Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 58
Offentligt
1703685_0001.png
København 16 december 2016
 
Kære uddannelses‐ og forskningsminister hr. Søren Pind  
 
Det er mit indtryk, at regeringen hæfter sig meget ved, at aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse er 
lavet med et bredt flertal i folketinget. Hvis 73.000 underskrifter ikke er nok til at ændre på beslutningen 
om at gennemføre lovforslaget, så har jeg nogle bekymringer, som jeg håber kan komme i betragtning før 
2. behandling af lovforslaget (L69) adgangsregulering ved videregående uddannelser. 
 
Som det er i dag, er der reelt kun 3 kandidatuddannelser til rådighed for bygningskonstruktører. Disse 
minder i høj grad om hinanden og er fordelt på 2 byer af Aalborg Universitet. Der er altså ikke nogen 
forbindelse til f.eks. Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Universitet etc. 
 
Som formand for Konstruktørstuderendes Fællesråd (KFR), der repræsenterer ca. 4.000 bygnings‐
konstruktørstuderende, vil jeg gerne gå ind i arbejdet for at skabe bredere muligheder for at tage en 
kandidatgrad i stedet for at en supplerende uddannelse på samme niveau. Det ser desværre bare ud til at 
parterne i aftalen kun giver et halvt år til at få skabt nye og bedre veje i uddannelsessystemet inden for 
byggebranchen, i stedet for de sædvanlige 2 år.  
 
Derfor vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvordan de studerende, erhvervsakademierne og 
professionshøjskolerne, universiteterne, fagforeningerne, brancheorganisationerne og ikke mindst 
erhvervslivet skal nå at få skabt fremtidens uddannelsesveje, før de nuværende forsvinder? Hvordan er det 
muligt at få analyseret fremtidens behov for kompetencer i erhvervslivet, skabt aftaler mellem 
uddannelsesinstitutionerne og implementeret disse ordninger og tilpasninger af uddannelserne på et halvt 
år? Hvordan tænker ministeren, at vi kan nå at få skabt de nye forbindelser inden loven er sat til at træde i 
kraft, så eksempelvis byggefaglige kompetencer fra eks. Københavns Erhvervsakademi og it‐ og 
programmeringsfaglige kompetencer fra DTU kan kombineres, hvilket måske kunne tænkes at være et 
behov i en branche, som i stigende grad digitaliseres?  
 
I aftalen er der nævnt en række dispensationsmuligheder, som desværre er formuleret således, at det nok 
nærmere er ”proforma‐muligheder”. Der står bl.a. følgende:  
 
3. Videregående uddannelser med et særligt arbejdsmarkedsbehov undtages, hvis  
• nyuddannede fra uddannelserne har systematisk lav ledighed på mindst 5 pct.‐point under gennemsnittet blandt 
nyuddannede fra de videregående uddannelser dog højest en ledighed på 5 pct. i syv ud af de seneste 10 år, og  
• optaget på uddannelserne er ikke steget med mere end 50 pct. i løbet af de seneste tre år, og  
• uddannelserne ikke er dimensioneret.  
 
Da optaget på bygningskonstruktøruddannelsen (som er branchens største) alene steg 17 % i 2015, kunne 
man frygte, at en arkitekt, som ikke kan få job pga. den høje ledighed blandt arkitekter, skal vente 5 år på at 
blive optaget på bygningskonstruktøruddannelsen til trods for, at der blandt bygningskonstruktører er en 
ledighed på ca. 2 % og en stigende mangel på konstruktører i branchen. Skal de virkelig afvises i døren, 
selvom jobbet allerede venter på den anden side? 
 
Hvis ikke forslaget frafalder, så håber jeg i det mindste, at der bliver lavet nogle justeringer i aftalen, der 
giver mulighed for at gøre den mere hensynsfuld for andre end finansministeriet.  
 
Med Venlig Hilsen  
 
Kristian Hansen, 
formand for Konstruktørstuderendes Fællesråd