Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
S 1267
Offentligt
1650826_0001.png
29-06-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Julie Skovsby (S) på spørgsmål af 23. juni 2016 (nr. S 1267)
”Hvilken betydning tror ministeren, at de forhold, som påvises i BUPL’s undersøgelse, har for de mest
udsatte børn i de pågældende dagtilbud, og vil ministeren redegøre for, hvad ministeren tror, at de be-
skrevne situationer betyder for de udsatte børns muligheder for at bryde den negative sociale arv?”
Svar:
Vi ved fra forskning, at særligt børn i udsatte positioner har stor gavn af at gå i dagtilbud af høj kvalitet,
idet gode dagtilbud kan bidrage til at styrke børnenes sociale, emotionelle og kognitive kompetencer.
Forskning peger på, at flere enkeltfaktorer har betydning for den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene,
herunder personalets kompetencer, en god og stimulerende relation mellem børn og voksne samt nor-
mering. Derudover er et godt samarbejde mellem forældrene og dagtilbuddet også væsentligt i forhold
til at støtte trivsel, udvikling og læring hos børn i udsatte positioner.
Det er kommunerne, der er ansvarlige for den konkrete tilrettelæggelse af dagtilbuddene, herunder at
dagtilbuddene understøtter, at børn oplever tryghed og omsorg, og at der er fokus på alle børns trivsel,
udvikling og læring. Jeg kender ikke den konkrete kontekst, som deltagere i undersøgelsen refererer til,
og kan derfor ikke forholde mig til dem konkret.
Generelt er dagtilbudsområdet velfungerende, og undersøgelser viser, at forældrenes tilfredshed med
dagtilbuddene er høj. Det skyldes i høj grad et dygtigt og engageret pædagogisk personale og ledere. I
forhold til normeringerne er der betydelige udfordringer med de statistikker, vi har i dag. Det forventes,
at Danmarks Statistik i løbet af august 2016 vil offentliggøre en ny opgørelse af normeringen i dagtil-
bud, der er baseret på en ny og forbedret statistik, som kan danne udgangspunkt for fremtidige politi-
ske drøftelser – både lokalt i kommunerne og på Christiansborg.
I Kvalitetsforum for Dagtilbud vil jeg ligeledes drøfte med de centrale parter på området, hvordan vi
kan blive endnu bedre til at medvirke til at bryde negativ social arv i dagtilbuddene.
Ellen Trane Nørby