Beskæftigelsesudvalget 2015-16
S 678
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
Dato: 22. februar 2016
Folketinget
Lovsekretariatet
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 678 stillet af Jeppe Bruus (S)
Spørgsmål nr. S 678:
”Vil statsministeren oplyse, hvorvidt statsministerens rejse, der omtales i artiklen:
»Provokerer fagbevægelsen: Løkke fløj sydpå med Ryanair« i Ekstra Bladet den 18.
februar 2016, blev betalt privat eller af Statsministeriet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at min rejse fra København til Malaga søndag den 14. februar 2016,
som er omtalt i den nævnte artikel, er betalt privat.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg fløj fra Malaga til Bruxelles torsdag den 18. februar
2016 med henblik på at deltage i Det Europæiske Råds møde og retur til Malaga lør-
dag den 20. februar 2016. Denne returrejse blev efter fast praksis betalt af Statsmini-
steriet.
Endelig kan jeg oplyse, at jeg fløj fra Malaga til København søndag den 21. februar
2016, og at denne rejse er betalt privat.
Flyvningerne - undtagen fra Bruxelles til Malaga - er sket med Ryanair. Valget af fly-
forbindelser er sket ud fra, hvad der har passet bedst i forhold til varetagelsen af mine
officielle forpligtelser.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen