Europaudvalget 2016-17
B 3 Bilag 2
Offentligt
1672053_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Databeskyttelseskontoret
André Dybdal Pape
2016-7910-0009
2093948
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
over
udkast til forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på
mellemstatsligt grundlag til EU's direktiv om databeskyttelse på rets-
håndhævelsesområdet
1. Hørte myndigheder og organisationer
Udkast til forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mel-
lemstatsligt grundlag til EU's direktiv om databeskyttelse på retshåndhæ-
velsesområdet har været i høring hos:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Byretterne, Datatilsynet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Skatteministeriet, Advokatrådet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater, Den Danske Dommer-
forening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskeret-
tigheder og Politiforbundet.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Køben-
havns Byret, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Institut for Menneskerettigheder
og Politiforbundet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med
kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Datatilsynet, Københavns Byret,
Rigsadvokaten
og
Politiforbundet
har ingen bemærkninger til udkastet.
Rigspolitiet
deler de i forslaget anførte betragtninger om, at bl.a. hensynet
til samarbejdet med retshåndhævende myndigheder, herunder Schengen-
samarbejdet, taler for, at Danmark gennemfører retshåndhævelsesdirekti-
vet i dansk ret. Rigspolitiet kan desuden generelt tilslutte sig den i forsla-
get anførte forventning om, at en gennemførelse af direktivet vil indebære
administrative konsekvenser for bl.a. politiet i forbindelse med omstillin-
gen til at skulle anvende de nye regler. For så vidt angår omfanget af de
administrative og økonomiske konsekvenser, henviser Rigspolitiet til tidli-
gere afgivne bemærkninger herom ved brev af 21. november 2012.
Domstolsstyrelsen
henviser til sit høringssvar af 18. november 2015, som
er afgivet i forbindelse med en høring over de økonomiske konsekvenser
ved implementeringen af Rådets udkast til et direktiv i dansk ret.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at retshåndhævelsesdirektivet
vil kunne bidrage til en styrkelse af individets ret til databeskyttelse på
retshåndhævelsesområdet såvel i Danmark som i EU samt sikre et ensartet
beskyttelsesniveau på tværs af EU’s medlemsstater. Instituttet anfører
endvidere, at det er afgørende, at lovgiver efter vedtagelsen af den generel-
le databeskyttelsesforordning samt ophævelsen af det gældende databe-
skyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF) og rammeafgørelse 2008/977/RIA
og deraf følgende ændringer i national ret fortsat sikrer individets ret til da-
tabeskyttelse på retshåndhævelsesområdet, og at retshåndhævelsesdirekti-
vet efter instituttets overbevisning overordnet set vil kunne bidrage til det-
te. Instituttet peger imidlertid på, at der er områder, hvor direktivet efter
instituttets opfattelse vil kunne medføre en svækkelse af dansk ret, og an-
fører, at det vil være afgørende, at lovgiver benytter adgangen i direktivets
artikel 1, stk. 3, til at fastsætte højere nationale standarder for derigennem
at sikre et beskyttelsesniveau, der som minimum svarer til det niveau, som
gælder i dag.
2
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
Både Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen henviser i deres høringssvar til tid-
ligere afgivne høringssvar omhandlende henholdsvis Kommissionens for-
slag til direktivet fra januar 2012 og Rådets udkast til et direktiv fra okto-
ber 2015. Justitsministeriet bemærker, at både Kommissionens direktivfor-
slag fra 2012 og Rådets direktivudkast fra 2015 på en række punkter ad-
skiller sig væsentligt fra det foreliggende direktiv, og det er derfor Justits-
ministeriets vurdering, at visse bemærkninger i disse tidligere afgivne hø-
ringssvar ikke længere er relevante.
Det gælder bl.a. oplysningspligten, idet denne er blevet lempet i forhold til
Kommissionens forslag. Efter Kommissionens forslag skulle retshåndhæ-
vende myndigheder som udgangspunkt træffe alle nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at den registrerede modtager en række oplysninger ved
indsamlingen af oplysninger om den pågældende, jf. forslagets artikel 11. I
det endelige retshåndhævelsesdirektiv er dette blevet ændret til, at rets-
håndhævende myndigheder forpligtes til at stille en række oplysninger til
rådighed for den registrerede og i særlige tilfælde forpligtes myndighe-
derne til som udgangspunkt at give den registrerede en række yderligere
oplysninger for, at vedkommende kan udøve sine rettigheder, jf. retshån-
dhævelsesdirektivets artikel 13.
