L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 220 Bilag 1
Offentligt

Samlede høringssvar

Sagsnr.

2018 - 192

Doknr.

513491

Ankestyrelsen

Byretterne

Børnesagens Fællesråd

Center for Sund Aldring

Danmarks Evalueringsinstitut

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Industri

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Regioner

Danske Seniorer

Danske Ældreråd

Datatilsynet

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK)

Diakonissestiftelsen

Erhvervsstyrelsen

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finanstilsynet

FOA

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD)

Forhandlingsfællesskabet

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde

Frikommunenetværket om Billige boliger og fleksible boligløsninger

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource

Frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Institut for Menneskerettigheder

Klagenævnet for Specialundervisning

Kommunernes Lønningsnævn

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Landssamrådet af PPR-Chefer

LOS

Nationalt Videnscenter for Demens

Rådet for Socialt Udsatte

Socialtilsyn Midt

Statsforvaltningen

SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemme-

besøg)

Vestre Landsret

Ældre Sagen

Østre Landsret

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og

Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje

ansøgningsrunde)

Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til ovennævnte forslag til

lovændring:

Lovforslagets § 14 a, stk. 2,

bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser, se Ad § 14 a, side 23-24:

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen senest tre måneder, før den unge

fylder 23 år, skal træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal

iværksættes efter ophøret af den tidsbegrænsede udbetaling af tilskud

efter servicelovens § 95, stk. 3. Herved sikres det, at der allerede fra

begyndelsen af perioden med den tidsbegrænsede hjælp lægges en plan

for den fremtidige indsats efter den unges fyldte 23. år, når denne hjælp

ophører, ligesom det sikres, at der i god tid forud for ophøret træffes

afgørelse om den videre indsats.

Vi skal hertil bemærke, at denne tidsplan på 3 måneder kan give

vanskeligheder i praksis, hvis den fremtidige indsats skal leveres i et

botilbud. Hvis borgeren ikke selv kan give informeret samtykke eller

modsætter sig optagelsen i et bestemt botilbud, skal kommunerne

iagttage reglerne om flytning uden samtykke efter servicelovens § 129.

Kommunen skal ved optagelse i længerevarende botilbud, inden

indstillingen til Statsforvaltningen, vejlede om frit valg af botilbud.

Herefter skal kommunen indhente bemærkninger fra værge, advokat

mv. Når Statsforvaltningen har fået indstillingen med den nødvendige

dokumentation og bemærkninger, skal denne træffe en afgørelse

indenfor to uger fra modtagelsen af indstillingen. Borger har fire uger til

at klage til Ankestyrelsen, som så har otte uger at behandle sagen i.

12. februar 2018

J.nr. 18-3118

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Lovforslagets § 14 c, stk. 1:

I § 14 c, stk. 1 står der: ”.. samt at anvende situationsbestemt video-,

audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 17 i lov om voksenansvar

for anbragte børn og unge, der enten er anbragt efter serviceloven § 44

eller § 52, stk. 3, nr. 4 og 5, på et godkendt opholdssted eller

døgninstitution efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, når…”

Vi foreslår, at henvisningen til servicelovens § 44 slettes, da børn og

unge ikke kan anbringes med hjemmel i denne bestemmelse. Vi henviser

til, at servicelovens § 44 fastsætter, at servicelovens § 83, § 84, stk. 1

og 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har

behov herfor. Bestemmelsen handler således om mulighederne for at

bevilge personlig hjælp og praktisk bistand, afløsning og aflastning samt

vedligeholdelsestræning.

Lovforslagets § 14 e,

bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser, se Ad § 14 e, side 36:

Det fremgår af ovennævnte bestemmelse, at der kan træffes afgørelse

om situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning i en

afgrænset periode for en borger med betydeligt og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, jf. servicelovens § 124 a, når det samlet set vurderes som

det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, og

når borgeren ikke modsætter sig overvågningen.

Vi finder dette forslag meget betænkeligt, idet der kan være visse

persongrupper, som ikke modsætter sig, fordi de på grund af deres

funktionsnedsættelse ikke er vidende om, at de bliver overvåget. Overfor

denne gruppe, synes vi ikke, at det kan fastslås, at de ikke har noget imod

dette, da de ikke modsætter sig dette.

