Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69
Offentligt
1700508_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 7 (L.nr. 69)
Danske Universiteter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekni-
ske Universitet, Danske Professionshøjskoler og Danske Studerendes Fællesråd
anfører i høringssvarene, at lovforslaget medfører øget sagsbehandling og dermed
øgede administrative omkostninger, mens ministeren hertil svarer i høringsnotatet,
at initiativet skal gennemføres inden for institutionernes nuværende økonomiske
ramme. Ministeren bedes angive, hvorvidt ministeren anerkender høringsparternes
forventninger om øgede administrative omkostninger og - i bekræftende fald - på
hvilke områder af institutionernes virke, ministeren mener eller forestiller sig, at
institutionerne bør skære for at finansiere disse øgede omkostninger?
Svar
Jeg anerkender, at nye regler indebærer, at de myndigheder og institutioner m.v.,
der administrerer reglerne, skal sætte sig grundigt ind i reglernes anvendelse og
virkning m.v.
Selvom der med lovforslaget indføres et nyt initiativ, er der efter min vurdering
ikke tale om, at vi nu pålægger uddannelsesinstitutionerne nogle opgaver i forbin-
delse med behandling af ansøgninger om optagelse, som er fremmede for dem.
F.eks. har uddannelsesinstitutionerne en langvarig praksis for at behandle dispen-
sationsansøgninger – både dispensationer på baggrund af usædvanlige forhold og
dispensationer på baggrund af mere faste betingelser, som f.eks. bonus for tidlig
studiestart.
Hvis lovforslag L 69 bliver vedtaget, vil Uddannelses- og Forskningsministeriet
tilstræbe, at de regler, der forventes fastsat om begrænsning af dobbeltuddannelse
med hjemmel i loven, bliver så enkle og gennemskuelige som muligt.
Som selvejende institution har den enkelte videregående uddannelsesinstitution
ansvaret for at tilrettelægge det administrative arbejde og for at fordele det nød-
vendige personale hertil. Jeg har tillid til, at dette vil ske på en hensigtsmæssig
måde på de enkelte uddannelsesinstitutioner.
12. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/056401
Side
1/2
L 69 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren anerkender høringsparternes forventninger om øgede administrative omkostninger, til uddannelses- og forskningsministeren
1700508_0002.png
Med venlig hilsen
Søren Pind
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2