

ges nødvendige indgreb i barnet eller den unges selvbestemmelsesret for at

sikre barnet eller den unges interesse. Som det fremgår af de specielle be-

mærkninger til lovforslaget, så indebærer forslaget om indførelse af nye pleje-

familietyper, at specialiserede plejefamilier får samme adgang til at anvende fy-

sisk guidning og afværgehjælp som kommunale plejefamilier har i dag. De al-

mene og forstærkede plejefamilier får adgang til at foretage indgreb, i det om-

fang de sker som led i varetagelsen af voksenansvaret, svarende til hvad der

gælder for almindelige plejefamilier i dag. Dette præciseres i lovforslaget.

2.3. Afskaffelse af de konkrete godkendelser

Socialpædagogerne, Børnerådet, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Hovedsta-

den, Børns Vilkår, Børne- og Kulturchefforeningen

Selveje Danmark

udtrykker tilfredshed med forslaget om at afskaffe kommunernes mulighed for

at godkende en plejefamilie til et konkret barn. Det bemærkes eksempelvis, at

det er det rigtige skridt at tage med henblik på at sikre samme kvalitet og faglig-

hed i anbringelserne.

Dansk Socialrådgiverforening og KL

forholder sig kritiske til forslaget.

Dansk

Socialrådgiverforening

mener, at kommunernes mulighed for at godkende en

plejefamilie til et konkret barn bør fastholdes og begrunder det med en bekym-

ring for de familier, der ikke ønsker at være generelt godkendt, men som alene

ønsker at påtage sig opgaven i forhold til et specifikt barn. De er også bekym-

rede for aflastningsfamilier, der fx pga. alder eller bopæl ikke vil kunne opnå en

generel godkendelse, selvom familien er kvalificeret til opgaven.

bemærker,

at de er bekymrede for, om afskaffelsen af de konkrete godkendelser vil gøre

det svært for kommunerne at finde nok aflastningsfamilier, fordi de mener, at

mange aflastningsfamilier i dag er konkret godkendte. De fry gter, at nogle af-

lastningsfamilier udelukkende ønsker at fungere som aflastning for et bestemt

barn og dermed ikke har et ønske om at være generelt godkendt samt at gen-

nemgå den godkendelsesproces hos socialtilsynene, som dette kræver.

finder det positivt, at de plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede

på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse kan bibeholde deres godkendelse indtil

anbringelsens ophør.

Socialtilsyn Hovedstaden

derimod, undrer sig over, at

forslaget ikke indebærer, at kommunerne skal arbejde på, at flest mulige af de

nuværende konkret godkendte plejefamilier generelt godkendes af socialtilsy-

nene.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Der skal stilles høje krav til de familier, som får til opgave at sikre udvikling, triv-

sel og omsorg for børn og unge, der ikke kan bo hos deres forældre. Mulighe-

den for at godkende en plejefamilie som konkret egnet til et bestemt barn bety-

der, at der i dag ikke stilles de samme krav til kvalitet i alle plejefamilier, og at

alle plejefamilier ikke er underlagt et uvildigt og regelmæssigt tilsyn med kvali-

teten og forholdene i plejefamilien. Formålet bag forslaget om at afskaffe de

konkrete godkendelser er, at alle plejefamilier bliver underlagt de samme kvali-

tetskrav, gennemgår en grundig og professionel godkendelse, hvor det sikres,

at familien er egnet til at påtage sig opgaven og herefter modtager et regel-

mæssigt og uvildigt tilsyn.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

En generel godkendelse er ikke ensbetydende med, at en plejefamilie skal stå

til rådighed ift. andre anbringelser end den, de specifikt ønsker. En plejefamilie

med en generel godkendelse kan således altid takke nej til andre tilbud. Der er

på den baggrund ikke grund til at frygte, at familier ikke ønsker at blive plejefa-

milie, fordi godkendelsen er generel af kartakter.

Der skal ikke gøres forskel på plejefamilier, der yder henholdsvis aflastning og

døgnanbringelse, fx ved fortsat at lade den anbringende kommune godkende

plejefamilier, der udelukkende ønsker at fungere som aflastningsfamilie. Derfor

skal disse familier af hensyn til barnet eller den unge, være underlagt de

samme kvalitetskrav og regler om tilsyn som plejefamilier, der udelukkende

godkendes til døgnanbringelse.

Med forslaget lægges der op til en ordning, hvor plejefamilier, der er konkret

godkendte på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan beholde deres godken-

delse indtil anbringelsen af de eller de nærmere angivne børn ophører. Forsla-

get indebærer dermed, at børnene kan blive boende indtil anbringelsen af dem

ophører. Den løsning er valgt med henblik på at sikre stabilitet og kontinuitet for

de anbragte børn, så de ikke risikerer at skulle skifte anbringelsessted som

følge af forslaget.

Bek ymring for en længere godk endelsesproces og et øget antal k lager

Dansk Socialrådgiverforening

er bekymrede for, om forslaget om at afskaffe

de konkrete godkendelser vil medføre en længere godkendelsesproces, mere

ventetid og mindre fleksibilitet for kommunerne.

Børne- og Kulturchefforenin-

gen

deler denne bekymring, selvom de generelt tilslutter sig forslaget, og be-

mærker eksempelvis, at forslaget ikke må forhale processen. De tilføjer, at der

er i praksis skal handles relativt hurtigt i denne type sager, hvorfor det er vigtigt,

at forslaget ikke medfører en længere godkendelsesproces.

Ankestyrelsen

mener, at forslaget vil medføre flere klagesager vedrørende afgørelser om ek-

sempelvis påbud og skærpet tilsyn og dermed betyde øgede udgifter til Anke-

styrelsens behandling af disse.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Ifølge ministeriets egne beregninger er der en tilgang på 70 nye konkret god-

kendte plejefamilier på årsbasis. Der er således tale om en relativt lille tilgang.

Derudover bemærkes det, at der vil ske økonomisk kompensation af socialtilsy-

nene for den årlige tilgang i antallet af plejefamilier, som forslaget forventes at

medføre, så der ikke opstår ventetider som følge af forslaget. Ud over dette, så

er formålet med forslaget om at ensarte godkendelsesprocessen på tværs af

de fem socialtilsyn, som også er en del af lovforslaget, også at sikre rimelige

sagsbehandlingstider og medvirke til, at sagsbehandlingstiderne ensartes mere

på tværs af socialtilsynene. Ministeret er på den baggerund ikke bekymret for,

at forslaget vil medføre længere sagsbehandlingstider.

Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne fortsat kan anbringe et barn eller

en ung akut, når der er brug for det. Kommunerne vil fortsat kunne anvende

den særlige dispensationsadgang hos socialtilsynene, hvor et barn kan være

anbragt i en ikke-godkendt plejefamilie i op til 2x3 uger, indtil plejefamilien bli-

ver godkendt eller barnet kan anbringes i en anden godkendt plejefamilie. Det

bemærkes endvidere, at en anbringelse altid forudsætter et grundigt forarbejde

med både undersøgelse, udredning og valg af konkret anbringelsessted, der

matcher barnets specifikke behov.

I forhold til klagesager, der skal behandles i Ankestyrelsen, så er ministeriet i

dialog med Ankestyrelsen herom.

Godk endelse af netværk splejefamilier

Både

Dansk Socialrådgiverforening

tilkendegiver, at de er tilfredse

med, at reglerne for godkendelse af netværksplejefamilier forbliver uændret, og

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

at opgaven med at godkende og føre tilsyn med netværksplejefamilier forbliver

en kommunal opgave.

Børns Vilkår

er uenige og ser gerne, at også godken-

delsen af og tilsynet med netværksplejefamilier overgik til socialtilsynene.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Netværksplejefamilier er typisk nære slægtninge til barnet eller den unge, og

godkendelsen er efter de gældende regler derfor betinget af den personlige re-

lation og den særlige tilknytning, der er mellem barnet og familien. På den bag-

grund giver det ikke giver mening at stille de samme krav til fx faglige kompe-

tencer, som der stilles til mere professionelle plejefamilier. Derfor indebærer

forslaget, at det skal være den enkelte kommune, som er tættest på barnet og

har det bedste kendskab til familien, som skal stå for godkendelsen og for at

føre tilsyn med, hvordan det går barnet i familien under anbringelsen.

2.4. Tilrettelæggelse af støtten til plejefamilier

Nyt grundk ursus og k rav om intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen

Af høringsparterne fremhæver mange det positive i, at lovforslaget indeholder

forskellige elementer, der skal styrke plejefamiliernes kompetencer i forhold til

den konkrete opgave. Det gælder bl.a.

Børnerådet, Børne- og Kulturcheffor-

eningen, Dansk Psykolog Forening, Børns Vilkår og Dansk selvskab for

sundhedsplejesker.

Temaer i plejefamiliernes uddannelse

Dansk Psykolog Forening

ønsker,

at temaet ”omsorgssvigt” skal være en del

af plejefamiliers uddannelse.