Endvidere er det endelige retshåndhævelsesdirektivs regler om udpegning
af en databeskyttelsesrådgiver blevet ændret i forhold til både Kommissio-
nens forslag og Rådets udkast, således at det ifølge retshåndhævelsesdi-
rektivet er blevet frivilligt for medlemsstaterne, om domstole og andre ju-
dicielle myndigheder skal forpligtes til at udpege en databeskyttelsesråd-
giver, jf. direktivets artikel 32, stk. 1, 2. pkt.
Ydermere kan der peges på, at Kommissionens direktivforslag indeholdt et
krav om dokumentation, som i det endelige retshåndhævelsesdirektiv er
blevet ændret til et krav om, at der skal føres en fortegnelse med et indhold
svarende til indholdet af en anmeldelse til Datatilsynet, som de retshånd-
hævende myndigheder allerede er forpligtet til at foretage i dag.
I Kommissionens direktivforslag blev det i artikel 28 foreslået, at brud på
persondatasikkerheden skulle anmeldes til tilsynsmyndigheden uden unø-
dig forsinkelse, og når det er muligt, senest 24 timer, efter at den pågæl-
dende er blevet opmærksom herpå. Det endelige retshåndhævelsesdirektivs
bestemmelse om anmeldelse af brud på persondatasikkerheden til tilsyns-
myndigheden findes i direktivets artikel 30. Heri er der blevet indført en
bagatelgrænse, idet brud på persondatasikkerheden ikke skal anmeldes til
3
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
tilsynsmyndigheden, hvis det er usandsynlig, at bruddet på persondatasik-
kerheden indebærer en risiko for fysiske personers rettigheder og friheds-
rettigheder, ligesom fristen for anmeldelse til tilsynsmyndigheden er for-
længet til 72 timer.
I Kommissionens forlag til direktivets artikel 50 lagde Kommissionen op til
– udover den registreredes ret til at indgive en klage til tilsynsmyndighe-
den – at alle organer, organisationer eller sammenslutninger, der har til
formål at beskytte registreredes rettigheder og interesser i forbindelse med
beskyttelsen af deres personoplysninger, og som er etableret i overens-
stemmelse med en medlemsstats lovgivning, skal have ret til at indgive
klage til en tilsynsmyndighed i enhver medlemsstat på vegne af en eller fle-
re registrerede, hvis de vurderer, at den registreredes rettigheder i hen-
hold til dette direktiv er blevet krænket som følge af behandlingen af deres
personoplysninger. Organisationen eller sammenslutningen skulle dog væ-
re behørigt bemyndiget af de(n) registrerede. Desuden lagde Kommissio-
nen op til, at organer, organisationer eller sammenslutninger har ret til,
uafhængigt af en klage fra den registrerede, at indgive klage til en tilsyns-
myndighed i enhver medlemsstat, hvis de vurderer, at der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted. I det endelige retshåndhævelsesdi-
rektiv findes i direktivets artikel 55 en bestemmelse om adgang til at klage
for organer, organisationer eller sammenslutninger. Det følger heraf, at
medlemsstaterne i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale
retsplejeregler fastsætter bestemmelser om, at den registrerede skal have
ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning, der
er etableret i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale ret, som
ikke arbejder med gevinst for øje, hvis vedtægtsmæssige formål er af al-
men interesse, og som er aktiv på området for beskyttelse af registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder med hensyn til beskyttelse af deres per-
sonoplysninger, til at indgive en klage på sine vegne og til at udøve de ret-
tigheder, der er omhandlet i artikel 52, 53 og 54, på sine vegne. I forhold
til klageadgang gælder det allerede efter gældende dansk ret, at den, der
er part i en sag, på ethvert tidspunkt af en sags behandling kan lade sig
repræsentere eller bistå af andre, herunder organer, organisationer eller
sammenslutninger, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 1. Det gælder dog ikke,
hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller
hvor andet er fastsat ved lov, jf. § 8, stk. 2.
4
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
Til Institut for Menneskerettigheders generelle betragtninger om retshån-
dhævelsesdirektivet kan det bemærkes, at Justitsministeriet vil inddrage
betragtningerne i det videre arbejde med gennemførelsen af direktivet.
2.2. Økonomiske og administrative konsekvenser
Domstolsstyrelsen
har i sit høringssvar af 18. november 2015 om Rådets
udkast til retshåndhævelsesdirektivet anført, at styrelsens skøn over de
økonomiske konsekvenser er behæftet med stor usikkerhed bl.a. henset til
uvisheden om, hvordan direktivet i givet fald skal implementeres i dansk
ret, og henset til, at der er tale om et minimumsdirektiv.
Rigspolitiet
anfører, at en endelig vurdering af retshåndhævelsesdirekti-
vets økonomiske og administrative konsekvenser må finde sted i forbin-
delse med direktivets gennemførelse i dansk ret bl.a. henset til, at direkti-
vet skal gennemføres i dansk lovgivning, og at det hjemler visse mulighe-
der for at undtage eller udskyde forpligtelser. Rigspolitiet vurderer, at selv
den mest lempelige gennemførelse af direktivet vil medføre ikke-
ubetydelige merudgifter for politiet, herunder til tilpasning og eventuel ud-
vikling af eksisterende IT-systemer.
Rigspolitiet anfører endvidere, at retshåndhævelsesdirektivet vil medføre
en udvidelse af den registreredes rettigheder betydeligt, hvilket må forven-
tes at indebære en væsentlig forøget arbejdsbyrde for dansk politi. I for-
hold til Kriminalregisteret peger Rigspolitiet på, at det vil medføre et ikke
ubetydeligt antal anmodninger om indsigt, rettelser, sletninger mv., hvis
Kriminalregisteret ikke undtages fra reglerne om oplysningspligt og ind-
sigt, og at disse opgaver vil være en væsentlig administrativ byrde for
Rigspolitiet. For så vidt angår retshåndhævelsesdirektivets krav om ind-
bygget databeskyttelse, anfører Rigspolitiet, at det ikke på det foreliggende
grundlag er muligt at afgøre, om Kriminalregisteret, der er fra 1978, tek-
nisk og organisatorisk vil kunne opfylde kravene. Hertil anfører Rigspoli-
tiet, at investering i et nyt IT-system vil indebære en betydelig merudgift.
Som anført under punkt 5 i bemærkningerne til beslutningsforslaget må det
forventes, at en gennemførelse af retshåndhævelsesdirektivet vil indebære
administrative konsekvenser for retshåndhævende myndigheder i forbin-
delse med omstillingen til at skulle anvende de nye regler, og at det vil
medføre visse merudgifter som følge af en række nye forpligtelser. Endvi-
dere er det om den registreredes rettigheder i bemærkningerne anført, at
retshåndhævende myndigheder efter direktivet i visse situationer skal for-
5
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
pligtes til at give borgerne en række oplysninger i forbindelse med, at de
indsamler personoplysninger, og at oplysningspligten i et vist omfang må
antages at kunne opfyldes samtidig med andre sagsbehandlingsskridt, li-
gesom der er undtagelser til oplysningspligten i direktivet. Efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse må det i relation til Kriminalregisteret anses for be-
grænset, hvor mange yderligere henvendelser og anmodninger der kan
forventes at komme som følge af retshåndhævelsesdirektivets oplysnings-
pligt, idet det må antages at være almindeligt kendt i dag, hvornår der sker
registrering i Kriminalregisterets afgørelsesdel. For så vidt angår Krimi-
nalregisterets efterforskningsdel, skal Justitsministeriet pege på, at der ef-
ter retshåndhævelsesdirektivets artikel 13, stk. 3, er mulighed for at fast-
sætte regler om nødvendig og forholdsmæssig udsættelse, begrænsning el-
ler afskæring af meddelelse af oplysninger til den registrerede. Efter direk-
tivets artikel 13, stk. 4, kan der endvidere fastsættes regler om de kategori-
