Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
S 1348
Offentligt
1659311_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 6023
Doknr.
384070
Dato
29-08-2016
Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 19. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1348 til social- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 1348:
”Hvad er ministerens holdning til, at Udviklingshæmmedes Landsforbund ikke er sikre
på, at de økonomisk kan overleve, hvis de ikke modtager de satspuljemidler i 2016,
som de fik tilsagn om i 2014?”
Svar:
Lad mig først præcisere det faktuelle. I 2014 modtog Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund et tilskudsbrev med tilsagn om tilskud i 2014. Derudover fremgik det af brevet, at
det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
for-
ventede
at yde tilsagn i 2015, 2016, 2017 og 2018
under forudsætning af,
at tilsagnet
blev fornyet, og Finansloven blev vedtaget med det forventede beløb. Organisationen
har således ikke modtaget et juridisk bindende tilsagn om tilskud i 2016.
Når tilsagnet desværre ikke kan fornyes i indeværende år, skyldes det, at der ikke er
hjemmel til at udbetale tilskuddet til organisationen uden en forudgående tildeling ved
en åben ansøgningsrunde. Derfor er det ikke muligt at udbetale de midler, som Udvik-
lingshæmmedes Landsforbund havde håbet at modtage.
Når det er sagt, er jeg ked af de eventuelle konsekvenser, som Udviklingshæmmedes
Landsforbund og øvrige relevante organisationer risikerer at blive ramt af i forbindelse
med, at der har vist sig ikke at være hjemmel til at udbetale tilskud til dem fra Puljen til
udviklingsstøtte til projekter for mennesker med handicap, særligt socialt udsatte samt
integrationsprojekter i 2016 uden genudmelding af ansøgningspuljen. Det vil være
meget trist, hvis gode projekter eller organisationer må stoppe deres arbejde for soci-
alt udsatte på grund af manglende finansiering. Særligt vil jeg som social- og inden-
rigsminister synes, det er dybt beklageligt, hvis frivillige organisationer må lukke helt.
Samtidig må jeg dog igen understrege, at vi ikke kan eller vil udbetale tilskudsmidler til
noget projekt eller nogen organisation, hvis det strider mod loven eller ligebehand-
lingsprincippet, og sagen kunne således ikke have været håndteret anderledes. Af
samme grund har jeg taget initiativ til den oprydning i ministeriets tilskudsforvaltning,
der er årsag til, at ministeriet er blevet opmærksomt på ovennævnte hjemmelsproble-
matik.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann