Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 54
Offentligt
1701981_0001.png
Høringssvar til ”Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved
videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse)”
Til de ansvarlige politikere i Uddannelses- og Forskningsudvalget
I mine snart 30 år på arbejdsmarkedet har jeg tilbragt over halvdelen på projekter i over 30 lande i Asien,
Afrika og Europa ligesom jeg har arbejdet ni år som administrationschef på Copenhagen International
School. Det giver mange anledninger til at sammenligne de områder, hvor Danmark står stærk (og svagt) i
konkurrencen med andre lande.
Et af de forhold jeg ofte har fremhævet overfor udenlandske forbindelser er at i Danmark går man aldrig i
stå i uddannelsessystemet. I mange andre lande er det utrolig svært/umuligt at ”omuddanne” sig, hvis ens
kvalifikationer ikke er efterspurgt eller hvis man oplever at ens karrieremuligheder er begrænset.
Med dette lovforslag forsvinder en af Danmarks komparative fordele. Det er rigtig ærgerligt og som
økonom tvivler jeg på at der på sigt vil være en samfundsmæssig gevinst ved at gennemføre lovforslaget.
For det første er der i virkeligheden meget få ”evighedsstudenter” i Danmark og for det andet er der en
forøget risiko for at de, der nu ikke længere kan videreuddanne sig, ender på overførselsindkomst eller i
jobs, som giver mindre værditilvækst for Danmark. Alt i alt en dårlig, unødvendigt og skadelig lov for
Danmark.
Jeg håber derfor meget at loven bliver taget af bordet.
Med venlig hilsen
Poul Michael Fanøe
Poul Michael Fanøe
Symfonivej 7
2730 Herlev
Tlf. 4011 5544
[email protected]