L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 220 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

Sagsnr.

2018 - 550

Doknr.

513261

Dato

05-03-2018

OVER

Forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forsøgsmuligheder

efter tredje ansøgningsrunde)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 16. januar 2018 sendt i høring hos:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Allerød Kommune, Alzheimerfor-

eningen, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, ASE, Assens Kommune, ATP, Ballerup Kommune, BDO

Kommunernes Revision A/S, Beskæftigelsesrådet BER, Beskæftigelsesrådets ydel-

sesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, Brønderslev Kommune, Børne- og Kul-

turchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL), Børne-

rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Små Handicapgrupper, Cen-

ter for Sund Aldring, Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Danmarks Lejerfor-

eninger, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-

hverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Musikpæ-

dagogisk Forening, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk

Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,

Danske A-kasser, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Regioner, Danske Profes-

sionshøjskoler, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Udlejere, Danske Æld-

reråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Dan-

mark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på handicapom-

rådet, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Det faglige

hus, Diakonissestiftelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DGI,

EGV, Ejendomsforeningen Danmark, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen,

Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt Fælles Forbund (3F), Favrskov Kommune, Finans-

rådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA

–

Fag og Arbejde,

Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet, Forening for ledere af sundhedsordninger

for børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningsfællesska-

bet Ligeværd, ForældreLANDSforeningen (FBU), Fredensborg Kommune, Frederiks-

berg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frie Funktionæ-

rer, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommunal-

forening, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborg-

sund Kommune, Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune, Hille-

rød Kommune, Hjernesagen, Hjørring Kommune, HK Danmark, Holbæk Kommune,

Holstebro Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ikast-Brande Kommune, Institut for

Menneskerettigheder, Jammerbugt Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening,

KFUM’s sociale arbejde, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Lønningsnævn, Kost &

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Ernæringsforbundet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, KU, Kø-

benhavns Kommune, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen

Bopam, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lederforum,

Livsværk, LO´s Faglige Seniorer, LOS, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen,

Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Nationalt Videnscenter

for Demens, Nordfyns Kommune, Odense Kommune, Offentligt ansattes organisatio-

ner, OK-Fonden, Plejefamiliernes Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers Organi-

sation), Randers Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde

Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Rådet

for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Skolelederforeningen, Skole og Foræl-

dre, Slagelse Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum,

Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Social-

tilsyn Øst, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen,

SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemme-

besøg), TABUKA, Thisted Kommune, Tænk, Uddannelsesforbundet, ULF Udviklings-

hæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning, Ungdomsringen, Vesthimmerlands Kommune, Ældre Sagen, Ældreforum,

Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Byretterne, Børnesagens Fællesråd, Center for Sund Aldring, Dan-

marks Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Lederne, Danske Fy-

sioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Seniorer, Danske Regi-

oner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK), Dia-

konissestiftelsen, Erhvervsstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstil-

synet, FOA

–

Fag og Arbejde (FOA), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af kommunale

social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfælles-

skabet, Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde, Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger,

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource, Frikommunenetværket

om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Klagenævnet for

Specialundervisning, Kommunernes Lønningsnævn, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Landssamrådet af PPR-Chefer, LOS, Nationalt Videnscenter for Demens, Rådet

for Socialt Udsatte, Socialtilsyn Midt, Statsforvaltningen, SUFO (Landsforeningen for

ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Vestre Landsret,

Ældre Sagen og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Byretterne, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Industri, Danske Fysioterapeuter,

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK), Diakonissestiftelsen, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Klagenævnet for Specialun-

dervisning, Kommunernes Lønningsnævn, Landssamrådet af PPR-Chefer, Nationalt

Videnscenter for Demens, Socialtilsyn Midt, SUFO (Landsforeningen for ansatte i

sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Vestre Landsret og Østre

Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.

2.1. Generelle bemærkninger

Danske Ældreråd, LOS og Center for Sund Aldring tilslutter sig lovforslaget.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Ældre Sagen, Forhandlingsfællesskabet, DI, Danske Regioner og FOA tilslutter sig

frikommuneforsøgsordningen.

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Datatilsynet anfører, at det er tilsynets opfattelse, at der med lovforslaget vil ske en

behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven, og forudsætter, at en-

hver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget beskrevne

aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning

om behandling af personoplysninger.

FOA er bekymret for, at borgere, kommuner og fagforeninger kan miste overblikket

over dispensationerne, som gives til frikommunerne. Det kan forringe retssikkerheden.

DA og Lederne anbefaler, at det gøres til en betingelse, at forsøgene gennemføres i et

design, som muliggør en effektevaluering med brug af videnskabelige metoder.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Til Datatilsynets høringssvar bemærker Økonomi- og Indenrigsministeriet, at lov-

forslaget ikke ændrer ved de eksisterende krav til behandling af personoplysninger.

Behandling af personoplysninger vil derfor skulle ske i medfør af forvaltningsloven og

persondataloven samt den kommende databeskyttelseslov.

Økonomi- og Indenrigsministeriet

bemærker i forhold til FOA’s høringssvar, at

frikom-

muneforsøgene indebærer, at der vil være forskelle mellem landets kommuner alt

efter, om de laver forsøg efter lov om frikommunenetværk og senere ændringer, eller

de følger gældende ret. Der er efter ministeriets opfattelse ikke tale om en forringelse

af borgerens retssikkerhed alene, fordi retstilstanden for borgere i en frikommune er

anderledes end i landets øvrige kommuner. Endvidere skal retstilstanden i frikommu-

nen fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside, så borgere og virksomheder kan se,

hvilke forhold der gælder, og hvilke rettigheder de har.

For så vidt angår DA og Ledernes høringsvar, henvises til at Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet i bekendtgørelse om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg,

der gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommu-

ner m.v., har fastsat nærmere regler for offentliggørelse og evaluering af frikommune-

forsøgene. Det er det enkelte frikommunenetværk, der har ansvaret for at evaluere

igangsatte forsøg inden for bekendtgørelsens regler. Det er således det enkelte fri-

kommunenetværk, der fastlægger de nærmere evalueringskriterier, opstiller baselines

og tilrettelægger gennemførelsen af evalueringerne.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2. Beskæftigelsesministerens område

2.2.1. Generelle bemærkninger til beskæftigelsesministerens område

DA og Lederne mener, at der bør gælde de samme regler for kommuner og ledige i

hele landet. Regeringen bør derfor ved vurdering af frikommuneforsøg lægge vægt

på, at administrationsbyrder og støtteordninger for virksomheder er ens på tværs af

kommuner.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og FSD fremsæt-

ter ønske om at kunne give boligstøtte til to personer i en delebolig.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Beskæftigelsesministeriet fremhæver i forhold til høringssvaret fra DA og Lederne, at

frikommuneforsøgene ikke ændrer på de gældende regler i beskæftigelsesindsatsen,

hvoraf det fremgår, at bl.a. virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ikke må

være konkurrenceforvridende, jf. § 49 og 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er desuden Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at de forsøg, som frikommu-

nerne har fået og får tilladelse til at iværksætte på ministeriets område, ikke giver mu-

lighed for at flytte en del af de administrative byrder videre til virksomhederne.

For så vidt angår ønsket fra frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bolig-

løsninger og FSD om at kunne give boligstøtte til to personer i en delebolig, vurderer

Beskæftigelsesministeriet, at det er uhensigtsmæssigt forsøgsvist at løse en generel

mangel på billige boliger i de større byer ved at give en bredere adgang til en delvist

statsfinansieret boligstøtte.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.2. Bemærkninger til § 9 d - Ledighedsydelse

–

fritagelse for revurdering i 12. må-

ned inden for 18 måneder

Rådet for Socialt Udsatte finder det positivt med forenklinger af reglerne på beskæfti-

gelsesområdet.

FTF mener, at det er afgørende, at fritagelse fra kravet om kommunernes vurdering

og redegørelse efter 12 måneder ikke indebærer en svækkelse af borgernes retssik-

kerhed, men at den løbende vurdering fortsat udarbejdes i tæt samarbejde med bor-

geren og indeholder borgerens egen opfattelse af forholdene. FTF fremhæver, at det

ikke fremgår tilstrækkeligt klart af lovforslaget, hvorvidt frikommunernes løbende vur-

dering indebærer, at kommunerne udarbejder en skriftlig redegørelse i samarbejde

med borgeren, som borgeren har mulighed for at komme med sine bemærkninger til.

FTF finder det samtidigt positivt, at det understreges i lovforslaget, at det vil blive vur-

deret, om frikommuneforsøget kan fortsætte, hvis minimumskravene til hyppigheden

af samtaler i kontaktforløbet ændres som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

LO mener, at der fortsat bør ske en revurdering, når man har modtaget ledighedsydel-

se i 12 måneder inden for 18 måneder, da det er vigtigt, at der holdes kontakt til den

ledige, da borgerens behov tit ændres over tid. Det er LO’s holdning, at det er vigtigt,

at kommunen har en forpligtelse til at vurdere, om der skal gøres mere for borgeren i

forhold til at finde et fleksjob eller om den ledige er blevet så dårlig, at personen i ste-

det skal have førtidspension.

DA og Lederne kan støtte forslaget, eftersom borgeren skal have en samtale, hver

gang borgeren har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt tre måneder.

Frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats foreslår

en ændring af § 9 d, stk. 2, da netværket mener, at der i bestemmelsen ikke er taget

højde for borgere, som ikke længere kan deltage i tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov

om aktiv beskæftigelsesindsats, men heller ikke er så afklarede, at der er grundlag for

at rejse en sag om førtidspension. Det kan fx være personer med psykiske lidelser,

hvor der er behov for yderligere behandling og tværfaglige indsatser. Der er derfor

allerede i dag borgere, som ikke har deltaget i en indsats efter kapitel 10 eller 11 i lov

om aktiv beskæftigelsesindsats forud for at sagen behandles på et rehabiliteringsmø-

de, hvor der i visse situationer indstilles til ressourceforløb, som kommunen bevilger,

hvorved fleksjobvisiteringen bortfalder. Frikommunenetværket foreslår derfor, at be-

stemmelsens 2. pkt. affattes således ”Dette gælder dog ikke, hvis frikommunen har

truffet beslutning om at sagen skal behandles på rehabiliteringsmøde med henblik på

førtidspension eller ressourceforløb”.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

DH kan støtte forslaget, da en revurdering efter 12 måneder forekommer unødvendig.

I stedet for revurderingen mener DH, at der skal være større fokus på, hvordan borge-

ren hjælpes i retning af et egentligt jobmatch.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet fremhæver i forhold til FTF’s høringssvar,

at det fremgår af

bemærkningerne til § 9 d, at kommunerne i forbindelse med den løbende vurdering

skal vurdere, hvilke indsatser en person på ledighedsydelse eventuelt skal deltage i,

for at personen får bedre mulighed for at blive ansat i et fleksjob. Kommunen skal

endvidere ved de løbende vurderinger følge op på, om den fleksjobvisiteredes ar-

bejdsevne har ændret sig, og om den pågældendes ressourcer samt mulighederne for

at anvende og udvikle dem er ændret. Dette bør ske i samarbejde med den pågæl-

dende og indeholde dennes egen opfattelse af forholdene

På baggrund af

FTF’s

høringssvar ændres lovforslaget. Det præciseres i bemærknin-

gerne til lovforslaget, at vurderingen af, om den fleksjobvisiteredes arbejdsevne har

ændret sig, og om den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og

udvikle dem er ændret, skal ske i samarbejde med den pågældende og indeholde

dennes egen opfattelse af forholdene.

Beskæftigelsesministeriet henviser

i forhold til LO’s bemærkninger

til lovforslagets

bemærkninger, hvor det fremgår, at frikommuneforsøget ikke ændrer på, at kommu-

nerne fortsat skal vurdere, hvilke indsatser, der kan hjælpe den ledige med at finde et

fleksjob eller om den lediges arbejdsevne er ændret, således at kommunen skal vur-

dere, om den pågældende i stedet skal tilkendes førtidspension. Dette vil blot ske i

forbindelse med kontaktforløbet, således at vurderingen sker i forbindelse med samta-

ler i kontaktforløbet og ikke alene, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12

måneder inden for 18 måneder. Hvis minimumskravene til hyppigheden af samtaler i

kontaktforløbet ændres som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats vil det blive vurderet, om frikommuneforsøget kan fortsætte.

For så vidt angår frikommunenetværkets bemærkninger, er det Beskæftigelsesmini-

steriets opfattelse, at kommunen vil skulle foretage en revurdering efter § 74 c, stk. 2

og 3, i lov om aktiv socialpolitik i de tilfælde, hvor frikommunen vurderer, at borgeren

ikke længere opfylder betingelserne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget

til ledighedsydelse. Det vil alene være i den situation, hvor frikommunen har vurderet,

at borgeren opfylder betingelserne for at modtage førtidspension, at der ikke skal fore-

tages en revurdering efter bestemmelsen i § 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpoli-

tik. Baggrunden for dette er, at en borger, som er visiteret til fleksjob, og hvor arbejds-

evnen bliver yderligere nedsat, ikke skal visiteres til et ressourceforløb med henblik

på, at borgeren skal afklares, da borgeren fortsat har en væsentligt og varigt nedsat

arbejdsevne. Det er derfor Beskæftigelsesministeriet opfattelse, at fleksjobvisiterede

borgere, som har behov for yderligere afklaring, herunder eventuel behandling og en

tværfaglige indsats for at vurdere, om borgeren opfylder betingelserne for førtidspen-

sion, skal have denne indsats, mens personen modtager ledighedsydelse.

2.2.3. Bemærkninger til § 9 e - Aktivering og beskæftigelsestilbud - bedre mulighed for

individuel indsats

DA og Lederne støtter forslaget og mener, at det bør evalueres, om fremmødet blandt

de omfattede personer bliver mere stabilt som følge af forsøget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Alle frikommuneforsøg evalueres ud fra de krav, som er beskrevet i bekendtgørelse

om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikom-

munenetværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommuner m.v. Heraf fremgår at

evalueringen skal beskrive virkninger for forsøgets målgruppe og konklusioner i for-

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

hold til opstillede resultatmål. Frikommunenetværket har i ansøgningen anført, at de

forventer at evaluere på målgruppens fravær.

DA’s anbefaling

gives videre til netvær-

ket.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.3. Børne- og socialministerens område

2.3.1. Bemærkninger til § 14 a - Tidsbegrænset ordning med kontant tilskud til ansæt-

telse af hjælpere, jf. servicelovens § 95, stk. 3, til unge i alderen 18-22 år

Ankestyrelsen og Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specia-

liserede socialområde bemærker til § 14 a, stk. 2, vedrørende afgørelse om fremtidige

indsatser efter borgerens fyldte 23. år, at tidsplanen på tre måneder før den unge fyl-

der 23 år kan give vanskeligheder i praksis. Frikommunenetværket anfører, at afgø-

relsen bør træffes senest seks frem for tre måneder før, den unge fylder 23 år.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde spørger til, om afgørelse efter bestemmelsen ikke bør træffes, inden borgeren er

fyldt 18 år.

DH anbefaler, at der altid skal foretages løbende opfølgning for at sikre, at borgeren til

enhver tid har den rigtige hjælp, og en tidsbegrænsning af ydelser, som ellers bevilges

med udgangspunkt i behov, anses derfor for at være unødvendig og i strid med grund-

læggende principper i serviceloven. I stedet bør der iværksættes langsigtede tværsek-

torielle overgangsforløb startende allerede ved 15 års alderen for at sikre en god og

tryg overgang til voksenlivet.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår høringssvarene fra frikommunenetværket og Ankestyrelsen, er Bør-

ne- og Socialministeriet enig i, at fristen i det foreslåede § 14 a, stk. 2, på tre måneder,

inden den unge fylder 23 år for at træffe afgørelse om den fremtidige indsats, når den

tidsbegrænsede udbetaling af tilskud til ansættelse af hjælpere ophører, kan udgøre

en udfordring i praksis. Dette kan f.eks. være tilfældet i de situationer, hvor kommu-

nalbestyrelsens afgørelse om den fremtidige indsats påklages til Ankestyrelsen. Her

kan det med den foreslåede frist på tre måneder være vanskeligt at nå at have fær-

digbehandlet sagen, inden den unge fylder 23 år.

På baggrund af høringssvarene ændres lovforslaget, idet fristen ændres til seks må-

neder i såvel forslagets § 14 a, stk. 2, som i bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse.

I forhold til frikommunenetværkets spørgsmål om, hvorvidt kommunalbestyrelsens

afgørelse om tidsbegrænset udbetaling af tilskud til ansættelse af hjælpere efter den

foreslåede § 14 a, bør træffes før den unges fyldte 18. år, kan det oplyses, at det vil

være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at sikre en god overgang fra hjælp

efter servicelovens børnebestemmelser til hjælp efter voksenbestemmelserne. Det

kan derfor være hensigtsmæssigt at påbegynde sagsbehandlingen i god tid før den

unges fyldte 18. år med henblik på en stillingtagen til, hvilken hjælp der skal iværksæt-

tes, når den unge fylder 18 år. Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp må dog

ikke have virkning tidligere end det tidspunkt, hvor den unge fylder 18. Der er dermed

ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen før den unges fyldte 18. år træffer

afgørelse om tidsbegrænset udbetaling af tilskud efter den foreslåede § 14 a, blot

afgørelsen ikke har virkning, før den unge fylder 18 år.

Omkring anbefalingen fra DH om løbende opfølgning med henblik på at sikre den

rigtige hjælp til borgeren frem for indførelse af mulighed for at tidsbegrænse hjælpen

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

efter servicelovens § 95, stk. 3, bemærkes, at det netop er et formål med forsøget at

sikre den unge en god overgang til voksenlivet. Formålet er desuden at medvirke til, at

unge med funktionsnedsættelse i en årrække efter det fyldte 18. år kan sikres en mere

almindelig ungdomstilværelse som hjemmeboende, mens de modnes til en mere selv-

stændig tilværelse i f.eks. et botilbud. Det skal dog samtidig understreges, at hvis det

allerede fra starten vurderes, at en ung i en længerevarende periode vil have behov

for hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, vil denne hjælp kunne ydes fra den unges

fyldte 18. år uden tidsbegrænsning. Dermed er den foreslåede § 14 a ikke tænkt som

den eneste mulighed for unge i målgruppen, men derimod som en alternativ mulighed

til tidsubegrænset hjælp, som kan anvendes, hvis betingelserne er opfyldt, og formålet

tilsiger det.

2.3.2. Generelle bemærkninger til §§ 14 b-f

–

Forsøg med velfærdsteknologi

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der redegøres for forslagets forhold til

Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, idet forsøgene berører personer med handicaps grundlæggende

rettigheder. Samtidig bør det tilføjes i lovbemærkningerne, at personer, der er i mål-

gruppen for indgreb i selvbestemmelsesretten, skal støttes i at træffe egne beslutnin-

ger, jf. princippet om støttet beslutningstagning i handicapkonventionens artikel 12.

Statsforvaltningen konstaterer med tilfredshed, at man i lovforslagets bestemmelser

om kommunens mulige iværksættelse af forsøg med velfærdsteknologi har lagt sig op

ad den model på samtykke, som kendes i sundhedslovens § 18, stk. 1, hvorefter sam-

tykket kan gives af pårørende eller en allerede beskikket værge, hvis værgemålet

omfatter personlige forhold. Statsforvaltningen bemærker, at anvendelsen af forsøg

med velfærdsteknologi ikke i sig selv vil kunne begrunde, at der etableres et værge-

mål, idet der ikke vil være tale om et behov i værgemålslovens forstand. Lovforslagets

henvisninger til, at der skal etableres værgemål i ovennævnte situation, bør derfor

udgå.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det overvejes, om målgrupperne for de

foreslåede forsøgshjemler i udkastets §§ 14 b-f kan præciseres, eksempelvis til mål-

gruppen, der er omfattet af servicelovens § 125, stk. 2.

Ældre Sagen, Center for Sund Aldring, Institut for Menneskerettigheder, DH og Rådet

for Socialt Udsatte kan se potentialet i nye teknologiske hjælpemidler med hensyn til

tryghed og sikkerhed for borgere og deres pårørende. Foreningerne advarer samtidig

mod, at anvendelsen sker i effektiviseringsøjemed og at teknologi træder i stedet for

menneskelig omsorg.

