Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114 Bilag 2
Offentligt
1711533_0001.png
NaturErhvervstyrelsen
16. november 2016
Horingssvar til forslag til tov om ændring af gødskningsloven, journalnr. 164630-000003
Økologisk Landsforening vil gerne fremsætte kommentarer der retter sig mod:
•
•
•
Efterafgrødekrav på bedrifter med lavt N loft
Forslag om C-binding
Forenklinger på bedrifter med lavt N loft, der gør det enklere at give plads til naturen.
Foreningen har ikke forholdt sig til i hvilket omfang, disse forhold skal nævnes direkte i Iovteksten for at
kunne løftes i senere bekendtgørelser. Denne beslutning overlader vi til ministeriet, idet vi dog gerne vil se
kommentarerne afspejlet i bemærkningerne til loven.
N fikserende afgrøder godkendes
som
efterafgrøder
på
ejendomme med lavt N loft og C-bindingskrav for
klimaet og iordens N bindende evne
Det har meget stor betydning for Økologisk Landsforening, at økologiske landmænd, der har forpligtet sig
på at overholde et lavt N loft på henholdsvis 100 kg udnyttet N/ha og 60 kg udnyttet N/ha kan bruge N
fikserende afgrøder i deres efterafgroder.
Der er tale om dobbeltregulering, når efterafgrødereglerne ikke taget højde for, hvis landmanden i forvejen
har underlagt sig en N reducerende N regulering.
De N fikserende afgrøder er et vigtigt redskab til at sikre en bæredygtig N forsyning på de økologiske brug.
Det er ødelæggende for dette system, når pligtige efterafgrøder ikke må indeholde N fikserende afgrøder.
Bedrifterne rammes tredobbelt, når deres tilladte gødningsindkøb ovenikøbet reguleres ned på grund at en
beregnet forfrugtsværdi af pligtige efterafgrøder. Det er særligt kritisk for de bedrifter, der har indgået
aftale om at holde sig på et N loft helt nede på 60kg udnyttet N/ha, idet dette loft så bliver endnu lavere.
Resultatet er, at hovedafgrøderne bliver meget tynde og dårlige til at konkurrere med ukrudt. Det betyder,
at landmanden skal sætte ind med mere jordbehandling med risiko for N tab til følge, og det bliver endnu
sværere at få økologisk planteavl i områder uden adgang til husdyrgødning.
Økologisk Landsforening mener, at anvendelsen afefterafgrøder hører til I en god landbrugspraksis, men
det er helt afgørende, at de økologiske landmænd, der kun har begrænset adgang til gødning kan anvende
efterafgrøder, der givet et godt dyrkningssystem. Dårlige efterafgrØder giver også lavere udbytter i marken
hvilket yderligere forringer Økologiens N profil og klima profil i øvrigt.
CN
ø
>
ø
-CN
LL ø
i
øKOLOGISKLands1oenIng
•
Skeboøwj 260, DK•6230 Åbyhøl
i
lif 87322700
•
maE ifo@o1oIogWk
Q- ø
-Jo
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0002.png
2
f
Tit gengæld så mener Økologisk Landsforening, at der skal være krav om følgene på ejendomme, der
anvender N fikserende afgrøder som efterafgrøder:
•
Der skal altid skal være en efterafgrøde efter kløvergræs. Det er dog tilladt at etablere en
mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersæd. Såning af en mellemafgrøde
i
vårsæden, der vokser sig tit en vintersæd opfylder dette krav.
Der er forbud mod ompløjning af fodergræs forud for etablering af vintersæd med én undtagelse, det
er tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af vinterraps, som etableres i august
•
Økologisk Landsforening redegjorde
i
sit høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, at der er behov for at indføre et frivilligt spot for økologiske bedrifter.
Ovenstående er indeholdt
i
dette frivillige spor, som
i
øvrigt indeholder følgende komponenter for
markdriften, og som selvfølgelig skal kunne tilvælges uanset, om markdriften drives på et husdyrbrug:
i
2.
