Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 181 Bilag 1
Offentligt
1738265_0001.png
Oversigt over indkomne høringssvar - forslag til lov om indførelse af investeringsrammer
på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og
videreuddannelser m.v.
Nummer
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Høringsparter
Akademikerne
Copenhagen Business School - CBS
DA
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Danmarks Tekniske Universitet
Danske Erhvervsakademier
Danske Professionshøjskoler
Danske Universiteter
Datatilsynet
DI
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
FTF
IT-Universitetet i København
KL
Københavns Erhvervsakademi
Københavns Universitet
LO
Marstal Navigationsskole
Martec
Professionshøjskolen University
College Sjælland
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
Simac
Stiftelsen Georg Stages Minde
Svendborg Søfartsskole
Syddansk Universitet
Søfartens Ledere
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Side
1
3
5
6
7
15
18
20
22
23
26
27
29
31
32
34
41
43
45
46
48
50
52
54
55
57
59
62
63
67
Bemærkninger
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Ingen
bemærkninger
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0002.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
1015 København K
Fremsendt pr. e-mail til
[email protected]
Akademikernes høringssvar vedr. indførelse af inve-
steringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på
omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og
videreuddannelser mv.
Akademikerne har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af di-
verse love vedr. indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og
opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og vide-
reuddannelser mv. i høring og har på baggrund af en høring i medlems-
organisationerne følgende bemærkninger:
Akademikerne finder, at forslaget om indførelse af investeringsrammer
risikerer at lægge hindringer i vejen for de institutioner, som gerne vil
udbygge deres bygninger og øvrige infrastruktur med henblik på at ska-
be tidssvarende rammer for deres uddannelses- og forskningsaktiviteter.
Netop selvejet til bygningerne er et vigtigt økonomisk redskab, der giver
øgede handlemuligheder for institutionerne. Lovforslaget kan i værste
fald betyde, at institutioner, som har råd til at investere, ikke kan gøre
det, fordi den samlede investeringsramme allerede er brugt op.
Når vi i Danmark eksempelvis ønsker at have universiteter, der kan kla-
re sig blandt de bedste i verden, så må vi også give dem mulighederne
for at skabe de fysiske rammer, som skal til. Og når der
–
som det er
tilfældet med dette lovforslag
–
skabes usikkerhed om, hvorvidt planlag-
te investeringer i bygninger og infrastruktur rent faktisk kan gennemfø-
res, så svækker det universiteternes generelle udviklingsmuligheder og
stiller dem dårligere i konkurrencen om de bedste forskere og studeren-
de.
Lovforslaget vil således i særlig grad stå i vejen for universiteter, der har
ambitioner om at være eliteuniversiteter på de sundhedsvidenskabelige,
naturvidenskabelige og tekniske områder, idet disse videnskabelige ho-
vedområder kræver særligt meget infrastruktur. Der er et stort behov
for løbende at kunne forny laboratorier og anden forskningsinfrastruktur
for at kunne holde forskning og undervisning på højeste internationale
niveau.
Den 31. januar 2017
Sag.nr. S-2017-010
Dok.nr. D-2017-1640
ks/yk
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK
–
1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
1 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Lovforslaget vil i særdeleshed modarbejde universiteternes mulighed for
at indgå aftaler om at modtage eksterne bevillinger og donationer til
nybyggeri, idet universitetet med det foreslåede regelsæt ikke længere
vil kunne forpligte sig til at medfinansiere nybyggeri og eller kunne stå
inde for forpligtende tidsplaner for byggeriet. Hvis ministeriet gives
hjemmel til at kunne tilpasse, udskyde og endog standse planlagte inve-
steringer, vil det blive særdeles vanskeligt for universiteterne at indgå
forpligtende aftaler med eksterne donatorer. Og det er et stort problem,
idet universiteternes store investeringer meget ofte kommer fra private
donationer eller eksterne bevillinger
–
og når universiteterne ofte har
behov for at investere i ny infrastruktur, netop fordi der kommer en ny
donation eller bevilling udefra.
Akademikerne ser lovforslaget som et udtryk for en øget central styring
af og øgede administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, hvilket
risikerer at give dårligere udnyttelse af institutionernes ressourcer. For-
slaget strider mod den gældende governancestruktur, hvor bestyrelsen
er det øverste organ, som bl.a. beslutter, hvilke byggerier og investerin-
ger der sættes i gang. Forslaget risikerer således
–
stik imod intentionen
med selvstyret - at føre til øget detailstyring af institutionerne.
Akademikerne frygter, at det i fremtiden vil blive meget sværere for
institutionerne at håndtere nybyggeri og andre infrastrukturinvesterin-
ger i praksis, ikke mindst fordi der ofte vil være stor tidsforskydning
mellem beslutningsprocessen, byggeplanlægningsprocessen og proces-
sen omkring den politiske prioritering af investeringsomfanget for insti-
tutionerne. Vi risikerer dermed en skadelig underinvestering i byggeri og
infrastruktur i uddannelses- og forskningssektoren i de kommende år.
Med venlig hilsen
Karen Skytte
D: 22495865
E: [email protected]
Side 2 af 2
2 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0004.png
3 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0005.png
4 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0006.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
1015 København K
[email protected]
Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af uni-
versitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregå-
ende uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen,
lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner og lov om ændring af lov
om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videre-
gående uddannelse (videreuddannelsessystemet)for voks-
ne
Uddannelses- og Forskningsministeriet har sendt ovennævnte udkast til lov-
forslag i høring. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) takker for at have modtaget
høringen. DA’s bemærkninger til lovforslaget er anført nedenfor.
De fleste af de love, udkastet til lovforslaget drejer sig om, vedrører alene vide-
regående uddannelse, som falder uden for DA’s virkefelt. Derfor henviser DA til
høringssvar fra sine medlemsorganisationer.
En oversigt over medlemsorganisationerne kan findes her:
http://www.da.dk/supershowdoc.asp?prid=11100001
31. januar 2017
RAE
Dok ID: 98708
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Rasmus Enemark
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
5 af
69
CVR 16834017
E-mail [email protected]
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0007.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Bredgade 43
1260 København K
27. januar 2017
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitets-
loven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov
om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie-
og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om videregå-
ende kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om ændring af lov
om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videre-
uddannelsessystemet) for voksne
Sagsnr. 16/060963
Danmarks
Akkrediteringsinstitution
Ledelsessekretariatet
Bredgade 38
1260 København K
Tel.
3392 6900
Fax
3392 6901
Mail
[email protected]
Web
www.akkr.dk
CVR-nr.
3060 3907
Danmarks Akkrediteringsinstitution har ingen kommentarer til de foreslåede æn-
dringer af lovene.
Sagsbehandler
Laurits Ketscher-Olsen
Tel.
72 31 88 25
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
17/006614
Med venlig hilsen,
________________
Direktør
Anette Dørge
Side
1/1
6 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0008.png
Uddannelses-
og Forskningsministeriet
[email protected]
(Høring
– Investeringsrammer m.v.”)
31. januar 2017
CNI/HT
Vedr.: Høring over udkast til lovforslag vedrørende indførelse af investeringsrammer på
selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og
videreuddannelser m.v.
DTU har med mail af 3. januar 2017 modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høringsbrev
vedrørende ovenstående lovforslag (ref. Nr. 16/060963).
1. Overordnet opfattelse
Det er universitetets overordnede opfattelse,
at DTU som selvejende universitet og med
omfattende bygningsselveje, bør undtages fra loven.
Idet der henvises til en mere udførlig
gennemgang af universitetets samlede synspunkter på lovforslaget nedenfor, kan særligt følgende
fremhæves som baggrund for opfattelsen:
-
Den tekniske forskning stilles ringere, og der vil blive uddannet færre ingeniører end ønsket.
Stik imod ønsker og intentioner vil der blive sat barrierer op for, at DTU kan udvide optaget og
uddanne flere ingeniører, som DTU både har mulighed for, og som efterspørges af
erhvervslivet.
Kan få store konsekvenser for den tekniske forskning og ingeniørtunge danske virksomheder.
Da aftaler om ekstern forskningsfinansiering meget ofte indeholder krav til etablering af
forskningsinfrastruktur, vil et centralt fastlagt loft for sådanne få konsekvenser for den tekniske
forskning og på sigt virksomhedernes adgang til forskere og studerende med adgang til
moderne forsknings- og uddannelsesinfrastruktur.
Suboptimering og dårlig faktorsammensætning.
Indførelse af et begrænsende princip for
værdiskabende anlægsinvesteringer vil, alt andet lige, afføde forøgede driftsudgifter (som
færre afskrivninger give mulighed for), hvilket vil modsvares at en uhensigtsmæssig
forringelse af DTU’s kapitalapparat,
Bygger på urigtig præmis.
I og med at DTU finansierer sine anlægsprojekter med egen
likviditet, donationer eller realkreditlån, og gennemfører disse inden for budget, vil der ikke
opstå den påståede risiko for, at der ”planlægges
og igangsættes flere infrastrukturprojekter,
bygninger og anlæg, end der er råd til.
”
DTU’s investeringsniveau har på lang sigt ingen indvirkning på den faktiske eller strukturelle
saldo.
Da alle DTU’s anlægsinvesteringer, i såvel bygninger som udstyr, fuldt ud afskrives, vil
den samlede effekt af DTU’s investeringer og afskrivninger, set over en årrække, ingen effekt
have på den offentlige saldo, men selvfølgelig nogle år med en positiv effekt andre år med en
-
-
-
CVR-nr.
DK 30 06 09 46
-
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.
Dir.
45 25 25 25
4525 1005
[email protected]
www.dtu.dk
7 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0009.png
negativ effekt. Dette er i modsætning til anlægsinvesteringer, der gennemføres i SEA-regi, idet
staten ikke opererer med afskrivninger.
-
I strid med regeringsgrundlagets afbureaukratiseringsmål.
I.h.t. lovforslaget selv er der tale om
et indførelse af et nyt styringsredskab, der vil indebærer yderligere administrative byrder.
2. Universitetets synspunkter
I det følgende gennemgås universitetets samlede synspunkter vedrørende lovforslagets begrundelser
og konsekvenser:
Informationer eksisterer og er fuldt tilgængelige.
Det er helt forståeligt, at staten søger at skabe overblik over de selvejende institutioners
anlægsprojekter og investeringerne. For DTU’s vedkommende foreligger disse allerede og er fuldt
tilgængelige i DTU’s årlige budget- og handlingsplaner, årlige 10-årsbudgetter, den reviderede
årsrapport samt i den løbende kvartalsrapportering.
Suboptimering:
Universitetet vil på det kraftigste advare mod at indføre den foreslåede rammestyring af DTU’s
anlægsinvesteringer. For universitet – som andre virksomheder - er det vigtigt at have den rette
faktorsammensætning, hvilket bl.a. indebærer den rette balance mellem på den ene side de ordinære
driftsomkostninger og på den anden side anlægsinvesteringer, med de tilknyttede effekter af renter og
afskrivninger.
For et teknisk eliteuniversitet er det helt afgørende, at en relativ stor del af ressourcerne allokeres til
anlægsinvesteringer, og DTU forventer også en relativt stigende andel heraf, hvis universitetet fortsat
skal kunne fastholde og udbygge sin position i en international skærpet konkurrencesituation. En
begrænsning i universitetets adgang til investeringer i forskningsinfrastruktur, laboratorieudstyr,
computeranlæg osv. vil således alene have en negativ indvirkning, dels vil kapitalapparatet ikke blive
vedligeholdt som nødvendigt, dels vil DTU’s konkurrencekraft som internationalt teknisk ledende
eliteuniversitet svækkes.