Ældre Sagen opfordrer til, at resultaterne af det igangværende udvalgsarbejde om

magtanvendelsesreglerne i forbindelse med den nationale handlingsplan for demens,

herunder velfærdsteknologier, afventes, før man udvider frikommuneforsøgene på

dette område.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Til Institut for Menneskerettigheders anbefaling om, at der redegøres for forslagets

forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, skal Børne- og Socialministeriet bemærke, at ministeriet ved

udarbejdelsen af lovforslag forholder sig til relevante internationale konventioner om

menneskerettigheder, som Danmark har tiltrådt, herunder også Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, således at der sikres overensstemmelse med interna-

tionale forpligtelser. Dette er også sket ved udarbejdelsen af dette lovforslag. Sæd-

vanligvis henvises der dog ikke hertil i lovbemærkningerne, hvilket der heller ikke fin-

des grundlag for i dette tilfælde. I forlængelse af ovenstående findes der ikke grundlag

for i lovforslaget at indskrive en henvisning til princippet om støttet beslutningstagning

i handicapkonventionens artikel 12, som foreslået af Institut for Menneskerettigheder.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

På baggrund af forslaget indskrives der derimod henvisninger til servicelovens § 81

om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, samt om at den-

ne indsats jf. bestemmelsens nr. 2 bl.a. har til formål at forbedre den enkeltes sociale

og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Der indskrives endvidere henvis-

ninger til servicelovens § 46, hvorefter kommunens formål med at yde støtte til børn

og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå

de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv

som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den

unges bedste og skal f.eks. have til formål at fremme barnets eller den unges sundhed

og trivsel og forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

På baggrund af Statsforvaltningens bemærkninger om, at anvendelsen af forsøg med

velfærdsteknologi ikke i sig selv vil kunne begrunde, at der etableres et værgemål, idet

der ikke vil være tale om et behov i værgemålslovens forstand, tydeliggøres det i lov-

bemærkningerne, at det er en forudsætning for etablering af værgemål, at der er

grundlag herfor efter værgemålsloven.

For så vidt angår anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder om at overveje, om

målgrupperne for de foreslåede forsøgshjemler i udkastets §§ 14 b-f kan præciseres,

eksempelvis til målgruppen, der er omfattet af servicelovens § 125, stk. 2, skal mini-

steriet bemærke, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at indskrænke målgrupperne

til fx mennesker med demens, som foreslået af instituttet. Det vurderes således, at

anvendelsen af de omfattede teknologiske løsninger potentielt kan give værdi for bor-

gere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset om deres funkti-

onsnedsættelse fx er resultatet af en erhvervet mental svækkelse, eller om den er

medfødt. Der foretages således ikke ændringer på baggrund af forslaget.

For så vidt angår den af flere høringsparter anførte bekymring for, at anvendelsen af

teknologiske hjælpemidler sker i effektiviseringsøjemed, og at teknologi træder i stedet

for menneskelig omsorg, bemærker ministeriet, at det er en forudsætning for alle de

omfattede forsøg, at de teknologiske løsninger ikke erstatter omsorg, pleje og social-

pædagogisk bistand. Ministeriet vurderer endvidere, at forsøgene er omfattet af til-

strækkelige mekanismer for at sikre borgernes retssikkerhed som fx inddragelse af

pårørende og værge samt klageadgang, til at understøtte, at forsøgene gennemføres

som forudsat i loven. Det er endvidere ministeriets vurdering, at forsøgene indebærer

et potentiale for en bedre ressourceanvendelse, således at det bliver muligt at priorite-

re flere ressourcer til de omsorgsindsatser, der giver mest værdi for borgerne.

Til Ældre Sagens opfordring til at afvente resultaterne af det igangværende udvalgs-

arbejde om magtanvendelsesreglerne, før man udvider frikommuneforsøgene på dette

område, bemærker ministeriet, at frikommuneforsøg giver muligheder for at få erfarin-

ger med et ændret regelgrundlag i et begrænset antal kommuner, som på sigt kan

kvalificere overvejelser om generelle regelændringer. Det er udgangspunktet for fri-

kommuneforsøgene, at igangværende overvejelser om generelle regelændringer ikke

skal være til hinder for at give frikommunerne udstrakt frihed til at afprøve nye løsnin-

ger med et nyt regelgrundlag, så længe disse holder sig indenfor de fastsatte rammer

for frikommuneforsøg.

2.3.3. Bemærkninger til § 14 b - Brug af særlige døråbnere på yderdøre, der hører til

og afgrænser boenheder i større tilbud

Ældre Sagen foreslår, at det nøjere beskrives, hvordan det kan undgås, at der sker et

skred mod en praksis med mindre vægt på at undgå situationer, hvor det er nødven-

digt at bruge særlige døråbnere.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Ældre Sagen spørger til, om der foretages en uvildig evaluering, om tilsynets involve-

ring og om, hvordan det sikres, at dørgrebene ikke de facto bliver dørlåse som følge af

begrænsede personaleressourcer.

Ældre Sagen anfører, at det kan være en udfordring, at en stor del af målgruppen ikke

er i stand til at afgive samtykke. Derfor foreslår foreningen en form

for ”teknologite-

stamente”,

hvor borgeren, mens vedkommende

er i stand til det, kan udtrykke sin

holdning til anvendelsen af teknologier i forbindelse med en evt. fremtidig plejesituati-

on.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde foreslår, at der rettes i bemærkningerne til bestemmelsen, således at borgeren

ikke må ”ikke modsætte sig” suppleres med "men mangler evnen til at give informeret

samtykke", hvorfor værge og pårørende, skal give et informeret samtykke, og være

med i hele processen.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i overensstemmelse med udkastets

specielle bemærkninger indsættes et kriterium om, at borgeren ikke må modsætte sig

anvendelsen af særlige døråbnere.

DH anfører, at forsøget indebærer en frihedsberøvelse, som vil kunne berøre borgere,

som ikke har beskyttelsesbehov.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

På baggrund af høringssvaret fra Ældre Sagen og det anførte forslag om nøjere at

beskrive, hvordan det kan undgås, at der sker et skred mod en praksis med mindre

vægt på at undgå situationer, hvor det er nødvendigt at bruge særlige døråbnere,

bemærker ministeriet, at muligheden for at anvende særlige døråbnere ved yderdøre,

der tilhører og afgrænser afdelinger og boenheder, ikke ændrer på det forhold, at min-

dre indgribende foranstaltninger i form af fx alarm- eller pejlesystemer forgæves skal

være afprøvet, inden der sættes ind med den mere indgribende foranstaltning i form af

en særlig døråbner. Det er allerede tydeliggjort i de specielle bemærkninger, at det vil

være hensigtsmæssigt, hvis botilbud m.v. fysisk indrettes således, at personalet let

kan overskue, om en borger, der ikke kan klare sig selv på egen hånd, er ved at forla-

de stedet, så personalet i tide kan træffe de nødvendige forholdsregler. Alle, der ikke

kan betjene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp hertil, medmindre

der er tale om en borger, som er omfattet af bestemmelsen om tilbageholdelse i boli-

gen. Desuden er foranstaltninger efter stk. 1. identisk med foranstaltninger efter ser-

vicelovens § 125, og der ses derfor ikke fagligt belæg for at skærpe reglerne yderlige-

re. Ministeriet vurderer derfor, at der ikke er behov for nøjere at beskrive, hvordan det

kan undgås, at der sker et skred mod en praksis med mindre vægt på at undgå situa-

tioner, hvor det er nødvendigt at bruge særlige døråbnere.

På baggrund af høringsvaret fra Ældresagen og spørgsmålet om, hvorvidt der foreta-

ges en uvildig evaluering, om tilsynets involvering og hvordan det sikres, at dørgrebe-

ne ikke de facto bliver dørlåse som følge af begrænsede personaleressourcer, be-

mærker ministeriet, at frikommunenetværket har anført, at der udarbejdes en evalue-

ring i samarbejde med VIVE. Her vil fokus være på borgernes livskvalitet og tryghed

og på de pårørendes tryghed samt på at dokumentere, om placeringen af særlige

døråbnere gør en forskel, med henblik på at følge borgere, når de bevæger sig væk

fra hjemmet og det samlede tilbud, og om det i højere grad bliver muligt at hindre per-

sonskader. Ministeriet bemærker ligeledes, at det følger af det foreslåede stk. 2. at

servicelovens § 136 og voksenansvarslovens § 21 finder tilsvarende anvendelse,

hvorfor social tilsynets involvering ikke er ændret som følge af det foreslåede stk. 1.

Ministeriet bemærker desuden, at det allerede er præciseret i de specielle bemærk-

ninger, at særlige døråbnere ikke må have et egentligt aflåsningssystem eller en

egentlig aflåsningsmekanisme, der låser afdelingen eller boenheden af.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

På baggrund af høringssvaret fra Ældresagen og forslaget om indførelse af et

”tekno-

logitestamente”, hvor borgeren, mens vedkommende er i stand til det, kan udtrykke

sin holdning til anvendelsen af teknologier i forbindelse med en evt. fremtidig plejesi-

tuation, bemærker ministeriet, at det allerede er præciseret i de specielle bemærknin-

ger, at godkendelsen af foranstaltninger efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbesty-

relsen redegør for, hvorledes ordningen tilrettelægges, således at anvendelsen af de

særlige døråbnere sker med hensyntagen til såvel pligten til at drage omsorg for en

borger samt til hensynet til borgerens frihed, værdighed og selvbestemmelse. Det

indebærer bl.a., at ordningen baseres på et tæt samarbejde mellem borgeren og pårø-

rende, som teknologierne anvendes i forhold til, samt at det beskrives, hvilke kriterier

der skal gælde for anvendelse af særlige døråbnere. I den forbindelse er det en udfor-

dring, at en stor del af målgruppen må ventes ikke at være i stand til at udtrykke en

holdning til anvendelsen af særlige døråbnere. I sådanne situationer er inddragelse af

forældre, pårørende eller en værge særligt væsentligt. På den baggrund vurderer

ministeriet, at det inden for forsøgets ramme ikke er hensigtsmæssigt også at etablere

et ”teknologitestamente”.

Ministeriet indskriver dog en ny stk. 2. i lovbestemmelsen, der er identisk med service-

lovens § 125, stk. 4. Hvis foranstaltninger efter stk. 1. således iværksættes, skal der af

hensyn til borgernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der

ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere,

der er omfattet af foranstaltninger efter stk. 1, vil således alene kunne tilbageholdes,

hvis servicelovens § 127 samtidig finder anvendelse. Ministeriet imødekommer derfor

ikke det anførte forslag om at indføre et ”teknologitestamente”.

For så vidt angår bemærkningerne til formuleringen i de specielle lovbemærkninger

om, at det er et en betingelse for forsøget, at borgeren ikke modsætter sig anvendel-

sen af de særlige døråbnere, bemærker ministeriet, at dette var en fejl i lovbemærk-

ningerne, som fjernes. Ministeriet finder endvidere ikke grundlag for - som foreslået i

et høringssvar - at indskrive en sådan betingelse i lovteksten. Det er ministeriets vur-

dering, at en sådan betingelse ikke er forenelig med forsøgets formål, ligesom betin-

gelsen heller ikke fremgår af de eksisterende magtanvendelsesregler i servicelovens

jf. § 125, stk. 3. Ministeriet vurderer, at der ikke er fagligt belæg for at skærpe betin-

gelserne for anvendelse af særlige døråbnere efter frikommunenetværksloven i for-

hold til betingelserne herfor efter serviceloven. Det bemærkes, at det med det foreslå-

ede stk. 3 er præciseret, at forudsætningen for forsøg efter stk. 1. er, at der indhentes

samtykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge.