3.
et N loft på 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit eller 60 kg udnyttet N/ha i gennemsnit
omfattende alle kvælstofgødninger1
I
-
krav om en beregnet C binding
i
sædskiftet på
100
kg C/ha/år2,
overholder standardregler om max. P-overskud via udbragt gødning på bedriftsniveau.
Økologisk Landsforening vil gerne foreslå, at ovenstående også kobles op på de forhold, der skal
overholdes, hvis en bedrift udnytter N fikserende afgrøder som efterafgrøde.
Der er tale om elementer, der er logiske og relevante på en økologisk bedrift bäde i forhold til principperne
i Økologien, og hvisdet økologiske system skal kunne fungere som en miljøregutering.
Ud over ovenstående sà lægger Økologisk Landsforening vægt på, at der kan indføres en administrativ
forenkling
i
gødskningsreglerne, som gør det mere attraktivt at give plads til naturelementer på bedriften:
Der er tale om en kvælstofgødning, hvis produktet indeholder mere end 3 kg N/ton
eller mere end 20 kg N/tan tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg
N
per ton produkt. Rent have- og
parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold, jf. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion
2
Landbrug- & Fødevarer og Økologisk Landsforening har
i
fællesskab den 10. april 2015 fremsat ønske til NaturErhverv
om, at der indarbejdes et C bindingskrav i den danske økologibekendtgorelse. Kravet bygger på en
it
beregnet C
bindingsværdi, som fremkommer i markplanen, når afgrøderne vælges. Økologisk Landsforening har vejledt af Århus
Universitet stillet forslag om, at værdien hedder 100 kg C/ha/år. Forslaget indebærer, at alle afgrødekoder tildeles en
C-bindingsværdi (efterafgroder; græsmarker, bærbuske med græs i bunden, energitræer og plantagetræer får værdien
1000 kg, øvrige et årige kulturer 0 kg2)
iØKOLOG$KLandskwen ng
•
Sflkeborgvej 260. Dk-8230 Åbyhøi
.
TLf 87322700
•
mal Into@okog dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0003.png
3
Opgørelse af N loft
på
ejendommen. der gør det enklere at give plads til naturen
For at tilvejebringe et incitament til at give plads til læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det
være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv arealer
med bygninger, gårdspladser, lagerpladser private havet, moser og skove. Økologisk Landsforening foreslår
derfor, at der gives mulighed for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg udnyttet N/ha, hvor landmanden
således ikke skal lave et gødningsregnskab på markniveau men alene redegøre for indkøb og
lagerbeholdning som dokumentation for overholdelse. Formålet med forslaget er som beskrevet at gøre
det mere attraktivt at give plads til naturelementer på ejendommen. Hvis de skal opmåles og tegnes ud af
ejendommen, så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der følger med.
Økologisk Landsforening foreslår her et loft på 95 kg udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra
en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge, for at der ud
fra en gennemsnitsbetragtning ikke er tale
om en mergødskning sammenholdt med loftet på 100 kg udnyttet N/ha udbringningsareal.
Forenkling for bedrifter med lavt N toft, der vil etablere naturstriber
Det bør gøres enklere for økologiske landmænd, der holder sig på et lavt N-loft at etablere naturstriber
inden for de rammer og betingelser, der skal overholdes, uden at grundbetalingstilskuddet bortfalder.
Bedrifter der har forpligte sig på at holde sig inden for et gødningsloft på 100 kg udnyttet N/ha eller lavere
skal kunne udlægge naturstriber, uden at gødningsplanerne skal korrigeres. Omkostninger til ændring af
gødningsplaner og frygt for afvigelser på decimalerne, afholder landmændene fra at udlægge naturstriber,
selvom ‘de kan udlægge dem uden at miste grundbetaling og økologisk arealtilskud. Det er ærgerligt, når
lyst til at arbejde med natur på landbruget kvæles
i bureaukratiske milimeterregter.
