Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114 Bilag 2
Offentligt
1711531_0001.png
Miljø- qg Fødevareudvalget 2016-17
L114 Bilag 2
Offentligt
NOTAT
Miljø-
og
Fødevareministeriet
NaturErhvervstyrelsen
Miljø & Biodiversitet
J.nr. 16-8630-000003
Ref. <initialer>
Den
17.
november 2016
Notat om horingssvar fra ekstern høring
Udkast til forslag til lov om ændring af lov omjordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
Lovforslaget blev i udkast sendt i ekstern høring fra den 9. november
høringssvar til den i6. november
2016.
Der er modtaget høringssvar fra
Danmarks Naturfredningsforening,
jf.
pkt.
Landbrug & Fødevarer,
jf.
pkt.
2
økologisk Landsforening,
jf.
pkt. 3
Bæredygtigt Landbrug,
jf.
pkt. 4
-
-
-
-
2016
med frist for aMgelse af
i
Erhveiws- og Vækstministeriet, Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dansk Bilbrancheråd,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, har ikke haft
bemærlrninger til udkast til lovforslaget.
Høringssvar
i.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
1.1
Opfølgning
Giver ikke anledning til bemærkninger
Den frivillige tilskudsordning indgår ikke
i
nitrathandlingsplanen, idet det alene er
nedsættelsen af kwælstoflcvoten, som indgår heri.
Yderligere initiativer til kvælstofreduktion
fastlægges i forbindelse med arbejdet med
nitrathandlingsplanen og vedrører derfor ikke dette
lovforslag.
Udkastet lægger således op til en frivillig
tilskudsordning til etablering af efterafgrøder som et
led i den danske nitrathandlingsplan.
Det fremgår ikke af udkastet, hvor stor en andel af
de nødvendige indsatser i nitrathandlingsplanen til
at opfylde direktivforpligtelserne, tilskudsordningen
kan bidrage med. Det fremgår heller ikke af udkastet
i
hvilken udstrækning det kan forventes, om
tilskudsordningen vil blive udnyttet fuldt ud.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil derfor
gerne understrege, at det ikke er muligt at vurdere
eller kommentere udkastet i forhold til den samlede
nødvendige indsats i den danske
nitrathandlingsplan.
DN foreslår derfor, at udkastet bliver omfattet af en
redegørelse for, hvilke yderligere initiativer til
Tlf.
NaturErhvervstyrelsen
.
Nyropsgade 30
.
1780 KobenhavriV
s
8o
00
bAN 57980008p955 maihgnaturerhvendk
.
www.naturerhverv.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0002.png
kvælstofreduktion, som nitrathandlingspianen skal
indeholde, samt om de kan tilpasses i tilstrækkeligt
omfang, hvis den påtænkte frivillige
efterafgrødeordning ikke får den tilsigtede
milj
ø
effekt.
1.2
Giver ikke anledning
tit
bemærkninger
Indsatsbehovet er politisk besluttet i Aftale om
Fødevare- og landbmgspakke af
22.
december
2015
og i Aftale om Naturpakke fra maj
2016.
Indsatsbehovet reguleres i øvrigt ikke i dette
lovforslag.
I udkastet angives det, at det forventes, at den
frivillige ordning vil give en samlet
kvælstofreduktion på Ca.
2.600
tons kvælstof i
2017
og
2018.
Der redegøres ikke for, på hvilket grundlag
denne forventede kvælstofreduktion er estimeret.
DN foreslår, at udkastet bliver omfattet af en
redegørelse af det grundlag den forventede
kvælstofreduktion er estimeret på, herunder for
eksempel hvorvidt dette grundlag omfatter
overvejelser over, om der må forventes at være
forskel i interessen for frivillige efterafgrøder på
sandjord og lerjord og inden for de forskellige
landbrugsbedriftstyper. En sådan redegørelse vil
give et bedre overblik over den forventede effekt i
kvælstofreduktionen med den foreslåede
tilskudsordning.
