Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 64 Bilag 2
Offentligt
1685590_0001.png
NOTAT
3. oktober 2016
Høringsnotat - Ændring af arbejdsmiljøloven og enkel-
te andre love
(Ændring af organisering og finansiering
af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.)
J.nr. 20165000453
Metoder og Virkemidler (MV)
AMF
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hørings-
svar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.
Følgende myndigheder og organisationer er hørt:
Rigsrevisionen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmil-
jøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd, Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug &
Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner,
Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Ko-
operative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kri-
stelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbru-
gets Arbejdsgivere, Det faglige Hus, Producentforeningen og Forsikring og Pension.
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter (kursiv = ingen bemærknin-
ger): Arbejdsmiljørådet (AMR), Arbejdsmiljøklagenævnet (AMK),
Dansk Arbejds-
giverforening (DA), Danske Regioner,
KL,
Moderniseringsstyrelsen, Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring,
Forsikring og Pension og Rigsrevisionen.
Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-
get.
1. Generelle bemærkninger
AMR
noterer sig, at lovforslaget afspejler de forslag til justeringer af partssystemets
opgaver, struktur og økonomi, som
AMR
har sendt til beskæftigelsesministeren,
hvor rådet foreslog en række tilpasninger af partssystemet, herunder forslaget om
etablering af Dialogforum for tværgående samarbejde.
AMR
bakker på den baggrund op om lovforslaget.
AMR
bemærker videre, at rådet i 2020 vil foretage en evaluering af, om ændringerne
af partssystemet har fungeret efter hensigten.
1.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at Arbejdsmiljørådet bakker op om lov-
forslaget og ser frem til, at rådet i 2020 vil foretage en evaluering af, om ændringer-
ne af partssystemet har fungeret efter hensigten.
L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2. Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
AMR
finder, at det fremstår upræcist, hvad muligheden for at inddrage viden om,
erfaring med og ønsker til udvikling af arbejdsskadeområdet som en integreret del af
arbejdsmiljøet i sin rådgivning af ministeren, konkret indbefatter. AMR peger dog
på, at det giver nye muligheder i forhold til en tidlig indsats og forebyggelse, når
arbejdsskader i endnu højere grad samtænkes med arbejdsmiljø, og AMR vil sikre, at
integration af arbejdsskadeområdet styrker det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Herudover påtænker AMR at nedsætte et permanent udvalg om arbejdsskader og
arbejdsmiljø, der kan følge arbejdsskadeområdet og komme med forslag til styrkelse
af den forebyggende indsats.
Herudover bemærker AMR
og
KL
at de forudsætter, at lovforslaget ikke medfører
ændringer i kompetencefordelingen mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
bestyrelse, Erhvervssygdomsudvalget m.v. på arbejdsskadeområdet i øvrigt.
KL
forudsætter desuden, at arbejdsmarkedets parter inddrages direkte i de drøftelser om
anbefalingerne fra ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet, som Beskæftigelsesmi-
nisteren har oplyst om i et svar på spørgsmål nr. 492 af 6. september 2016 til Beskæf-
tigelsesudvalget.
2.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at Arbejdsmiljørådet vil sikre, at inte-
gration af arbejdsskadeområdet styrker det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og at
Arbejdsmiljørådet vil nedsætte et permanent udvalg om arbejdsskader og arbejds-
miljø til styrkelse af en forebyggende arbejdsmiljøindsats.
Det fremgår af lovforslaget, at Arbejdsmiljørådets kompetence til at rådgive ministe-
ren vedrører politiske temaer om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejds-
skader, og at forslaget ikke ændrer ved, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring har ansvar for og kompetence til at sætte strategiske mål for og til at
prioritere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling af arbejdsskader.