Suboptimering kan også resultere i et måske uhensigtsmæssigt ”forbrug” af ordinære
driftsomkostninger og/eller en uønsket overskudsdannelse.
Ingen effekt på den offentlige saldo.
Da alle DTU’s anlægsinvesteringer, i såvel bygninger som udstyr, fuldt ud afskrives, vil den samlede
effekt af DTU’s investeringer og afskrivninger, set over en årrække, ingen effekt have på den offentlige
saldo, men selvfølgelig nogle år med en positiv effekt andre år med en negativ effekt. Årsagen er, at
Danmark Statistik efter det oplyste logisk nok korrigerer for afskrivninger, når man tillægger
anlægsinvesteringerne i den faktiske saldo.
Med henvisning til medfølgende Bilag 1 ses, at DTU’s påvirkning af den offentlige saldo i perioden
2008-2015 gennemsnitligt har ligget på godt 200 mio.kr., set ift. en omsætning på ca. 5 mia. kr. per år.
Påvirkningen skal dels tilskrives, at universitetet i samme periode er vokset med godt 40 % i
2
8 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0010.png
omsætning, dels er der sket en samlokalisering på Lyngby Campus, hvilket i sagens natur for begge
forholds vedkommende har affødt ekstraordinære investeringer, og vil også gøre det de næste par år.
Uagtet dette vil universitetet på sigt i en ligevægtstilstand, hvor ny- og reinvesteringer afpasses
universitetets udvikling og kapitalapparatets værdi fastholdes, befinde sig i en situation, hvor
afskrivningerne balancerer tilgangene (anlægsinvesteringerne) – og effekten vil være 0 ift. den
offentlige saldo. Det vil derfor være helt ubegrundet at gennemføre investeringsbegrænsninger, da
DTU’s samlede investeringsniveau er uden betydning for saldoen.
Dette er selvfølgelig i modsætning til de anlægsinvesteringer, der gennemføres i SEA-regi, idet staten
ikke opererer med afskrivninger.
Urigtig præmis:
Lovforslagets præmis for etableringen af en ny central styringsmekanisme bygger på risikoen for, at
der på grund af anlægsbeslutninger på selvejeområdet vil opstå ”ufinansierede investeringer”. Denne
præmis savner såvel logik som dokumentation, og er for DTU’s vedkommende ikke korrekt.
Universitetets bygningsselveje indebærer adgang til at finansiere anlægsinvesteringer via egen
likviditet, donationer eller ved låneoptagelse. DTU har siden selvejets etablering haft en sund
økonomi, og det er ikke korrekt at påstå, at der som følge af DTU’s anlægsinvesteringer kan opstå en
situation med manglende statslig finansiering.
At DTU’s bygningsselveje må vurderes ud fra andre forudsætninger end de øvrige universiteter har
staten i øvrigt tidligere tilkendegivet. Da Globaliseringspuljens midler til opbygning af
forskningskapacitet, de såkaldte UNILAB-midler, skulle fordeles, valgte man ikke at give DTU tilskud til
modernisering af faciliteterne under det bygningsmæssige selveje, men kun til modernisering af de
statslige laboratorier mv. DTU forventedes med andre ord selv at finansiere reinvesteringerne, og det
vil derfor være ulogisk, hvis der nu sættes hindringer i vejen for dette.
Strider mod DTU-lovens forudsætninger:
Indførelse af en centralt styret begrænsning af DTU’s anlægsinvesteringer strider mod det fundament,
som DTU-loven etablerede i 2001, hvor universitetet som betingelse for bygningsselvejet påtog sig en
meget omkostningstung og omfattende forpligtelse til at genoprette et nedslidt campus etableret ca.
30-40 år tidligere.
Genopretningen af såvel studiemiljøer som forskningsinfrastruktur blev vurderet nødvendig for, at
universitetet kunne ”være
en national dynamo for udviklingen af de teknisk-naturvidenskabelige
fagområder i Danmark til gavn for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.”
DTU har dokumenteret evne til at håndtere sine anlægsinvesteringer m.v.:
Siden etableringen af det bygningsmæssige selveje har DTU foretaget anlægsinvesteringer og
beslutninger herom for mere end 7 mia.kr., og alle større anlægsarbejder er gennemført til pris og
kvalitet, jf. medfølgende oversigt Bilag 2.
Universitetet har ligeledes indarbejdet metoder, der sikrer en hensigtsmæssig planlægning og
kapacitetstilpasning, ligesom DTU har truffet beslutninger m.h.p. at reducere og optimere
lokaleforbruget. Det er således Rigsrevisionens konklusion i 2013 efter en gennemgang af
3
9 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0011.png
universitetets anlægsprocesser og gennemførte byggerier, at ”
På baggrund af de modtagne oplysninger,
er det umiddelbart vores vurdering, at DTU systematisk planlægger, beslutter, styrer og følger byggerier
mv. og tager højde for risici og udfordringer undervejs.”
og
”Rigsrevisionen
vurderer samlet, at DTU er
opmærksom på lokaleforbruget, og har truffet tiltag med henblik på at reducere og optimere
lokaleforbruget.”
Der er således ikke ud fra et effektivitetssynspunkt om risiko for manglende finansiering af besluttede
investeringer noget grundlag for at underlægge DTU en centralt fastlagt investeringsramme.
Investeringsrammer helt i strid med grundlaget for eksterne bevillinger:
Det er et fundamentalt problem i.f.m. indførelse af det nye statslige styringsredskab, at
investeringsrammer vil arbejde mod de logikker, der gælder finansieringen af universitetets
virksomhed, og det kan umuliggøre DTU’s opfyldelse af aftaler med eksterne bevillingsgivere og
donatorer. For en meget stor andel af universitetets eksterne finansiering i form af finansiering af
forskningsprojekter og egentlige forskningscentre gælder det, at der stilles krav om universitetets
medfinansiering af infrastruktur i form af f.eks. laboratorier, apparatur og egentligt nybyggeri.
Forhindres DTU i at gennemføre de nødvendige investeringer vil det, ikke alene gå ud over den
planlagte forskning, men vil også kunne skabe grundlag for krav fra bevillingsgivers side om
tilbagebetaling m.v. af givne bevillinger. Lovforslagets præmis om at undgå ”ufinansierede
investeringer” vil derfor som følge af beslutninger på centralt niveau kunne føre til, at der på
universitetsniveau mistes finansiering til forskningsaktiviteter.
Investeringsrammer modarbejder ambitionerne for et teknisk eliteuniversitet:
DTU er som teknisk eliteuniversitet afhængig af tiltrækning af såvel økonomisk som human kapital og
som hovedregel i en international konkurrence. Adgangen til den nødvendige forskningsinfrastruktur,
moderne undervisningsfaciliteter indrettet til at udnytte moderne undervisningsprincipper og digitale
redskaber, samt faciliteter til innovationsaktiviteter, er for et teknisk eliteuniversitet helt afgørende for,
at universitetet kan tiltrække de dygtigste forskere og bedste studerende, nationalt og internationalt.
Teknisk forskning og uddannelse kræver helt enkelt mere infrastruktur end en række andre
fagområder. En opdateret universitetsinfrastruktur er tillige afgørende for bevillingsgiveres og
virksomhedernes interesse i at indgå i samarbejder med universitetet og derved stille den eksterne
finansiering til rådighed. Af DTU’s samlede indtjening på godt 5 mia.kr. kommer ca. 14 % fra
aktivitetsafhængige bevillinger (uddannelse), mens ca. 55% er bundet op på kontraktuelle forhold,
hvor der afregnes krone for krone, primært gennem de ca. 4.000 eksternt finansierede
forskningsaftaler. Investeringsrammer kan derfor have en meget negativ påvirkning af DTU’s
muligheder for at fastholde sin nuværende position.
Håndtering i praksis ?:
Lovforslaget anfører at gælde for investeringer i 2018, hvor ministeriet vil kunne pålægge et universitet
en lavere investeringsaktivitet. Imidlertid vil beslutnings- og byggeplanlægningsprocessen i.f.t.
nybyggerier i 2018 allerede være igangsat tidligere år a.h.t. sikring af opfyldelse af udbudskrav samt
finansierings- og likviditetsplanlægning. DTU vil derfor kunne blive bragt i en situation, hvor en pålagt
investeringsramme betyder, at universitetet ikke kan honorere allerede indgåede økonomiske
4
10 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0012.png
kontrakter. I og med, at investeringsloftet for de samlede offentlige investeringer vil være påvirkeligt
over for overskridelser af anlægsbudgettet på de enkelte projekter (der kan vise sig sent i projektet),
vil der kunne opstå situationer, hvor DTU bliver stillet over for investeringsbegrænsninger, der vil
skulle honoreres i det aktuelle år for at undgå en overskridelse af den samlede investeringsramme.
Dette vil give anledning til behov for helt uhensigtsmæssige tiltag og muligt ansvarspådragende
adfærd med deraf følgende risiko for erstatningspligt for universitetet.
Investeringsrammer i konflikt med ansvarsfordelingen:
I.h.t. universitetsloven er bestyrelsen det øverste kompetente organ for universitetet og er over for
ministeren ansvarlig for varetagelsen af universitetets interesser og den økonomiske forvaltning. For
DTU’s vedkommende er det også bestyrelsen, der er kompetent i.f.t. at træffe beslutningen om
anlægsprojekter og finansieringen af disse. Bestyrelsens kompetence sikres gennem den herskende
governancestruktur, herunder sikring af, at de nødvendige faglige og brugermæssige interesser er
afspejlet i de enkelte projekter.
Ved at etablere investeringsrammer sætter man styrelser og ministerier fjernt fra universitetets
virkelighed til at prioritere investeringer, uden faglig indsigt, og uden i øvrigt nogen sinde at skulle stå
til ansvar for de prioriteringer, der måtte blive foretaget.
Herved bringer man sig også i konflikt med bestyrelsen og dens ansvar for universitetets udvikling,
forfølgelse af den lagte strategi og fordelingen af universitetets ressourcer.
Investeringsrammer og regeringsgrundlaget:
Indførelsen af investeringsrammer er udtryk for mere central statslig styring, som vil udløse et massivt
bureaukrati, som både kræver ressourcer i centraladministrationen, men som også på universitetet vil
udløse krav om nye ikke værdiskabende overvågnings- og rapporteringsmekanismer – og alt dette
skal ses i forhold til, at præmissen/forestillingen om de ufinansierede anlægsinvesteringer, ikke
forekommer på DTU.
Det synes heller ikke at være det, som regeringen havde in mente, da man forfattede
regeringsgrundlaget; citat:
Vi har tillid til medarbejderne og deres faglighed. Det vil vi vise gennem afbureaukratisering og
forenkling. I dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde. Regelforenkling skal bidrage til,
at medarbejderne i den offentlige sektor får mere tid og fokus på at løse kerneopgaver. Vi vil sætte
fokus på de offentlige ledere. De skal sætte en klar retning for arbejdet. Vi vil i højere grad styre den
offentlige sektor ud fra klare mål og med et større fokus på resultater.
’Der
skal sættes få og styringsrelevante mål for kerneopgaverne og følges op på, om målene nås.
Samtidig skal de offentlige institutioner og ansatte have større frihed i hverdagen og følge færre
proceskrav.”
Afsluttende bemærkninger
Danmarks Tekniske Universitet har siden sin etablering i 1829 og som angivet i DTU-loven fra 2000
haft en rolle som dynamo for uddannelse af ingeniører og udnyttesen og udviklingen af
5
11 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0013.png
naturvidenskab og teknisk videnskab i det danske samfund. Til gavn for virksomheder, offentlige
myndigheder, Danmarks internationale forskningsposition og uddannelsesrenomé.
DTU-loven var baseret på en frisætning af universitetet netop m.h.p., at DTU fuldt ud kunne udfolde
og udbygge denne position a.h.t. ikke mindst de teknologi- og forskningstunge danske virksomheder.
Et meget væsentligt moment i denne frisætning bestod i overdragelsen af en nedslidt og meget
renoveringsmoden infrastruktur, som universitetet købte af staten m.h.p. at modernisere universitetets
forsknings- og uddannelsesinfrastruktur, således at denne kunne bruges som et attraktivt aktiv i
rekruttering af flere studerende til ingeniørstudierne og højt kvalificerede internationale forskere.
I 2007 og 2013 er universitetet fusioneret med en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner bl.a.
med det formål at udnytte forskernes viden i uddannelsessammenhæng og styrke forskningsmiljøerne
- og disses evne til at tiltrække talenter og ekstern finansiering - gennem opnåelse af kritisk masse.
Indførelsen af investeringsrammer vil de facto sætte barrierer op for det, der var intentionen med DTU-
loven og kan forsinke og begrænse DTU’s investeringer i højtteknologisk og moderne
forskningsinfrastruktur samt nye undervisningsfaciliteter.
Som et internationalt ledende teknisk eliteuniversitetet, hvis aktiviteter er så infrastrukturafhængige,
risikerer DTU at tabe international konkurrencekraft i.f.t. tiltrækning af de største talenter og den
højeste - og derfor den mest krævende - eksterne finansiering fra EU, Grundforskningsfonden,
virksomhederne, private fonde m.v.
Ved at begrænse universitetets investeringsmuligheder reduceres DTU’s evne til at understøtte de
aktører, som universitetet ideelt skulle være en dynamo for. Investeringsrammer rammer derfor
højteknologiske danske virksomheders direkte i.f.t. deres fremtidige muligheder for rekruttering af nye
ingeniører og udvikling af videns tunge produkter.
Derfor må universitetet på det kraftigste advare imod, at lovforslaget om investeringsrammer kommer
til at gælde for DTU - også med det in mente, at der ikke forekommer ufinansierede
anlægsinvesteringer på DTU, ligesom effekten på den offentlige saldo i øvrigt set over en årrække er
nul.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at universitetet naturligvis fortsat opretholder sin nuværende
rapportering og transparens omkring alle igangværende og planlagte anlægsinvesteringer.
Med venlig hilsen
Anders O. Bjarklev
Rektor
6
12 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0014.png
BILAG 1
DTU's effekt på den offentlige saldo (i 1.000 kr.)
Resultat
Af- og nedskrivninger - Immaterielle
Af- og nedskrivninger – Materielle (excl. donationer)
Af- og nedskrivninger - Donationer
Anlægskøb - Immaterielle
Anlægskøb - Materielle (excl. donationer)
Anlægskøb -Donationer
Effekt i alt
Excl. donationer
2008
1.648
1.027
157.454
2009
12.356
1.264
148.820
2010
82.235
1.919
162.315
2011
81.070
2.638
260.867
2012
33.390
4.500
200.838
2013
7.717
6.793
156.859
2014
8.082
15.490
169.267
2015
5.960
56.288
198.356
I alt
232.458
89.919
1.454.776
-151.712
-3.029.991
-1.404.550
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
1.648
12.356
82.235
81.070
33.390
7.717
8.082
5.960
1.027
1.264
1.919
2.638
4.500
6.793
15.490
56.288
157.454 148.820 162.315 260.867 200.838 156.859 169.267 198.356
38.678
39.246
44.235
49.017
61.185
46.191
51.680
53.633
-4.516
-8.113
-8.979 -10.862 -18.904 -28.180 -26.550 -45.608
-196.365 -194.570 -171.833 -251.157 -335.486 -342.442 -733.200 -804.938
-33.877 -52.171 -66.682 -68.399 -64.206 -109.755 -55.913 -113.795
-35.951 -53.168
43.210
63.174 -118.683 -262.817 -571.144 -650.104
I alt
232.458
89.919
1.454.776
383.865
-151.712
-3.029.991
-564.798
-1.585.483
Resultat
Af- og nedskrivninger - Immaterielle
Af- og nedskrivninger – Materielle (excl. donationer)
Af- og nedskrivninger - Donationer
Anlægskøb - Immaterielle
Anlægskøb - Materielle (excl. donationer)
Anlægskøb -Donationer
Effekt I alt
-4.516
-8.113
-8.979 -10.862 -18.904 -28.180 -26.550 -45.608
-196.365 -194.570 -171.833 -251.157 -335.486 -342.442 -733.200 -804.938
-40.752
-40.243
65.657
82.556 -115.662 -199.253 -566.911 -589.942
7
13 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0015.png
BILAG 2
Investerings- og Moderniseringsplan 2017-2026 (med tidligere projekte
Opdateret 30. januar 2017/UGTH/MHUN
Baseret på opgørelse og prognose v/ Q3 2016 (i mio. kr.)
Prisniveau: 2016 (byggeomkostningsindeks 2016 K2=101,7)
Ekstern
finan-
Afskr.år Projekt navn
siering
%
Nybygning:
0
0
0
0
0
0
27
0
0
0
0
0
0
50
50
50
50
50
50
50
50
20
50
20
50
50
Mellemb ygning B324
Våd lab oratorieb ygning til DTU Kemi
Ny b ygning 127
Ny B409 til samling af CAS
Ny b ygning til Nanotech (syd for 345)
Ny b ygning til DTU Biosustain (B220)
Ny b ygning til Fotonik (B340)
Akkum ule
Udgiftfordeling pr. år
Sted
Brutto
areal
Besluttet
År
Budget
-indeks
2016K2
Forbrugt til
og med
2015
Prognose
2016
Budget
2017
Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 1. kv.
Lyngb y 4. kv.
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngb y 2.kv.
Lyngby 2.kv.
Lyngby 1. kv.
Lyngby 2.kv.
Lyngby 1. kv.
Lyngby 2.kv.
Lyngby 3. kv.
Lyngby 3. kv.
Lyngby 3. kv.
Lyngby
Lemvig
Lyngby 4. kv.
Lyngby
Lyngby
Lyngby
Lyngby
2007
2011
2012
2012
2013
2013
2013
99,5
113,9
52,0
44,9
34,2
315,8
126,4
241,5
70,2
720,6
64,5
327,1
49,5
1473,5
88,2
71,0
68,2
233,2
351,3
28,9
10,1
50,7
6,6
43,8
60,0
30,0
10,0
500,0
3025,6
18,0
80,4
28,0
33,6
20,2
75,0
32,8
8,1
45,2
28,7
25,0
91,1
19,2
44,7
41,6
131,1
56,5
31,2
96,0
56,5
93,2
22,3
13,2
81,9
7,3
22,0
7,6
37,0
155,7
30,0
882,2
50,1
30,0
14,6
36,5
10,3
106,8
77,2
86,9
51,2
25,3
42,6
25,3
57,0
31,1
503,4
495,1
93,9
237,4
583,1
1409,5
5.289,5
531,1
1.323,1
7.143,8
99,9
113,9
52,0
44,9
34,2
310,4
126,4
152,7
2,2
417,5
13,6
8,7
0,0
594,7
0,0
5,7
7,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
608,2
18,0
80,4
28,0
33,6
20,2
75,0
32,8
8,1
45,2
28,7
25,0
0,0
5,4
3,9
10,4
41,7
20,1
0,0
0,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
82,1
50,1
30,0
14,6
34,2
10,3
82,5
51,4
16,6
37,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
187,6
86,6
8,0
38,6
43,8
177,0
1.054,9
0,0
766,4
1.821,3
4,1
23,1
37,6
4,5
9,0
6,5
2,7
32,7
2,9
33,6
25,4
57,0
78,3
42,7
9,1
18,2
58,9
128,9
833,1
0,0
549,4
1.382,5
78,4
57,7
16,7
30,3
87,8
192,6
1.025,9
0,0
1.025,9
3,5
31,6
6,3
15,8
43,5
97,2
860,1
0,0
860,1
85,6
31,6
6,3
15,8
40,7
94,4
638,1
0,0
638,1
0,0
31,6
6,3
15,8
40,7
94,4
163,6
0,0
163,6
0,0
31,6
6,3
15,8
40,7
94,4
109,4
0,0
109,4
0,0
31,6
6,3
15,8
40,7
94,4
109,4
0,0
109,4
0,0
31,6
6,3
15,8
40,7
94,4
104,4
0,0
104,4
0,0
31,6
6,3
15,8
40,7
94,4
94,4
0,0
94,4
0,0
31,1
6,3
15,8
40,7
93,9
93,9
0,0
93,9
31,1
56,5
47,3
9,5
23,7
61,1
141,6
177,1
531,1
708,2
0,0
8,3
20,0
5,9
34,0
8,1
0,5
4,1
2,6
0,0
7,4
5,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
95,9
21,7
5,5
20,8
18,8
25,1
9,0
1,0
56,6
32,4
9,2
14,5
8,2
0,0
0,0
0,0
0,0
16,8
16,8
7,5
247,1
69,4
33,5
51,4
300,3
42,6
1,4
48,8
478,0
0,0
39,8
3,8
4,2
4,2
0,0
0,0
0,0
0,0
17,6
54,5
142,4
0,0
214,5
10,0
25,5
38,7
40,5
73,4
28,9
50,7
6,6
3,0
5,0
1,0
10,0
507,8
171,5
0,0
172,1
40,0
18,0
100,2
151,7
14,3
0,6
LIFE Fællesomkostninger
LIFE B201
LIFE B202
LIFE B204
LIFE B205 A
LIFE B205 B ALD
LIFE total (B201-B205)
0
50/20 Bygningslaboratorium (B130)
0
50
Ny laboratoriebygning (B225)
0
50
Nyt BYG GEO hus (Ny B128, Ny B129, Ombyg B117)
0
50
Renovering af B228 og nybyggeri ved DTU Kemiteknik
0
50
Nyt Fysik og Energi byggeri (Projekt 30X) - Nybygning 310
0
30
Køb af bygning B304 samt re-investering til DTU AIT serverpark
0
0
Køb/mageskifte med Lyngby Tårbæk Forsyning af Matrikel 172a
0
0
Køb af Kampsax grund i tracee langs motorvejen
0
0/20 Køb af Høvsøre testcenter
0
50
Kantine og studentercenter 4. kvadrant:
0
50
Letbane og origo
0
50
Parkeringsanlæg - fase 1
100
50
Gæsteboliger på Landmålervej
0
50
Scion DTU (Tracee)
Nybygning i alt
Større ombygninger og moderniseringer:
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
33
0
0
0
0
0
15
0
0
0
0
0
0
0
0
0
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
50
50
20
20
20
20
20
20
20
20
20
6.650
23.782
6.692
8.216
45.340
2.600
1.800
2.200
7.500
14.000
2.000
2011
2011
2013
2012
2015
2016
2016
2016
2016
2016
2017
2017
2017
2017
14,3
38,2
88,4
122,1
10,1
443
1.500
20,0
5,0
10,0
20,8
5,0
19,0
5,0
15,0
15,0
10,0
450
77.833
529,9
517,0
307,7
5,0
15,0
15,0
10,0
0,0
0,0
500,0
510,1
Omb ygning af kantine B342
Lyngb y 3. kv.