1.3
Giver ikke anledning
tit
bemærkninger
Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette
lovforslag.
Udkastet lægger ikke op til, at de frivillige
efterafgrøder efter ordningen skal placeres på
nærmere bestemte arealer. Tilskuddet til frivillige
efterafgrøder er således ikke målrettet til arealer i
vandområdeoplande med indsatsbehov til at
nedbringe kvælstofudledningen, eller til områder
med en stor kvælstofudledning (N-retentionen),
selvom de skal være en del af den danske
nitrathandlingsplan og bidrage til at hindre en
stigning af nitratindholdet i overfladevand.
Udkastet lægger heller ikke op til, at efterafgrødeme
skal etableres på arealer, hvor der er behov for at
beskytte grundvandet mod stigende koncentrationer
af nitrat, selvom en central del af
nitrathandlingsplanen er at beskytte grundvandet
mod øget nitratindhold.
Det er efter DNs opfattelse hverken en miljø- eller
omkostningseffektiv måde at anvende tilskudsmidler
til frivillige efterafgrø der på. Desuden vil det
indebære, at den nødvendige øvrige indsats til at
nedbringe kvælstofbelastningen i vandmiljøet og
beskytte grundvandet alt andet lige vil blive mere
omkostningsfuld.
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0003.png
1.4
Giver ikke anledning til bemærkninger
Placeringen af efterafgrøderne reguleres ikke af dette
lovforslag.
DN foreslår derfor, at hvis der ønskes en
tilskudsordning til frivillige efterafgrøder som et led
i den danske nitrathandlingsplan, bør ordningen
målrettes de nitraffølsomme indvindingsområder
(NFI) samt områder med en ringe N-retention i
vandområdeoplande med et indsatsbehov for at få
nedbragt kvælstofbelastningen.
1.5
Giver ikke anledning til bemærkninger
Valg af reguleringsmodel er politisk besluttet i Aftale
om Fødevare- og landbrugspakke og reguleres i
øvrigt
ikke af dette lovforslag.
DN vil dog gerne pege på, at varige løsninger i
form
af for eksempel udtagning af omdriftsarealer vil være
langt mere miljø- og omkostningseffektiv end
frivillige efterafgrøder. Varige løsninger i form af
udtagning af omdriftsarealer vil samtidig have en
række positive sideeffekter for natur, klima og
fosforbelastning af vandmiljøet.
DN foreslår derfor, at de afsatte økonomisk midler,
som med udkastet tænkes anvendt i en
tilskudsordning til frivillige efterafgrøder, i stedet
anvendes til en tilskudsordning til varige løsninger,
for eksempel til udtagning af omdrifts arealer.
2.
Landbrug & Fødevarer
2.1
Giver ikke anledning til bemærkninger
Af udkast til ændringsforslaget fremgår, at formålet
med lovforslaget er at sikre miljøeffekten af en
frivillig efterafgrødeordning. Ifølge lovforslaget skal
den frivillige efterafgrødeordning sikre mod
tilbagegang i tilstan den i overflade- og grundvand i
en midlertidig periode for de kommende to år
(2017
og
2018).
Landbrug & Fødevarer vil arbejde
aktivt
for, at ordningens formål om at sikre mod
tilbagegang i forhold
til
grundvand og kystvande
indfries.
2.2
Giver ikke anledning til bemærkninger
Indsatsbehovet og behovet for ordningen er politisk
besluttet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke
og i Aftale om Naturpakke. Dette reguleres ikke i
dette lovforslag.