Arbejdsmiljørådet kan heller ikke drøfte konkrete arbejdsskadesager, herunder
spørgsmål om anerkendelsespraksis og erstatningsniveau, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen som første og anden instans har ansvar for og
kompetence til at træffe afgørelse i. Forslaget ændrer herudover ikke ved, at Er-
hvervssygdomsudvalget har kompetence til at indstille til ministeren hvilke sygdom-
me, der skal på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Det vil i lyset af de givne bemærkninger blive yderligere præciseret, at Arbejdsmiljø-
rådets kompetence vedrører sammenhænge mellem arbejdsmiljø og arbejdsskader,
som kan styrke arbejdsmiljøforebyggelse, og at forslaget ikke medfører ændringer i
kompetencefordelingen mellem Arbejdsmiljørådet, bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget.
2
L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
For så vidt angår KL´s bemærkning, kan Beskæftigelsesministeriet bekræfte, at ar-
bejdsmarkedets parter vil blive inddraget, når drøftelserne om en modernisering af
arbejdsskadeområdet igangsættes.
3. Finansieringen af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
Forsikring og Pension
foreslår, at der i stedet for et 2 pct. bidrag opkræves et fast
årligt beløb pr. fuldtidsansat, da et mere stabilt finansieringsgrundlag er hovedar-
gumentet for ændringen af beregningen af 2 pct. bidraget, og da incitamentet til at
nedbringe omfanget af arbejdsulykker med lovforslaget forsvinder.
Forsikring og
Pension
foreslår, at bidraget opkræves direkte hos arbejdsgiverne af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, hvis bidraget erstattes af et fast beløb pr. fuldtidsansat.
Samtidig bør det i den sammenhæng overvejes om ikke også Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings tilkendelser på erhvervssygdomsområdet skal indgå i fordelingen
af dette bidrag.
Forsikring og Pension
bemærker, at hvis et incitament skal virke, skal det påvirke
aktuel adfærd. Det forudsætter, at ændringer i tilkendelser af erstatninger og godt-
gørelser slår direkte ud i arbejdsmiljøbidraget, og det kriterie vurderes ikke at være
opfyldt med det nye lovforslag.
Forsikring & Pension
bemærker, at der vil gå mere end 10 år før en eventuel per-
manent stigning i tilkendte erstatninger og godtgørelser (fx som følge af stigende
antal arbejdsulykker), slår fuldt ud igennem i bidraget. Spørgsmålet er, om dette er
hensigtsmæssigt, eller om man i dette tilfælde vil føle det nødvendigt at ændre
beregningsmetoden af 2 pct. bidraget igen.
Forsikring & Pension
vurderer, at ændring af opkrævningsåret til året før bidrags-
året vil være konkurrenceforvridende i form af systematisk forhøjelse for selskaber,
som har faldende tilkendte erstatninger og godtgørelser som følge af faldende mar-
kedsandel og omvendt for selskaber med stigende markedsandele.
Forsikring & Pension
går ud fra, at forsikringsselskaberne jf. arbejdsmiljølovens
§ 68, stk. 4, som hidtil har adgang til at forhøje præmierne forholdsmæssigt, så-
fremt miljøbidraget vil stige som følge af lovforslaget.
AMR
tager den foreslåede nye finansieringsmodel for bevillingsgrundlaget for
partsindsatsen for perioden 2017-2020 til efterretning og lægger til grund, at Be-
skæftigelsesministeriet yder ekstraordinære tilskud til partsindsatsen på 3,9 mio. kr.
i 2017 og 1,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 udover de midler, der tilveje-
bringes via finansieringsmodellen.
Efter
AMRs
opfattelse er det væsentligt, at der på længere sigt er et tilstrækkeligt
økonomisk grundlag for partsindsatsen på den anden side af 2020 og foreslår, at
der gennemføres en evaluering af finansieringsmodellen med henblik på fortsat at
skabe et økonomisk råderum for en styrket partsindsats.
AMR
forventer at blive
inddraget i planlægningen og vurderingen heraf.
3
L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
3.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Den nuværende finansieringsmodel indebærer, at niveauet for det samlede bidrag
til parternes arbejdsmiljøindsats i kraft af to procent bidraget til dels er betinget af
omfanget af tilkendte godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i
arbejdsulykkessager. Det princip har siden etableringen af ordningen været et
bærende element i ordningen.