På baggrund af høringssvaret fra DH og bemærkningen om, at forsøget vil indebære

en frihedsberøvelse, som vil kunne berøre borgere, som ikke har beskyttelsesbehov,

bemærker ministeriet, at det fremgår af de specielle bemærkninger, at alle, der ikke

kan betjene de særlige døråbnere, skal have den nødvendige hjælp hertil, medmindre

der er tale om en borger, som er omfattet af bestemmelsen om tilbageholdelse i boli-

gen efter servicelovens § 127. Desuden indskriver ministeriet en ny stk. 2. i lovbe-

stemmelsen, der er identisk med servicelovens § 125, stk. 4. Hvis foranstaltninger

efter stk. 1. således iværksættes, skal der af hensyn til borgernes frie færden opsæt-

tes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråb-

ner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltninger efter

stk. 1, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis servicelovens § 127 samtidig finder

anvendelse. Med indførelsen af det foreslåede stk. 2 er det er derfor ministeriets vur-

dering, at bemærkningen vil blive imødekommet.

2.3.4. Bemærkninger til § 14 c - Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt situ-

ationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for børn og unge,

der har ophold efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6

Forhandlingsfællesskabet finder det afgørende, at det præciseres, at etablering af

video- og audioovervågning ledsages af informationer herom til medarbejderne, lige-

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

som at det bør præciseres, at TV-overvågningslovens pligt til at foretage skiltning eller

på anden tydelig måde give oplysning om at overvågning finder sted, jf. dennes § 3 a,

skal håndhæves.

Ankestyrelsen foreslår, at henvisningen til servicelovens § 44 slettes, da børn og unge

ikke kan anbringes med hjemmel i denne bestemmelse.

Børnesagens Fællesråd støtter de foreslåede betingelser for anvendelse af personlige

alarm- og pejlesystemer samt den situationsbestemte video-, audio- og bevægelses-

overvågning og opfordrer til, at forældremyndighedsindehaver får adgang til at se

med, når det er nødvendigt at videoovervåge børn og unge.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde ønsker, at § 13 i lov om frikommunenetværk udvides, så bestemmelsen også kan

finde anvendelse i forhold til børn og unge anbragt efter servicelovens § 53, stk. 3, nr.

4 eller i aflastning efter servicelovens §§ 44 eller 52, stk.3, nr. 5 på et godkendt op-

holdssted eller døgninstitution efter servicelovens § 66, stk.1, nr. 5 og 6.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at de specielle bemærkninger ændres i

overensstemmelse med den foreslåede lovtekst, således at afsnittet om, hvad der

forstås ved nærmeste pårørende, udgår.

DH anbefaler, at der fastsættes en maksimal varighedsperiode for brugen af personlige

alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervåg-

ning.

DH anbefaler, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde en handleplan, der sig-

ter på at overflødiggøre behov for indgreb eller overvågning.

DH finder det afgørende, at brugen af personlige alarm- og pejlesystemer samt situati-

onsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning er omfattet af den samme indbe-

retningspligt, som generelt gælder i forhold til magtanvendelser.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Overordnet kan det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at voksenansvarsloven

finder anvendelse i forsøg, der godkendes efter det foreslåede stk. 1. Dette indebærer

bl.a., at anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves

så skånsomt og kortvarigt som omstændighederne tillader, og med størst mulig hen-

syntagen til barnets eller den unges personlige integritet. Der skal endvidere ved

magtanvendelsen eller indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at

der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og ydmygende, hånende

eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt. Forud for enhver form for magt-

anvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal personalet afsøge alle

muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig

foranstaltning. Desuden skal magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstalt-

ninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Det fremgår endvidere af det foreslåede

stk. 4, at anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer eller situationsbestemt

video-, audio- og bevægelsesovervågning kan ske, når det samlet set vurderes som

det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til barnet eller den unge,

herunder hensynet til barnets værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at

drage omsorg for barnet eller den unge.

For så vidt angår høringssvaret fra Forhandlingsfællesskabet og det anførte forslag

om, at det er afgørende at præcisere, at etableringen af video- og audioovervågning

ledsages af informationer herom til medarbejderne, samt at TV-overvågningslovens

pligt til at foretage skiltning, eller på anden tydelig måde give oplysning om at over-

vågning finder sted, bemærker ministeriet, at det følger af lovforslaget, at det er en

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

forudsætning for børne- og socialministerens godkendelse af forsøg efter bestemmel-

sen, at kommunalbestyrelsen beskriver, hvordan medarbejderne sikres de nødvendi-

ge kompetencer og et tilstrækkeligt kendskab til lovens bestemmelser. Der vil i den

forbindelse blive lagt vægt på, at forsøgene bygger på en grundig orientering af med-

arbejderne. Derudover bemærkes, at TV-overvågningslovens § 3 a finder anvendelse

i forsøgene. Af denne bestemmelse følger, at ”offentlige myndigheder, der foretager

tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af ar-

bejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom”.

Som foreslået i høringssvaret, er dette nu anført eksplicit i lovbemærkningerne

På baggrund af høringssvaret fra Ankestyrelsen og forslaget om at henvisningen til §

44 slettes, idet børn og unge ikke anbringes med hjemmel i servicelovens § 44, præ-

ciserer ministeriet henvisningen i lovteksten til § 44, da børn og unge kan være i af-

lastning med hjemmel i servicelovens § 44, jf. § 84. Ministeriet imødekommer derfor

Ankestyrelsens forslag.

For så vidt angår høringssvaret fra Børnesagens Fællesråd og det anførte forslag om,

at forældremyndighedsindehaveren får adgang til at se med, når det er nødvendigt at

videoovervåge børn og unge, vurderer ministeriet, at det ikke er foreneligt med forsø-

get og bestemmelsens formål. Bestemmelsen har til formål at afværge, at barnet eller

den unge skader sig selv eller andre, og at anvendelsen af personlige alarm- og pejle-

systemer eller den situationsbestemte video-, audio- og bevægelsesovervågning kan

bidrage til at afværge denne risiko. Det tydeliggøres desuden i de specielle bemærk-

ninger, at der ikke må være tale om kontinuerlig videoovervågning, men at overvåg-

ningen skal

være afgrænset til nærmere definerede situationer. F.eks. korte ”tilsyns-

besøg” om natten, der skal forebygge, at barnet eller den unge ikke vågner og dermed

bliver utryg om natten. Som led i afgørelsen om iværksættelse af foranstaltningerne

efter stk. 1. skal forældremyndighedsindehaveren dog give sit samtykke. Som led heri

kan forældremyndighedsindehaveren inddrages på en sådan måde, at vedkommende

får adgang til at se de konkrete situationer, hvor foranstaltningen typisk skal iværksæt-

tes. Dette er præciseret i de specielle bemærkninger. Ministeriet imødekommer derfor

delvist det anførte forslag.

For så vidt angår høringssvaret fra frikommunenetværket om bedre styring af udgifter-

ne på det specialiserede socialområde og forslaget om, at § 13 i lov om frikommune-

netværk skal udvides, så bestemmelsen også kan finde anvendelse i forhold til børn

og unge, vurderer ministeriet, at dette ikke er hensigtsmæssigt, idet anbragte børn og

unge er omfattet af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. I voksenansvars-

loven tages særlig hensyn til at forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke

ved anvendelsen af det personlige alarm- og pejlesystem. Ministeriet imødekommer

derfor ikke det anførte forslag.

For så vidt angår forslaget fra Institut fra Menneskerettigheder om, at de specielle

bemærkninger ændres i overensstemmelse med den foreslåede lovtekst, således at

afsnittet om, hvad der forstås ved nærmeste pårørende, udgår, ensretter ministeriet

de specielle bemærkninger, således at afsnittet om, hvad der forstås ved nærmeste

pårørende udgår fra bemærkningerne. Ministeriet imødekommer derfor det anførte

forslag.

For så vidt angår høringssvaret fra DH og det anførte forslag om, at der skal fastsæt-

tes en maksimal varighedsperiode for brugen af personlige alarm- og pejlesystemer

samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, bemærker ministe-

riet, at det er kommunalbestyrelsen der træffer afgørelse om varighedsperioden for

brugen af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning. Varighedsperioden vil være baseret på en konkret og

individuel vurdering af barnet eller den unges behov. Det fremgår desuden allerede af

det foreslåede stk. 1. at anvendelsen af disse foranstaltninger kun kan finde anven-

delse i en afgrænset periode. Personalet skal forud for enhver form for magtanvendel-

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

se eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten afsøge alle muligheder for at opnå

barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Magtan-

vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det,

der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse

anvendes. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves

så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med størst mulig hen-

syntagen til barnets eller den unges personlige integritet. I henhold til foranstaltninger

vedrørende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning fremgår det

desuden af de specielle bemærkninger, at medarbejderne ikke må foretage video-

overvågning i længere tidsstræk, med mindre tungtvejende faglige grunde taler for

dette, samt at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom. Tungtvejende fagli-

ge grunde for længerevarende overvågning kan f.eks. være hensynet til at forebygge,

at barnet eller den unge forårsager alvorlige skader på sig selv. Det vil bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor lang tid ”længere stræk” er. Det er anslået

i de specielle bemærkninger, at alt over 15 minutter vil kunne karakteriseres som

”længere stræk”.

Ministeriet imødekommer derfor ikke det anførte forslag.

På baggrund af høringssvaret fra DH og det anførte forslag om, at kommunalbestyrel-

sen skal forpligtes til at udarbejde en handleplan, der sigter på at overflødiggøre be-

hov for indgreb eller overvågning, indskriver ministeriet i lovforslaget, at servicelovens

§ 140 om handleplaner finder tilsvarende anvendelse. Ministeriet imødekommer her-

med det anførte forslag.

For så vidt angår høringssvaret fra DH og det anførte forslag om, at det er afgørende

at brugen af personlige alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning er omfattet af den samme indberetningspligt, som gene-

relt gælder i forhold til magtanvendelser, bemærker ministeriet, at denne indberet-

ningspligt allerede er del af den foreslåede bestemmelse. Det følger af, at § 21 i lov

om voksenansvar jf. den foreslåede § 14 c, stk. 3, tilsvarende finder anvendelse.

2.3.5. Bemærkninger til §§ 14 d og e - Brug af personlige alarm- og pejlesystemer

samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning over for borge-

re, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i, en plejebolig eller botilbud

Ældre Sagen finder det positivt, at det ikke længere er boformen, men derimod beho-

vet, der er afgørende for, om man kan benytte sig af personlige alarm- og pejlesyste-

mer.