Landbrug & Fødevarer har tidligere argumenteret
for, at en sådan midlertidig ordning er unødvendig
bl.a. fordi
(i)
det reelle gødningsforbrug er
betydeligt mindre end ministeriet ligger til grund i
deres beregninger og
(2)
den forsinkelse der er i
transport af vand fra marken til grundvand og
kysttande medfører, at mindre variationer i
ln’ælstofudvaskningen udjævnes. Landbrug &
Fødevarer finder derfor, at en midiertidig
efterafgrødeordning er fagligt ubegrundet, idet
Fødevare- og landbrugspakkens øvrige initiativer
sikrer den ønskede miljøbalance, og sikrer mod
negative tilstandsændringer af grundvand og
kystvande.
3
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0004.png
2.3
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Se besvarelse af punkt
2.2.
Det bør fremgå af det faglige grundlag for ordningen,
at det er lagt
til
grund, at alle landmænd udnytter
den fulde lçvælstoflwote, og at dette må betragtes
som en teoretisk worst case, idet omfattende
undersøgelser viser, at landmænd kun
vil
anvende
dele af deres kvælstoflcvote.
SEGES har i maj
2016
og november
2016
undersøgt,
hvor stor en del af den ekstra kvælstofgødning som
Fødevare- og landbrugspakken muliggør, der rent
faktisk forventes at blive anvendt. Denne
undersøgelse sammenholdt med opgørelse fra
indkøbt lwælstofgødning viser, at der forventes
anvendt markant mindre end den teoretiske mulige
mængde, som ligger til grund for Miljø- og
Fødevareministeriets beregninger.
Landbrug & Fødevarer forventer derfor, at den
frivillige efterafgrødeordning afstemmes i
udstrækning efter de faktiske forhold, således, at når
myndighederne har tilstrækkelig viden om den
faktiske anvendte mængde kvælstof revurderes
behovet for kompenserende efterafgrøder.
Landbrug & Fødevarer finder, at der med baggrund i
SEGES’ undersøgelser findes tilstrækkelig sikker
viden, som giver et pålideligt billede af den
forventede anvendte mængde kvælstofgødning for
2017.
2.4
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Ansøgningsrunderne for ordningen er fastsat
således, at det sikres, at miljøindsatsen gøres der,
hvor der er mest behov for den.
Ansøgningsrunderne reguleres i
øvrigt
ikke i dette
lovforslag.
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de
frivillige afgrøder skal sikre en miljøeffekt, ved at
hindre en stigning i nitratindholdet i overfladevand
og grundvand. Det fremgår ikke konkret, hvilke
områder det drejer sig om. Det fremgår dog, at
ansøgningen åbner af 3 gange.
1.
februar åbnes der
for ansøgning målrettet grundvandsområder,
1.
marts åbnes der for ansøgning målrettet
kystvandoplande med lav retention og
22.
marts
åbnes der for de resterende kystvandoplande med
indsatsbehov. De nærmere regler omkring
efterafgrødeordningen foreligger endnu ikke.
Landbrug & Fødevarer finder, at ordningen
umiddelbart virker meget og unødigt kompleks.
Ønsker man at opnå en attraktiv ordning, er det
afgørende, at der så tidligt på dyrkningsåret som
muligt, er klarhed over mulighedeme for at indgå i
4
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0005.png
ordningen for den enkelte landmand.
2.5
Giver ikke anledning til bemærkninger
Som beskrevet ovenfor
vil Landbrug &
Fødevarer
arbejde
aktivt
for, at ordningens formål om at sikre
mod tilbagegang i forhold til grundvand og
kystvande indfries. Vi er dog generelt meget
bekymrede for, om måltallet for de frivillige
kompenserede efterafgrøder
vil
blive opfyldt med
den foreslåede komplekse administrationsmodel.
2.6
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
hvordan ordningen med de frivillige kompenserede
efterafgrøder planlægges implementeret. Det
fremgår, at ansøgningen skal ske i tre tempi. Det
betyder, at landmanden havner i en situation, hvor
markplan og ansøgning skal gennemgås 3 gange, før
den kan laves helt færdig. Da langt størstedelen af
landmændene bruger konsulenthjælp til
udarbejdelse af markplan og ansøgning, vil dette
være forbundet med yderligere omkostninger hver
gang typisk
1-2.000
kr. pr. gang. Det kan bevirke,
at interessen for ordningen mindskes hos
landmænd, fordi administrationsomkostninger
bliver for høje.
—
Giver ikke anledning til bemærkninger
Se besvarelse af punkt
2.4.
2.7
Giver ikke anledning til bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte
miljøeffekt af de efterafgrøder, der er ansøgt om
tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning.
Selvom virksomheden efter ansøgningsfristen for
ordningen afmelder efterafgrødeme, eller det ved
kontrol på bedriften viser sig, at efterafgrøderne ikke
er udlagt, vil miljøeffekten altså blive opnået
igennem en nedsættelse af kvælstofkvoten.
Det er ærgerligt, hvis dette kan afholde nogle
virksomheder fra at søge om tilskuddet. Det er dog
NaturErhven’styrelsens vurdering, at muligheden
for at kunne nedsætte kvælstoflcvoten er nødvendig
for at sikre, at ordningen opnår den forudsatte
effekt.
Det er meget ærgerligt, at landmænd, der melder sig
under ordningen ifølge lovforslaget i høring risikerer
straf i form at kvotetræk, hvis efterafgrøden 1* pga.
vejret ikke lykkes. Det kan desværre afholde
landmænd fra at deltage.
2.8
Det fremgår også af høringen, at efterafgrøderne skal
være stedfaste, det vil sige, at de er “bundet” til
bestemte marker. Det er ufleksibelt for landmanden,
fordi driftsmæssige og klimatiske forhold kan
betyde, at han ønsker at ændre i sin markplan efter
der er sket en tegning af efterafgrøder. Det bør være
muligt at skifte i det omfang, at marker ligger i
Giver ikke anledning til bemærkninger
Placeringen af efterafgrødeme reguleres ikke af dette
lovforslag.
5
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0006.png
samme grundvandsområde/kystvandopland.
2.9
Giver ikke anledning til bemærkninger
Ordningens opbygning reguleres ikke i dette
lovforslag.
Landbrug & Fødevarer finder, at en mere fleksibel
ordning i højere grad vil sikre ordningens succes,
mens en ufleksibel ordning vil betyde, at nogle
landmænd vil afholde sig fra at tilmelde sig
ordningen, men tilsvarende lav miljøeffekt som
følge.
2.10
Giver ikke anledning til bemærkninger
Dette lovforslag, som vedrører nedsættelse af
virksomhedernes kvælstoflcvote, hvis de ansøgte
efterafgrøder ikke udlægges, vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for landmændene.
Det fremgår også af bemærkningerne, at ordningen
ikke vil føre til øgede administrationsomkostninger
for landmanden. Dette er forkert, fordi ordningen er
sammensat således, at markplan og ansøgningen
skal åbnes 3-4 gange, hvilket hver gang er forbundet
med omkostning på
1-2.000
Ic.
3. økologisk Landsforening
3.1
Giver ikke anledning til bemærkninger
Lovforslaget omhandler reduktion af kvælstoffivoten
i tilfælde af, at virksomheden ikke har udlagt de
arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning
om nationalt tilskud til den
21.
april. Hvorvidt
kvælstoffikserende efterafgrøder kan godkendes som
efterafgrøder, falder derfor uden for dette lovforslag.
Det har meget stor betydning for økologisk
Landsforening, at økologiske landmænd, der har
forpligtet sig på at overholde et lavt N loft på
henholdsvis
100
kg udnyttet N/ha og 6o kg udnyttet
N/ha kan bruge N fikserende afgrøder i deres
efterafgrøder.
Der er tale om dobbeltregulering, når
efterafgrødereglerne ikke tager højde for, hvis
landmanden i forvejen har underlagt sig en N
reducerende N regulering.
