Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 159 Bilag 11
Offentligt
1633003_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Erhvervs-, Vækst- og Ekstportudvalget
13-05-2016
Dok. 157714/thh
Vedrørende svar på spørgsmål 8 ad L 159 stillet af udvalget den 27. april 2016
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Rune Lund (EL), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Rasmus Nordqvist (ALT).
Forbrugerrådet Tænk er uforstående overfor ministerens svar på ovenstående spørgsmål.
Ministeren svarer bl.a., at ”I
porteføljeordninger er der en særlig interessekonflikt
mellem bankernes hensyn til deres egne økonomiske interesser og hensynet til kundernes
interesser. Det skyldes, at en kunde i porteføljeplejeordning har givet banken fuldmagt til at
handle på vegne af kunden, hvorfor kunderne ikke får den individuelle rådgivning, som de
betaler for via formidlingsprovisionen.” Endvidere svarer ministeren, at ”Samme
fuldmagtsforhold og interessekonflikt mellem banken og kunderne er ikke til stede i de
tilfælde, hvor der ydes rådgivning uden for porteføljeplejeordninger. I disse tilfælde kan det
imidlertid
ikke udelukkes at der kan være en vis interessekonflikt,
fordi banken kan
have økonomiske incitamenter til at anbefale investeringsforeninger, som betaler provision,
og som det ikke nødvendigvis er i kundernes interesse at investere i.”
Forbrugerrådet Tænk skal her henvise til rapporten fra arbejdsgruppen om alternative
honorarmodeller, som viser, at det er almindeligt at opkræve et honorar direkte fra kunderne
for porteføljepleje, mens det ikke er almindeligt at opkræve et honorar direkte fra kunderne
for investeringsrådgivning.
Ofte kommer indtjeningen på porteføljepleje således både fra honorarbetalingen og fra
provisionsindtjeningen, mens indtjeningen på investeringsrådgivningen typisk kommer
udelukkende fra provisionsindtjeningen. Det generelle billede er således,
at bankerne er
mere afhængige af provisionsindtjeningen når der ydes investeringsrådgivning
end når der ydes porteføljepleje.
Den økonomiske interessekonflikt mellem bankerne
og deres kunder er således ikke mindre når der ydes investeringsrådgivning end når der ydes
porteføljepleje. Ofte er det modsatte tilfældet.
Det er muligt at ministerens svar skal forstås således, at konsekvensen af interessekonflikten
er forskellig i de to situationer, fordi forbrugeren, når der ydes investeringsrådgivning har
mulighed for at takke nej til rådgiverens anbefaling, mens forbrugeren, når der ydes
porteføljepleje, ikke har den mulighed, fordi banken handler via fuldmagt. Ligesom
tilsynsmyndighederne i USA, Storbritannien, Australien, Holland og Sverige, finder
Forbrugerrådet Tænk, at det er helt uacceptabelt, at man som forbruger ikke kan have tillid
til de anbefalinger man får, når man søger rådgivning i banken og betaler for denne.
Realiteten er, at forbrugerne har tillid til bankerne og følger de anbefalinger de får. Når
forbrugere søger rådgivning er det fordi, de ikke selv er i stand til at gennemskue markedet.
Forbrugere der får investeringsrådgivning har samme behov for beskyttelse
som forbrugere der får porteføljepleje.
L 159 - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 13/5-16 fra Forbrugerrådet Tænk
Vurderet ud fra de hundredvis af investeringssager Pengeinstitutankenævnet har behandlet
siden finanskrisen, er der heller intet der taler for at beskyttelsesbehovet er mindre i
forbindelse med investeringsrådgivning end i forbindelse med porteføljepleje. Stort set alle
sager drejer sig om investeringsrådgivning, mens kun få handler om porteføljepleje.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Troels Hauer Holmberg
Seniorøkonom
2