Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
S 942
Offentligt
1628526_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-4259
Den 3. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 942 stillet den 8. april 2016 af Pia
Adelsten (DF).
Spørgsmål nr. S 942
” Er det ministerens vurdering, at danske fiskere er udsat for ulige konkurrencevilkår, når tyske
fiskere må fiske i et område, som danske fiskere ikke må, og hvad vil ministeren gøre ved det?
Der henvises til artiklen fra TV 2 NEWS den 5. april 2015 »Højesteretsdom: Fiskeriforbud var
ikke i strid med EU-retten«.”
Svar
Som jeg også nævnte i min besvarelse af S 941, er jeg enig i, at det ville være ideelt, hvis Tyskland
var omfattet af aftalen om de lukkede områder. Det har Tyskland imidlertid ikke ønsket. Som jeg
også nævnte i min besvarelse af S 941, er det tyske fiskeri i Kattegat meget begrænset.
Isoleret set er det korrekt, at de tyske fiskere har en konkurrencefordel, fordi de har adgang til at
fiske i områder, hvor de danske fiskere ikke må fiske.
Det er dog vigtigt at holde fast i proportionerne: Det er kun i en meget lille del af det permanent
lukkede område, at tyske fiskere må fiske. Der er kun ganske få tyske fartøjer (2-4), der må fiske i
disse områder, og de har meget små kvoter.
Jeg vil gerne understrege, at jeg glæder mig meget over, at torskebestanden i Kattegat i dag har
det langt bedre. Det viser, at den samlede indsats for bestanden har båret frugt. Målet med at få
genoprettet bestanden er dog endnu ikke nået.
Med udgangspunkt i den biologiske rådgivning er der nu sagligt grundlag for at se på
lukkeperioden, så alle områder kan være åbne en del af året, herunder også det permanent
lukkede område. Det er først og fremmest vigtigt, at vi finder en aftale med Sverige om dette, for
det er gennem enighed med Sverige, at danske (og svenske) fiskere igen kan komme til at fiske i
det lukkede område i en periode af året. Den politiske proces er i gang.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
S 942 - 2015-16 - Endeligt svar på S 942: Er det ministerens vurdering, at danske fiskere er udsat for ulige konkurrencevilkår, når tyske fiskere må fiske i et område, som danske fiskere ikke må, og hvad vil ministeren gøre ved det?
Tyskland ønskede ikke at være en del af den eksisterende aftale, men i den politiske proces, der er
i gang, vil jeg arbejde for, at vi også får Tyskland med i en aftale.
Esben Lunde Larsen
/
Bjørn Wirlander
2