Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1709252_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
6. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 27 ad L 41 stillet af udvalget den 17. novem-
ber 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/11-16 fra Poul-Erik
Haagensen, Revisionsfirmaet Tage Kielsgaard Rasmussen, statsaut. revi-
sionsanpartsselskab, jf. L 41 - bilag 7.
Svar:
I revisionsfirmaets henvendelse er der stillet en række spørgsmål, primært
i relation til whistleblowerordninger, jf. nedenfor.
En whistleblowerordning kan etableres på flere forskellige måder. En
virksomhed kan f.eks. oprette en intern ordning, hvor ansatte via en sær-
lig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette virksomhedens poten-
tielle eller faktiske overtrædelser af lovgivningen.
Ordningen kan oprettes såvel elektronisk, f.eks. via et anonymt indberet-
ningsskema på virksomhedens hjemmeside, eller fysisk, f.eks. via en
postkasse et sikkert og diskret sted i virksomheden.
En virksomheds ordning kan ligeledes etableres via en ekstern udbyder,
som er specialiseret i whistleblowerordninger, og som på vegne af virk-
somheden modtager indberetningerne og videreformidler disse til virk-
somheden. Endeligt kan en whistleblowerordning etableres via kollektiv
overenskomst, hvor den relevante faglige organisation udbyder ordnin-
gen.
Whistleblowerordning – antal ansatte
Ad spørgsmål 1
Indehavere af personligt ejede virksomheder, herunder interessentskaber,
er ikke ansatte i en virksomhed, hvorfor de ikke skal anses som værende
”ansat” i forhold til kravene om whistleblowerordning i lovforslaget.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ordningen ikke skal gælde for virksomheder med færre beskæftigede, til erhvervsministeren
1709252_0002.png
2/3
Ad spørgsmål 2
En medarbejdende ægtefælle skal ikke betragtes som ansat, medmindre
ægtefællen er ansat i virksomheden, herunder har en ansættelseskontrakt,
og/eller modtager vederlag for sit personlige arbejde.
Ad spørgsmål 3
Lovforslaget sondrer ikke mellem kategorier af ansatte i virksomhederne.
Det betyder, at alle ansatte, der har en ansættelseskontakt med virksom-
heden, herunder eksempelvis ansatte uden direkte kundekontakt, interne
administrationsmedarbejdere m.fl., omfattes af lovforslaget.
Det betyder, at alle ansatte skal have mulighed for at anvende en virk-
somheds whistleblowerordning, og at alle ansatte indgår i den samlede
opgørelse af virksomhedens ansatte.
Bestyrelsesmedlemmer er ikke ansat og er derfor ikke omfattet. Rengø-
ringspersonale, der ikke er ansat af virksomheden, men af et særskilt ren-
gøringsselskab, er heller ikke omfattet.
Ad spørgsmål 4
Alle ansatte skal have mulighed for at indberette faktiske overtrædelser
og potentielle overtrædelser af lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme til virksomheden. Det er ikke afgø-
rende, om de ansatte er ansat på fuldtid eller deltid.
Ad spørgsmål 5
Ved vurdering af, om der skal etableres en whistleblowerordning, er det
ikke relevant om indehaveren ejer mere end én virksomhed, der tilsam-
men har flere end fem ansatte. Det afgørende er, hvor mange ansatte, der
er i den enkelte virksomhed.
En virksomhed med flere end fem ansatte kan ifølge lovforslaget, jf. be-
svarelsen af spørgsmål 1, også anvende en ordning, som er etableret ved
kollektiv overenskomst fremfor at oprette sin egen whistleblowerordning
i virksomheden.
Ad spørgsmål 6
Lovforslagets krav om en whistleblowerordning finder ikke anvendelse
på netværk, som defineret i bekendtgørelsen om godkendte revisorers og
revisionsvirksomheders uafhængighed eller andre former for samarbejde
mellem virksomhederne.
Det er alene virksomheder og personer, som defineret i lovforslagets an-
vendelsesområde som forpligtes til at have en whistleblowerordning i
medfør af lovforslaget.
L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvad begrundelsen er for, at ordningen ikke skal gælde for virksomheder med færre beskæftigede, til erhvervsministeren
1709252_0003.png
3/3
Det er således ikke relevant for bestemmelsens anvendelsesområde, om
de enkelte virksomheder i medfør af anden lovgivning i øvrigt har etable-
ret sig i et eller flere netværk med andre virksomheder inden for samme
branche eller med andre brancher.
Øvrige spørgsmål
I forhold til sammenligningen mellem grænsen for, hvornår der skal etab-
leres en whistleblowerordning i henhold til lovforslaget og grænserne i
årsregnskabsloven fsva. regnskabsklasser, skal det bemærkes, at hensyne-
ne bag grænserne i årsregnskabsloven er nogle andre end dem, som ligger
til grund for reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og
finansiering af terrorisme.
Grænsen i lovforslaget på de fem ansatte, svarer til den generelle grænse
for tilsvarende ordninger på det finansielle område, som er fastsat i den
politiske aftale bag Bankpakke 6.
Det bemærkes i øvrigt, at ansatte i virksomheder med under fem ansatte
har mulighed for at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædel-
ser til tilsynsmyndighedernes whistleblowerordninger. På denne måde
sikres disse ansatte muligheder for at bevare deres anonymitet ved indbe-
retning af en virksomheds overtrædelser til den relevante tilsynsmyndig-
hed.
For så vidt angår samspillet med hvidvasklovens krav om en whistleblo-
werordning og whistleblowerordningen efter revisionsloven, stiller lov-
forslaget ikke krav om, at der etableres to særskilte ordninger, såfremt der
etableres én whistleblowerordning, som lever op til kravene i revisionslo-
ven og i lovforslaget.
I forhold til henvendelsens afsluttende bemærkninger vedrørende bereg-
ningerne af lovforslagets BNP-effekter, kan det oplyses, at det på bag-
grund af skønnet over de løbende administrative byrder og løbende øvrige
efterlevelseskonsekvenser er vurderet, at det strukturelle niveau for brut-
tonationalproduktet på længere sigt vil blive reduceret i størrelsesordenen
0,7 mia. kr. som følge af lovforslaget. I det omfang de nye regler kan
dæmme op for den skatteunddragelse, sorte økonomi m.v., vil forslaget
have positive virkninger på samfundsøkonomien, som ikke er medtaget i
vurderingen.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen