L 166 Forslag til lov om tobaksvarer m.v.

Af: Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundheds- og Ældreudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 31-03-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 15-04-2016
Betænkning afgivet 10-05-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 26-05-2016
3. behandlet, vedtaget 02-06-2016
Ministerområde:
Sundheds- og Ældreministeriet
Resumé:
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (tobaksvaredirektivet) i dansk ret.

Lovforslaget indfører desuden yderligere krav vedrørende ingredienser i og emissioner fra tobaksvarer og til mærkning og emballering af tobaksvarer. Desuden indføres en forpligtelse til at anmelde nye kategorier af tobaksvarer, inden de markedsføres, og der indføres en registreringspligt for detailforhandlere af tobaksvarer, der markedsfører produkter ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser. Herudover indfører lovforslaget regler for urtebaserede rygeprodukter. Endelig indeholder lovforslaget et forbud mod markedsføring af tobaksvarer med en kendetegnende aroma.

De forskellige bestemmelser i lovforslaget har forskellig ikrafttrædelsesdato.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 79 (S, V, EL, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 30 (DF, LA), hverken for eller imod stemte 0.