DTU Space til Lyngb y, 3500 m² B328
Lyngb y 3. kv.
Omb ygning af b ygning B423 (DTU Nanotech)
Lyngb y 4. kv.
Relokalisering af DTU Kemi til B206 og B207
Lyngb y 2.kv.
Fortætning af DTU Mekanik i 4. kvadrant
Lyngb y 4. kv.
Køb af Hempel grund og kontorb ygning
Lyngb y 2.kv.
Renovering af kantinekøkken B101
Lyngb y 1. kv.
Opgradering af tidl. Hempelb ygning (B266) til universitetsformål Lyngb y 2.kv.
Renovering af b ygning 325 og etab lering af Elektro uddannelses
Lyngb y 3. kv.
Samlokalisering af DTU BYG i B118 og B119
Lyngb y 1. kv.
DTU Skylab
Lyngb y 3. kv.
Nyindretning af B116 til undervisningsformål
Fortætning af DTU BYG i opdateret B119
Renovering af bygning B224
Tavleomskiftning inkl. el måler (udføres med HPFI-relæer)
Auditorier, modernisering og renovering
Lyngby 1. kv.
Lyngby 1. kv.
Lyngby 2.kv.
Lyngby
Lyngby
Ballerup
Lyngby
Lyngby
Lyngby 4. kv.
Lyngby 3. kv.
Lyngby
Lyngby 2.kv.
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 3. kv.
Lyngb y 2. kv.
Lyngby
2009
2009
2009
2010
2011
2011
2012
2012
2013
2014
2014
2012
2014
2013
2009
2012
2013
2015
2015
2015
2015
2016
2016
6,6
30,3
9,8
1,0
34,7
21,5
40,4
0,4
20,3
0,0
9,0
2,2
19,6
51,2
7,5
242,4
9,5
15,0
13,7
Ballerup Campus opgradering til universitetsformål
Campusinvesteringer i forbindelse med Letbanen
Udbygning og integration af køle- og varmesystem
4.kvadrant nord B402-B404 og B412-B414
Renovering af B358
Udvidelse af 10 KV el-infrastruktur for Lyngby Campus
Etablering af Central Dampsystem
B301 Modernisering
B306 Modernisering af læringsmiljø
B307 Delvis modernisering stue og kælder
B309 Modernisering af stueetage
B207 Omb ygning af stueetage til undervisningslab .
Nyt Fysik og Energi byggeri (Projekt 30X) - Ombygninger ialt
0
20
Investeringer i energibesparelser, fase 1
Større ombygninger og moderniseringer i alt
Ny strategisk forskningsinfrastruktur:
78
50/20 PowerLab DTU - Fase 1
100
Reparation DANA (5 års forlængelse)
70
Monitoreringsskib et Havfisken
63
20
NMR center, med ny B212
0
20
Audio Visual Spacelab (Audio Visual lab oratorium)
0
20
Vindmøllestation, terrænanlæg, infrastruktur og driftscenter
43,6
2016
2017
48,7
7,3
12,9
5,4
0,5
74,8
7,5
150,4
12,8
12,8
7,5
64,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2009
2009
2011
2012
2013
Østerild
Lyngby 3. kv.
Risø
Risø
Lyngby 2. kv.
Lyngby 3. Kv.
Lyngby 3. kv.
Lyngby
Østerild
2011
2011
2012
2013
2015
2015
2016
2017
78
50/20 PowerLab DTU - Fase 2
66
50/20 Vindtunnel
0
50
Serverhuse
100
20
Udstyr til renovering og nybyggeri ved B228
100
20
Udstyr til DTU 3D Imaging Center (Energi- og Fysikbyggeri)
80
20
Electromagnetic testcenter
60
40
Udstyr til bygningslaboratorium
50
10
Vindmølleprøvestation nettestfacilitet
Ny strategisk forskningsinfrastruktur i alt
Almindelige re-investeringer i Campus
0
20
Pulje til: Tekniske installationer
0
20
Pulje til: Veje og terræn med installationer
0
20
Pulje til: Bygninger (indvendig og udvendig)
0
Pulje til: Mindre projekter
20
Almindelige reinvesteringer i Campus
Total, igangsatte og projekterede projekter
Total, projekter under forberedelse til gennemførelse i planperioden
Total, gennemførte og afsluttede projekter
Total
3,5
3,3
25,4
Alle
Alle
Alle
Alle
8
14 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0016.png
31. januar 2017
Danske
Erhvervsakademier
Danske
Erhvervsakademier
Landemærket 5
1119 København K
www.dkea.dk
Michael Rugaard
Sekretariatschef
Telefon: 23281548
E-post: [email protected]
Høringssvar angående lovforslag om indførelse af investe-
ringsrammer på selvejeområdet
Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at kommentere ovenstående
lovforslag.
Erhvervsakademierne ser overordnet med bekymring på forslaget om at fastsætte in-
vesteringsrammer for selvejesektoren. Forslaget forekommer af flere grunde at være
overflødigt, og det vil indebære en yderligere bureaukratisering af uddannelsesinstitu-
tionernes drift. Vi oplever derfor forslaget som et forsøg på indskrænkning af de selv-
ejende institutioners råderum.
Baggrunden for lovforslaget er Aftale om finansloven for 2017, hvori begrundelsen for
at fastsætte investeringsrammer anføres som et behov for at forhindre ”flere infra-
strukturprojekter, end der er råd til”, således at man undgår investeringer ”i den stats-
lige selvejesektor, som ligger udover det forudsatte.” Overinvestering i den statslige
selvejesektor skulle angiveligt kunne føre til, ”at andre offentlige investeringer, fx på
transportområdet, skal reduceres.”
Hertil skal vi anføre at:
•
Større investeringer på de selvejende institutioner kræver allerede i dag Fi-
nansudvalgets godkendelse. Der er således lagt de fornødne bremser ind i det
nuværende system.
•
Tilskudssystemet og lovgivningen for de selvejende institutioner er imidlertid
indrettet således, at tilskud til bygningsformål, sammen med de øvrige offentli-
ge tilskud, fastsættes på finansloven og udgør et bloktilskud, som institutioner-
ne frit kan disponere over inden for deres formål. Institutionerne agerer altså
som forudsat i lovgivningen og anvender de tilskud, de modtager, ud fra en af-
vejning af lokale behov og muligheder. Der findes ganske enkelt ikke noget
”forudsat” investeringsniveau, og det kan derfor ikke begrunde lovforslaget.
Side 1 af 3
15 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
•
•
Det nuværende system har fungeret i årevis, og vi er ikke bekendt med, at selvejende institutioner
har investeret uansvarligt. Tværtimod er det vores klare indtryk, at det nuværende system giver in-
stitutionernes bestyrelser et klart og sammenhængende ansvar for alle dele af institutionens virk-
somhed, og at institutionerne forvalter dette ansvar forsvarligt og fornuftigt. Det er nyt for os, hvis
der skulle være nogen form for evidens for det modsatte.
Vi er ikke bekendt med, at investeringer på de selvejende institutioner har fortrængt offentlige in-
vesteringer på fx transportområdet. Sammenhængen forekommer derfor lidt tænkt. Der er os be-
kendt ingen sammenhæng mellem de to typer investeringer, der er fundamentalt forskellige og fi-
nansieres helt forskelligt.
Intentionen med lovforslaget er at tilvejebringe et grundlag for at styre det samlede investeringsomfang i
hele den statslige sektor. I praksis gives Finansministeriet hjemmel til at sætte rammer for en væsentlig del
af de selvejende institutioners virksomhed og dermed udhules den dispositionsfrihed, der er en grundpille
for selvejet.
Hvis lovforslagets grundlæggende antagelse om, at den statslige selvejesektor investerer for meget, er
sand, må det nødvendigvis betyde, at institutionernes investeringsønsker skal begrænses. Dette indebærer,
at der vil skulle foretages en prioritering af alle investeringsønsker på tværs af hele staten, også selv om
ønskerne kun overstiger den samlede investeringsramme marginalt. Dermed bliver der reelt tale om en
tilbagevenden til den centralstyring af investeringer, som man kender fra tidligere, og som potentielt med-
fører negative adfærdsmønstre . De entydigt dårlige erfaringer med denne form for styring er velkendte:
•
Begrænsede rammer til investeringer medfører forventning på institutionerne om, at ikke alle pro-
jekter kan imødekommes,
•
Denne forventning medfører oppustede investeringsbehov og bliver dermed en selvopfyldende
profeti,
•
Oppustede investeringsbehov medfører lang sagsbehandlingstid og kødannelse og dermed forsin-
kelse af gode og nødvendige projekter,
•
Det centrale niveau vil aldrig, selv med en betydelig administrativ oprustning i forhold til nu, have
tilstrækkelig detailviden om lokale forhold til at kunne foretage en kvalificeret vurdering og priori-
tering af investeringer på hele selvejeområdet,
•
Tildeling af midler kommer derfor til at indeholde et betydeligt subjektivt element af forhand-
ling/institutionel overtalelsesevne i stedet for, som nu, at hvile på kendte og objektive kriterier.
Hertil kommer, at snævre investeringsrammer vil give institutionerne et incitament til at forskyde forbruget
fra langsigtede og fornuftige investeringer til løbende drift. Det er hverken i institutionernes eller samfun-
dets interesse.
Med forslaget pålægges institutionerne en ny og administrativt krævende opgave med at indberette inve-
steringsbudgetter, -prognoser og -regnskaber, hvortil kommer ressourcer i forbindelse med den ministeriel-
le sagsbehandling. Disse nye opgaver kan kun løses ved at skære i kerneaktiviteten og harmonerer dårligt
med de gennemførte og varslede besparelser i uddannelsessektoren og heller ikke med regeringens ønsker
om afbureaukratisering.
De selvejende institutioner er vant til en vis grad af central styring, herunder især styring af de samlede
økonomiske rammer. Det accepterer vi naturligvis. Dette lovforslag går imidlertid langt videre end blot til at
ændre rammebetingelserne for bestyrelsernes arbejde. Hvis institutionerne skal kunne løfte deres opgaver,
kræver det, at de har et sammenhængende ansvar for drift og investeringer og en tilsvarende dispositions-
frihed.
Side 2 af 3
16 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Såfremt dette høringssvar giver anledning til kommentarer eller spørgsmål, stiller vi os naturligvis til Deres
disposition.
Venlig hilsen
Niels Egelund
Michael Rugaard
Formand for rektorkollegiet
Sekretariatschef
Side 3 af 3
17 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0019.png
J.NR.: 2015-0073/138226
Ref.:
[email protected]
+45 33 38 22 00
25. januar 2017
Uddannelses – og Forskningsministeriet
Att.:
[email protected]
Høringssvar - Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på
omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.
Danske Professionshøjskoler takker for invitation som høringspart i høringen vedrørende indførelse af
investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og
videreuddannelser m.v. Vi har følgende bemærkninger:
Generel kritik
Danske Professionshøjskoler anerkender behovet for bedre styring af de offentlige investeringer og vil også
kunne acceptere at blive pålagt at tilpasse eller udskyde budgetterede investeringer. Dog bekymrer det, at
man fremover kan blive pålagt helt at standse en planlagt eller påbegyndt investering som følge af, at
investeringer på øvrige selvejende institutioner på ministeriets område medfører, at de budgetterede
investeringer overstiger den samlede flerårige investeringsramme fastsat på finansloven. Hvis lovforslaget
godkendes i nuværende form, foreslår Danske Professionshøjskoler, at der opsættes og udmeldes objektive
kriterier for, hvordan denne politiske prioritering finder sted.