Ældre Sagen ser gerne, at det tydeliggøres, hvordan kommunalbestyrelsen sikrer, at

der er logning af de tilfælde, hvor der bruges pejling, således at man kan se, at kun

personale med berettiget adgang benytter systemet, og at der ikke forekommer konti-

nuerlig overvågning af personens færden.

DH anbefaler, at der fastsættes en maksimal varighedsperiode for brugen af personlige

alarm- og pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervåg-

ning.

Ældre Sagen støtter forslagets betingelser om, at der er tale om en afgrænset perio-

de, at der foreligger en væsentlig risiko for borgeren, at der er faglig dokumentation for

den nedsatte psykiske funktionsevne, og at bestemmelsen ikke omfatter udstyr egnet

til kontinuerligt at overvåge en persons færden.

Forhandlingsfællesskabet finder det afgørende, at det i lovforslaget præciseres, at

etablering af video- og audioovervågning ledsages af informationer herom til medar-

bejderne, ligesom at TV-overvågningslovens pligt til at foretage skiltning eller på an-

den tydelig måde give oplysning om at overvågning finder sted, jf. dennes § 3 a, skal

håndhæves.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det bør fremgå, at forslaget aldrig må have den

konsekvens, at borgeren ikke i tide får det botilbud, som passer til vedkommendes

behov.

Rådet for Socialt Udsatte finder det positivt, at det fremgår af lovbemærkningerne, at

anvendelse af magt og andre indgreb i den enkeltes selvbestemmelsesret skal be-

grænses til det absolut nødvendige, og at sådanne foranstaltninger aldrig må erstatte

omsorg, pleje og

socialpædagogisk bistand. Rådet bemærker, at ”det absolut nød-

vendige” er et elastisk

begreb, og at der derfor bør gennemføres en evaluering af det-

te forhold, så man kan få viden om, hvorvidt overvågning/tvang kommer til at erstatte

pleje og omsorg.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det gøres til en betingelse for anvendelse af

personlige alarm- og pejlesystemer efter § 14 d, at der indhentes samtykke fra nærmeste

pårørende eller værge samt at borgeren ikke modsætter sig dette.

Ankestyrelsen finder forslaget meget betænkeligt, da der kan være visse persongrup-

per, som ikke modsætter sig situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervåg-

ning, fordi de på grund af deres funktionsnedsættelse ikke er vidende om, at de bliver

overvåget. For denne gruppe anfører Ankestyrelsen, at det ikke kan fastslås, at borgeren

ikke har noget imod overvågningen, hvis de ikke modsætter sig dette.

DH anbefaler, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde en handleplan, der sig-

ter på at overflødiggøre behovet for indgrebet eller overvågningen.

DH anfører, at det er afgørende at brugen af personlige alarm- og pejlesystemer samt

situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning bør være omfattet af den

samme indberetningspligt, som generelt gælder i forhold til magtanvendelser, idet den er

en vigtig del af forudsætningen for den faglige læring samt for borgerens retssikkerhed.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår det af Ældre Sagen anførte ønske om at tydeliggøre, hvordan kom-

munalbestyrelsen sikrer, at der er logning af de tilfælde, hvor der bruges pejling, såle-

des at man kan se, at kun personale med berettiget adgang benytter systemet, og at

der ikke forekommer kontinuerlig overvågning af personens færden, skal ministeriet

bemærke, at der ikke i de gældende regler om personlige alarm- og pejlesystemer i

servicelovens § 125 er regulering af logning af pejlingen. Ministeriet ser ikke fagligt

belæg for at skærpe reguleringen på dette punkt i frikommunenetværksloven i forhold

til serviceloven. Der er derfor ikke foretaget ændringer på baggrund af bemærkningen.

For så vidt angår anbefalingen fra DH om, at der skal fastsættes en maksimal varig-

hedsperiode for anvendelsen af personlige alarm- og pejlesystemer samt situations-

bestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning overfor en borger, bemærker mini-

steriet, at teknologierne efter de foreslåede bestemmelser

–

ligesom det er tilfældet for

anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer efter servicelovens § 125, stk. 1,

–

kun kan anvendes i en afgrænset periode. Tilsvarende er det som efter serviceloven

kommunalbestyrelsen der træffer afgørelse om varighedsperioden for anvendelsen af

de omfattede teknologier. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom skal løbende, og

senest efter 8 måneder, revurderes med henblik på at tage stilling til, om den pågæl-

dende foranstaltning fortsat er nødvendig, herunder om mindre indgribende foranstalt-

ninger kan tages i anvendelse, jf. bekendtgørelse om magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten mv., § 8, stk. 1, som jf. de foreslåede § 14 d, stk. 2, og §

14 f, stk. 2, tilsvarende finder anvendelse i de omfattede frikommuneforsøg. Ministeriet

finder ikke grundlag for at skærpe reguleringen af varighedsperioden for anvendelsen

af de omfattede teknologier i frikommunenetværksloven i forhold til reguleringen af

varighedsperioden for anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer i servicelo-

ven. Forslaget om at fastsætte en maksimal varighedsperiode er derfor ikke imple-

menteret.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

For så vidt angår situationsbestemt audio-, video- og bevægelsesovervågning skal mini-

steriet desuden bemærke, at den foreslåede § 14f fastsætter, at der i de enkelte tilfælde

af overvågning ikke må være tale om kontinuerlig overvågning, samt at der ikke må fore-

tages overvågning i længere tidsstræk, med mindre tungtvejende faglige grunde som fx

risiko for alvorlig personskade taler for dette, samt at kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning herom. Det anslås, at alt over 15 minutter vil kunne karakteriseres som længe-

re stræk.

For så vidt angår det anførte fra Forhandlingsfælleskabet om vigtigheden af, at etable-

ring af video- og audioovervågning ledsages af informationer herom til medarbejderne,

skal ministeriet bemærke, at det følger af lovforslaget, at det er en forudsætning for

børne- og socialministerens godkendelse af forsøg efter bestemmelsen, at kommu-

nalbestyrelsen beskriver, hvordan medarbejderne sikres de nødvendige kompetencer

og et tilstrækkeligt kendskab til lovens bestemmelser. Der vil i den forbindelse blive

lagt vægt på, at forsøg bygger på en grundig orientering af medarbejderne. Derudover

bemærkes, at TV-overvågningslovens § 3 a finder anvendelse i forsøgene. Af denne

bestemmelse følger, at ”offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning

af steder

eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning

eller på anden tydelig

måde give oplysning herom”.

Som foreslået i høringssvaret,

anføres dette eksplicit i lovbemærkningerne.

For så vidt angår ønsket fra Rådet for Socialt Udsatte om at anføre eksplicit, at forsla-

get aldrig må have den konsekvens, at borgeren ikke i tide får det botilbud, som pas-

ser til vedkommendes behov, er det nu indskrevet i lovbemærkningerne, at forslaget

ikke ændrer på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde botilbud, der er egnede

til henholdsvis midlertidige og længerevarende ophold, efter servicelovens §§ 107 og

108 til borgere med behov herfor.

Til Rådet for Social Udsattes forslag om at foretage en evaluering af forsøget med

henblik på at få viden om, der i forsøget sker en begrænsning af den personlige om-

sorg og pleje overfor målgruppen, bemærker ministeriet, at alle frikommuneforsøg

evalueres ud fra de krav, som er beskrevet i bekendtgørelse om offentliggørelse, eva-

luering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikommunenetværk, og videre-

førte forsøg efter lov om frikommuner m.v. Heraf fremgår, at evalueringen skal beskri-

ve virkninger for forsøgets målgruppe og konklusioner i forhold til opstillede resultat-

mål. Det bemærkes endvidere, at frikommunenetværket har anført, at fokus i evalue-

ringen vil være på borgernes livskvalitet og tryghed og på de pårørendes tryghed,

samt på konkret at dokumentere, om brugen af de teknologiske hjælpemidler gør en

forskel for borgere, pårørende og medarbejdere.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders ønske om, at det gøres til en be-

tingelse for indgreb efter § 14 d, at der indhentes samtykke fra nærmeste pårørende

eller værge, mener ministeriet, at principperne for inddragelse af værger i servicelo-

vens eksisterende bestemmelser om anvendelse af personlige alarm- og pejlesyste-

mer også bør finde anvendelse i frikommuneforsøg herom, da der ikke ses at være

fagligt belæg for at differentiere her. Den ønskede ændring gennemføres derfor ikke.

På samme baggrund er der ikke fundet grundlag for at imødekomme forslaget om at

indsætte en betingelse om, at der aldrig må anvendes personlige alarm- og pejlesy-

stemer, hvis borgeren modsætter sig dette. Også her er det vurderet, at der ikke er

fagligt belæg for at basere frikommunenetværksloven på andre principper end princip-

perne bag § 125 i serviceloven. Udformningen af servicelovens § 125 afspejler en

balance mellem hensynet til at begrænse indgreb i selvbestemmelsesretten for borge-

re med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne til det absolut nødvendige, og

samtidig sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at udøve sin omsorgspligt overfor

denne målgruppe ved at anvende personlige alarm- og pejlesystemer i afgrænsede

perioder og under visse betingelser.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

For så vidt angår bemærkningen fra Ankestyrelsen om, at det ikke kan fastslås, at bor-

geren ikke har noget imod overvågningen, hvis de ikke modsætter sig dette skal ministe-

riet bemærke, at lovforslaget allerede tager højde for dette forhold. Det fremgår såle-

des af lovbemærkningerne, at brug af teknologi afhængigt af borgerens forhold hertil i

visse tilfælde kan være at betragte som et betydeligt indgreb i den enkeltes selvbe-

stemmelsesret, samt at det i sådanne tilfælde skal overvejes, om bestemmelsen i det

hele taget vil kunne tages i anvendelse henset til kravet om, at borgeren ikke må

modsætte sig.

For så vidt angår de anførte ønsker fra DH om, at kommunalbestyrelsen forpligtes til

at udarbejde en handleplan, der sigter på at overflødiggøre behovet for indgrebet eller

overvågningen, samt at situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning

omfattes af samme indberetningspligt, som gælder magtanvendelse efter servicelo-

ven, skal ministeriet bemærke, at disse forpligtelser allerede er del af lovforslaget. Det

følger således af, at § 140 jf. det foreslåede § 14d, stk. 2, finder anvendelse, at kom-

munalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, mens indberetningspligten

følger af, at servicelovens § 136 jf. det foreslåede § 14d, stk. 2, finder anvendelse.