Vedr, den praktiske etablering af naturstriber, så henvises der til de krav, der stilles i
grundbetatingsreglerne for, at der fortsat kan udbetales grundbetaling samt dette hæfte, som Danmarks
Jægerforbund har udgivet http://www.iaegerforbundeLdk/mEdia/415 1/naturog-vildpleie.paa-
landbrugsareatec.pdf
Vi gør også opmærksom på, at arealet til køre- og sprøjtespor ikke udgår af beregningen samt at den
vegetation, der sås i naturstriberne også har en N norm, selvom de ikke gødskes, så der er et N optag fra
arealet.
Med venlig hilsen
Sybile KIed
• øKOLOG1SKLandsforenng
•
SUkebogvej 260. DK-8230
Åbytiøl
•
Tlf
87322700
•
maD:
In1o©o4ok,gtdk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0004.png
Dato
16
november2016
Side
iat3
NaturErhvervstyrelsen
Landbrug
& F.devarer FmbA
AeIbatg. Axeitorv3
mUlobio@naturerlwervdk
joumatnr, 16-8630.000003
Att
DK16O9K.benhanV
T
•4533394a0o
F .4533394141
E infolLdk
W
wwwJtdk
CVR
DK 25
52 95 29
Hedng af udkast til forslag til ændring af lov om jordbrug
ets
anvendelse
af
gødning og om
plantedække
NaturErhvetvstyrelsen har sendt udkast til forslag til ændring at lov om jordbrugets anvendelse at
gødning og om plantedække (gødskningsloven) i høring d. 9.
november 2016
med hønngsfiist
senest den 16 november 2016. Lovforslaget vedrører regler som biknyttes en frivillig midlertidig
efterafgrødeordning med støtte
Landbrug & Fødevarer har noteret, at lovforslaget implementerer dele af Fødevare- og
Landbrugspakken og Naturpakken. Overordnet set finder Landbrug & Fødevare, at aftalen om
Fødevare- og
Landbrugspakken er enormt positiv for landbwgserhvervet i Danmark, idet aftalen
gør
op
med
en meget
uhensigtsmæssig og dyr regulering til fordel for en mere målrettet regulering.
Dette paradigmeskifte har
Landbrug
& Fødevarer længe efterspurgt.
Fødevare-
og
Landbwgspakken bygger
på en
række initiativer, som
gør,
at aftalen rummer et miljøregnskab i
balance
og med et grønt plus på sigt. Landbrug &
Fødevarer
er
enige
i at fremtidens miljøregulering
skal
bygge på et
højt beskyttelsesnivea’u, således at man lever
op
bl internationale forpligtigelser og
nationale mål
for
natur- og miljøinteresser besluttet i Folketinget Landbrug & Fødevarer har
tidligere tilkendegivet, at aftalen rummer en væsentlig miljøgevinst, idet indsatsen målrettes
områder, som vurderes at have væsentligt behov.
Aftaleelementet om en frivillig midlertidig eftetafgrødeordn[ng med støtte har tit formål at sikre mod
en midlertidig tilstandsændring for grundvand og kysWande. Landbrug & Fødevarer har følgende
kommentarer til lovforslaget
Høringssvaret består af tre dele
• Overordnede bemærkninger
• Specifikke bemærkninger til lovforslaget
Overordnede bemærknInger
At udkast til ændringsforslaget fremgår, at ftrmàlet med lovforslaget er at sikre miljeeffekten af en
fiwillig efterafgrødeordning. Ifølge lovforslaget skal den frivillige efterafgredeordning sikre mod
tilbagegang i tilstanden i overflade- og gwndvand
i
en midlertidig periode for de kommende to år
(2017 og 2018). Landbrug & Fødevarer vil arbejde aktivt for, atordningens formål om at sikre mod
tilbagegang
i
forhold til grundvand og kystvande indfries
cer
156
miiaide bvn årligt og med
Landbrug & Fødevarer har tidligere argumenteret fat, at en sådan midlertidig ordning er
unødvendig bla. fordi (1) det reelle gødningsforbnig er betydeligt mindre end ministeriet ligger til
grund i deres beregninger og (2) den forsinkelse der er i transport af vand fra marken til gwndvand
og kystvande medfører, at mindre vanaboner
i
kvælstoftidvaskningen udjævnes Landbrug &
Fødevarer finder derfor, at en midlertidig efterafgrødeordning er fagligt ubegrundet, idet Fødevare
•
.