Lovforslaget vil indsnævre institutionernes mulighed for, at investere i udvikling af moderne og tidssvarende
faciliteter og udstyr, som er essentielle for at udvikle uddannelser af høj kvalitet. §28a foreskriver, at rammen
omfatter alle
nye
investeringer, herunder nye bygninger, tilbygning eller indkøb af nyt inventar og it-udstyr,
hvilket synes at begrænse muligheden for at sikre tidssvarende uddannelser. I forlængelse heraf anbefales, at
der fastsættes en generel minimumsgrænse, således at alle investeringer under en passende minimumsgrænse
på f.eks. 2 mio. kr. ikke omfattes af lovændringen.
Der efterspørges en afklaring af, hvorledes aktiveringsgrænserne i institutionernes budgetlægning fremover
vil blive fastlagt. Disse aktiveringsgrænser kan være forskellige på de selvejende institutioner. Det fremgår
ikke af lovforslaget, hvorvidt det vil være op til de enkelte institutioner at fastsætte disse grænser eller om de
fremover fastlægges centralt.
Det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at ministeriet ved udmøntningen af rammen vil tilstræbe, at
institutionerne får den nødvendige fleksibilitet til at kunne foretage såvel større som mindre investeringer og
at eventuelle indgreb i videst mulig omfang begrænses, hvilket Danske Professionshøjskoler bifalder. Det
fremgår også, at investeringsrammen for de statsfinansierede selvejende institutioner fastlægges i
finansloven, men det fremgår ikke, hvordan proceduren for denne fastlæggelse er, og dermed heller ikke,
hvor fleksibel rammen er år for år. Det vanskeliggør en nærmere vurdering af, hvor reel den omtalte
fleksibilitet vil være. Danske Professionshøjskoler finder fleksibiliteten afgørende.
Selvbestemmelsen trues
Lovforslaget er et indgreb i den ret til selvbestemmelse, der oprindeligt ligger i at være selvejende institution,
herunder ret til at disponere og håndtere investeringer, hvilket Danske Professionshøjskoler finder
problematisk.
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
18 af 69
uc-dk.dk
+45 3338 2200
SIDE 1 AF 2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0020.png
J.NR.: 2015-0073/138226
Lovforslaget vil med indførelsen af centralt fastlagte investeringsrammer på selvejeområdet forringe den
enkelte institutions mulighed for at planlægge sin egen fremtid og udvikling. Det vil derfor i yderste
konsekvens være konklusionerne i finansloven og ikke den ansvarlige institutionsledelse og bestyrelse, der i
givet fald kan afgøre, hvorvidt en institution med pladsproblemer kan udvide antallet af kvadratmetre.
Ligeledes vil institutionerne indbyrdes blive afhængige og påvirkede af hinandens investeringer under en
investeringsramme. Igen vil det i yderste konsekvens være den centrale prioritering, der bliver afgørende for
om den ene institution eller den anden institution kan vækste og ikke de kompetente ledelser på
institutionerne.
Den regionale forpligtelse
Ifølge lovforslaget vil institutionernes dispositionsret begrænses i et sådant omfang, at det kan blive
vanskeligt for institutionerne at leve op til lov om videregående uddannelser §4 stk. 2, der pålægger
professionshøjskolerne at dække behovet for udbud af videregående uddannelser i regionen.
Vedtages lovforslaget i dets nuværende form vil professionshøjskolernes muligheder for at tilpasse sig den
regionale udvikling og varetage det regionale ansvar blive begrænset.
Professionshøjskolerne har siden sektorens etablering tilpasset og skabt de nødvendige og tidssvarende
fysiske rammer for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer. Der er dog stadig forskelle i
bygningsmassen, som er afhængig af, hvor i landet uddannelserne udbydes – på mindre udbudssteder, på
campus, i provinsen eller hovedstaden. En yderligere konsekvens af lovforslaget vil være, at
professionshøjskoler kan være nødt til fortsat at vedligeholde de tilbageværende aldrende og utidssvarende
bygninger, og det vil være med stigende udgifter til følge.
Afbureaukratisering
Afslutningsvis skal det pointeres, at lovforslaget vil pålægge de enkelte institutioner nye administrative
opgaver med indberetninger af regnskabstal, prognosetal og investeringsbudgetter. En meropgave, der ikke
harmonerer med de aktuelle processer, der er iværksat med henblik på afbureaukratisering af de
videregående institutioners arbejdsgange, som Danske Professionshøjskoler har hilst velkomment og
bidraget med forslag til.
Med venlig hilsen
Carsten Koch
Formand for bestyrelsesformændene
Harald Mikkelsen
Formand for rektorkollegiet
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
19 af 69
uc-dk.dk
+45 3338 2200
SIDE 2 AF 2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0021.png
20 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0022.png
21 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0023.png
Marianne Madsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
AppServerName:
DocumentID:
DocumentIsArchived:
Victoria Maria Ljunggren <[email protected]>
30. januar 2017 09:52
UFM-JIF - høringssvar
Høring - Investeringsrammer m.v. - Ref.-nr. 16/060963
esdh-ufm-koncern
17/006170-02
-1
Ved e-mail af 3. januar 2017 har Uddannelses- og Forskningsministeriet anmodet om at modtage Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov
om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og
lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Udkastet giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Kopi af denne e-mail af sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Victoria Maria Ljunggren
Fuldmægtig, cand.jur.
Tlf.: (+45) 33 19 32 14
E-mail:
[email protected]
D
ATATILSYNET
Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K
Tlf.: +45 3319 3200, Fax: +45 3319 3218
E-mail: [email protected]
,
Internet: www.datatilsynet.dk
22 af 69
1
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0024.png
23 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0025.png
24 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0026.png
25 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0027.png
Til Uddannelses og forskningsministeriet
Via e-mail [email protected]
Høring over udkast til lovforslag vedrørende indførelse af investe-
ringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af til-
skudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for muligheden for at blive
hørt.
FA har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Súzanne E. Hirsch-Fabricius
Uddannelsespolitisk konsulent
DATO 31.
januar 2017
DOK. NR.:
FAID-6-6363
SAG. NR: 1282
FINANSSEKTORENS
ARBEJDSGIVERFORENING
AMALIEGADE 7
1256 KØBENHAVN K
T +45 33914700
26 af 69
[email protected]
WWW.FANET.DK
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0028.png
HØRINGSSVAR
17-0008 - BORA - 30.01.2017
KONTAKT: Bodil Rasmussen - [email protected] - TLF: 33 36 8869
Lovforslag om indførelse af investeringsram-
mer på selvejeområdet m.v.
Investering i uddannelse samt bygninger og udstyr til uddannelse bør have høj
prioritet. FTF mener ikke, at de offentlige udgifter har et sådant omfang, at der bør
ske begrænsninger i institutionernes muligheder for at foretage investeringer.
Indførelse af investeringsrammer forudsætter overgangsregler, så allerede plan-
lagt byggeri kan gennemføres. FTF foreslår, at nyt inventar, it-udstyr m.v. friholdes
for investeringsloftet, og at institutionerne kompenseres for merudgifter til indbe-
retninger.
FTF mener som udgangspunkt, at det er rimeligt at have redskaber, som gør det muligt at
prioritere de offentlige udgifter inden for udgiftsloftet. Aktuelt er der dog lang vej igen før de
offentlige udgifter overskrider budgetlovens krav vedrørende det faktiske underskud. Forslaget
om indberetning bør derfor ikke føre til begrænsninger i institutionernes mulighed for at fore-
tage investeringer.
Investering i uddannelse, herunder bygninger og udstyr, bør være en førsteprioritet i et land,
der som Danmark ser viden som en væsentlig parameter for at klare sig i den globale konkur-
rence. Derfor er det bekymrende at uddannelsesinvesteringer, som antydet i aftaleteksten,
kan komme til at vige pladsen til fordel for fx offentlige investeringer på transportområdet.
Indførelse af investeringsrammer vil for den enkelte selvejende institution – sammen med
konstante besparelser på uddannelsesområdet mv. - være en yderligere usikkerhedsskabende
faktor. Fremover vil realisering af egne bygge- og investeringsplaner og dispositioner kunne
være afhængig af, hvordan andre uddannelsesinstitutioner planlægger og disponerer.
Der bør som minimum fastsættes overgangsregler, som gør, at institutioner, som med ud-
gangspunkt i gældende regler har planlagt byggeri og andre større investeringer inden for en
kortere årrække (2018-2020), får mulighed for at realisere disse planer.
I det foreliggende lovforslag er der ingen overgangsbestemmelser. FTF finder det helt nød-
vendigt, at der enten i lovbemærkningerne eller i selve overgangsbestemmelsen tages højde
for aktuelle og konkrete bygge- og investeringsplaner.
27 af 69
Side 1 af 2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Det fremgår af lovforslaget, at det medfører merudgifter til administration, både i staten og på
de enkelte uddannelsesinstitutioner. Institutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at udar-
bejde og indberette investeringsbudgetter flere gange årligt i forlængelse af, at de allerede
udarbejde flerårige vedligeholdelsesplaner. Endvidere kan der for den enkelte institution være
udgifter forbundet med at skulle tilpasse, udsætte eller helt aflyse planlagte investeringer.
Uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne har gennem de senere år været spareobjekter
og genstand for diverse effektiviseringsrunder, med reducerede tilskud til følge. Nu indføres så
ekstra administration.
FTF foreslår derfor, at uddannelsesinstitutionerne får økonomisk kompensation for de udgifter
til administration mv., der følger af nye indberetningskrav.
FTF foreslår endvidere, at lovforslaget udbygges med bestemmelser om økonomisk kompen-
sation til institutioner, som påføres udgifter, fordi ministeriet pålægger dem at tilpasse, ud-
sætte eller helt aflyse planlagte investeringer.
Investeringsrammen vil ud over fast ejendom også omfatte køb af nyt inventar og it-udstyr.
Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne råder over tidssvarende udstyr, som giver uddan-
nelserne en vis holdbarhed fremadrettet. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at netop disse
former for investeringer kan blive bremset af investeringsrammen.
FTF foreslår en ændring af definitionen af de investeringer, der omfattes af investeringsram-
men, så nyt inventar og it-udstyr m.v. ikke omfattes.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
28 af 69
Side 2 af 2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0030.png
Marianne Madsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jannik Møller Søndergård <[email protected]>
2. februar 2017 09:41
UFM-JIF - høringssvar
Høring – Investeringsrammer m.v. (ITU - ID nr.: 480280)
Kære Marianne Madsen,
For en god ordens skyld kan jeg oplyse, at IT-Universitetet i København fuldt ud tilslutter sig Danske Universiteter
høringssvar med universitetetssektorens bemærkninger til indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet.
Vi har ikke yderligere bemærkninger til det fremsendte materiale.
Med venlig hilsen/Kind regards
Jannik Møller Søndergård
IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Head of Finance
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 Copenhagen S
Phone: 6166 2921
E-mail: [email protected]
www.itu.dk
Til:
Fra:
Titel:
Rigsrevisionen ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Akademikernes Centralorganisation ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
(cosea@co-
sea.dk),
'[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), FTF ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
'[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]'
([email protected]), Torben Holm RKU ([email protected] ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), IT-Universitetet ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Danske Arkitektvirksomheder
(DANSKE ARK ([email protected]), Akademisk Arkitektforening ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), A-AKKR - hovedpostkasse ([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
UFM-JIF - høringssvar ([email protected])
Høring over udkast til lovforslag vedrørende indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og
opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.