Lovforslagets §§ 26 g til 26 h,

bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser, se Ad § 26 g til 26 h, side 49-55:

Det er vores umiddelbare opfattelse, at disse boligløsninger ikke kan

afskære borgeren fra at kunne modtage et botilbud med særlige

boligmæssige rammer og ydelser, som er nødvendig for at dække

støttebehovet efter servicelovens § 108 og efter almenboliglovens § 105,

stk. 2. Kommunen skal derfor behandle en sådan ansøgning med

klageadgang til os.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Vi er enige i betragtningen under bemærkninger til Ad § 26 h på side 51,

hvor det er oplyst, at det er et krav, at personen ikke har behov for den

intensive støtte, der ydes i midlertidige botilbud efter serviceloven, men

som på trods heraf har vanskeligt ved at klare sig i egen bolig. Disse

fleksible boligløsninger vil kunne dække en sådan målgruppe.

Venlig hilsen

Birgitte Anne Mohrsen

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Københavns Byret

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmen 10

1060 København K

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR21 659509

[email protected]

nr.

9099.2018.7

Den 2. februar 2018

Ved en mail af 19. januar 2018 har økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over forslag til lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter

tredje ansøgningsrunde).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at forslaget ikke giver byret

terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.

Der henvises til J.nr. 2018-1 92.

Med venlig

Søi

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. [email protected]. www.boernesagen.dk

Økonomi og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade

1216 København K

[email protected].

Den 13. februar 2018

Høringsvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde)

Børnesagens Fællesråd(BF) har følgende bemærkninger vedrørende børn og unge i ovennævnte

lovforslag.

Børnesagens Fællesråd har forståelse for, at der afprøves nye metoder i takt med den teknologiske

udvikling. Herunder, at Børne- og socialministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende personlige

alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, eller anvender situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for

børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, på et godkendt opholdssted

eller døgninstitution.

BF finder, at det er yderst vigtigt, at der stilles strenge krav og støtter de foreslåede betingelser

som er når

1) der er risiko for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre,

2) det personlige alarm- og pejlesystem eller den situationsbestemte video-, audio- og

bevægelsesovervågning kan bidrage til at afværge denne risiko og

3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- og

pejlesystem eller situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, og

4) det samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til

barnet eller den unge, herunder hensynet til barnets eller den unges værdighed og

selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for barnet eller den unge, og

5) barnet eller den unge ikke modsætter sig den situationsbestemte video-, audio og

bevægelsesovervågning.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dronningensvej 4, 1., 2000 Frederiksberg. Tlf.: 24 62 62 29. CVR. NR.: 23 19 04 19. [email protected]. www.boernesagen.dk

Børnesagens Fællesråd skal opfordre til, at forældremyndighedsindehaver også får adgang til at se

med, når det er nødvendigt at videoovervåge børn og unge. Dette giver også

forældremyndighedsindehaver mulighed for følge deres barn.

Venlige hilsener

Sekretariatschef

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

DEP Frikommuner ([email protected])

Anette Lindberg ([email protected])

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).

18-01-2018 11:20:49

Sagsnummer: 18/00012

Danmarks Evalueringsinstitut har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).

Med venlig hilsen

Anette Lindberg

Kontorfuldmægtig

D +45 3525 4640

[email protected]

Danmarks Evalueringsinstitut

Østbanegade 55, 3. sal

2100 København Ø

T +45 3555 0101 |

www.eva.dk

Få EVA's nyhedsbrev

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected]

Høringssvar om forslag til ændring af lov om frikommune-

netværk

Beskæftigelsesrådet er den 16. januar 2018 blevet hørt om forslag til ændring af

lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).

Lovforslaget tager sigte på ved en tredje ansøgningsrunde at skabe yderligere

hjemmel til konkrete forsøg i de otte frikommunenetværk, hvor 44 kommuner

deltager, ud over hvad der er givet hjemmel til ved lov om frikommuneforsøg

2016-2020 og efter anden ansøgningsrunde.

Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) har følgende bemærkninger for så vidt

angår de dele af frikommuneforsøgene, der vedrører beskæftigelsesindsatsen:

Generelle bemærkninger:

For arbejdsgiverne er en national baseret beskæftigelsespolitik og beskæftigel-

sesindsats helt centralt for et velfungerende arbejdsmarked. Arbejdsmarkedet

udgør en helhed, og udgangspunktet i beskæftigelsesindsatsen bør være, at ens-

artede beskæftigelsespolitiske problemstillinger behandles efter de samme reg-

ler over alt i landet. Tilsvarende bør der gælde de samme krav for ledige, uanset

hvor i landet de bor.