Det princip har derfor også ved udarbejdelse af det nye lovforslag vejet tungt i
formuleringen af lovteksten. Princippet har skullet opvejes mod, at det med det nye
lovforslag også har været hensigten at sikre en mere stabil finansiering af indsat-
sen.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det med lovforslaget er lykkedes at
skabe balance mellem disse to principper og fastholde incitamentsstrukturen og
samtidig skabe en stabil økonomi for partsindsatsen.
Med den nye finansieringsmodel i lovforslaget udjævnes udsvingene i niveauet for
indsatsen. Det vil betyde, at en stigning i erstatningsniveauerne, når Arbejdsmar-
kedets Erhvervsforsikring forventeligt får indhentet efterslæbet i arbejdsskadesa-
gerne, først slår fuldt igennem over en 10 årig periode. Det er en indbygget auto-
matik i ordningen, som sikrer et stabilt niveau for partsindsatsen, og netop den
egenskab har været tilstræbt ved udformningen af lovforslaget.
Det er ministeriets vurdering, at incitamentsstrukturen bibeholdes, også selv om to
procent bidraget ændres fra at blive beregnet på baggrund af en årlig opgørelse
over erstatninger til at blive beregnet som et glidende gennemsnit over ti år jf.
ovenfor. Bidraget vil stadig svinge, men udsvingene vil blive udjævnet.
Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at variabiliteten i to procent bidra-
get bør fastholdes og ikke erstattes af et fast bidrag pr. fuldtidsansat, som de facto
ville betyde en konstant indsats. Det vil gøre partsindsatsen uafhængig af erstat-
ningerne og dermed være en fravigelse fra et af hovedprincipperne i ordningen.
Forsikring og Pension berører spørgsmålet om en eventuel konkurrenceforvriden-
de effekt i forbindelse med, at bidraget efter forslaget opkræves på basis af forde-
lingen af bidrag på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt året før bi-
dragsåret, og ikke som i dag på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i
bidragsåret.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at størrelsen af to pct. bidraget, som opkræ-
ves i et givet år, er baseret på godtgørelser erstatninger i det kalenderår, der ligger
to år før bidragsåret, jf. § 68, stk. 3, 1. pkt.
Følges tankegangen i Forsikring og Pensions argumentation, kan der argumente-
res for, at den nuværende opkrævning således har indeholdt en skævhed, idet
størrelsen af det bidraget, som skal betales, ikke fuldstændigt har fulgt størrelsen i
erstatningsniveauet og fordelingen på bidragsyderniveau, idet der er et gab på to
år mellem beløbet, som opkræves, og den fordelingsnøgle som fastlægger beta-
lingsandele mellem de bidragspligtige.
4
L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Med lovforslaget reduceres gabet til et år. Det er dog væsentligt at understrege, at
det efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke er muligt at konstruere en fuld-
stændig retfærdig løsning. Fordelingen på bidragsydere vil indeholde et vist ele-
ment af solidaritet mellem bidragsydere, idet selskaber som er i markedet, vil skul-
le betale for de selskaber, som er gået konkurs. Det er tilfældet i dag, men vil i
endnu højere grad være tilfældet i en model, hvor der tilstræbes fuldstændig ret-
færdighed imellem bidragsyderne – fx i en model, hvor bidragsydernes andele af
erstatninger også skulle beregnes på baggrund af et 10 årigt gennemsnit. Det vil
øge sandsynligheden for at de nuværende selskaber skulle betale for flere selska-
ber, som ikke længere er i markedet.
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at en opkrævningsmodel baseret på
andele af erstatninger året før bidragsåret er en pragmatisk og samtidig admini-
strativ enkel løsning.
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at arbejdsmiljølovens § 68, stk. 4, ikke vil
blive ændret med forslaget.
Det er på ovenstående baggrund Beskæftigelsesministeriets holdning, at Forsikring
og Pensions bemærkninger ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.
Med hensyn til AMRs høringssvar bemærkes det, at det allerede af lovbemærknin-
gerne fremgår, at Beskæftigelsesministeriet vil yde ekstraordinære tilskud til parts-
indsatsen på 3,9 mio. kr. i 2017 og 1,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 udover
de midler, der tilvejebringes via finansieringsmodellen.
Beskæftigelsesministeriet tager AMR’s ønske om en evaluering i 2020 til efterret-
ning.
4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
Rigsrevisionen
bemærker i deres høringssvar, at det i bemærkninger til lovforsla-
get fremgår at Arbejdsmiljørådet skal aflægge regnskab til Arbejdstilsynet for
tværgående aktiviteter, og at regnskabet skal revideres af Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen
gør i den forbindelse opmærksom på, at Arbejdsmiljørådets regn-
skab indgår i Arbejdstilsynets regnskab og ikke vil blive revideret særskilt.
AMR
bemærker, at det af lovforslagets § 68 stk. 5, fremgår, at beskæftigelsesmini-
steren efter høring af AMR kan træffe anden bestemmelse om uforbrugte midlers
anvendelse.
AMR
er af den holdning, at de midler, der i henhold til arbejdsmiljø-
loven tilvejebringes til finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats, skal give mest
muligt arbejdsmiljø for pengene, og at branchefællesskaberne bør have adgang til
at omdisponere midler inden for rammerne af aktivitetsplanen uden først at indhen-
te Arbejdstilsynets godkendelse.
AMR
foreslår derfor, at 2. punktum udgår.
4.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i Rigsrevisionens bemærkninger og vil tilpasse
bemærkningerne til lovforslaget.
5
L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Med hensyn til AMRs høringssvar begrunder AMR deres forslag med, at midlerne
bør anvendes til parternes arbejdsmiljøindsats. Beskæftigelsesministeriet er enig i
rådets ønske om mest muligt arbejdsmiljø for pengene, og et af formålene med
lovforslaget er netop at opnå et smidigt og hensigtsmæssigt afløb ved, at uforbrug-
te midler overføres til tværgående aktiviteter iværksat af AMR.
Det er dog vurderingen, at der kan opstå situationer, hvor der vil kunne være be-
hov for at fravige bestemmelsen om, anvendelse af de overskydende midler. Det
kan fx være, ved stor ophobning af uforbrugte midler som følge af manglende afløb i
det selvfinansierede kredsløb. I den situation vil ministeren efter høring af AMR så
kunne omfordele til andre formål inden for parternes arbejdsmiljøindsats. Derfor
foreslås det at fastholde bemyndigelsen til ministeren. Det vil dog blive præciseret i
lovbemærkningerne, at et af formålene med lovforslaget er at få aktiveret midlerne
(og på den måde opnå mest muligt arbejdsmiljø for pengene), og at det er hensigten
(som det også er tilfældet med den eksisterende lovgivning), at midlerne bliver an-
vendt til partsindsatsen.
Der vil fremover hvert år blive taget stilling til omfordeling af uforbrugte midler.
Omfordeling af midler sker efter høring i Arbejdsmiljørådet. Det er hensigten, at
midlerne bliver anvendt til arbejdsmiljøindsatsen, og det er ikke tanken, at midler-
ne skal anvendes til andre formål end parternes arbejdsmiljøindsats.
Beskæftigelsesministeriet har på den baggrund fastholdt formuleringen i lovforsla-
get. Det vil dog blive præciseret i lovbemærkningerne, at et af hovedformålene med
lovforslaget er at få aktiveret midlerne og på den måde opnå mest muligt arbejds-
miljø for pengene, og at det er hensigten, at midlerne bliver anvendt til partsind-
satsen.
5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
Sekretariatet for
AMK
har noteret sig forslaget og at der ikke er fundet behov for, at
Justitsministeriet er repræsenteret i AMK.
KL
forudsætter, at der i klagesagsbehandlingen i AMK fortsat vil være fokus på de
forvaltningsretlige krav til myndighedsafgørelser og på vurdering af sagens arbejds-
miljøfaglige indhold.
5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at ændringen i AMK’s sammensætning og i
kravet til formandens uddannelsesmæssige baggrund ikke medfører ændringer i,
hvordan AMK behandler de afgørelser, der indbringes for klagenævnet.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
6