29 af 69
1
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0031.png
Sendt:
03-01-2017 15:09:37
Hermed sender Uddannelses- og Forskningsministeriet udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov
om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og
lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime
efter- og videreuddannelser m.v.) i høring.
Vi beder om bemærkninger
senest tirsdag den 31. januar 2017, kl. 12.00.
Bemærkninger sendes til
[email protected]
med angivelse af ”Høring – Investeringsrammer m.v.” i emnefeltet.
Med venlig hilsen
Marianne Madsen
Specialkonsulent
Jura og Internationale Forhold
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Telefon: +45 3392 9700
Fax: +45 3332 3501
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
Besøgsadresse:
Børsgade 4
DK-1215 København K
30 af 69
2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0032.png
NOTAT
KL's høringssvar til indførelse af investeringsrammer
på selvejeområdet og opfølgning på omlægning
KL har den 3. januar 2017 modtaget høring over udkast til lovforslag
vedrørende indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og
opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og
videreuddannelser m.v.
KL ser positivt på, at der skabes bedre mulighed for politisk prioritering af
investeringsomfanget på det statsfinansierede selvejeområde, og at
uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge de statsfinansierede
selvejende uddannelsesinstitutioner at tilpasse, udskyde eller standse
planlagte investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer på
ministerområdets statsfinansierede selvejende institutioner overstiger den
flerårige investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.
KL støtter derfor op om forslaget.
Mvh. Marie Stub Bager, KL’s Økonomiske Sekretariat
Dato: 9. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00189
Dok. ID: 2296170
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3532
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
31 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0033.png
32 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0034.png
33 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0035.png
34 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0036.png
35 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0037.png
36 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0038.png
37 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0039.png
38 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0040.png
39 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0041.png
40 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0042.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
1015 København K
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
Sagsnr. 17-81
Vores ref. EKH/ROJ
Deres ref. 16/060963
Den 31. januar 2017
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven, lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, lov om medie- og
journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om
ændring af lov om den åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne
LO takker for den fremsendte høring fra den 3. januar 2017 og har følgende
bemærkninger til lovudkastet:
LO mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der sker indskrænkninger af
uddannelsesinstitutionernes selveje. I det foreliggende forslag gives der mulighed for
politiske prioriteringer af investeringsomfanget på de selvejede institutioner, og
uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne pålægge
institutionerne at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer.
En sådan mulighed for indgriben i uddannelsesinstitutionernes planlægning af
investeringer gør det umuligt for bestyrelserne på institutionerne at beslutte en
langsigtet strategi for investeringer. Dermed fratages bestyrelserne en stor del af deres
ansvarsområde.
I lovudkastet er det desuden ikke præciseret, hvilke investeringer ministeren kan
pålægge institutionerne at tilpasse – det kan jo være alt fra nybyggeri og
udstyrsindkøb til kuglepenne. LO mener således, at der som et minimum skal stå
beskrevet, hvilke investeringer det drejer sig om.
LO finder derfor, at der er behov for en klar definering og afgrænsning af hvad ”en
investering” er i denne sammenhæng. Det er afgørende, at uddannelsesinstitutionerne
41 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0043.png
kan investere i undervisningsudstyr. Ved ændringer i kravene til uddannelserne skal
det fx sikres, at der er mulighed for investeringer i nødvendigt udstyr.
Spørgsmålet er derudover, hvordan Uddannelses- og Forskningsministeriet kan og vil
vurdere investeringsbehovet på den enkelte uddannelsesinstitution.
LO ønsker således, gennem ovenstående bemærkninger, at gøre opmærksom på, at
LO finder det fremlagte lovforslag problematisk og kan ikke bifalde dette i
foreliggende udgave.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst
42 af 69
2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0044.png
Til
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
1015 København K
Marstal, 30. januar 2017
Høringskrivelse over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, lov om er-hvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og
journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om videregåen-de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og
lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videre-uddannelsessystemet) for voksne
Marstal Navigationsskole finder det positivt, at der åben for udbud af kurser under åben uddannelse.
Marstal Navigationsskole har en række forbehold i relation til det i høringen fremsendte materiale.
Marstal Navigationsskole har ikke haft mulighed for, at lave en konsekvens beregning af den samlede
økonomiske betydning af høringsmaterialet.
Marstal Navigationsskole, kender på nuværende tidspunkt ikke resultatet af den gennemgang af maritime
kurser der er foretaget.
Marstal Navigationsskole, er bekymret for den evt. fastsættelse af pris/økonomi på kurser under åben
uddannelse.
Marstal Navigationsskole er bekymret for, at en væsentlig højere deltagerbetaling (fra rederier) vil kunne
betyde, at Marstal Navigationsskole mister kunder i det eksisterende konkurrencemarked. Maritime
uddannelser er med få undtagelser, styret af internationale krav. Marstal Navigationsskole konkurrerer
derfor med andre uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.
Marstal Navigationsskole er særdeles bekymret over udsigten til yderligere bureaukratisering, foranlediget
via Styrelsers styringsredskaber i form af afrapporteringer og investeringsbudgetter.
43 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0045.png
-
-
Det fremgår af skrivelsen ”Uddannelsesinstitutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at udarbejde
og indberette
investeringsbudgetter flere gange årligt”. Dette er ikke ressourcer Marstal
Navigationsskole har i forvejen.
Dette er dermed en omkostninger der skal placeres på deltagerbetalingen, hvilket har betydning for
den samlede økonomiske belastning.
Marstal Navigationsskole, vil gerne henlede opmærksomheden på, at det skal sikres kurser ikke allerede er
omfattet bestemmelser for andre ”åbne” kurser, herunder specifikt AMU.
På vegne af Marstal Navigationsskole
Rektor Jeppe Carstensen
Page 2 of 2
44 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0046.png
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Bredgade 40
1260 København
MARTEC
Hånbækvej 54
DK-9900 Frederikshavn
Denmark
T: +45 9620 8888
E: [email protected]
www.martec.dk
Att.:
[email protected]
Frederikshavn, 4. december 2015
Reference:
Høring – Investeringsrammer m.v.
Med reference til brev af 3. januar 2017 vedr. ” Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om
maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om
ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videre-uddannelsessystemet) for
voksne” fremsendes hermed høringssvar.
Det fremgår af paragraf 5 at ministeriet kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller
standse investeringer, såfremt de samlende budgetterede investeringer for de statsfinansierede
selvejende institutioner - ..osv.. - overstiger den flerårige investeringsramme.
De maritime uddannelser er særligt udstyrs – og plads krævende idet uddannelserne ofte inkludere
øvelser i praksis og det er nødvendigt løbende at investere i nyt udstyr samt opdatere det
eksisterende, såsom værksteder, simulatorer, kraner, både, containere, energianlæg, motorer,
redningsflåder, redningsdragter, el -, automation- og køleudstyr og meget mere, med henblik på at
gennemføre uddannelserne. Disse anlægsaktiver er set i forhold til uddannelsessektorens samlede
investeringer relativt små, men for de maritime institutioner er der tale om store og vigtige
investeringer.
MARTEC vil derfor foreslå at den nye lovgivning tager hensyn til disse særlige forhold og at de
maritime uddannelsesinstitutioners investeringsbehov behandles separat, således at de ikke
”drukner” i de øvrige skolers ønsker til anlægsinvesteringer.
I forbindelse med ændring af lov om åben uddannelse ønsker MARTEC, at påpege at det vil være
vigtigt for de institutioner, som udbyder maritim efter- og videreuddannelser, fortsat kan gøre
dette. Enten i form af udbud efter reglerne i lov om maritime uddannelser eller efter lov om åben
uddannelse. Altså, den enkelte institution skal fortsat have en mulighed for at udbyde allerede
udbudte kurser og efteruddannelser. Alternativt kan/vil konsekvensen være, at man fjerner et
økonomisk grundlag for den enkelte institution, hvilket ikke bør være hensigten med lovforslaget.
Konkret tænkes der på de kurser, som dels er en del af en videregående uddannelse og samtidig en
del af en ikke videregående uddannelse. MARTEC foreslår hermed, at de institutioner som udbyder
den ikke videregående uddannelse og som har tradition for og evt. har investeret i udstyr til udbud
af efter-/videreuddannelse, fortsat skal have mulighed herfor.
Med venlig hilsen
Pia Ankerstjerne
Direktør
2017-01-31 MARTEC høringssvar - Investeringsrammer mv.docx
Side 1 af 1
45 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0047.png
Sorø
16/1-2017
Høringssvar
Høringssvar vedr. indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og op-
følgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddan-
nelser m.v.
University College Sjælland (UCSJ) har forståelse for ønsket om at sikre politisk
prioritering af investeringsomfanget på det statsfinansierede selvejeområde,
men har en række betænkeligheder ved den konkrete lovtekst og den forslåede
udmøntning af lovforslaget.
Selvejende institutioners dispositionsret
Det er UCSJ’s opfattelse, at udkastet til lovforslag potentielt kan indskrænke de
selvejende videregående uddannelsesinstitutioners dispositionsret og handle-
rum i væsentligt omfang.
Den regionale forpligtelse
Ifølge lovforslaget vil bestyrelsens dispositionsret begrænses i et sådant om-
fang, at det kan blive vanskeligt for institutionerne at leve op til lov om profes-
sionshøjskoler for videregående uddannelser §4 stk. 2, der pålægger professi-
onshøjskolerne at dække behovet for udbud af videregående uddannelser i
regionen.
Koblingen til den regionale udvikling er vigtig for professionshøjskolerne. Derfor
søger UCSJ løbende at tilpasse sin struktur for at leve op til både udbudsfor-
pligtelsen og arbejdsmarkedet forventninger. Vedtages lovforslaget i det nuvæ-
rende form vil professionshøjskolernes muligheder for at tilpasse sig den regio-
nale udvikling blive begrænset.
For at styrke den regionale tilstedeværelse og koblingen til den regionale ud-
viklings samt få en bedre løsning af vores kerneopgave: At udbyde og udvikle
videregående uddannelse, vedtog UCSJ’s bestyrelse i marts 2016 en ny ud-
budsstruktur, som kræver etablering af nye og bedre udbudssteder i tæt til-
knytning til de regionale knudepunkter. Udbudsstruktren blev også ændret for
at varetage praksisnære og velfungerende forsknings- og udviklingsaktiviteter
for herigennem at medvirke til at ny viden skabes og bringes i anvendelse i så-
vel den private som den offentlige sektor.
Det er UCSJ’s bekymring, at lovforslaget ved vedtagelse i dets nuværende for
begrænser UCSJ og professionshøjskolerne i løsning af professionshøjskolernes
lovmæssige formål og opgaver.
UCSJ’s nye udbudsstruktur
Vedtages lovforslaget i dets nuværende form, begrænses potentielt udmøntnin-
gen af de byggerier, der er produkt af UCSJ’s nye udbudsstruktur. Som den
sidste professionshøjskole i sektoren står UCSJ med ovenstående over for at
skulle etablere ny bygninger.
46 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0048.png
Sorø
16/1-2017
De øvrige professionshøjskoler har gennem de seneste år realiseret deres cam-
pusplaner og er flyttet ind i nye, moderne og mere effektive bygninger.