.
.
.
.
•
.
.
.
.
.
169.000
beIæfgedeipæsetteieruI
bidri wofundetsaimi
medenimtkpiaceririgi
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0005.png
Sde2af3
og landbwgspakkens øvrige initiativer sikret den ønskede miljøbalance, og sikrer mod negative
ttlstandsændnnger at gru ndvand og kyswande.
Det bør frerngà at det faglige grundlag for ordningen, at det er lagt til grund, at alle landmænd
udnytter den fulde kvælstofkvote, og at dette må
betragtes
som en teoretisk worse-case, idet
omfattende undersøgelser viser, at landmænd kun vil anvende dele af deres kvælstoflçvote.
SEGES har i maj 2016 og november 2016 undersøgt, hvor stor en del at den ekstra
kvælstofgødning som Fødevare- og lanrugspakken muliggør, der rent faktisk forventes at blive
anvendt Denne undersøgelse sammenholdt med opgørelse fra indkøbt kvælstofgødning viser, at
der forventes anvendt markant mindre end
den
teoretiske muhge mængde, som ligger til grund for
Miljø- og Fødevareministeriets beregninger.
Landbrug & Fødevarer forventer derfor, at den ftivilhge efterafgrødeordning afstemmes i
udstrækning efter de faktiske forhold, således, at når myndighederne har tilstrækkelig viden om den
faktiske anvendte mængde kvælstof revurderes behovet for kompenserende efterafgrwder.
Landbrug & Fødevarer finder, at der med baggrund i SEGES’ undersøgelser findes tilstrækkelig
sikker viden, som giver et pålideligt billede at den forventede anvendte mængde kvælstofgedning
for 2017.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de fnvilhge afgrøder skal sikre en miljøeffekt, ved
at hindre en stigning I nitratindholdet I overfladevand og grundvand. Det fremgår ikke konkret, hvilke
områder det drejer sig om. Det fremgår dog, at ansøgningen åbner at 3 gange. 1. februar åbnes der
for ansøgning målrettet grundvandsområder, 1.
marts
bnes der
for
ansøgning målrettet
kystvandoplande med lav retention og 22. marts åbnes der
for
de resterende kystvandoptande med
indsatsbehov. De
nærmere
regler omkring efterafgrødeordningen foreligger endnu ikke.
Landbrug & Fødevarer finder, at ordningen umiddelbart
virker
meget og unødigt kompleks. Ønsker
man at opnå en attraktiv ordning, er det afgørençie, at der så tidligt på dyrkningsåret som muligt, er
klarhed over mulighederne
for
at indgå i ordningen
for
den enkelte landmand.
Som beskrevet ovenfor vil Landbrug & Fødevarer arbejde
aktivt
for, at ordningens formål om at
sikre
mod
tilbagegang i forhold til grundvand og kystvande indfries, Vi er dog generelt meget
bekymrede for, om måltallet
for
de frivillige kompenserede efterafgrøder vil
blive
opfyldt
med
den
foreslåede komplekse administrationsmodel.
Specifikke bom ærknlnger til lovforslaget
Det fremgår at bemærkningerne til lovforslaget, hvordan ordningen med de frivillige kompenserede
efterafgrøder planlægges implementerel Det fremgår, at ansøgningen skal ske i
tre
tempi. Det
betyder, at landmanden havner i en situation, hvor markplan og ansøgning skal gennemgås 3
gange, før den kan laves helt færdig. Da langt størstedelen al landmændene bruger konsulenthjælp
til udarbejdelse at mailçplan og ansøgning,
vil
dette være forbundet med yderligere omkostninger
hver gang typisk 1-2.000 kr. pt. gang. Det kan bevirke, at interessen for ordningen mindskes
hos
landmænd, fordi administrationsomkostninger
bliver
for høje.