2.3.6. Bemærkninger til § 14 f - Søvnforbedrende velfærdsteknologier

Danske Seniorer foreslår en anordning, som viser borgeren, hvornår overvågning

finder sted, og anfører, at det ubetinget skal respekteres, hvis borgeren modsætter sig

overvågning.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Børne-

og Socialministeriet bemærker, at frikommunenetværket ”Sammenhængende

indsatser på tværs af sektorområder” har anført om videobaseret kig ind, at et lille lys

på kameraet vil indikere, hvornår det er aktivt. Herudover bemærkes, at det er en for-

udsætning for forsøg efter bestemmelsen, at borgeren ikke modsætter sig.

2.4. Transport-, bygnings- og boligministerens område

2.4.1. Generelle bemærkninger til transport-, bygnings- og boligministerens område

Rådet for Socialt Udsatte, Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible bolig-

løsninger og FSD bemærker, at der er massivt behov for flere billige boliger til udsatte

grupper, og at de foreslåede forsøgsordninger kan være små skridt i den rigtige ret-

ning.

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger ønsker mulighed

for at kunne opkræve husleje inkl. forbrug i almene deleboliger således, at det ikke

kan påfalde den enkelte unge at betale for tidligere beboeres restancer.

Som supplement til høringssvaret fra frikommunenetværket om billige boliger og flek-

sible boligløsninger, ønsker Roskilde Kommune mulighed for at hæve den maksimalt

tilladte byggepris per kvadratmeter for små boliger i almennyttigt boligbyggeri, så byg-

geprisen svarer til maksimumsbeløbet på ungdomsboliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Til det af frikommunenetværket anførte, skal Transport-, Bygning- og Boligministeriet

bemærke, at regeringen har givet afslag på frikommunenetværkets ansøgning om

mulighed for opkrævning af husleje inkl. forbrugsudgifter, da netværket mundtligt har

tilkendegivet, at det var et ønske, som var knyttet til muligheden for boligstøtte for to

personer i en delebolig. Arbejdet med, hvordan en sådan ordning kunne udmøntes,

blev derfor sat i bero.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Til det af Roskilde Kommune anførte, skal ministeriet bemærke, at maksimumsbeløb

for alment byggeri er fastsat med henblik på at holde byggepriserne nede for alment

byggeri og derved begrænse de statslige udgifter på området til ydelsesstøtte til byg-

geriet og boligstøtte til beboerne. Det anses derfor ikke hensigtsmæssigt at hæve

maksimumsbeløb for små boliger, idet dette kan medføre såvel statslige som admini-

strative merudgifter på området og modvirke hensigten med maksimumsbeløbet.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4.2. Bemærkninger til § 25, stk. 3 og 5

–

Udslusningsboliger med op til femårig ud-

slusningsperiode

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og FSD finder det

positivt, at støtteperioden i udslusningsboliger kan forlænges fra to og op til fem år.

Rådet for Socialt Udsatte ser positivt på forsøget, men påpeger, at det bør fremgå af

lovens bemærkninger, at der i god tid før udløbet af den evt. femårige periode skal

være lagt en fremtidig boligplan for den enkelte borger, så borgeren ikke står med en

bolig, som vedkommende ikke kan betale.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det skal være muligt, at borgere, der får et kortva-

rigt behov for en mere omfattende hjælpeindsats, kan få det (fx ved kortvarigt at flytte

fra egen bolig til fx et botilbud). Forslaget bør således tage højde for, at borgerforløbe-

ne ikke nødvendigvis er kontinuerlige.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Med forslaget om at forlænge perioden for udslusningsboliger får netværkets kommu-

ner en tidsmæssig ramme, hvor de kan tilrettelægge et forløb, der er målrettet den

enkelte borgers behov. Dette uanset om borgeren har behov for en kortere eller læn-

gere udslusningsperiode, inden borgeren overgår til normale lejevilkår uden huslejetil-

skud.

Til det anførte vedrørende fremtidige boligplaner, skal Transport-, Bygning- og Bolig-

ministeriet bemærke, at kommunens beslutning om at anvise borgere til udslusnings-

boliger skal bero på en konkret og individuel vurdering af beboerens betalingsevne og

støttebehov og forudsætter, at vedkommende inden for udslusningsperiode har mulig-

hed for at opnå en selvstændig tilværelse uden støttebehov og den nødvendige ind-

tægtsmæssige forbedring således, at beboeren kan opretholde boligen på normale

lejevilkår efter udslusningsperioden udløb.

I forhold til ønsket fra Rådet for Socialt Udsatte om at kunne give mere en mere omfat-

tende hjælpeindsats i udslusningsboliger skal ministeriet bemærke, at i udslusnings-

forløbet kan kommunen tilbyde den støtte og behandling, som kommunen finder, at

beboeren har behov for, for at formålet med opholdet kan opnås. Det indgår ikke for-

søget, at beboere, der er anvist til en udslusningsbolig midlertidigt kan flytte til andet

tilbud og tilbage til udslusningsboligen, som ønsket af Rådet for Socialt Udsatte. Mini-

steriet skal bemærke, at udslusningsboliger er permanente boliger, hvor en række af

lejelovens regler kan fraviges i udslusningsperioden. I øvrigt henvises til ovenstående

bemærkninger om grundlaget for anvisning af borgere til en udslusningsbolig.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4.3. Bemærkninger til § 26 f, g og h - Øgede muligheder for samarbejde med private

om boligsocial anvisning (Udbredelse af boligtyper fra almenboligsektoren til privat

byggeri)

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og FSD finder det

meget positivt, at der gives mulighed for at samarbejde med private udlejere om bolig-

social anvisning til udslusnings-, inklusions- og startboliger.

Ankestyrelsen anfører, at disse boligløsninger ikke kan afskære borgeren fra at kunne

modtage et botilbud med særlige boligmæssige rammer og ydelser, som er nødvendig

for at dække støttebehovet efter servicelovens § 108 og efter almenboliglovens § 105,

stk. 2. Kommunen skal derfor behandle en sådan ansøgning med klageadgang til Anke-

styrelsen.

Ankestyrelsen er enig i målgruppeafgrænsningen til § 26 h.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget får netværkets kommuner adgang til at kunne indgå aftaler med pri-

vate udlejere om oprettelse af udslusnings-, start- og inklusionsboliger til borgere, der

har behov for og opfylder kriterierne for at kunne tilbydes sådanne boligtilbud.

Til det af Ankestyrelsen anførte, skal Transport-, Bygning- og Boligministeriet bemær-

ke, at de angivne boligtilbud ikke ændrer på kommunernes ansvar for at tilbyde botil-

bud efter § 108 i lov om social service til borgere med behov herfor eller almene pleje-

boliger til borgere, der ansøger om en sådan og har behov for sådanne boformer.

Tilsvarende ændrer lovforslaget ikke på den eksisterende klageadgang til Ankestyrel-

sen.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.4.4. Bemærkninger til § 26 k - Øgede muligheder for samarbejde med private om

boligsocial anvisning (Mulighed for 12-årige aftaler med private om kommunal an-

visningsret)

Frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger og FSD er positive

ved, at der gives mulighed for at samarbejde med private udlejere om boligsocial an-

visning. Tidsbegrænsningen kan dog være en barriere for arbejdet med boligsocial

anvisning til private udlejningsejendomme, da det kan begrænse antallet og omfanget

af aftaler, der kan laves. I den forbindelse vurderer netværket, at det ville være social-

fagligt og økonomisk fordelagtigt, at der ikke var en tidsbegrænsning.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder det generelt uhensigtsmæssigt, hvis der i aftaler af den her omfatte-

de karakter ikke fastsættes et bestemt udløbstidspunkt. Navnligt findes det uhen-

sigtsmæssigt, når sådanne aftaler indgås som et led i et tidsafgrænset frikommunefor-

søg. Med den foreslåede forlængelse til 12 års varighed er det opfattelsen, at hensy-

net til ønsker om længerevarende aftaler fuldt ud kan varetages.

Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.5. Sundhedsministerens område

2.5.1. Generelle bemærkninger til §§ 27 c - l

Mere sammenhængende forløb i psyki-

atrien

Rådet for Socialt Udsatte og KL finder forsøget interessant.

Danske Regioner finder, at forsøget kan forbedre mulighederne for at kommune og

region kan udvikle bedre og mere sammenhængende tilbud til en særligt sårbar grup-

pe af mennesker.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Forhandlingsfællesskabet finder det positivt, at enkelte regioner kan indgå i samarbej-

de med enkelte frikommunenetværk.

Forhandlingsfællesskabet finder det vigtigt, at etablering af tilbuddet sker under hen-

syntagen til medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Foreningen peger på en række

forhold, som lovforslaget ifølge foreningen ikke har forholdt sig til. Foreningen nævner,

at ansatte på arbejdspladsen i udgangspunktet vil være omfattet af forskellige perso-

nalepolitikker, at etableringen af ét samarbejdsudvalg kræver overenskomstparternes

dispensation fra gældende rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse,

samt at arbejdsmiljølovgivningens krav til organisering af arbejdsmiljøarbejdet skal

håndteres. Foreningen anbefaler, at overenskomstparterne inddrages.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde anbefaler, at det præciseres, at regler om anvendelse af magt efter servicelovens

kap. 24 gælder i tilbuddet som helhed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at visse af de af Forhandlings-

fællesskabet nævnte vilkår og forhold for ansatte i såvel regioner som kommuner re-

guleres ved overenskomster eller aftaler, der indgås af de pågældende arbejdsmar-

kedsparter. Ovenstående vurderes ikke at være i konflikt med lovgivning på Beskæfti-

gelsesministeriets område.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Til frikommunenetværkets bemærkninger om magtanvendelse i tilbuddet, bemærker

Børne- og Socialministeriet, at det allerede fremgår af de specielle bemærkninger, at

den foreslåede organisatoriske opdeling, hvor kommunen har myndigheds- og visitati-

onsansvaret og regionen har driftsansvaret, ikke vil give anledning til ændringer i gæl-

dende ret i henhold til anvendelse af magt efter servicelovens kap. 24. Det bemærkes,

at anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun kan finde

anvendelse over for borgere, der efter gældende lovgivning er i målgruppen herfor og

når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Dette præciseres i de specielle bemærkninger til §

27 c.

2.5.2. Bemærkninger til § 27 d

–

Myndighedsansvar - Mere sammenhængende forløb

i psykiatrien

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde anfører, at netværket og Region Midtjylland har ønsket større frihed til selvstæn-

digt at definere ansvars- og opgavefordeling, herunder placering af drifts- og myndig-

hedsansvar, end det er muligt med lovforslaget.