Med UCSJ’s nye udbudsstruktur bliver aktiviteter flyttet fra ældre bygninger til
nye, moderne og mere funktionelle bygninger. Bygninger der også i højere
grad kan skaber rammerne om fremtidens uddannelser og levende campusmil-
jøer.
Med lovforslaget kan UCSJ være nødt til fortsat at vedligeholde en aldrende og
utidssvarende bygningsmasse med stigende udgifter til følge.
Input til udmøntning af lovforslaget
Dersom lovforlslaget vedtages i det nuværende form, er det UCSJ’s holdning,
at der i forbindelse med fastsætning af investeringsrammen bør opsættes og
udmeldes objektive kriterier for, hvordan den politiske prioritering finder sted.
Det er UCSJ’s håb, at byggeprojekter der kan påvise en positiv businesscase
for institutionerne prioriteres.
Med venlig hilsen
Hans Stige
Bestyrelsesformand
47 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0049.png
Marianne Madsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Torben Holm <[email protected]>
27. januar 2017 18:01
UFM-JIF - høringssvar
[email protected]; Torben Holm
RKU: RKU-svar, lovforslag vedr. investeringsrammer på selvejeområdet, efter- og
videreuddannelser samt om Designskolen Kolding
Opfølgning
Fuldført
esdh-ufm-koncern
17/006170-02
-1
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
AppServerName:
DocumentID:
DocumentIsArchived:
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet, Jura og Internationale Forhold
Att. Specialkonsulent Marianne Madsen
Kære Marianne Madsen,
RKU henviser på vegne af AAA, DK og KADK til ministeriets høring af 3. januar af lovforslag om indførelse af
investeringsrammer, efter- og videreuddannelse samt studinenævn på Designskolen Kolding.
RKU har følgende bemærkninger:
1. Om investeringsrammer på selvejeområdet: RKU noterer sig at forslaget om at omfatte også selvejende
uddannelsesinstitutioner under regler for den samlede statslige investeringsramme udmønter politisk aftale.
RKU tager forslag om at indføre investeringsrammer på ministeriets selvejeområde til efterretning. RKU
henstiller dog, at ministeriet alene stiller krav om en overordnet rapportering vedr. investeringer, der afspejler
lovforslagets helt overordnede sigte. For en lille kunstnerisk uddannelsesinstitution bør det endvidere være
tilstrækkeligt at foretage denne rapportering 1 gang årligt.
2. Om ændringer i lov om åben uddannelse og lov om erhvervsrettet videreuddannelse: RKU tilslutter sig med
tilfredshed, at udbud af masteruddannelser med virkning fra 1. januar 2018 kan overgå til at blive udbudt efter
lov om åben uddannelse. Forslaget imødekommer dermed RKUs ønske om, at de kunstneriske uddannelser
bliver ligestillet med universiteter m.v. hvad angår udbud af efter- og videreuddannelse.
3. Om hjemmel til at etablere studienævn på Designskolen Kolding: Designskolen takker for at dette ønsker
hermed bliver imødekommet.
Med venlig hilsen
Torben
Torben Holm
Sekretariatschef
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser (
RKU
)
c/o KADK, Philip de Langes Alle 10
1435 København K. Mob.nr.: +45 4170 1781
E-mail
:
[email protected]
Fra:
UFM-JIF - høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
3. januar 2017 15:10
48 af 69
1
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0050.png
Til:
Akademikernes Centralorganisation <[email protected]>; Akademisk Arkitektforening <[email protected]>;
[email protected]; Handelshøjskolen i København <[email protected]>; A-AKKR -
hovedpostkasse <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Dansk Industri <[email protected]>; Danske
Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske
Universiteter <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; KADK (Hovedmail)
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; 3F <[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Ingeniørforeningen <[email protected]>; IT-Universitetet i København
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsorganisationen i Danmark
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Torben Holm <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Roskilde Universitet <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse (SFS) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
Høring over udkast til lovforslag vedrørende indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og
opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.
Hermed sender Uddannelses- og Forskningsministeriet udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,
lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og
lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime
efter- og videreuddannelser m.v.) i høring.
Vi beder om bemærkninger
senest tirsdag den 31. januar 2017, kl. 12.00.
Bemærkninger sendes til
[email protected]
med angivelse af ”Høring – Investeringsrammer m.v.” i emnefeltet.
Med venlig hilsen
Marianne Madsen
Specialkonsulent
Jura og Internationale Forhold
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Telefon: +45 3392 9700
Fax: +45 3332 3501
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
Besøgsadresse:
Børsgade 4
DK-1215 København K
49 af 69
2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0051.png
Marianne Madsen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
AppServerName:
DocumentID:
DocumentIsArchived:
Eva Dahl <[email protected]>
27. januar 2017 08:50
UFM-JIF - høringssvar; Marianne Madsen
Rigsrevisionens svar til UFM vedr. ”Høring – Investeringsrammer m.v.” <48275>
esdh-ufm-koncern
17/006170-02
-1
Til rette vedkommende
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 3. januar 2017 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
universitetsloven, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime uddannelser, lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på
omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser m.v.) i høring med svarfrist den 31. januar
2017 kl. 12.00.
Rigsrevisionen har gennemgået lovudkastet med særligt fokus på bestemmelser vedrørende revisions- og/eller
regnskabsforhold.
Rigsrevisionen har følgende bemærkninger:
1. Vi gør opmærksom på, at en vedtagelse af lovforslaget vil nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelserne om
tilskud og revision, så at det sikres, at institutionernes udnyttelse/overholdelse af investeringsrammen bliver
revideret af institutionsrevisor.
2. Vi har noteret os, at det fremgår af pkt. 3.1.1.2, at investeringsrammen ikke skal omfatte køb af eksisterende
(ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og brugt inventar, idet disse investeringer dog skal inkluderes i
indberetningerne. Baggrunden for dette fremgår ikke nærmere. Vi kan anbefale, at ministeriet sikrer en præcis
afgrænsning af, hvilke typer investeringer der er omfattet af investeringsrammen. Det fremgår fx ikke, om
investeringsrammen skal omfatte it-systemer.
3. Vi foreslår, at ministeriet beskriver, hvilke muligheder ministeriet har for omprioritering af investeringsrammen i
indeværende finansår, herunder også om institutionerne fx kan søge om og få godkendt en op- eller nedjustering af
indeværende års institutionsspecifikke investeringsramme.
4. Ministeriet kan eventuelt overveje, om det har behov for at indberetning om forventede/faktiske totale
aktiverbare investeringsomkostninger på flerårige investeringsprojekter og forventet slutår.
5. Det fremgår af pkt. 3.1.2.2, at det forventes, at institutionerne to gange årligt vil blive pålagt at indberette
investeringsbudgetter for kommende år, prognoser for indeværende år og regnskabstal. Endvidere fremgår det af
pkt. 4, at lovforslaget bl.a. forventes at medføre merudgifter til administrationen af investeringsrammerne for
staten, herunder de statsligt selvejende institutioner. Omfanget af merudgifter fremgår ikke af bemærkningerne.
6. Vi skal endeligt henlede opmærksomheden på, at de fornødne bevillingsbestemmelser for forvaltningen af
investeringsrammen bør fremgå tydeligt på FL2018, og at det er relevant at sikre, at der i samarbejde med
Moderniseringsstyrelsen sker en ajourføring af relevante bestemmelser i budgetvejledningen ved førstkommende
lejlighed. Vi noterer os i øvrigt, at eventuelle OPP investeringer ikke er omfattet af lovforslaget, jf. de selvejende
institutioners adgang hertil i BV 2.11.5.8.
50 af 69
1
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0052.png
Med venlig hilsen
Eva Dahl
Chefkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 83 50
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
51 af 69
2
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0053.png
52 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0054.png
53 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0055.png
54 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0056.png
!
!
København 30. januar 2017
Vedr. høring – investeringsrammer mv. (ref.-nr. 06/060963)
Stiftelsen Georg Stages Minde har 3. januar 2016 modtaget brev vedrørende indførelse af
investeringsrammer på det statsfinansierede selvejeområde.
Intentionen bag lovforslaget er, at forligspartierne ønsker en bedre styring af det offentlige
forbrug. Vores bekymring vedrørende dette lovforslag ligger inden for tre hovedområder.
Det ene handler om definitionen af det offentlige forbrug, det andet handler om Stiftelsen
Georg Stages Mindes retsstilling og den tredje handler om forholdet til anden lovgivning.
Som selvejende institution forvalter Stiftelsen et årligt bidrag fra staten. Dette bidrag gives
drift af søfartsskolen om bord og var i 2016 på kr. 9,3 mio. Driften af nævnte søfartsskole har i
samme år andraget kr. 11,5 mio. Resten af stiftelsens drift finansieres af private midler –
primært fonde og virksomheder, samt arv og gaver. Selvom stiftelsen i de fleste år primært er
finansieret af offentlige midler, så anser vi vores formue i sin helhed som værende privat,
fordi statens bidrag som nævnt ikke rækker til den daglige drift – og dermed heller ikke til at
opbygge en formue. Søfartsskolen er – og har altid været – en underskudsforretning, så en
begrænsning af vores investeringsramme vil derfor være en statslig intervention i en privat
formue og ikke i et offentligt forbrug. Vi anser derfor os selv som undtaget for
investeringsrammen.
Dette problemstilling hænger nøje sammen med stiftelsens retsstilling. Vi er i ministeriets
øjne en statsfinansieret selvejende institution, men den grundlæggende formue stammer fra
en fond oprettet i 1882. At pålægge den fond begrænsninger i nydelsen af sin private
ejendomsret ud over de begrænsninger, som gives i fondslovgivningen, åbner for en lang
række spørgsmål, som vi ikke finder belyst på en måde, som gør det betryggende at
gennemføre lovforslaget, som det ser ud nu.
Stiftelsen ejer ikke bygninger. Vi har et mindre lejemål til vores kontor og et mindre lejemål til
et magasin i land. Investeringer vil derfor være investeringer i Stiftelsens skib. Når der
gennemføres større investeringer i skibet vil det stort set altid skyldes et pålæg fra
Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for skibets sikkerhed og for at det lever op til internationale
konventioner. Når et sådan påbud kommer, har vi ikke mulighed for en længere administrativ
procedure – det kræver handling og manglende opfyldelse af pålægget vil medføre, at skibet
bliver lagt i kæder og vi vil ikke kunne løse den opgave, vi har aftalt med ministeriet at løse.
Stiftelsen Georg Stages Minde
A. H. Vedels Plads, Nyholm 1439 København K · +45 32 95 80 19
www.georgstage.dk · [email protected]
55 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0057.png
Dette problem kan naturligvis løses ved, at alle investeringer omdøbes til vedligeholdelse,
men dette vil formodentlig etablere en uhensigtsmæssig præcedens.
Stiftelsen Georg Stages Minde anerkender det politiske ønske om at kunne styre det
offentlige forbrug, men vil gøre opmærksom på, at den valgte løsning forekommer, at
indeholde en række problemer af et omfang, hvor vi frygter en fejlstyring i forhold til
lovforslagets oprindelige intention.
Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger og ser frem til ministeriets respons.
Med venlig hilsen
Asse Amdi
As
se
r
Amdisen
ser
disen
Asser
Am
di
Direktør
!
2
!