—
Det
er meget ærgerligt, at landmænd, der melder sig under Ordningen ifølge lovforslaget i høring
risikerer straf i form at kvotetræk, hvis efterafgroden fx pga. vejret ikke lykkes.
Det
kan desværre
afholde landmænd fra at deltage.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0006.png
Side 3 af 3
Det fremgår også af høringen, at efterafgrødeme skal være stedfaste, det v sige, at de er bundet”
til bestemte marker. Det er ufleksibelt for landmanden,
fordi dnftsmæssige og klimatiske forhold kan
betyde, at han ønsker at ændre i sin markplan efter der er sket en tegning af efteraIrøder. Det bør
være muligt at skifte i det omfang, at marker ligger i samme grundvandsområd&kystvandopland
Landbrug & Fødevarer finder, at en mere fleksibel ordning i højere grad vil sikre ordningens succes,
mens en ufleksibel ordning vil betyde, at nogle landmænd vil afholde sig fra at bhiielde sig
ordningen, men tilsvarende lav miljøeffokt som følge
Det fremgår ogsä af bemærkningerne, at ordningen ikke
vil
føre til øgede
administrationsomkostninger for landmanden Dette er
forkert,
fordi ordningen er sammensat
således, at markplan og ansøgningen skal åbnes 3-4 gange hvilket hver gang er forbundet med
omkostning på 12 000 kr.
Med
venlig hilsen
Nikolaj Cudvlgs.n
Chefkonsulent
Vand & Natur
o
+4533394458
M +4551183318
E nlu@If Uk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0007.png
Dato: 15. november 2016
Til: NaturErhvervstyr&sen, milobiocn.turrhverv dk
Skrevet ar: Lisbet Ogstrup, 3119 32 09, [email protected]
Danmarks
Naturftedninsforenln
Bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
jf.
journalnr. 16-8630-000003
NaturErhvervstyreisen har fremsendt udkast til forslag til ændring af lov om jordbrugets an
vendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) I høring.
Udkastet lægger op til, at en virksomhed kan søge om tilskud til at etablere efterafgrøder. Så
fremt virksomheden har fået dette tilskud, men ikke etableret efterafgrøderne, vil den pågæl
dende virksomhed få reduceret sin samlede kvælstofkvote. Virksomheder, der ikke ønsker at
få tilskud til etablering at efterafgrøder efter denne ordning vil ikke blive berørt at den, herun
der heller ikke få reduceret virksomhedens kvælstofkvote.
Tilskudsordningen I udkastet påtænkes at være en del at den danske nitrathandlingspian i
henhold til nitratdirektivet.
Udkastet lægger således op til en frivillig tilskudsordning til etablering af efterafgrøder som et
led I den danske nitrathandlingsplan.
Det fremgår ikke at udkastet, hvor stor en andel at de nødvendige indsatser i nitrathandllngs
planen til at opfylde direktivforpligtetserne, tilskudsordningen kan bidrage med. Det fremgår
heller ikke at udkastet i hvilken udstrækning det kan forventes, om tilskudsordningen vil blive
udnyttet fuldt ud.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil derfor gerne understrege, at det ikke er muligt at
vurdere eller kommentere udkastet I forhold til den samlede nødvendige Indsats i den danske
n itrathand ii ngspla n.
DN foreslår derfor, at udkastet bliver omfattet at en redegørelse for, hvilke yderligere initiati
ver til kvælstofreduktion, som nitrathandlingsplanen skal indeholde, samt om de kan tilpasses i
tilstrækkeligt omfang, hvis den påtænkte frivillige efterafgrødeordning ikke får den tilsigtede
miljøeffekt.
I udkastet angives det, at det forventes, at den frivillige ordning vil give en samlet kvælstofre
duktion på Ca. 2.600 tons kvælstof i 2017 og 2018. Der redegøres Ikke for, på hvilket grundlag
denne forventede kvælstofreduktion er estimeret.
