S 1188 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1188: Hvordan vil ministeren definere ordet straksopbremsning, jf. at ministeren brugte ordet konstant i seneste valgkamp, og jf. statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1087, hvor statsministeren nægter at definere ordet straksopbremsning, til trods for at statsministeren konstant brugte udtrykket i seneste folketingsvalgkamp, og jf. finansminister Claus Hjort Frederiksens oplysning til Jyllands-Posten den 19. april 2016 om, at frem mod 2020 vil Danmark modtage 97.000 flygtninge og familiesammenførte?

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
S 1188
Offentligt

Ministeren

Lovsekretariatet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Dan Jørgensen (S) har den 25. maj 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. S 1188 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål S 1188:

Hvordan vil ministeren definere ordet straksopbremsning, jf. at ministeren brugte

ordet konstant i seneste valgkamp, og jf. statsministerens besvarelse af spørgsmål

nr. S 1087, hvor statsministeren nægter at definere ordet straksopbremsning, til

trods for at statsministeren konstant brugte udtrykket i seneste folketingsvalg-

kamp, og jf. finansminister Claus Hjort Frederiksens oplysning til Jyllands-Posten

den 19. april 2016 om, at frem mod 2020 vil Danmark modtage 97.000 flygtninge

og familiesammenførte?

Svar:

Når Venstre under den seneste valgkamp henviste til begrebet ”straksopbrems-

ning”, skulle det ses i lyset af det historisk store pres på Europas asylsystemer og

den voldsomme stigning i antallet af asylansøgere i Danmark, som vi var vidne til.

Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt. Men vi har også et an-

svar for, at vores land hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt.

Den tidligere SR-regerings mange lempelser på udlændingeområdet var medvir-

kende til at gøre Danmark attraktivt for flygtninge og migranter. Det har selvfølge-

lig haft betydning for antallet af asylansøgere i Danmark, som under den tidligere

regering steg markant.

Regeringen er garant for en stram og konsekvent udlændingepolitik, som skal

sikre et åbent Danmark for dem, der kan og vil, og lukke dørene for dem, som ikke

vil.

Regeringen har derfor tilbagerullet den tidligere regerings lempelser, og vi har

gennemført en lang række stramninger, der har gjort det klart mindre attraktivt at

søge asyl i Danmark.

Folketingets Lovsekretariat

30. maj 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 5121

80785

Side

1/2

S 1188 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1188: Hvordan vil ministeren definere ordet straksopbremsning, jf. at ministeren brugte ordet konstant i seneste valgkamp, og jf. statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1087, hvor statsministeren nægter at definere ordet straksopbremsning, til trods for at statsministeren konstant brugte udtrykket i seneste folketingsvalgkamp, og jf. finansminister Claus Hjort Frederiksens oplysning til Jyllands-Posten den 19. april 2016 om, at frem mod 2020 vil Danmark modtage 97.000 flygtninge og familiesammenførte?

I november 2015 blev Asylpakke I vedtaget, hvilket bl.a. har givet myndighederne

nye redskaber til at håndtere flygtningesituationen og samtidig strammet op om-

kring håndteringen af afviste asylansøgere.

I januar 2016 blev Asylpakke II, som indeholder nogle meget betydelige stramnin-

ger på udlændingeområdet, vedtaget. Disse stramninger indebærer bl.a. en for-

kortelse af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge og mere restriktiv adgang

til familiesammenføring for visse flygtninge. Endvidere blev størrelsen af de kon-

tante ydelser, der udbetales til asylansøgere, nedsat.

Danmark modtog mere end 21.000 asylansøgere i 2015. Tallet er faldet betydeligt

i 2016 – i årets fem første måneder har ca. 3.700 personer søgt asyl i Danmark.

Jeg kan garantere, at regeringen følger udviklingen på udlændingeområdet meget

nøje og er klar til yderligere tiltag, hvis der opstår behov for det.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

2/2