Ensartede administrative processer i kommunerne

Det er afgørende for virksomhederne, at regler og administrative processer er

de samme i de kommuner, som en virksomhed samarbejder med. Virksomhe-

dernes rekruttering følger ikke de administrativt fastsatte kommunegrænser. Når

regeringen tager stilling til, om der skal gennemføres frikommuneforsøg, bør der

derfor lægges vægt på, at en større frihedsgrad for kommunerne i tilrettelæg-

gelsen af beskæftigelsesindsatsen ikke betyder, at kommunerne får mulighed for

at flytte en del af det administrative bøvl videre til virksomhederne.

Ensartede muligheder for støtteordninger til virksomheder

Det er ligeledes afgørende, at kommuner omfattet af frikommuneforsøg ikke får

mulighed for at give virksomheder mere favorable støtteordninger end i andre

dele af landet, f.eks. i form af tilbud om længere forløb i virksomhedspraktik. En

sådan mulighed vil indebære en konkurrenceforvridning mellem virksomheder.

Evaluering

Arbejdsgiversiden er som udgangspunkt tilhænger af, at der gennem forsøg kan

skabes et grundlag for udvikling af en mere effektiv og omkostningsbevidst be-

skæftigelsesindsats. Arbejdsgiversidens støtte afhænger imidlertid af, at forsø-

gene gennemføres i et design, som muliggør en efterfølgende evaluering med

brug af videnskabelige metoder, som kan afdække, hvilken effekt forsøget har.

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

Tlf. 33 38 90 00

DK-1790 København V

www.da.dk

14. februar 2018

MBI

Dok ID: 115951

CVR 16834017

E-mail [email protected]

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dette formål har Arbejdsgiversiden svært ved at se er gjort til en betingelse for

gennemførelse af frikommuneforsøg. Arbejdsgiversiden anbefaler, at dette kom- Side 2

mer til at indgå som en betingelse, når de enkelte forsøg mere detaljeret skal

udmøntes.

Konkrete bemærkninger:

Fleksible kontaktforløb for integrationsborgere

Med forsøget foreslås at fritage frikommunerne fra reglerne om, at de individuelle

opfølgende samtaler med modtagere af integrationsydelse skal afholdes som cv-

samtaler eller som jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Sam-

talerne kan med forslaget endvidere gennemføres som gruppesamtaler, telefo-

nisk eller digitalt.

Arbejdsgiversiden finder det helt naturligt, at samtaler med ledige, herunder per-

soner på integrationsydelse, afholdes individuelt og omhandler kompetencer, er-

hvervserfaring og muligheder på det danske arbejdsmarked. Dette sikres netop

gennem formkravene, der dog ikke udelukker, at andre emner kan drøftes ved

samtalerne. Derfor kan Arbejdsgiversiden ikke støtte, at frikommunerne fritages

fra at gøre job og jobsøgning til omdrejningspunktet for samtalerne.

Arbejdsgiversiden finder endvidere, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvilke

beskæftigelsespolitiske resultater, man ønsker at opnå gennem forslaget.

Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering

Med forsøget foreslås det, at frikommunerne fritages for at lave en revurdering,

når en fleksjobvisiteret person har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12

måneder inden for 18 måneder. I stedet gennemføres vurderingen af, om betin-

gelserne for fleksjob fortsat er opfyldt i forbindelse med den løbende opfølgning

i det individuelle kontaktforløb i beskæftigelsesindsatsen.

Arbejdsgiversiden kan støtte forslaget, såfremt hyppigheden af samtaler i kon-

taktforløbet fastholdes på det nuværende niveau, det vil sige en samtale, hver

gang borgeren har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt tre måneder. Ar-

bejdsgiversiden forudsætter, at kravene til samtalehyppighed ikke slækkes i for-

bindelse med en forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Arbejdsgiversiden skal i den forbindelse bemærke, at forskningen dokumenterer,

at samtaler med ledige, herunder ledige fleksjobbere, er et effektivt beskæfti-

gelsespolitisk redskab. Mere løse regler om kontakt med ledige fleksjobbere vil

svække testen af deres rådighed for arbejdsmarkedet og indeholde risiko for, at

flere glider længere væk fra arbejdsmarkedet.

Aktivering og beskæftigelsestilbud

Med forsøget foreslås det, at frikommunerne kan yde godtgørelse til befordring i

forbindelse med mentoraftaler og til og fra tilbud og behandlingssteder for 30-

årige særligt udsatte aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp eller inte-

grationsydelse uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Arbejdsgiversiden kan støtte forslaget men forudsætter, at forsøget efterføl-

gende evalueres for at vurdere, om fremmødet blandt de omfattede personer er

blevet mere stabilt som følge af forsøget, således at de pågældende er kommet

tættere på arbejdsmarkedet og/eller i beskæftigelse.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Maria Bille Høeg

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

14. februar 2017

LBEJ

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Att.: Magnus Jarl Brunés

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. e-mail til

[email protected].