DN foreslår, at udkastet bliver omfattet af en redegørelse af det grundlag den forventede
kvælstofreduktion et estimeret på, herunder for eksempel hvorvidt dette grundlag omfatter
overvejelser over, om der må forventes at være forskel i interessen for frivillige efterafgrøder
på sandjord og lerjord og inden for de forskellige landbrugsbedriftstyper. En sådan redegørelse
vil give et bedre overblik over den forventede effekt i kvælstofreduktionen med den foreslåede
tilskudsordning.
Udkastet lægger ikke op til, at de frivillige efterafgrøder efter ordningen skal placeres på nær
mere bestemte arealer. Tilskuddet til frivillige efterafgrøder er således ikke målrettet til arealer
I vandområdeoplande med indsatsbehov til at nedbringe kvælstofudledningen, eller til områder
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0008.png
med en stor kvælstofudledning (N-retentlonen), selvom de skal være en del af den danske
nitrathandlingsplan og bidrage til at hindre en stigning af nitratindholdet
I
overfladevand.
Udkastet lægger heller ikke op til, at efterafgrøderne skal etableres p arealer, hvor der et
behov for at beskytte grundvandet mod stigende koncentrationer af
nitrat,
selvom en central
del af nitrathandlingspianen er at beskytte grundvandet mod øget nitratindhold.
Det er efter DNs opfattelse hverken en miljø- eller omkostningseftektiv made at anvende til
skudsmidlec til frivillige efterafgrøder p& Desuden vil det indebære, at den nødvendige øvrige
indsats til at nedbringe kvælstofbelastningen i vandmiljøet og beskytte grundvandet alt andet
lige vil blive mere omkostningsfuld.
DN foreslår derfor, at hvis der ønskes en tilskudsordning til frivillige efterafgrøder som et led i
den danske nitrathandlingspian, bør ordningen målrettes de nitratfølsomme indvindingsområ
der
(NFI)
samt områder med en ringe N-retention i vandområdeoplande med et indsatsbehov
for at
få
nedbragt kvælstofbelastningen.
DN vil dog gerne pege på, at varige løsninger i form af for eksempel udtagning af omdrifts
arealet vil være langt mere miljø- og omkostningseffektiv end frivillige efterafgrøder. Varige
løsninger i form af udtagning af omdriftsarealer vil samtidig have en række positive sideeffek
ter for natur, klima og tosforbelastning at vandmiljøet.
DN foreslår derfor, at de afsatte økonomisk midler, som med udkastet tænkes anvendt i en
tilskudsordning til frivillige efterafgrøder,
i
stedet anvendes til en tilskudsordning til varige løs
ninger, for eksempel til udtagning af omdriftsarealer.
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0009.png
f
\ 2an4brug
HØringssvar til udkast til forslag til ændring af lov om jotdbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til bekendtgørelsen, Jeres j.nr. 16-8630-000003.
Bæredygtigt
Fredericia, den 16. november 2016
Bemærkninger
Overordnet set mener vi, at ordningen med de frivillige efterafgrøder er gjort unødvendigt bureaukratisk og
uigennemskuelig.
Det er os ubegribeligt, at der fortsættes
i
samme spor med datotyranni ved efterafgrødeordningerne, når
det de seneste to år har vist sig, at naturen og vejret ikke følger de samme regneark som Styrelserne følger.
To år
i
træk har det været nødvendigt at forlænge fristen for etablering af efterafgrøder, fordi
hovedafgrøden ikke kunne høstes inden efterafgrøderne, ifølge bekendtgørelsen, skulle være ijorden.
I forhold til den forslåede ændring er det endda blevet mere besværligt at gennemskue reglerne for de
såkaldte frivillige efterafgroder end reglerne for de pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøderne. Hvis den
mark, det er påtænkt at etablere frivillige efterafgroder på ikke er høstet, eller ikke kan tilsås pga. af
vejrforhold har landmandal7gen
på et andet tilsvarende areal,
hvor det maske var muligt ljan,k3n.déf
i
kvoten selvom den pagældende
landmand ingen indvirkning har på, at eftergrøddnelkke kan taleres.