KL bemærker, at den tydelige adskillelse af visitations-og driftsansvar kan ske på be-

kostning af fleksibilitet i den ønskede integrerede løsning

Danske Regioner anbefaler, at lovforslaget udformes, så det i højere grad bliver mu-

lighed for regioner og kommuner i fælleskab at udvikle og afprøve en model, som

bedst imødekommer de forskellige lokale behov.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Til de tre høringssvar bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at ministeriet igen-

nem en længere periode har været i dialog med frikommunenetværket om bedre sty-

ring af udgifterne på det specialiserede socialområde om, hvordan myndighedsansva-

ret konkret skulle udformes i frikommuneforsøget. Den konkrete model for myndig-

hedsansvaret er således udformet efter ønske fra frikommunenetværket. Der har un-

dervejs i dialogen vedrørende dette forsøg ikke været stillet forslag om, at myndig-

hedsansvaret slet ikke skulle være fastlagt ved forsøget start.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Derudover er det vigtigt at fastslå, at der skal være et entydigt myndighedsansvar, så

der er et klart ledelsesansvar og politisk ansvar. Derudover skal der af patientsikker-

hedsmæssige årsager være et entydigt og klart myndighedsansvar.

Ministeriet skal endeligt gøre opmærksom på, at det følger af det generelle opgave-

fordelingsprincip, at regioner og kommuner er ansvarlige for hver især at løse en i

lovgivningen fastsat mængde af opgaver. Dette almengyldige princip for den offentlige

forvaltning er også gældende inden for frikommunelovforslagets rammer.

Sundheds- og Ældreministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i

lovforslaget på baggrund af de indkomne bemærkninger.

2.5.3. Bemærkninger til § 27 e

–

Visitation og visitationsforum - Mere sammenhæn-

gende forløb i psykiatrien

KL, Danske Regioner og Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde anfører, at konstruktionen af visitationsforummet er ad-

ministrativt tungt ift. at sikre den fornødne fleksibilitet i såvel indskrivning som udskriv-

ning for patientgruppen, samt effektiv drift af tilbuddet.

KL anfører, at det kan overvejes, om visitationsforummet alene skal involveres ifm.

indskrivning samt at det bør præciseres, at visitationsforummets rolle er vejledende,

så kommunalbestyrelsen reelt sikres myndighedskompetencen.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde foreslår, at proceduren for visitering og udskrivning i akutte tilfælde harmonise-

res.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde foreslår, at visitationen til tilbuddet kan uddelegeres til en sygeplejerske med

specialeerfaring, pga. speciallægemangel.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Til KLs, Danske Regioners og frikommunenetværkets bemærkninger om at konstruk-

tionen af visitationsforummet er administrativt tung, bemærker Sundheds- og Ældre-

ministeriet, at frikommunenetværket specifikt har ansøgt om, at netværket i forsøgspe-

rioden får mulighed for at oprette et fælles kommunalt/regionalt visitationsforum, som

kan foretage visitation til hele tilbuddet.

Netop for at sikre, at der kan ske hurtig og smidig visitation til tilbuddet, fremgår det af

lovforslaget, at visitationsforummet kan afholde dets møder ved brug af teleløsninger,

ligesom det fremgår af de specielle bemærkninger, at kommunalbestyrelsen i praksis

kan bemyndige den kommunale myndighedsrepræsentant, der sidder i visitationsfo-

rummet, til at træffe den efterfølgende afgørelse om visitation.

Båret af samme hensyn er der med lovforslaget endvidere givet mulighed for, at per-

sonalet på stedet kan træffe beslutning om visitation i akutte situationer, mens den

formelle afgørelse om visitation træffes efterfølgende med inddragelse af visitationsfo-

rummet.

Endelig er der med lovforslaget givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen ved afgø-

relse om visitation kan beslutte, at den pågældende borger tildeles en åben adgang til

det integrerede tilbud i en given tidsperiode. Når en borger således én gang er visite-

ret til det integrerede tilbud og er tildelt en åben adgang, kan den pågældende efter-

følgende henvende sig umiddelbart på stedet med henblik på samtale eller ophold

uden, at der på ny skal træffes formel afgørelse om visitation.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at oprettelsen og konstruktionen af

visitationsforummet på bedst mulige måde sikrer den fornødne fleksibilitet i forbindelse

med visitation til tilbuddet, samtidig med at det sikres, at der fra start tages højde for

såvel den socialfaglige som den sundhedsfaglige indsats for den enkelte borger.

Sundheds- og Ældreministeriet finder således ikke anledning til at ændre konstruktio-

nen af visitationsforummet på baggrund af bemærkningerne.

På baggrund af det af KL anførte om visitationsforummets involvering ifm. udskrivning,

er der nu ændret i lovforslagets § 27 h samt de specielle bemærkninger hertil, således

at visitationsforummet alene skal involveres ved visitation til tilbuddet. Dette sker af

hensyn til behovet for mest mulig fleksibilitet i forbindelse med udskrivning fra det in-

tegrerede tilbud.

Til det af KL anførte om, at det bør præciseres, at visitationsforummets rolle er vejle-

dende, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at det fremgår af lovforslaget, at

kommunalbestyrelsen efter indstilling fra visitationsforummet træffer afgørelse om

visitation til pladserne på tilbuddet. Det fremgår samtidig i de specielle bemærkninger,

at selvom borgeren opfylder visitationskriterierne, er der ikke pligt for kommunalbesty-

relsen til at træffe beslutning om visitation til tilbuddet, hvis kommunalbestyrelsen vur-

derer, at andre sociale tilbud er tilstrækkelige for at imødekomme borgerens behov.

Kommunalbestyrelsen er således allerede sikret den reelle myndighedskompetence. I

overensstemmelse med KL’s høringssvar, har Sundheds-

og Ældreministeriet dog

præciseret i de specielle

bemærkninger, at ”kommunalbestyrelsen

er ikke forpligtet til

at visitere borgeren til tilbuddet, selvom visitationsforummet indstiller hertil. Kommu-

nalbestyrelsen kan dog omvendt ikke visitere borgeren til tilbuddet, hvis visitationsfo-

rummet indstiller

til, at der ikke skal ske visitation af den pågældende borger.”

Til frikommunenetværkets forslag om, at proceduren for visitering og udskrivning i

akutte tilfælde harmoniseres, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at idet lov-

forslaget er ændret, således at visitationsforummet ikke skal med ind over udskrivning,

er det ikke relevant at harmonisere proceduren for visitering og udskrivning.

For at tilgodese frikommunenetværkets forslag om, at visitationen til tilbuddet skal

kunne uddelegeres til en sygeplejerske med specialeerfaring, ændrer Sundheds- og

Ældreministeriet lovforslagets § 27 e, stk. 2, samt specielle bemærkninger hertil såle-

des, at visitationsforummet

–

foruden en myndighedsrepræsentant fra frikommunen

og en socialfaglig konsulent

–

blot skal bestå af en sundhedsperson fra den regionale

psykiatri med specialeerfaring i psykiatri. Der bliver dermed ikke krav om, at en speci-

allæge i psykiatri skal være repræsenteret i visitationsforummet.

2.5.4. Bemærkninger til § 27 f

–

Visitationskriterier - Mere sammenhængende forløb i

psykiatrien

Danske Regioner og KL ser gerne, at der gives friere rammer til, at region og kommu-

ne selv kan definere visitationskriterierne for tilbuddet.

KL og Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde anfører, at der ikke bør være et varighedskrav for den nedsatte psykiske

funktionsevne, som det forudsættes i visitationskriterierne.

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde anfører, at det ikke bør være et krav, at borgeren ikke er selvmordstruet, som det

forudsættes i visitationskriterierne under § 27 f, nr. 5.

Danske Regioner bemærker,

at ’behov for opsøgende støtte i eget hjem’ jf. forslagets

§ 27 f, nr. 4 ikke bør være nødvendigt, da kommunerne har adgang til at levere en

sådan ydelse i henhold servicelovens § 82 c.

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

På baggrund af Danske Regioners og KL’s ønske om, at der bør være friere rammer

til fastsættelse af visitationskriterier, ændres lovforslagets § 27 f således, at det frem-

går af bestemmelsen, at de angivne visitationskriterier er vejledende. Hermed kan

regionen og frikommunen ved behov fastsætte andre visitationskriterier end dem, der

fremgår af bestemmelsen.

På baggrund af frikommunenetværkets og KLs bemærkning om, at der ikke bør være

et varighedskrav for den nedsatte psykiske funktionsevne, ændres lovforslagets § 27

f, nr. 2, samt de specielle bemærkninger hertil, således at der ikke længere stilles krav

i visitationskriterierne om varig psykisk funktionsnedsættelse.

På baggrund af frikommunenetværkets bemærkning om, at der ikke bør være et krav,

at borgeren ikke er selvmordstruet, ændres lovforslagets § 27 f, nr. 5, samt de speciel-

le bemærkninger hertil, således at der ikke længere stilles krav i visitationskriterierne

om, at borgeren ikke er selvmordstruet.

Til Danske Regioners kommentar

om, at kriteriet ’behov for opsøgende støtte i eget

hjem’ ikke er nødvendigt, skal Sundheds-

og Ældreministeriet bemærke, at det vil

indskrænke målgruppen for tilbuddet, dersom kriteriet udgår. Det bemærkes i øvrigt,

at Akut Døgntilbud tilbyder opsøgende støtte i eget hjem og at kriteriet er medtaget

efter ønske fra frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialise-

rede socialområde. Sundheds- og Ældreministeriet finder således ikke anledning til at

ændre i lovforslagets § 27 f, nr. 4.

2.5.5. Bemærkninger til § 27 g - Rettigheder - Mere sammenhængende forløb i psyki-

atrien

Danske Regioner opfordrer til, at lovforslagets § 27 g aktiveres, idet der alene er tale

om forsøg i 2 regioner, og at borgerne reelt ikke vil være omfattet af frit sygehusvalg.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet har taget Danske Regioners bemærkning til lovforsla-

get § 27 g til efterretning, og lovforslaget tilrettes, så der ikke skal ansøges om god-

kendelse fra sundhedsministeren.

Ministeriet skal henlede opmærksomheden til de specielle bemærkninger til § 27 g,

hvor der er redegjort for hensynet bag frit sygehusvalg, og endnu engang understre-

get, at der ved frikommuneforsøget helt undtagelsesvist fraviges en patientrettighed i

sundhedsloven.

Det bemærkes, at de øvrige patientrettigheder, som fremgår af sundhedsloven finder

anvendelse på frikommuneforsøget.

2.5.6. Bemærkninger til § 27 i

–

Videregivelse af oplysninger - Mere sammenhængen-

de forløb i psykiatrien

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde anfører, at Region Midtjylland og netværket ønsker, at det beskrives, hvordan

dokumentationspraksis skal være for borgere indskrevet i det integrerede tilbud, her-

under muligheden for at læse og skrive i hinandens IT-systemer.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Sundheds- og Ældreministeriet bemærker, at sundhedslovens regler om videregivelse

af oplysninger finder anvendelse på tilbuddet. Uden nærmere beskrivelse af eksem-

pelvis datastrømme, ansættelsesretlige konstruktioner eller hvilke IT-systemer, der vil

blive benyttet i forsøgsperioden, kan Sundheds- og Ældreministeriet på det forelig-

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

gende grundlag ikke beskrive en dokumentationspraksis for borgere, der er visiteret til

tilbuddet.