Høringssvar til lov om frikommunenetværk

DI har den 16. januar 2018 modtaget høring til forslag til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Forsøgs-muligheder efter tredje ansøgningsrunde).

DI støtter generelt indsatsen for at modernisere den offentlige sektor, herunder

frikommuneforsøgene og andre regelforenklings- og afbureaukratiseringstiltag, der har til

formål at sikre en mere effektiv offentlig sektor. DI vil dog generelt fraråde, at disse tiltag

benyttes til at udvide den offentlige sektors muligheder for at drive erhvervsvirksomhed

på velfungerende private markeder i konkurrence med og på bekostning af private

virksomheder.

Med venlig hilsen

Lars Bech-Jørgensen

Chefkonsulent

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Bilag:

DEP Frikommuner ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Marianne Lundsgaard ([email protected])

Lisbeth Grøndahl ([email protected])

N=. 9 - Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde)

(ØIM Id nr.: 510048)

23-01-2018 14:47:39

7649a5d0-96d5-4832-97a7-ad7f707100d8.png; 7649a5d0-96d5-4832-97a7-ad7f707100d8.png; Udkast - Forslag til lov om

ændring af lov om frikommunenetværk (3. ansøgningsrunde){F2#.pdf; Høringsbrev for forslag til lov om ændring af lov om

frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf; Høringsliste for forslag til lov om ændring af lov

om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde).pdf;

Att.: Økonomi og Indenrigsministeriet,

[email protected].

Høring over forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgs-muligheder efter tredje ansøgningsrunde)

Frikommunenetværket kan biddrage til at komme med nye og nyttige løsningsmuligheder for det danske samfund. Danske Ældreråd

tilslutter sig derfor denne tredje runde.

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive svar og kommentarer.

Venlig hilsen

Lisbeth Marie Grøndahl

Ældrepolitisk Konsulent

DANSKE ÆLDRERÅD

Jernbane Allé 54, 3. th.

2720 Vanløse

Tlf.:

38 77 01 60

Direkte nr.: 38 77 01 64

Mail:

[email protected]

Hvis du vil vide mere om DANSKE ÆLDRERÅD se www.danske-aeldreraad.dk

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

DEP Frikommuner ([email protected])

Anders Lindved Lorentzen ([email protected])

Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde)

Høring - Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde) (ØIM Id

nr.: 510048)

14-02-2018 11:22:22

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk.

Danske Fysioterapeuter har ingen kommentarer.

Med venlig hilsen

Anders Lorentzen

Politisk konsulent

_______________________________________

Danske Fysioterapeuter

Holmbladsgade 70 · 2300 København S

Tlf: 6021 8713 ·

[email protected] ·

fysio.dk

_______________________________________

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Dokument oprettet 13. februar 2018

Sag 27-2018-00224 – Dok. 356661/tb_dh

Høringssvar til lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(forsøgsmuligheder efter tredje ansøgningsrunde)

Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovenstående i høring og takker for muligheden

for at komme med bemærkninger. DH har bemærkninger til følgende forslag til ændringer i

lovgivningen:



2.2.2. Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder.



2.2.4. Tidsbegrænset ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, jf.

servicelovens § 95, stk. 3, til unge i alderen 18-22 år.



2.2.5. Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større

tilbud.



2.2.6. Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning over for borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i,

en plejebolig eller botilbud.



2.2.7. Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning over for børn og unge, der har ophold efter servicelovens § 66, stk.

1, nr. 5 og 6.

2.2.2. Ledighedsydelse – fritagelse for revurdering i 12. måned inden for 18 måneder

DH er tilhængere af et større fokus på resultaterne for den enkelte. En revurdering efter 12

måneder forekommer umiddelbart at være unødvendig. I stedet er der behov for at fokusere på,

hvordan borgeren hjælpes videre i retning af et egentligt jobmatch.

For mennesker, der er visiteret til fleksjob, er det vores erfaring, at der typisk er behov for en

meget individuelt baseret og håndholdt indsats. Derfor er det i forbindelse med lovforslaget vigtigt

for os at understrege, at den tidsbesparelse der opnås, skal bringes i anvendelse i forhold til at

hjælpe borgeren til et jobmatch.