FBU

mener, at plejefamilierne skal klædes på til

samarbejdet med barnets biologiske familie under den uddannelse, de modta-

ger.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Både omsorgssvigt og samarbejde med barnets biologiske familie vil indgå

som væsentlige temaer i det nye grundkursus og i det af Socialstyrelsen udvik-

lede opstartsforløb, som stilles til rådighed for kommunerne.

Afholdelse af grundk ursus og grundk ursets varighed

Socialtilsyn Midt

mener, at ministeriet for entydigt peger på fordelene ved, at

socialtilsynene selv afholder grundkurserne, og mener, at ministeriet også bør

fremhæve fordelene ved, at få en ekstern leverandør til at afholde dem.

Social-

tilsyn Øst

er uenige, og ser derimod gerne, at ministeriet tager skridtet endnu

længere og stiller krav om, at grundkurset og undervisningen heraf skal afhol-

des af socialtilsynene selv.

Socialtilsyn Midt

Socialtilsyn Hovedstaden

efterspørger en præcisering

af, om grundkurset for aflastningsfamilier har en varighed på to eller fire dage.

Socialtilsyn Hovedstaden

mener, at aflastningsfamilier bør have de samme

muligheder for efteruddannelse, supervision og støtte som plejefamilier.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Formålet med forslaget om at lade plejefamiliers grundkursus indgå som en

central og integreret del af socialtilsynenes godkendelsesproces er

–

udover at

ruste plejefamilierne til opgaven

–

også at give socialtilsynene informationer om

plejefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til vurderingen af, om en pleje-

familie kan opnå en godkendelse. Formålet dermed er at lette selve godkendel-

sesprocessen. Der stilles ingen krav om, at socialtilsynene selv skal afholde

grundkurserne. Derimod vil det fortsat være muligt for socialtilsynene at tilkøbe

sig ekstern bistand til opgaven, hvis socialtilsynene mener, at dette medfører

den bedst mulige kvalitet. Uanset hvem, der afholder grundkurset, skal socialt il-

synene dog sikre sig, at de opfylder formålet med at lade grundkurset indgå

som en integreret del af godkendelsesprocessen.

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Forslaget indebærer en varighed af grundkurset på fire dage for både plejefa-

milier godkendt til ydelsen aflastning og plejefamilier godkendt til døgnanbrin-

gelse.

En godkendelse som plejefamilie kan enten være til døgnanbringelse, aflast-

ning eller begge dele. En aflastningsfamilie er således en familie, der er god-

kendt som plejefamilie til ydelsen

aflastning.

Aflastningsfamilier har derfor alle-

rede i dag de samme muligheder for efteruddannelse, supervision og støtte

som plejefamilier godkendt til døgnanbringelser qua deres godkendelse som

plejefamilie til en bestemt ydelse.

Socialstyrelsens opstartsforløb til plejefamilier bør være obligatorisk

Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Hovedstaden

mener, at det tæt støttede op-

startsforløb bør være obligatorisk for alle kommuner.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Forslaget om intensiv støtte i begyndelsen af anbringelsen er et lovkrav, der

ikke kan fraviges. Dette er således obligatorisk for alle kommuner. Socialstyrel-

sen udvikler derudover som led i implementeringen af forslaget et tæt støttet

opstartsforløb, der stilles til rådighed for kommunerne. Dette forløb er valgfrit

for kommunerne, og kommunerne kan deltage uden beregning. At opstartsfor-

løbet ikke er obligatorisk for kommunerne skyldes et ønske om ikke at ude-

lukke allerede eksisterende uddannelsesforløb til plejefamilier, som nogle kom-

muner i dag anvender, og som godt vil kunne leve op til lovkravet om intensiv

støtte til plejefamilier i begyndelsen af anbringelsen.

Adsk illelse af støtte og honorering

Børns Vilkår, SL, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Red Bar-

net, Selveje Danmark og Dansk Psykolog Forening

ser positivt på forslaget

om at indføre et krav om, at den støtte en plejefamilie modtager fra kommunen

under en anbringelse skal gives af en anden person end den, der aftaler hono-

rering og øvrige vilkår med plejefamilien.

er kritiske og mener, at forslaget

griber for langt ind i den kommunale organisering.