er af behandling, som helt eller delvis er omfattet af undtagelserne i artikel
13, stk. 3.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det som anført under punkt 5 i be-
mærkningerne til beslutningsforslaget være forpligtelsen efter retshån-
dhævelsesdirektivet til, at myndighederne af egen drift fremadrettet skal
meddele modtagerne af oplysningerne, at disse er blevet berigtiget, slettet
eller begrænset, som kan medføre visse merudgifter. Endvidere medfører
retshåndhævelsesdirektivet som anført under samme punkt i bemærknin-
gerne til beslutningsforslaget yderligere krav til databehandlere og data-
ansvarlige, herunder i forhold til sikkerheden, som imidlertid bl.a. på bag-
grund af Datatilsynets praksis må antages at være krav, der i vidt omfang
allerede gælder på området efter reglerne i dag. Et af de yderligere krav
følger af direktivets artikel 20, hvorefter medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om, at retshåndhævende myndigheder under hensyntagen til
det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den på-
gældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt ri-
siciene af varierende sandsynlighed og alvor, som behandlingen indebæ-
rer, både på tidspunktet for fastlæggelse af midlerne til behandling og på
tidspunktet for selve behandlingen skal gennemføre passende tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på effektiv
implementering af databeskyttelsesprincipper og med henblik på integre-
ring af de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kravene i di-
rektivet og beskytte de registreredes rettigheder. Efter Justitsministeriets
vurdering er det endnu for tidligt at fastlægge de nærmere konsekvenser af
artikel 20, herunder konsekvenserne for politiets eksisterende IT-systemer.
6
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
Herudover medfører retshåndhævelsesdirektivet som anført under punkt
2.5 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at medlemsstaterne skal
fastsætte regler om, at retshåndhævende myndigheder, der ikke er domsto-
le og andre judicielle myndigheder, skal udpege en databeskyttelsesrådgi-
ver, jf. direktivets artikel 32. Som anført under punkt 5 i bemærkningerne
skønnes dette krav at indebære visse mindre udgifter.
Efter retshåndhævelsesdirektivets artikel 24 skal de retshåndhævende
myndigheder som anført under punkt 2.5 i bemærkningerne til beslutnings-
forslaget som noget nyt opbevare fortegnelser som erstatning for anmel-
delse af behandlinger til Datatilsynet af deres behandlinger af fortrolige
personoplysninger. Som nævnt under punkt 5 i bemærkningerne er den
samlede vurdering heraf, at der ikke vil være tale om en stigning i udgif-
terne, men formentlig en mindre lempelse.
Ydermere medfører retshåndhævelsesdirektivets artikel 30 som nævnt un-
der punkt 2.5 i bemærkningerne til beslutningsforslaget en ny forpligtelse
om, at sikkerhedsbrud som udgangspunkt skal anmeldes til tilsynsmyndig-
heden. Som nævnt under punkt 5 i bemærkningerne vil dette medføre visse
meromkostninger.
2.3. Den registreredes rettigheder
Domstolsstyrelsen
anfører, at retshåndhævelsesdirektivet vil medføre en
betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder på det strafferetlige
område, hvilket for domstolenes vedkommende i dag er undtaget fra per-
sondataloven, jf. lovens § 2, stk. 4, 1. pkt. Endvidere anfører Domstolssty-
relsen, at det i denne forbindelse antages, at den registreredes rettigheder
vil blive reguleret i dansk lovgivning på en sådan måde, at det ikke hindrer
muligheden for at bevare f.eks. fortroligheden i visse sager, f.eks. indgreb i
meddelelseshemmeligheden, hvor øjemedet vil forspildes, hvis retten skal
overholde oplysningspligten.