2.2.4. Tidsbegrænset ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, jf. servicelovens

§ 95, stk. 3, til unge i alderen 18-22 år

For DH er det afgørende, at man har fokus på at sikre unge med handicap en god overgang til

voksenlivet og de bestemmelser, der anvendes efter det fyldte 18. år. I det konkrete forslag gives

der hjemmel til, at frikommuner kan bevilge hjælp efter servicelovens § 95 i en tidsbegrænset

periode, så hjælpen pr. automatik ophører ved det fyldte 22. år.

DH anbefaler, at der altid skal foretages løbende opfølgning for at sikre, at borgeren til enhver tid

har den rigtige hjælp. På den baggrund er der allerede i dag en god hjemmel til at justere og sikre

den helt rigtige hjælp for den enkelte. En tidsbegrænsning af ydelser, som ellers bevilges med

udgangspunkt i behov, anser vi for at være unødvendig og i strid med grundlæggende principper i

serviceloven.

En langt bedre måde at sikre en god og tryg overgang til voksenlivet er at iværksætte langsigtede

tværsektorielle overgangsforløb startende allerede ved 15 års alderen. I denne langsigtede

planlægning bør der tages højde for hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Her ser vi god mulighed

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

for, at forsøgskommuner kan finde nye veje – eksempelvis i tæt dialog med relevante

organisationer etc.

2.2.5. Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til og afgrænser boenheder i større

tilbud

DH stiller sig skeptisk over for forsøget – ikke mindst i lyset af, at det er knyttet til netværket vedr.

”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”. Det er efter vores opfattelse en

stærkt bekymrende udvikling, hvis begrundelsen for magtanvendelse – som aflåsning af

døre/’særlige døreåbnere’ er udtryk for – forskydes i retning af økonomiske overvejelser og

rationaliseringer. Generelt er det vores opfattelse at udvidelse af adgangen til denne type

magtanvendelse vil reducere personale og ledelses tilskyndelse til at finde pædagogiske løsninger

på de udfordringer eller den adfærd, som eventuelt giver anledning til risiko for personskade.

DH vurderer, at der er nærliggende risiko for mere rutinemæssig anvendelse af denne type indgreb,

hvilket er uhensigtsmæssigt. Desuden er det åbenlyst at den frihedsberøvelse som forsøget

indebærer, også vil kunne berøre borgere, som ikke har det beskyttelsesbehov, som forsøget

angiveligt forsøger at imødekomme.

Frem for at udvide muligheden for magtanvendelser, vil DH anbefale, at man i stedet for at gøre

det nemmere at låse døre, gjorde det nemmere at få adgang til et rejsehold af faglige specialister

indenfor sanseintegration, intensive interaction, low arousal, rehabilitering, marte meo, trauma

informed care, neuropsykologi mm.

2.2.6. Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning over for borgere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en

plejebolig eller botilbud

Indledningsvist stiller DH sig skeptisk i forhold til begrundelsen for forsøget som bemærkningen

til pkt. 2.2.5.

Det er relevant at undersøge potentialer og udfordringer i forhold til anvendelse af nye

teknologiske løsninger, herunder i forbindelse med overvågning. Det bør imidlertid tilrettelægges

på en måde, som modvirker rutinemæssig anvendelse af disse overvågningsteknologier på

bekostning af den pædagogiske indsats.

DH vil stærkt anbefale, at der fastsættes en maksimal varighedsperiode for brugen af personlige

alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, og at

kommunalbestyrelsen (ofte i skikkelse af botilbuddets faglige personale) forpligtes til at udarbejde

en handleplan, der sigter på at overflødiggøre behovet for indgrebet eller overvågningen.

Det står ikke klart for DH, hvorvidt disse indgreb vil være omfattet af den samme

indberetningspligt, som generelt gælder i forhold til magtanvendelser.

Det er afgørende for DH, at denne indberetning opretholdes, idet den er en vigtig del af

forudsætningen for den faglige læring samt for borgerens retssikkerhed.

2.2.7. Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning over for børn og unge, der har ophold efter servicelovens § 66, stk. 1,

nr. 5 og 6

Indledningsvist stiller DH sig skeptisk i forhold til begrundelsen for forsøget som bemærkningen

til pkt. 2.2.5.

Det er relevant at undersøge potentialer og udfordringer i forhold til anvendelse af nye

teknologiske løsninger, herunder i forbindelse med overvågning. Det bør imidlertid tilrettelægges

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren