Skatteudvalget 2016-17
L 102 Bilag 1
Offentligt
1704032_0001.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0002.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0003.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0004.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0005.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0006.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0007.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0008.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]; [email protected]
6. december 2016
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
Udkast til forslag til lov om ændring af inddrivelsesloven m.fl. – overdra-
gelse af inddrivelsesopgaven
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2016-047872
Skatteministeriet har den 1. november 2016 sendt udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat
(Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale
fordringer til kommunerne) i høring.
Udkastet til lovforslag har været behandlet i Danske INKASSOadvokaters bestyrelse,
der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg inden for inkassoret.
Danske Advokater har nedenstående bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Det hilses velkomment, at der fokuseres på en effektiv inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, ligesom det bifaldes, at der med det sigte tilvejebringes lovgrundlag for, at
kommunerne overtager inddrivelsesopgaven vedrørende deres fortrinsberettigede
fordringer i form af ejendomsskatter m.v.
Udkastet til lovforslag indebærer, at der oprettes kommunale eller tværkommunale
inddrivelseskontorer, og det er tanken, at kommunale fordringer med fortrinsret
tillægges udpantningsret.
Denne konstruktion vil have nogen konsekvenser, der efter Danske Advokaters opfat-
telse kan være uhensigtsmæssige.
Siden den 1. november 2005, hvor SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed over-
tog opgaven med inddrivelse af al gæld til det offentlige, har kommunerne ikke fore-
stået inddrivelsesopgaven. Det er med andre ord mere end 10 år siden, at denne op-
gave blev flyttet fra kommunerne til SKAT. Kommunerne har som en helt naturlig
følge siden den 1. november 2005 i varierende grad mistet de faglige, organisatoriske
og systemmæssige forudsætninger for selv at varetage inddrivelsen.
Oprettelsen af kommunale eller tværkommunale inddrivelseskontorer vil derfor
umiddelbart medføre et behov for, at kommunerne enten ansætter nye medarbejdere
med den nødvendige faglige indsigt og erfaring, og/eller at kommunerne investerer i
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
en opkvalificering af de medarbejdere, der fremadrettet skal forestå inddrivelsen.
Dette behov vil være større i nogle kommuner end i andre. Men for flertallet af kom-
muner må det formodes, at oprettelsen af kommunale eller tværkommunale inddri-
velseskontorer vil medføre behov både for nyansættelser, opkvalificering og ikke
uvæsentlige investeringer i nye fysiske og systemmæssige rammer for inddrivelsen.
Det er overraskende for Danske Advokater, at det af udkastet til lovforslag fremgår,
at ændringerne ikke skønnes at ville medføre nævneværdige økonomiske konsekven-
ser for det offentlige.
Behovet for nyansættelser og/eller opkvalificering af medarbejdere samt etableringen
af nye fysiske og systemmæssige rammer for inddrivelsen vil dertil have den helt
naturlige konsekvens, at arbejdet med inddrivelsen først vil kunne sættes i værk ef-
fektivt efter en vis periode. Derefter vil der gå yderligere tid, før inddrivelsen bliver
effektiv i kraft af opbygget erfaring og rutiner.
Disse forhold kunne undgås ved at lade kommunerne antage private inkassatorer
(dvs. advokater eller autoriserede inkassobureauer) til at forestå inddrivelsen. Inkas-
sobranchens aktører vil umiddelbart kunne modtage de kommunale fordringer til
inddrivelse, uden at dette vil medføre nævneværdige investeringer eller forsinkelser
for kommunerne. Og inddrivelsen vil umiddelbart være effektiv. Adgang til at antage
private inkassatorer vil desuden give kommunerne en meget betydelig fleksibilitet,
idet der ikke skal opbygges en organisation, som det senere vil kunne blive problema-
tisk at tilpasse, hvis eller når SKAT på ny måtte blive i stand til at løfte inddrivelses-
opgaven.
For Danske Advokater er det ikke ganske klart, om den foreslåede lovændring giver
kommunerne fornøden hjemmel til at overlade inddrivelsesopgaven til private inkas-
satorer.
Danske Advokater foreslår derfor, at der tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at
kommunerne kan overlade inddrivelsen til private leverandører; advokater og/eller
autoriserede inkassobureauer.
Derudover bør der tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at kommunerne kan
forlange udgifterne til udenretlig og/eller retlig inddrivelse ved en privat inkassator
(inkassoomkostningerne) erstattet af skyldneren. I modsat fald vil kommunerne, og
dermed skatteyderne, selv skulle bære udgifterne til privat bistand i forbindelse med
inddrivelsen.
Opkrævning af inkassoomkostninger hos en skyldner kræver udtrykkelig lovhjem-
mel. For inddrivelsen af private fordringer er dette reguleret i rentelovens § 9 a; ri-
melige og relevante inkassoomkostninger kan forlanges erstattet. I bekendtgørelse
nr. 601 af 12. juli 2012 med senere ændringer er fordringshavers krav på kompensa-
tion for de udenretlige inkassoomkostninger nærmere reguleret, og der er indført en
beløbsmaksimering af inkassoomkostningerne i forhold til gældens størrelse. For så
vidt angår udgifter til bistand ved retlig inddrivelse følger det af retsplejelovens kapi-
tel 30, § 408 og § 503, at civil- og fogedretterne fastsætter sagsomkostningerne –
herunder navnlig det beløb, som skyldneren skal betale til dækning af fordringsha-
vers udgift til bistand fra inkassator. Denne fastsættelse sker med udgangspunkt i
2/3
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0010.png
vejledende takster, der tager udgangspunkt i gældens størrelse udarbejdet af lands-
retspræsidenterne.
Visse private krav er tillagt udpantningsret, og for disse gælder det efter retspraksis,
at fordringshaver ikke har krav på erstatning for eventuelle udenretlige inkassoom-
kostninger. Synspunktet er, at fordringshaver kan vælge at gå direkte til udpantning,
så uanset at udenretlig inkasso af mange årsager kan opfattes som både hensigts-
mæssig og mere lempelig for skyldner, anses det hverken for rimeligt eller relevant i
omkostningsmæssig sammenhæng.
I afgørelsen UfR 2007.49V blev dette udtrykt således:
”I medfør af arbejdsskadesikringslovens § 60 har rekvirenten udpantningsret for
præmier, påløbne renter og andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præ-
mie. Det er fogedretten, der i medfør af retsplejelovens § 478, stk. 2, foretager udlæg-
get, og rekvirenten er ikke forpligtet til at give møde, jf. retsplejelovens § 492, stk. 2.
Fogedretten finder herefter ikke, at udgifterne til fremmed inkasso ved en advokat
kan anses for rimelige og relevante.” … ”Kravet på præmierestance er uden særlig
grund overgivet til advokat, som tog kravet til inkasso, idet sagen blev indbragt for
fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg.”
Kim Rasmussen, dommer og næstformand i Ankenævn for biler omtalte denne pro-
blemstilling i Fuldmægtigen, FM 2015.35:
”Eftersom Ankenævn for biler har udpantningsret, er det uberettiget, hvis det inkas-
sobureau, Ankenævnet anvender, opkræver fremmed inkassoomkostninger efter bi-
lag 1 i bekendtgørelse 601/2002, jf. f.eks. UfR 2007.49 V.”
Tilsvarende må antages at være gældende for offentlige fordringer med udpantnings-
ret.
Den foreslåede ændring, hvorved de kommunale fortrinsberettigede krav tillægges
udpantningsret, vil derfor i praksis være hindrende for, at kommunale fordringsha-
vere – uanset en eventuel hjemmel – overlader inddrivelsen til private leverandører.
Medmindre det er hensigten at afskære kommunerne muligheden for at antage pri-
vate inkassatorer til at varetage inddrivelsen, bør der derfor tilvejebringes en udtryk-
kelig hjemmel til erstatning for inkassoomkostningerne, udenretligt som retligt.
Med venlig hilsen
Paul Mollerup
Adm. direktør
[email protected]
Karsten Müller
formand for Danske INKASSOadvokater
[email protected]
3/3
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0011.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0012.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0013.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0014.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0015.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0016.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0017.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0018.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0019.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0020.png
L 102 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1704032_0021.png