56 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0058.png
57 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0059.png
58 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0060.png
59 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0061.png
60 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0062.png
61 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0063.png
Marianne Madsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
AppServerName:
DocumentID:
DocumentIsArchived:
Peter Friis Jespersen <[email protected]>
26. januar 2017 14:08
UFM-JIF - høringssvar
Fritz Ganzhorn; Janni Wester-Andersen
”Høring – Investeringsrammer m.v."
esdh-ufm-koncern
17/006170-02
-1
Ref.-nr. 16/060963
Søfartens Ledere konstaterer, at der indenfor det Maritime Arbejdsmarked finder en massiv global konkurrence
sted, arbejdskraften imellem. Søfart er, og har altid været, et globaliseret erhverv.
Søfartens Ledere ønsker danske maritime kompetencer bevaret og udbygget. Det er derfor vigtigt at danske
maritime studerende tilbydes de bedste vilkår undervisningsmæssigt, ikke mindst indenfor teknologi. Vi har derfor
den opfattelse, at uddannelsesinstitutionerne bør vises den tillid, at de er de bedste til at vurdere hvilke faciliteter
de har brug for. Det er nu engang der, de har deres faglige kompetencer.
Søfartens Ledere er derfor ikke tilhængere af en lov, der kan pålægge en institution at tilpasse,
udskyde eller standse
investeringer.
Med venlig hilsen
Peter Friis Jespersen
Job & Karrierekonsulent
[email protected]
(+45) 33455565
(+45) 33 45 55 73 (direkte)
(+45) 20 89 75 26 (mobil)
Søfartens Ledere
Havnegade 55
1058 København K
62 af 69
1
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0064.png
Att: Marianne Madsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Rektoratet
Fredrik Bajers Vej 5
Postboks 159
9100 Aalborg
Universitetsdirektør
Antonino Castrone
Telefon: 9940 9502
E-mail: [email protected]
www.aau.dk
Dato: 27-01-2017
Sagsnr. 2017-100-00047
Høringssvar over udkast til lovforslag vedr. indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet
Hermed fremsendes Aalborg Universitets (AAU) høringssvar vedr. lovforslag om at indføre investeringsrammer
på selvejeområdet.
Generelle betragtninger
AAU tilslutter sig det høringssvar, som sendes fra Danske Universiteter. AAU ønsker grundlæggende ikke
rammen og mener, at den er uhensigtsmæssig og medfører risici.
Vi anser det for problematisk, hvis universiteternes styring af investeringerne bliver begrænset via investerings-
loftet med de risici, som beskrives i det følgende.
Lovforslaget er forbundet med risiko for, at AAU´s gode samarbejde med det omgivende samfund i form af EU-
bevillinger, forskningshjemtag og donationer fra offentlige og private fonde og virksomheder vil lide skade. Net-
op samarbejdet med det omgivende samfund er en af grundstenene i AAU´s strategi og i den store værdiska-
belse, som AAU bidrager til. Herudover skaber det en ekstra administrativ opgave i forbindelse med to årlige
indberetninger af investeringsdata med et flerårigt perspektiv.
AAU anser det endvidere for kritisk, at der sættes formelle rammer op for ministerens ret til at udskyde eller
standse planlagte investeringer. Især retten til at standse igangværende og planlagte investeringer kan få me-
get alvorlige konsekvenser for det enkelte universitet i forhold til risiko på de tiltænkte investeringsområder, og
for betydelige exitomkostninger ved standsning af projekter, herunder kompensation til leverandører. Derud-
over vil det vanskeliggøre investeringsplanlægningen og medføre usikkerhed for det enkelte universitet, at in-
vesteringer gøres afhængige af alle øvrige enheders evne til at styre deres investeringer.
Ministerens ret til at standse igangværende og planlagte investeringer bør derfor fjernes fra lovforslaget. Subsi-
diært afgrænses til, at retten kun gælder, når der er en sammenhæng mellem, hvor der standses, og hvilken
organisation, der har været årsagen til standsningen. Endelig bør der være rammer, som sikrer, at et universi-
tet, der udsættes for ”ikke-selvforskyldt” indgreb, holdes økonomisk skadesløs.
63 af 69
Side 1 af 4
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0065.png
Forskning og forsøgsudstyrsanskaffelse
Forskningsområdets andel af AAU´s samlede investeringsbudget for 2017 på 210 mio. kr. udgør ca. 60 % af
budgettet, og omfatter hovedsagligt investeringer i forsøgsudstyr. Tæt ved samtlige investeringer sker ved del-
finansiering fra eksterne bevillinger, og ca. 50 % af investeringsbeløbet kommer således fra anden kilde end
ministerielle bevillinger. Investeringerne er vigtige for forskningshøjden og er en væsentlig forudsætning for, at
forskningsområderne kan positionere sig blandt de bedste i verden.
Investeringerne er endvidere en væsentlig faktor i samarbejdet med både danske og internationale virksomhe-
der. Virksomhederne vælger i sagens natur at samarbejde med den institution, hvor de får det bedste samar-
bejde og højeste kvalitet, og AAU er derfor nødt til at have tidssvarende og førende laboratorier for at kunne
opnå samarbejder med virksomheder.
AAU har haft stor succes med at hente ekstern finansiering fra fonde og private donatorer til køb af forsknings-
udstyr, men det er oftest en bevillingsmæssig forudsætning, at AAU skal medfinansiere en tilsvarende andel.
Det er derfor afgørende for at kunne søge og modtage disse eksterne bevillinger at AAU har en langsigtet
ramme og budgetsikkerhed.
Investeringsmuligheder kan af og til opstå pludseligt afhængig af de eksterne bevillingsgiveres aktionsmulighe-
der og interesser. Der er derfor behov for en stor fleksibilitet i en eventuel investeringsramme for at kunne for-
følge sådanne muligheder, når de opstår. I forhold til troværdigt samarbejde med det omgivende samfund, pri-
vate virksomheder og fonde er det derfor vigtigt for AAU, at der sikres fleksibilitet i en eventuel investerings-
ramme, således at AAU ikke på forhånd fravælges som samarbejdspartner. Det er her også vigtigt at eventuel-
le indgreb i investeringsrammen ikke påvirker investeringer i samarbejde med eksterne givere, da det vil påvir-
ke virksomhedernes og fondenes interesse for samarbejde negativt, og dermed kan det få store negative kon-
sekvenser for kvaliteten i forskningen og på uddannelserne.
AAU ser også et stort behov for, at en eventuel ramme, hvis den skulle indføres, gøres fleksibel på tværs af
regnskabsår, således at det enkelte universitet kan planlægge og investere langsigtet.
Bygningsområdet
Såfremt investeringsrammen bliver implementeret som beskrevet i lovforslaget, bør der i fastsættelsen af stør-
relsen på investeringsrammen tages højde for, at der er væsentlige dele af bygningsmassen på AAU, som i de
kommende år vil kræve betydelige investeringer for at indhente et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Behovet
for investeringer og vedligeholdsefterslæb på AAU er opgjort til samlet 270 mio. kr. frem mod 2020. Efterslæbet
omfatter både vedligehold indvendigt, udvendigt og i terræn omkring bygningerne og har forskellige årsager.
Efterslæbet er især opstået forud for og i forlængelse af overdragelsen af ansvaret for indvendigt vedligehold
fra Bygningsstyrelsen til universiteterne, idet der ikke har været afsat og anvendt tilstrækkelige midler til det
løbende vedligehold af bygningerne.
64 af 69
Side 2 af 4
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0066.png
Efterslæbet vil kræve ekstraordinære investeringer, og tages der ikke højde for dette i fastlæggelsen af en
eventuel investeringsramme, vil det medføre betydelige forringelser af studiemiljø, arbejdsmiljø og kvalitet af
rammerne for uddannelse.
Af lovforslaget fremgår det, at investeringsrammen også omfatter investeringer foretaget af Bygningsstyrelsen.
Bygningsstyrelsen har i de kommende år fået adgang til at anvende 750 mio.kr. på funktionel fornyelse af uni-
versiteternes bygninger. Et opmærksomhedspunkt i den forbindelse er, at universiteterne også har væsentlige
investeringer i relation til disse projekter, da Unilab-midlerne ikke har finansieret alle typer omkostninger til re-
noveringen, samt at størrelsen på finansieringen ikke har været tilstrækkelig til at gennemføre den fulde reno-
vering. Det samme vil gøre sig gældende i forbindelse med udmøntningen af midlerne til funktionel fornyelse,
og størrelsen på investeringsrammen bør således også tage højde for dette.
I tillæg hertil skal nævnes, at AAU også har væsentlige investeringer knyttet til ibrugtagning af en nyopført byg-
ning f.eks.til indretning af laboratoriefaciliteter.
I forlængelse af ovenstående skal det også nævnes, at universiteterne på bygningsområdet modtager donatio-
ner til opførelse af nye bygninger. Konkret har AAU modtaget en donation på 100 mio. kr. fra A.P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som skal dække halvdelen af opførelsesudgifter-
ne på en ny bygning, som er en vigtig strategisk satsning for universitetet. Den anden halvdel af opførelsesud-
gifterne forventes finansieret gennem SEA-ordningen. Den nye bygning vil blive en AAU Science & Innovation
Hub, som skal være et markant nyt knudepunkt for entreprenørskab og tværvidenskabelig forskning. Bygnin-
gen skal danne rammerne for en styrkelse af AAU’s arbejde for at skabe innovation og vækst i regionen. Hvis
investeringsrammen måtte blive en forhindring for en opførelse af bygningen vil det både betyde, at AAU ikke
har samme muligheder for at understøtte væksten i regionen, samt at flere års arbejde sammen med den på-
gældende fond vil have været spildt med de negative konsekvenser, som det måtte få i forhold til fremtidige
muligheder for donationer.
En eventuel investeringsramme bør fastlægges således, at den ikke vil blive en hindring for, at universiteterne
kan modtage og eksekvere på ekstern finansiering fra eksempelvis Bygningsstyrelsens puljer eller donationer
fra private fonde.
Investeringer på bygningsområdet planlægges flere år ud i fremtiden og længere end indeværende budgetår
plus overslagsår. Erfaringer fra tidligere og igangværende byggeprojekter med Bygningsstyrelsen har vist, at
processen tager 6-7 år fra beslutningen om igangsættelsen af projektet er truffet. Administrationen og priorite-
ringen af investeringsrammen bør således tage højde for dette.
Afsluttende bemærkninger
AAU forsøger kontinuerligt at hæve kvaliteten af uddannelserne og forskningen samtidig med stort fokus på
omkostningerne. Denne indsats er tæt forbundet med kvaliteten af bygningsmassen og det forskningsudstyr,
65 af 69
Side 3 af 4
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0067.png
der arbejdes med. AAU arbejder målrettet med både at foretage de nødvendige omkostningsreduktioner samt
strategiske investeringer og satsninger.
Det er derfor essentielt, at en eventuel investeringsrammes størrelse og den løbende styring og prioritering er
indrettet således, at det er muligt for AAU at foretage de investeringer, som bidrager til en tidsvarende og mere
effektiv bygningsmasse og anvendelse af det nyeste forskningsudstyr, som sikrer et kvalitetsmæssigt løft af
universitetet.
Afslutningsvis anbefales det derfor, at investeringer hvor der er en kombination af eksterne bevillin-
ger/donationer og intern medfinansiering, hvad enten investeringen vedrører bygninger, forskningsudstyr eller
andre typer anlæg, ikke kan standes af en investeringsramme. Herved mindskes den betydelige risiko for, at
investeringsrammen vil skade samarbejdet med det omgivende samfund.
Med venlig hilsen
Antonino Castrone
Universitetsdirektør
Aalborg Universitet
66 af 69
Side 4 af 4
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0068.png
67 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0069.png
68 af 69
 L 181 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1738265_0070.png
69 af 69