De N
fiks
erende afgrøder er et vigtigt redskab til at
sikre en bæredygfig N forsyning på de økologiske
brug. Det er ødelæggende for dette system, når
pligtige efterafgrøder ikke må indeholde N
fikserende afgrøder.
Bedrifterne rammes tredobbelt, når deres tilladte
gødningsindkøb ovenikøbet reguleres ned på grund
af en beregnet forfrugtsværdi af pligtige
efterafgrøder. Det er særligt
kritisk
for de bedrifter,
der har indgået aftale om at holde sig på et N loft
helt nede på 6o kg udnyttet N/ha, idet dette loft så
bliver endnu lavere.
Resultatet er, at hovedafgrøderne bliver meget tynde
og dårlige til at konkurrere med ukrudt. Det betyder,
at landmanden skal sætte ind med mere
jordbehandling med risiko for N tab 61 følge, og det
bliver endnu sværere at få økologisk planteavl i
områder uden adgang til husdyrgødning.
6
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0007.png
Økologisk Landsforening mener, at anvendelsen af
efterafgrøder hører til i en god landbrugspraksis,
men det er helt afgørende, at de økologiske
landmænd, der kun har begrænset adgang til
gødning kan anvende efterafgrøder, der giver et godt
dyrkningssystem. Dårlige efterafgrøder giver også
lavere udbytter i marken hvilket yderligere forringer
økologiens N profil og klima profil i
øvrigt.
3.2
Giver ikke anledning
tit
bemærkninger
Se besvarelse af punkt
3.1.
Til
gengæld så mener Økologisk Landsforening, at
der skal være krav om følgene på ejendomme, der
anvender N fikserende afgrøder som efterafgrøder:
Der skal altid skal være en efterafgrøde efter
Idøvergræs. Det er dog tilladt at etablere en
mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med
dyrkning af vintersæd. Såning af en mellemafgrøde i
vårsæden, der vokser sig
til
en vintersæd opfylder
dette krav.
• Der er forbud mod ompløjning affodergræs forud
for etablering af vintersæd med én undtagelse, det er
tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af
vinterraps, som etableres i august
3.3
Økologisk Landsforening redegjorde i sit
høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring
af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov
om miljøbeskyttelse og lov omjordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække, at der er
behov for at indføre et frivilligt spor for økologiske
bedrifter.
Ovenstående er indeholdt i dette frivillige spor, som
i
øvrigt
indeholder følgende komponenter for
markdriften, og som selvfølgelig skal kunne tilvælges
uanset, om markdriften drives på et husdyrbrug:
1.
et N loft på
100
kg udnyttet N/ha i gennemsnit
eller 60 kg udnyttet N/ha i gennemsnit omfattende
alle kvælstofgødninger,
2.
krav om en beregnet C binding i sædsldftet på
100
kg C/ha/år,
3. overholder standardregler om max. P-overskud
via udbragt gødning på bedriftsniveau.
-
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Se besvarelse af punkt
3.1.
Økologisk Landsforening vil gerne foreslå, at
ovenstående også kobles op på de forhold, der skal
overholdes, hvis en bedrift udnytter N fikserende
afgrøder som efterafgrøde.
3.4
Giver ikke anledning
tit
bemærkninger
7
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0008.png
For at tilvejebringe et incitament til at give plads til
læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det
være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at
N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv
arealer med bygninger, gårdspladser, lagerpladser
private haver, moser og skove, økologisk
Landsforening foreslår derfor, at der gives mulighed
for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg
udnyttet N/ha, hvor landmanden således ikke skal
lave et gødningsregnskab på markniveau men alene
redegøre for indkøb og lagerbeholdning som
dokumentation for overholdelse. Formålet med
forslaget er som beskrevet at gøre det mere attraktivt
at give plads til naturelementer på ejendommen.
Hvis de skal opmåles og tegnes ud af ejendommen,
så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der
følger med.
økologisk Landsforening foreslår her et loft på gs kg
udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra
en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge,
for at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er
tale om en mergødskning sammenholdt med loftet
på
100
kg udnyttet N/ha udbringningsareal.
3.5
Det bør gøres enklere for økologiske landmænd, der
holder sig på et lavt N-loft at etablere naturstriber
inden for de rammer og betingelser, der skal
overholdes, uden at grundbetalingstilskuddet
bortfalder.
Bedrifter der har forpligte sig på at holde sig inden
for et gødningsloft på
100
kg udnyttet N/ha eller
lavere skal kunne udlægge naturstriber, uden at
gødningsplanerne skal korrigeres. Omkostninger til
ændring af gødningsplaner og flygt for afvigelser på
decimalerne, afholder landmændene fra at udlægge
naturstriber, selvom de kan udlægge dem uden at
miste grundbetaling og økologisk arealtilskud. Det er
ærgerligt, når lyst til at arbej de med natur på
landbruget kvæles i bureaukratiske milimeterregler.
4. Bæredygfigt Landbrug
4.1
Hvordan kvælstofloftet reguleres, falder uden for
dette lovforslag.
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Udlægning af naturstriber reguleres ikke af dette
lovforslag.
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Opbygningen af ordningen med de frivillige
efterafgrøder reguleres ikke i dette lovforslag.
Lovforslaget vedrører muligheden for at reducere
kvælstofkvoten i tilfælde af manglende etablering af
frivillige efterafgrøder, hvilket
ch-erordnet set mener vi, at ordningen med de
frivillige efterafgrø der er gjort unødvendigt
bureaukratisk og uigennemskuelig.
8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0009.png
4.2
NaturErhvervstyrelsen ikke vurderer, er
bureaukratisk eller uigennemskueligt.
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Fristeme for etablering af frivillige efterafgrøder og
muligheden for at flytte rundt på markerne med
efterafgrøder er ikke reguleret af dette lovforslag.
Det er os ubegribeligt, at der fortsættes i samme spor
med datotvranni ved efterafgrødeordningerne, når
det de seneste to år har
vist
sig, at naturen og vejret
ikke følger de samme regneark som Styrelserne
følger. To år i træk har det været nødvendigt at
forlænge fristen for etablering af efterafgrøder, fordi
hovedafgrøden ikke kunne høstes inden
efterafgrøderne, ifølge bekendtgørelsen, skulle være
ijorden.
I forhold til den forslåede ændring er det endda
blevet mere besværligt at gennemskue reglerne for
de såkaldte frivillige efterafgrøder end reglerne for
de pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøderne.
Hvis
den mark, det er påtænkt at etablere frivillige
efterafgrøder på ikke er høstet, eller ikke kan tilsås
pga. af vejrforhold, har landmanden ingen mulighed
for at etablere efterafgrøderne på et andet
tilsvarende areal, hvor det måske var muligt. Han
kan derfor blot imødese en reduktion i kvoten
selvom den pågældende landmand ingen
indvirkning har på, at eftergrøderne ikke kan
etableres.
4.3
Der opstilles ingen mulighed for at komme ud af
ordningen, hvis det viser sig, at det praktisk talt er
umuligt at få efterafgrøderne i jorden på den
pågældende mark, som landmanden har indberettet
ifølge ordningen. I stedet for at betale tilskuddet til
de frivillige efterafgrøder tilbage, sker der en
reduktion af den samlede kvælstofkvote for
planperioden.
Giver ikke anledning til bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre den forudsatte
miljøeffekt af de efterafgrøder, der er ansøgt om
tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning.
Selvom virksomheden efter ansøgningsfristen for
ordningen afmelder efterafgrødeme, eller det ved
kontrol på bedriften viser sig, at efterafgrøderne ikke
er udlagt, vil miljøeffekten altså blive opnået
igennem en nedsættelse afkvælstoflcvoten.
