Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 Bilag 9
Offentligt
1631125_0001.png
Amagertorv 9., 3. sal
København K
Tlf. 45 82 15 91
[email protected]
Til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
10. maj 2016
Yderligere bemærkninger til L 159
Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., straffeloven og retsplejeloven
(Ændringer som følge af forordningen om markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om
provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID II))
Dansk Aktionærforening støtter lovforslaget, men anbefaler ændringer, der vil give en bedre
forbrugerbeskyttelse i den del, der vedrører provisionsbetalinger, helt bestemt formidlingsprovision.
Det bør slet ikke være tilladt for rådgivere at modtage og beholde formidlingsprovision.
Kernen omkring provisionsbetaling er tre spørgsmål:
Kan bankerne eller andre rådgivere, når de har mulighed for at anbefale investering i
produkter, der giver løbende provision, se bort fra egne interesser og varetage kundens
interesser?
Kan kunderne se og forstå hvilke omkostninger, der er forbundet med forskellige
investeringsmuligheder?
Hvorfor skal investeringsforeningerne have mulighed for at sende en del af det afkast,
investeringen giver, til bankerne som betaling for såkaldt rådgivning af kunderne?
760.000 forbrugere, der har investeret ca. 400 mia. kr. i investeringsforeninger, får hvert år trukket
ca. 3 mia. kr. fra det afkast, foreningernes investeringer har givet.
De 3 mia. kr. betales af investeringsforeningerne til bankerne, uanset om kunderne har fået
rådgivning eller ej. Kunder, der ikke ønsker rådgivning, kan ikke slippe for at betale
formidlingsprovision.
Hvad der sker, når en kunde beder om investeringsrådgivning i sin bank, er belyst i rapporten om
formidlingsprovision fra december 2015 og i Finanstilsynets tidligere undersøgelser på området:
Bankmedarbejderen indtaster forskellige oplysninger om kunden og kundens investeringsprofil i
rådgivningssystemet. Systemet leverer så forslag om, hvordan kunden kan investere. Alle forslagene
er afdelinger i en investeringsforening, der betaler formidlingsprovision til banken, og som har
samme navn som banken – når der er sådan en forening.
Det vil sige, at når der leveres rådgivning, så fører den til investering i bankens egen
investeringsforening og betaling af formidlingsprovision til banken. Det er ikke rigtig rådgivning,
snarere salgsarbejde.
L 159 - 2015-16 - Bilag 9: Henvendelse af 10/5-16 fra Dansk Aktionærforening
1631125_0002.png
Almindelige forbrugere får i dag i deres bank ingen rådgivning om direkte investering i aktier eller
obligationer. Men det ville heller ikke give formidlingsprovision til banken. Samtidig hæmmer det
udviklingen af det marked, hvor nye virksomheder og mindre virksomheder kan hente risikovillig
kapital.
Mange forbrugere tror, at de får rådgivning i deres bank, men de burde hellere gå til en uafhængig
rådgiver, der ikke modtager formidlingsprovision.
Det er Dansk Aktionærforenings opfattelse, at investeringsforeninger er en god investeringsmåde for
mange forbrugere, men der er for mange skjulte omkostninger uden en klar sammenhæng for den
enkelte mellem ydelserne og omkostningen.
Dansk Aktionærforening ønsker samme regler for:
uafhængig rådgivning
ikke-uafhængig rådgivning, når der er en aftale om porteføljepleje
ikke-uafhængig rådgivning i forbindelse med puljeordninger
ikke-uafhængig rådgivning, når der hverken er en aftale om porteføljepleje eller
puljeordninger
Lovforslaget omfatter de tre første punkter. Det vil reducere betalingen af formidlingsprovision med
ca. 1 mia. kr. om året.
Der er ca. 520 afdelinger af investeringsforeninger, af dem er der under 20, der ikke betaler
formidlingsprovision. Men der er ved at blive etableret flere afdelinger uden formidlingsprovision. De
nye afdelinger laves efter ønsker fra pengeinstitutter, der vil bruge dem, når de ikke længere må
modtage formidlingsprovision for midler investeret under aftaler om porteføljepleje.
Men forbrugerne vil ikke få adgang til selv at investere direkte i disse afdelinger uden
formidlingsprovision. Det store flertal af investeringsforeninger vil fortsat lægge vægt på at betjene
pengeinstitutterne frem for forbrugerne.
Dansk Aktionærforening finder, at det bør være en generel bestemmelse, at et pengeinstitut eller en
anden rådgiver ikke må modtage og beholde provisionsbetalinger fra tredjepart.
Det vil betyde, at al betaling for rådgivning skal faktureres særskilt, og det vil betyde, at forbrugere,
der ikke ønsker rådgivning, heller ikke skal betale for rådgivning. Samtidig vil modellen give mere ens
konkurrenceforhold mellem uafhængige rådgivere og rådgivere i banker, og modellen vil antagelig
føre til udvikling af nye rådgivningsmåder og nye selvbetjeningsformer med eller uden
rådgivningslignende funktioner.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at afskaffe formidlingsprovision.
Med venlig hilsen
Jens Møller Nielsen
Direktør
Dansk Aktionærforening
2