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

ser hellere, at kommunerne anvender en honoreringsmodel, der giver et

incitament til at tale åbent om barnets udvikling uden at risikere en lønnedgang.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Formålet med forslaget at sikre, at den støtte, plejefamilierne modtager under

anbringelsen er uvildig, så plejefamilierne får så brugbart et udbytte ud af den

som muligt. Med forslaget følger ikke nogen krav til, hvordan kommunerne kon-

kret skal organisere ordningen lokalt. Kommunerne har på den baggrund frihed

til at indrette sig på den måde, de finder passer bedst ind i den lokale organise-

ring. Med Kommuneøkonomiaft alen for 2019 er regeringen og KL blevet enige

om at igangsætte en afdækning af praksis på området for at opsamle erfaringer

fra de kommuner, som har eller arbejder på at indføre Gennemsnitsmodellen

eller en lignende model for honorering af plejefamilier. På baggrund heraf er

det aftalt, at KL udarbejder vejledende anbefalinger til en ny vederlagsmodel,

der fremmer det gode samarbejde sammen med en række principper for god

forhandlingsadfæ rd.

2.5. Grundkursus og koncept for socialtilsynenes godkendelse

FADD, Socialpædagogerne, KL, Børns Vilkår, Red Barnet, Socialtilsyn

Øst, Socialtilsyn Hovedstaden

Selveje Danmark

tilslutter sig alle forsla-

get om at indføre et nyt koncept for socialtilsynenes godkendelse af plejefami-

lier

Socialtilsyn Hovedstaden

bemærker i den forbindelse bl.a., at de mener,

at det vil medvirke til at hæve kvaliteten af socialtilsynenes vurderinger af fami-

liernes egnethed og af den type opgaver en plejefamilie vurderes at kunne va-

retage.

Hjemmel til indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Datatilsynet

mener ikke, at det fremgår helt klart med hvilken hjemmel social-

tilsynene

indsamler

anvender

oplysninger om ansøgerne, når disse deltager

i grundkurset, eller med hvilken hjemmel socialtilsynene kan

videregive

oplys-

ninger om plejefamilien til anbringende kommune til brug for matchningen mel-

lem barn og plejefamilie. De henstiller derfor til, at ministeriet præciserer, hvad

formålet med indsamling, anvendelse og videregivelse af oplysninger er, samt

med hvilken hjemmel dette kan ske med udgangspunkt i.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at grundkurset har et todelt formål, der dels er, at

ruste plejefamilierne til opgaven, og dels er at give socialtilsynene informationer

om plejefamiliernes kompetencer, der skal bidrage til og lette godkendelsen.

Formålet med at lade grundkurset indgå som en central og integreret del af

godkendelsesprocessen er således helt overodnet at styrke godkendelsen ved

at lade informationer om ansøgerne fra deltagelsen i grundkurset indgå som en

del af det samlede grundlag for vurderingen af, om en plejefamilie kan opnå en

godkendelse. Som led i udviklingen af godkendelseskonceptet udvikles der

også en række redskaber til at afdække og vurdere familiernes egnethed i for-

bindelse med godkendelsen. Efter godkendelsen kan den viden og de oplys-

ninger, som tilvejebringes ved brug af disse redskaber, også anvendes af den

anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche børn og ple-

jefamilie. Ministeriet mener på den baggrund, at formålene med henholdsvis

indsamling, anvendelse og videregivels e af oplysninger står tilstrækkelig klart

beskrevet.

Hjemlen til at indsamle og

anvende

viden og informationer om ansøgerne fin-

des i § 12 i lov om socialtilsyn. Tilsvarende findes hjemlen til at

videregive

op-

lysninger om familiens egnethed til anbringende kommune til brug for match-

ningen mellem barn og plejefamilie i § 3, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Dette præ-

ciseres i lovforslaget.

Vurdering af aldersgruppe ifm. godk endelsen

Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Hovedstaden

ønsker en

præcisering af, om det er socialtilsynenes opgave at tage stilling til, hvilken al-

dersgruppe en plejefamilie vurderes egnet til at varetage omsorgen for i forbin-

delse med godkendelsen.

Socialtilsyn Øst

spørger i den forbindelse uddy-

bende, om dette er en tilsynsopgave eller et kommunalt matchningsspørgsmål.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Vurderingen af, hvilken aldersgruppe en plejefamilie er egnet til, er en del af

kommunernes arbejde med at matche børn og plejefamilie, men der er ikke no-

get i vejen for, at socialtilsynene anvender en praksis, hvor de godkender pleje-

familier til en bestemt aldersgruppe i de tilfælde, hvor dette vurderes menings-

fuldt. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor en plejefamilie pga. alder

ikke vurderes at være egnet til at modtage et spædbarn. Godkendelse til en be-

stemt aldersgruppe vil dog kræve en begrundelse ud fra kvalitetsmodellen, fx

temaerne om familiestruktur og kompetencer.