Ç’
tÇ
Der opstilles ingen muligheäfor at komme ud af ordjge hvis det viser sig at det praktisk talt er umuligt
at fa efterafgrøderne ijordsj pa dei fae?e s 1danen ardbrettet ifølge ordningen
I stedet for at betale tilskuU!ilé iJ
af den samlede
kvælstofkvote for planperioden.
Selvom vi som udgangspunkt støtter tanken om frivillige efterafgrøder, må det være åbenlyst at vi har
betænkeligheder ved den måde reglerne er skruet sammen på. Det er desuden ikke svært at forestille sig,
at vores medlemmer kan have betænkeligheder ved at melde sig til ordningen, når historikken viser, at det
er umådeligt svært at overholde fristerne.
Anvendelsen af efterafgrøder bør helt overordnet følge princippet om godt landmandskab. Der er ingen
fornuft i, at marken ikke bliver høstet, fordi der død og pine skal efterafgrøder i jorden, Der er behov for et
paradigmeskift i reguleringen af landbruget. Datotyranni i forhold til efterafgrøder er et fornuftigt sted at
starte. Det er landmanden, der har hænderne i mulden og ved, hvornår det er landbrugsfagligt korrekt at
gøre dette og hint i marken. Det må også være åbenlyst, at der er forskelle i
høsttidspunkter mellem
Gedser og Skagen, hvilket også medfører forskelle i tidspunktet for optimal etablering at efterafgrøder.
Man bør desuden overveje at udvide ordningen til at omfatte tidligt såede vinterafgrøder. Tidligt såede
vinterafgrøder vil bidrage positivt ift. udvaskning og holde næringsstofferne på marken på samme måde
som efterafgrøderne.
Konkrete spørgsmål til udkastet:
Pengene, der er af5at på Finansloven er det nationale midler eller EU-midler?
-
Fmmlng
Fugiede Jørgensen,
formand, Borupgaatd,
Tnidslewej
58, 9480 Løkken Mob 20300003 maN, btti
rdrr
t’e
dk
AdmInIstration GI
Trupvej
48, 7000 Fredericia. Tit 71 9933 43 mali:
rfobereo giacdbj dl.
Hjemmeside
w.baeiedvahoUpndbnjq.dk
Danske Bank ktnr
3956
10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711533_0010.png
‘%
Bæredygtigt
f
Landbrug
Hvis landmanden ikke overholder betingelserne for eftergrødekravet i den kommende
bekendtgørelse kan han så ifalde sanktioner ift. landbrugs5tøtten og den grønne støtte?
Ifølge Forslag til Finansloven for finansåret 2017 fremgår det, at der i år 2017 vil være 74,6 mio.
kroner og det forventes, at der udlægges 145.100 ha, mens der i 2018 kommer 121.600 ha med et
støttebeløb på 83,5 mio. kr.
o Hvorfor er tilskuddet relativt lavere i år 2017?
o Hvor mange af midlerne går direkte til ansøger og hvor mange går til administration af
ordningen? Vi anmoder venligst om opgørelse eller overslag.
Med venlig hilsen
7
Maiken Bä Jensen
iunst
Bæredygtigt
Landbrug
mobiI.4527 5 12 00
E-mail: ,bj@haerdygtgtia,Ubruq.dk
Web:
www tirb.-rt2ndbr
æredygugt
Landb:ug
Flemming Fuglede
Jørgensen.
farmand, Borupgaard, TwdsleweJ 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 0003. mai
bowpgaardmiI tele dk
Administration GI. Tårupvej 46, 7000 Fredericia Tit: 71 9
3343. mell: infpbaevedygtigllandbtugdk
Hjemmeslde: wwi.baeredvatkitIandbtuo.dk Danske Bank ktnr
3956
10638984