2.5.7. Bemærkninger til § 27 j

–

Finansiering - Mere sammenhængende forløb i psyki-

atrien

KL anfører, at det bør overvejes, om finansieringsmodellen i stedet skal overlades til

forhandlinger mellem regioner og kommuner.

KL og Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede

socialområde anfører, at det bør tilføjes, at tilbuddet ikke må blive mere omkostnings-

tungt end det er nu.

KL anfører, at kommunernes refusionsmuligheder bør fastholdes og Frikommunenet-

værket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde ønsker, at

det præciseres, at der ydes statsrefusion efter SEL § 176/176a.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Til det af KL anførte, om at finansieringsmodellen bør overlades til forhandlinger mel-

lem regioner og kommuner, bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at det fremgår

af lovforslagets § 27 j, at det integrerede tilbud kan finansieres via en taksmodel efter

intern aftale mellem region og kommune. Finansieringen er således allerede overladt

til forhandlinger mellem regioner og kommuner. Sundheds- og Ældreministeriet finder

således ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

Til det af KL og frikommunenetværket anførte om, at det integrerede tilbud ikke må

blive mere omkostningstungt, end det eksisterende tilbud i Akut Døgntilbud er nu,

bemærker Sundheds- og Ældreministeriet, at det ikke er muligt at medtage en sådan

bestemmelse. Dette forhold er ikke et lovgivningsmæssigt anliggende og vil ikke kun-

ne håndhæves af relevante myndigheder. Sundheds- og Ældreministeriet finder såle-

des ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

Til det af KL og frikommunenetværket anførte om refusionsmuligheder, bemærker

Sundheds- og Ældreministeriet, at det allerede er præciseret i de specielle bemærk-

ninger, at takstfinansieringen skal kunne rumme de eksisterende principper for hjem-

tagelse af refusioner, herunder både mellemkommunale refusioner, regionale refusio-

ner og statsrefusion. Sundheds- og Ældreministeriet finder således ikke anledning til

at ændre i lovforslaget.

2.5.8. Bemærkninger til § 27 k

–

Klageadgang - Mere sammenhængende forløb i psy-

kiatrien

Frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde er bekymret for, at forslagets klageregler kan hæmme flowet i tilbuddet, og fore-

slår, at retssikkerhedslovens § 72 stk. 4 ikke finder anvendelse i tilbuddet, da det kon-

krete tilbud har en særdeles akut karakter.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

På baggrund af høringssvaret fra frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde og forslaget om, at retssikkerhedslovens § 72 stk.

4 ikke skal finde anvendelse i tilbuddet, da det konkrete tilbud har en særdeles akut

karakter, vurderer Børne- og Socialministeriet, at der ikke inden for rammerne af fri-

kommuneforsøget kan gives dispensation fra retssikkerhedslovens § 72, stk. 4. Efter

en almindelig forvaltningsretlige retsgrundsætning kan rekursinstanser, dvs. uaf-

hængigt af en særskilt bestemmelse herom, som retssikkerhedslovens § 72, stk. 4,

tage stilling til, om klage skal have opsættende virkning. Den myndighed (det være sig

underinstansen eller rekursinstansen), der modtager en anmodning fra parten om

opsættende virkning, er forpligtet til at tage stilling til anmodningen. Børne- og Social-

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

ministeriet imødekommer derfor ikke det anførte forslag af to årsager. Dels vil en di-

spensation ikke udelukke, at en klage kan tillægges opsættende virkning, dels ville en

udelukkelse af opsættende virkning indebære en ikke uvæsentlig forringelse af borge-

rens reelle klageadgang og dermed af borgerens retssikkerhed.

2.5.9. Bemærkninger til § 27 m - Fritagelse for dokumentation ved brug af midler fra

klippekortsordningen

Center for Sund Aldring tilslutter sig forsøget og dets potentiale til at flytte ressourcer

fra administration og give personalet på plejecentre mere tid til kerneopgaven.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger:

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer.

2.6. Udlændinge- og integrationsministerens område

2.6.1. Bemærkninger til § 29 c - Fleksibelt kontaktforløb for integrationsborgere

Rådet for Socialt Udsatte finder det positivt med forenklinger af reglerne på beskæfti-

gelsesområdet.

LO kan ikke støtte forslaget, da det er vigtigt med en tæt kontakt til borgeren, og der

derfor ikke er behov for yderligere fleksibilitet i lovgivningen. LO henviser til, at der

med de eksisterende regler, hvorefter der skal finde 4 samtaler sted inden for 12 må-

neder, allerede er fleksibilitet i samtaleflowet, samt at opfølgningen på integrations-

kontrakten allerede kan ske ved personlig samtale, telefonisk, digitalt eller på anden

måde.

DA og Lederne kan ikke støtte forslaget, da foreningerne mener, at samtaler med

personer på integrationsydelse bør afholdes individuelt og omhandle kompetencer,

erhvervserfaring og muligheder på det danske arbejdsmarked. DA og Lederne mener,

at det bør fremgå, hvilke beskæftigelsespolitiske resultater, man ønsker at opnå gen-

nem forslaget.

FOA kan ikke støtte forslaget, da der ikke er krav til uddannelse eller kompetencer ift.

mentorer eller tilbudssteder, som vil kunne foretage opfølgningen på integrationskon-

trakten. Derfor mener FOA, at det er svært at forestille sig, at opfølgningen på integra-

tionskontakten kan ske kvalificeret og uden at kompromittere borgerens retssikkerhed,

da integrationskontrakten kan indeholde oplysninger af personlig karakter, fx visitati-

onsgrundlaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker til det af LO anførte, at forslaget ikke ændrer ved antallet af

samtaler, idet der fortsat skal være 4 samtaler inden for 12 måneder. Forslaget giver

adgang til at ændre samtaleformen, herunder at samtalen gennemføres af en virk-

somhedskonsulent, en mentor, et tilbudssted eller som gruppesamtaler. Endvidere

udvides adgangen til, at samtalerne gennemføres telefonisk og digitalt. Efter gælden-

de regler kan samtalen kun gennemføres telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende

måde i tilfælde, hvor udlændingen inden for de næste 6 uger skal påbegynde fuldtids

beskæftigelse, er i fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folke-

pension, er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågæl-

dende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, jf. integrationslovens §

20, stk. 1, og § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I forhold til det af DA og Lederne anførte, om at samtaler med personer på integrati-

onsydelse bør afholdes individuelt og omhandle kompetencer, erhvervserfaring og

muligheder på det danske arbejdsmarked bemærker ministeriet, at forslaget ikke æn-

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

drer ved, at de opfølgende samtaler skal have fokus på de mål, der indgår i integrati-

onskontrakten, som sigter mod, at udlændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden

for et år opnår ordinær beskæftigelse.

I forhold til det af FOA anførte om, at det er svært at forestille sig, at opfølgningen på

integrationskontakten kan ske kvalificeret og uden at kompromittere borgerens rets-

sikkerhed, da integrationskontrakten kan indeholde oplysninger af personlig karakter,

fx i visitationsgrundlaget, bemærker ministeriet, at samtalerne gennemføres af kom-

munalt ansatte medarbejdere, fx en mentor eller en virksomhedskonsulent, og at de

pågældende er underlagt det regelsæt, der gælder for offentlig ansatte personer, her-

under forvaltningslovens regler. Det er blevet tydeliggjort i de specielle bemærkninger

til lovforslaget, at det er kommunalt ansatte medarbejdere, der gennemfører de opføl-

gende samtaler. Det bemærkes videre, at det også fremover alene er kommunalbesty-

relsen, der har kompetencen til at foretage vurderingen af, om den enkelte udlænding

fortsat er berettiget til at modtage støtte. Vurderingen sker på baggrund af de oplys-

ninger, der er indhentet i forbindelse med de opfølgende samtaler. Ligesom det er

kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelse om sanktioner, jf.

§§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik.

Ministeriet finder således ikke, at de modtagne høringssvar giver anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

2.7.

Tværministerielle forsøg

2.7.1. Bemærkninger til § 30 b - Aktivering og beskæftigelsestilbud - bedre mulighed

for individuel indsats

Rådet for Socialt Udsatte mener, at socialt udsatte borgere over 30 år bør inkluderes i

forsøget, da de også vil have gavn af ordningen.

DA og Lederne støtter forslaget og mener, at det bør evalueres om fremmødet blandt

de omfattede personer bliver mere stabilt som følge af forsøget.

Frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource foreslår større fleksibili-

tet i forsøget i forbindelse med ”ret og pligt”-tilbud,

sådan at første ret og pligt tilbud

kan udskydes i op til 12 måneder på baggrund af en samtale og en individuel, konkret

vurdering. Dermed vil de tidsmæssige krav være mere i overensstemmelse med de

øvrige proceskrav, der er i lovgivningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker i forhold til høringssvaret fra Rådet for Socialt Udsatte, at fri-

kommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource beskæftiger sig med ind-

satsen over for udsatte børn og unge under 30 år, hvorfor udsatte borgere over 30 år

ikke er en del forsøget. Der er således ikke taget stilling til, om socialt udsatte borgere

over 30 år også vil have gavn af indsatsen.

For så vidt angår høringssvaret fra DA og Lederne, henviser ministeriet til at alle fri-

kommuneforsøg evalueres ud fra de krav, som er beskrevet i bekendtgørelse om of-

fentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikommune-

netværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommuner m.v. Heraf fremgår at evalue-

ringen skal beskrive virkninger for forsøgets målgruppe og konklusioner i forhold til

opstillede resultatmål. Frikommunenetværket har i ansøgningen anført, at de forventer

at evaluere på målgruppens fravær. DA og Ledernes anbefaling gives videre til net-

værket.

I forhold til høringssvaret fra frikommunenetværket bemærkes, at hovedformålet med

beskæftigelsesindsatsen er at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. For akti-

vitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som forsøget omfatter, sker dette via en

L 220 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

uddannelsesrettet indsats. For at understøtte at dette sigte opretholdes under forsø-

get, vurderes det hensigtsmæssigt, at det forudsættes, at første ret og pligt-tilbud fin-

der sted inden for seks måneder.

Det bemærkes, at denne del af frikommuneforsøget søges hjemlet i bekendtgørelse

om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, som forventes

at træde i kraft 1. juli 2018.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.