2.6. Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger

uden forevisning af dokumentation

Selveje Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen

forholder sig ge-

nerelt positivt til forslaget om at give netværksplejefamilier adgang til skattefri

dækning af øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. uden forevisning af doku-

mentation.

bifalder forslagets formål om at afbureaukratisere og gøre de

nuværende regler for udgiftsdækning af netværksplejefamilies omkostninger

lettere og mindre tidskrævende at administrere.

ser dog et behov for en præcisering af, at der er tale om netværksplejefami-

liers øvrige omkostninger og ikke eventuelle ekstraordinære omkostninger,

L 8 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

som familien måtte have. KL henviser i den forbindelse til, at der i høringsbre-

vet står anført, at forslaget også vedrører de ekstraordinære udgifter. De øn-

sker endvidere en tydeliggørelse af, om den årlige kadence for den skattefri

dækning af øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. regnes fra anbringelsens

start eller fra kalenderårets.

forholder sig positivt til forslaget om, at den skattefri dækning af netværks-

plejefamiliers øvrige omkostninger på op til 20.000 kr. årligt skal ske på bag-

grund af en konkret individuel vurdering af det enkelte barns behov.

Børne- og

Kulturchefforeningen

er uenige heri og foreslår i stedet en automatisk løs-

ning, hvor der ikke skal laves en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men

hvor alle netværksplejefamilier automatisk tildeles 20.000 kr.

Børne- og Kul-

turchefforeningen

finder det bekymrende, at netværksplejefamilien kan på-

klage kommunens afgørelse om skattefri dækning af de øvrige omkostninger,

da de frygter, at dette vil medføre kommunerne endnu en administrat iv opgave

Dansk Socialrådgiverforening

stiller sig kritiske over for forslaget, fordi de er

bekymrede for, om den foreslåede ordning vil medføre en kutyme, hvor net-

værksplejefamilier ikke får dækket mere end 20.000 kr. årligt, selvom deres be-

hov reelt overstiger dette.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Forslaget om adgang til skattefri dækning af netværksplejefamiliers omkostnin-

ger på op til 20.000 kr. årligt uden forevisning af dokumentation vedrører ude-

lukkende de øvrige omkostninger

–

og ikke ekstraordinære, som fx tilskud til en

bil, ombygning eller lignende. Dette fremgår også af høringsbrevet.

Netværksplejefamilier kan opnå skattefri dækning af øvrige omkostninger på op

til 20.000 kr. i hvert kalenderår. Dette gælder uanset, hvornår på året anbringel-

sen begynder Dette præciseres i lovforslagets specielle bemærkninger.

Skattefri dækning af netværksplejefamiliers øvrige omkostninger bør altid bero

på en konkret vurdering af det enkelte barns og familiens behov, da der i prak-

sis kan være stor forskel på, hvilket behov det enkelte barn og familien har. En

automatiseret ordning kan medføre, at netværksplejefamilier, der ikke har be-

hov for at få dækket øvrige omkostninger for 20.000 kr. årligt vil få for meget

udbetalt, og at netværksplejefamilier, der har behov for at få dækket mere end

20.000 kr. årligt, ikke vil få udgiftskompenseret for de udgifter, der overstiger

dette beløb. Bag reglerne om udgiftsdækning af netværksplejefamiliers om-

kostninger ved at have barnet boende gælder et princip om, at det skal være

udgiftsneutralt for familien, at have barnet boende. Familien skal således hver-

ken have udgifter forbundet med opgaven, som de selv skal dække, eller

kunne tjene penge på, at have barnet boende.

Kommunernes afgørelse om skattefri dækning af netværksplejefamiliers om-

kostninger kan allerede i dag påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område. Der er således ikke tale om

en ny adgang men om en videreførelse af allerede gældende ret.

Forslaget indebærer ikke, at netværksplejefamilier maksimalt kan få dækket

20.000 kr. årligt i øvrige omkostninger. Beløbet på 20.000 kr. er udelukkende

beløbsgrænsen for, hvornår der skal vises dokumentation for udgifterne i hen-

hold til skattelovgivningen. Netværksplejefamilier med behov for dækning af

udgifter der overstiger 20.000 kr. årligt, skal således fortsat have disse udgifter

dækket, såfremt kommunen er enige i, at der er et behov herfor. Dette præci-

seres i lovforslaget.