Rigspolitiet
anfører, at politiets arbejde på det strafferetlige område som
altovervejende udgangspunkt forudsætter, at den registrerede ikke under-
rettes om politiets behandlinger af personoplysninger, og at Rigspolitiet
derfor finder det helt afgørende for dansk politi, at indholdet i undtagelses-
bestemmelsen i persondatalovens § 2, stk. 4, 2. pkt., videreføres, herunder
særligt undtagelsen fra bestemmelserne om oplysningspligt over for den
registrerede. Alternativt opfordrer Rigspolitiet til, at de anførte muligheder
i direktivet til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, der udsætter
7
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
eller begrænser informering af de registrerede eller deres ret til indsigt, ud-
nyttes, samt at det sker via en generel undtagelsesbestemmelse, som und-
tager behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndigheden inden
for det strafferetlige område.
Rigspolitiet anfører endvidere, at det er af afgørende betydning for Rigspo-
litiet, at indholdet i undtagelsesbestemmelsen i § 13 i bekendtgørelse om
behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database
(PED-bekendtgørelsen) videreføres. Ifølge § 13 i bekendtgørelsen finder
den registreredes ret til at få oplysninger i medfør af persondatalovens §
31, stk. 1, ikke finder anvendelse i forhold til oplysninger behandlet i PED.
Vedrørende Kriminalregisteret bemærker Rigspolitiet, at dette med be-
kendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminal-
register er undtaget fra de almindelige regler i persondataloven om oplys-
ningspligt og indsigtsret. Rigspolitiet anbefaler, at retshåndhævelsesdirek-
tivets bestemmelse om, at medlemsstaterne kan indføre undtagelser til di-
rektivet, udnyttes, således at Kriminalregisteret fortsat er undtaget fra reg-
lerne om oplysningspligt og indsigtsret.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at direktivet på flere områder
vil styrke individets rettigheder, herunder gennem en udvidelse af indsigts-
retten (artikel 14 og 15) og indsigelsesretten (artikel 16). Instituttet anfører
hertil, at ligesom det er vigtigt, at regeringen og Folketinget har fokus på at
sikre, at det nuværende databeskyttelsesniveau ikke forringes, bør regerin-
gen og Folketinget også være opmærksomme på ikke blot at fastholde ni-
veauet, men i stedet at styrke det. Efter instituttets opfattelse er det derfor
vigtigt, at regeringen og Folketinget ikke gennem direktivets adgang til at
fastsætte nationale begrænsninger, herunder af indsigtsretten efter artikel
15, automatisk søger at fastholde det hidtidige beskyttelsesniveau, men i
stedet søger at styrke det i overensstemmelse med direktivets formål.
Som anført under punkt 2.4 i bemærkningerne til beslutningsforslaget vil
reglerne i retshåndhævelsesdirektivet om den registreredes rettigheder
som udgangspunkt medføre en udvidelse af rettighederne i forhold til gæl-
dende ret om behandling af personoplysninger på det strafferetlige områ-
de, idet de gældende regler i persondataloven om oplysningspligt over for
den registrerede, ret til indsigelse mod behandling, berigtigelse, blokering
og sletning af personoplysninger ikke finder anvendelse for behandlinger,
der foretages for domstolene og politi og anklagemyndighed inden for det
strafferetlige område, ligesom de gældende regler om den registreredes ret
8
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
til indsigt ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for dom-
stolene inden for det strafferetlige område. Endvidere er det som anført
alene retshåndhævelsesdirektivets bestemmelse om oplysningspligt, som er
en nyskabelse i forhold til personoplysninger, der udveksles mellem myn-
digheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politisamar-
bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schengen-
samarbejdet, som i dag er reguleret af en rammeafgørelse gennemført i
dansk ret ved bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-
bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden
for EU og Schengen-samarbejdet.
For så vidt angår Kriminalregisteret, herunder særligt registerets efter-
forskningsdel, kan Justitsministeriet pege på, at der efter retshåndhævel-
sesdirektivets artikel 13, stk. 3, er mulighed for at fastsætte regler om nød-
vendig og forholdsmæssig udsættelse, begrænsning eller afskæring af
meddelelse af oplysninger til den registrerede. Efter direktivets artikel 13,
stk. 4, kan der endvidere fastsættes regler om de kategorier af behandling,
som helt eller delvis er omfattet af undtagelserne i artikel 13, stk. 3.
Vedrørende indsigtsretten er der efter retshåndhævelsesdirektivets artikel
15 adgang til at fastsætte bestemmelser, der helt eller delvis begrænser
den registreredes ret til indsigt, i det omfang og så længe en sådan delvis
eller fuldstændig begrænsning udgør en nødvendig og forholdsmæssig for-
anstaltning i et demokratisk samfund under behørigt hensyn til den berørte
fysiske persons grundlæggende rettigheder og legitime interesser for bl.a.
at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige under-
søgelser, efterforskninger eller procedurer eller undgå at skade afslørin-
gen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare handlinger.
Tilslutter Danmark sig retshåndhævelsesdirektivet, vil Justitsministeriet
inddrage Domstolsstyrelsens, Rigspolitiets og Institut for Menneskeret-
tigheders betragtninger i forbindelse med overvejelserne om implemente-
ringen af retshåndhævelsesdirektivet i dansk ret.
2.4. Behandling af ikke-følsomme og følsomme personoplysninger
Rigspolitiet
påpeger, at muligheden for at behandle flere af de særlige ty-
per af personoplysninger, som er nævnt i artikel 10, stk. 1, har stor betyd-
ning for dansk politis arbejde på det strafferetlige område og understreger
vigtigheden af, at der ikke sker en begrænsning af politiets mulighed for at
behandle sådanne oplysninger.
9
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at retshåndhævelsesdirektivet
alene indeholder en særlig beskyttelse af følsomme, men ikke ”semi-
følsomme” personoplysninger, og at adgangen til at fastsætte højere natio-
nale standarder derfor kan benyttes til fortsat at yde andre oplysninger end
dem, som er omfattet af direktivets artikel 10, stk. 1, en særlig beskyttelse.
Det følger af artikel 8 i retshåndhævelsesdirektivet, at medlemsstaterne
skal fastsætte bestemmelser om, at behandling af personoplysninger kun er
lovlig, hvis og i det omfang denne behandling er nødvendig, for at en kom-
petent myndighed kan udføre en opgave med henblik på retshåndhævelse,
og at den sker på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret.
Endvidere følger det af direktivets artikel 10, at behandling af særlige ka-
tegorier af personoplysninger, det vil sige oplysninger om race eller etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometri-
ske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbreds-
oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller
seksuelle orientering, kun må tillades, når det er strengt nødvendigt, for-
udsat at behandlingen er omfattet af de fornødne garantier for den regi-
streredes rettigheder og frihedsrettigheder, og kun hvis det er hjemlet i
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, for at beskytte den regi-
streredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, eller hvis denne
behandling vedrører oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den
registrerede.
Som anført under punkt 2.3 i bemærkningerne til beslutningsforslaget son-
dres der i retshåndhævelsesdirektivet – ligesom i gældende lovgivning –
mellem almindelige personoplysninger (jf. direktivets artikel 8) og føl-
somme personoplysninger (jf. direktivets artikel 10). Bestemmelserne ad-
skiller sig på visse punkter fra den gældende lovgivning, idet mulighederne
for at behandle sådanne oplysninger ændres.
I dag kan danske retshåndhævende myndigheder i medfør af persondata-
lovens § 6, stk. 1, bl.a. behandle almindelige ikke-følsomme oplysninger,
hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, hvis be-
handlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhvi-
ler den dataansvarlige, behandlingen er nødvendig for at beskytte den re-
gistreredes vitale interesser, behandlingen er nødvendig af hensyn til udfø-
10
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
relsen af en opgave i samfundets interesse, behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplys-
ningerne videregives, har fået pålagt, eller behandlingen er nødvendig for,
at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne vide-
regives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrere-
de ikke overstiger denne interesse.
Endvidere er der i persondatalovens § 7, stk. 1, et forbud mod behandling
af følsomme oplysninger, det vil sige oplysninger om racemæssig eller et-
nisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagfore-
ningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og sek-
suelle forhold. Forbuddet gælder blandt andet ikke, hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, behandlingen
er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vita-
le interesser i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i
stand til at give sit samtykke, behandlingen vedrører oplysninger, som er
blevet offentliggjort af den registrerede, eller behandlingen er nødvendig
for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. per-
sondatalovens § 7, stk. 2. Endvidere gælder forbuddet efter lovens § 7, stk.
6, ikke, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en offentlig myndig-
heds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.
Herudover gælder det for oplysninger om strafbare forhold, væsentlige so-
ciale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte
oplysninger, at f.eks. retshåndhævende myndigheder ikke må behandle så-
danne oplysninger, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver, jf. persondatalovens § 8, stk. 1. Efter persondatalovens
§ 8, stk. 2, må sådanne oplysninger ikke videregives. Videregivelse kan
dog ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til vide-
regivelsen, videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige in-
teresser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, videregi-
velsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller på-
krævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller videregivelsen
er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for
det offentlige. Desuden kan sådanne oplysninger behandles, herunder vi-
deregives, hvis det opfylder betingelserne i persondatalovens § 7, jf. lovens
§ 8, stk. 6.
11
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
Retshåndhævelsesdirektivet medfører således, at retshåndhævende myn-
digheder kan behandle oplysninger, der i dag er omfattet af persondatalo-
vens § 6 om almindelige ikke-følsomme personoplysninger og § 8 om per-
sonoplysninger om andre rent private forhold, hvis det er nødvendigt for
udførelsen af myndighedens opgaver. I praksis må det antages, at retshån-
dhævelsesdirektivet ikke vil medfører ændringer i retshåndhævende myn-
digheders adgang til at behandle sådanne personoplysninger til brug for
udførelsen af deres opgaver.
For de følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, stk.
1, og for behandling af biometriske data med det formål entydigt at identi-
ficere en fysisk person medfører retshåndhævelsesdirektivets artikel 10 ge-
nerelt en skærpelse af betingelserne for behandling af sådanne personop-
lysninger. Efter Justitsministeriets vurdering kan politiet efter retshåndhæ-
velsesdirektivets artikel 10 dog i vidt omfang behandle sådanne oplysnin-
ger på samme måde som i dag.
Tilslutter Danmark sig retshåndhævelsesdirektivet vil Justitsministeriet
inddrage Rigspolitiets og Institut for Menneskerettigheders betragtninger i
det videre arbejde med at implementere direktivet.
2.5. Forholdet til uskyldsformodningen efter artikel 6 i Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at retshåndhævelsesdirektivet
indeholder nyskabelser, der kan bringe reglerne i konflikt med menneske-
rettighederne, herunder artikel 6 i EMRK, idet direktivet indeholder en
pligt for medlemsstaterne til at sondre mellem forskellige kategorier af re-
gistrerede. Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse anført, at
det derfor er afgørende, at man ved gennemførelsen i dansk ret sikrer, at
implementeringen af direktivet ikke kommer i strid med den menneskeret-
lige uskyldsformodning.
Det følger af præambelbetragtning nr. 31 i retshåndhævelsesdirektivet, der
er optrykt som bilag til beslutningsforslaget, at behandling af personop-
lysninger inden for retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde i
sagens natur indebærer behandling af personoplysninger om forskellige
kategorier af registrerede, og at der således, hvis det er relevant og så vidt
muligt, bør sondres klart mellem personoplysninger om forskellige katego-
rier af registrerede såsom mistænkte, personer, der er dømt for en strafbar
handling, ofre og andre parter som f.eks. vidner, personer, der ligger inde
12
B 3 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar samt høringsoversigt, fra justitsministeren
med relevante oplysninger eller kontakter, eller mistænktes og dømte kri-
minelles ledsagepersoner. Endvidere følger det af præambelbetragtningen,
at dette ikke bør være til hinder for anvendelsen af princippet om uskylds-
formodning, som er sikret ved EU-chartret om grundlæggende rettigheder
og ved EMRK, som fortolket i retspraksis ved henholdsvis Domstolen og
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Tilslutter Danmark sig direktivet, er det forudsat, at implementeringen og
administrationen af reglerne, der implementerer direktivet, skal ske under
iagttagelse af EMRK, herunder uskyldsformodningen i artikel 6.
13