Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
S 653
Offentligt
1602876_0001.png
Kommissorium for Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst
2. februar 2016
Baggrund
Efterspørgslen efter at få samfundsansvar og vækst til at gå hånd i hånd stiger både
lokalt og globalt. Det skaber behov for at realisere virksomhedernes potentiale til at
skabe samfundsmæssig værdi og innovative løsninger på samfundets udfordringer,
som en integreret del af deres forretning.
Danmark har gavn af, at danske virksomheder er godt rustet til opgaven med lokalt
og globalt samfundsansvar. Det vil regeringen understøtte med oprettelsen af et
Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.
Formål
Dialogforums formål er at understøtte virksomhedernes arbejde med at tage
samfundsansvar og de socialøkonomiske virksomheders arbejde med at skabe
vækst på en måde, der skaber størst mulig værdi for den enkelte virksomhed og
samfundet.
Forummets opgaver
Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst skal:
Indhente, udvikle og formidle international og national viden om tendenser
inden for samfundsansvar og socialøkonomiske virksomheder.
Fremme virksomhedernes engagement i opfølgning på FN-verdensmålene for
bæredygtig udvikling.
Fremme partnerskaber for samfundsansvar og vækst og samfundsgavnlige
investeringer.
Afholde en række rundbordssamtaler (2-4 om året), der skal samle virksomheder
og relevante interessenter til tematiserede dialoger om væsentlige
problemstillinger.
Med udgangspunkt i rundbordssamtalerne og Dialogforums øvrige arbejde
bidrage til regeringens videre politikudvikling på området.
Afholde en årlig konference i samspil med relevante interessenter om
udviklingen på området.
Udarbejde en årlig status til ministeren på udviklingstendenser inden for ansvarlig
virksomhedsadfærd og socialøkonomiske virskomheder samt på Dialogforums
arbejde.
Dialogforums sammensætning
Dialogforum er sammensat af i alt 14 medlemmer inkl. formanden:
9 medlemmer, der udpeges personligt af ministeren, herunder Dialogforums
formand. Medlemmerne sammensættes, så de repræsenterer det brede felt af
virksomheder og kompetencer på området for CSR og socialøkonomiske
1
S 653 - 2015-16 - Endeligt svar på S 653: Hvornår forventer ministeren, at »lancere et nyt initiativ, som bl.a. har fokus på at fremme de socialøkonomiske virksomheders vækstvilkår«, jf. svar på spm. nr. S 635?
virksomheder, herunder virksomheder, fonde, socialøkonomiske virksomhe-
der, forskning og juridisk ekspertise
5 medlemmer, der indstilles af relevante interesseorganisationer på området,
herunder erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og miljø- og ud-
viklingsorganisationer, og godkendes af ministeren
Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på to år. For den første
periode sker udpegning dog fra datoen for Dialogforums officielle nedsættelse til
og med 31. december 2017.
Erhvervs- og Vækstministeriet og Udenrigsministeriet deltager fast i Dialogfo-
rums møder som observatører. Øvrige ministerier orienteres og inddrages i ar-
bejdet efter behov.
Rammen for forummet
Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst er uafhængigt af ministeren. Ministe-
ren kan dog anmode Dialogforum om at tage bestemte problemstillinger op til
drøftelse i Dialogforum eller som del af en rundbordssamtale.
Dialogforum udarbejder og fastsætter sin egen forretningsorden, som sætter
rammerne for forummets arbejde.
Sekretariatet
Sekretariatsbetjening af Dialogforum varetages af Erhvervs- og Vækstministeriet,
herunder af Erhvervsstyrelsen. Udgifter afholdes inden for Erhvervsstyrelsens
ramme.
2