Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
S 539
Offentligt
1592159_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 539
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Energi-, forsynings- og klimaministeren
26. januar 2016
Mette Abildgaard (KF)
Hvilken holdning har ministeren til forsinkelsen af det analysearbejde, som
Skatteministeriet skulle udarbejde med afsæt i forliget om en ny og bedre
regulering af vandsektoren, og hvorledes vil ministeren sikre, at det
forsinkede analysearbejde færdiggøres snarest?
(Spm. nr. S 539).
Begrundelse
Den 29. april 2015 blev der indgået et politisk forlig om en ny og forbedret
regulering af den danske vandsektor. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
behandler i disse uger lovforslag nr. L 91, der virkeliggør dele af forliget. Med
afsæt i forliget blev der også iværksat et analysearbejde i Skatteministeriet,
der bl.a. skal afdække indholdet af og forudsætningerne for de politiske
beslutninger i 2009 om dels beskatning af vandselskaberne, dels den
såkaldte »dåbsgave« - og hvor der skal analyseres på konsekvenser af de
eksisterende skatteregler, herunder mulighederne for at virkeliggøre
intentionerne om, at vandselskaberne ikke skal betale skat i nævneværdigt
omfang. Resultatet af dette arbejde skulle have været klar i 4. kvartal 2015.
Grundet uenighed mellem vandsektoren og SKAT er der talrige klagesager
hos Landsskatteretten og anlagt sag ved de almindelige domstole. Blandt
andre DANVA har tilkendegivet, at de foretrækker en snarlig politisk løsning
frem for en juridisk.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Den 26. januar 2016
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på
[email protected] og til
Lovsekretariatet på [email protected].