Det er NaturErhvenrstyrelsens vurdering, at
muligheden for at kunne nedsætte kvælstofkvoten er
nødvendig for at sikre, at ordningen opnår den
forudsatte effekt.
Giver ikke anledning til bemærkninger
4.4
Selvom vi som udgangspunkt støtter tanken om
frivillige efterafgrøder, må det være åbenlyst at vi
har betænkeligheder ved den måde reglerne er
skruet sammen på. Det er desuden ikke svært at
forestille sig, at vores medlemmer kan have
betænkeligheder ved at melde sig til ordningen, når
historikken viser, at det er umådeligt svært at
9
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0010.png
overholde fristerne.
4.5
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Anvendelsen af efterafgrøder bør helt overordnet
følge princippet om godt landmandskab. Der er
ingen fornuft i, at marken ikke bliver høstet, fordi
der død og pine skal efterafgrøder i jorden. Der er
behov for et paradigmeskift i reguleringen af
landbruget. Datotyranni i forhold til efterafgrøder er
et fornuftigt sted at starte. Det er landmanden, der
har hænderne i mulden og ved, hvornår det er
landbrngsfagligt korrekt at gøre dette og hint i
marken. Det må også være åbenlyst, at der er
forskelle i høsttidspunkter mellem Gedser og
Skagen, hvilket også medfører forskelle i tidspunktet
for optimal etablering af efterafgrøder.
4.6
Man bør desuden overveje at udvide ordningen til at
omfatte tidligt såede vinterafgrøder. Tidligt såede
vinterafgrøder vil bidrage positivt ift. iidvaskning og
holde næringsstofferne på marken på samme måde
som efterafgrøderne.
4.7
Pengene, der er afsat på Finansloven er det nationale
midler eller EU-midler?
Opbygningen af ordningen og fristerne for etablering
af efterafgrøderne reguleres ikke i dette lovforslag.
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
Der er ikke lagt op til, at der kan anvendes andre
alternativer til etablering af efterafgrøder end
nedsættelse af kvælstofkvoten.
Giver ikke anledning til
bemærkninger
4.8
Hvis landmanden ikke overholder betingelserne for
eftergrødekravet i den kommende bekendtgørelse
kan han så ifalde sanktioner ift. landbrngsstøtten og
den grønne støtte?
Spørgsmålet vedrører ikke dette lovforslag. Det kan i
øvrigt oplyses, at der er tale om en nationalt
finansieret de minimis-støtteordning.
Giver ikke anledning
til
bemærkninger
4.9
Ifølge Forslag til Finansloven for finansåret
2017
fremgår det, at der i år
2017
vil være 74,6 mio.
kroner og det forventes, at der iidlægges
145.100
ha,
Spørgsmålet vedrører ikke dette lovforslag. Det kan
oplyses, at sanktioner for manglende etablering af
efterafgrøder ikke får betydning for grundbetaling
eller den grønne støtte. Hvis virksomheden ikke
etablerer de anmeldte efterafgrøder, får
virksomheden i medfør af lovforslaget nedsat
kvælstoflcvoten for planperioden. Hvis
virksomheden herefter iidleder mere kvælstof end
den nedsatte kvote, kan virksomheden få en
sanktion for manglende overholdelse af
krydsoverensstemmelseskravene. Manglende
etablering af frivillige efterafgrøder og efterfølgende
manglende overholdelse af den nedsatte
kvælstoflcvote kan derfor få indirekte betydning for
grundbetalingen og for landdistriktstilskud i kraft af
en sanktion for overtrædelse af
krydsoverensstemmelseskrav.
Giver ikke anledning tit
bemærkninger
10
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1711531_0011.png
mens der i
2018
kommer
121.600
ha med et
støttebeløb på 83,5 mio. kr.
• Hvorfor er tilskuddet relativt lavere i år
2017?
• Hvor mange af midlerne går direkte til ansøger og
hvor mange går til administration af ordningen? Vi
anmoder venligst om opgørelse eller overslag.
11