Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
1603486_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
24. februar 2016
2015-835
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige
andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter samt havneprojekter)
Transport- og Bygningsministeriet hørte den 26. oktober 2015 en række
myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven,
havneloven m.v.. Høringsfristen udløb den 23. november 2015.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar med
bemærkninger til lovforslaget: Danske Havne, DI Transport, Metroselskabet
I/S og Danmarks Naturfredningsforening.
2. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men ikke
haft bemærkninger til lovforslaget: Danmarks Rederiforening og Dansk
Erhverv.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget: Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advokater,
Danmarks skibsmæglerforening, Dansk byggeri, Dansk Jernbaneforbund,
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Dansk vejforening, Danske boligadvokater, Danske
Havnevirksomheder, Danske Regioner, De praktiserende landinspektører, Den
Danske Dommerforening, Den danske landinspektørforening,
Domstolsstyrelsen, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
Geodatastyrelsen, Grundejeren.dk, HK Trafik og Jernbane, Institut for miljø,
samfund og rumlig forandring – Roskilde Universitet, Jernbanenævnet,
Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening, Landbrug og
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark, Lokalbanen, Metroselskabet I/S, Metroservice A/S, Midtjyske
Jernbaner, Midttrafik, Movia, NOAH Trafik, Nordjyllands Trafikselskab,
Parcelhusejernes Landsforening, Regionstog, Sammenslutningen af Danske
småøer, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Sund & Bælt Holding A/S.
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Side 2/10
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger
hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport- og Bygningsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af
samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg.
1. Formål med implementering af VVM-direktivet i Transport- og
Bygningsministeriets sektorlovgivning
Danmarks Naturfredningsforening
finder det uhensigtsmæssigt med en særlig
VVM-regulering for Transport- og Bygningsministeriets projekter.
Foreningen finder således ikke, at der er saglige, funktionelle, organisatoriske
eller økonomiske årsager til, at Transport- og Bygningsministeriet skal
fremsætte lovforslag om gennemførelse af en VVM-procedure for statslige vej-
og jernbaneprojekter. Foreningen finder, at dette strider imod regeringens egen
politik om et enklere og mere transparent regelgrundlag.
DI Transport
bemærker, at det er vigtigt, at implementering af VVM-direktivet
ikke indebærer, at det bliver mere omstændeligt og tidskrævende at
gennemføre miljøkonsekvensvurderinger i Danmark. I den forbindelse synes
DI, at det er positivt, at det Transport- og Bygningsministeriets styrelser, der
skal varetage VVM-processen for statslige vej- og jernbaneprojekter.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at reglerne om
miljøkonsekvensvurderinger har nær sammenhæng med regulering af
gennemførelse af transportinfrastrukturprojekter, herunder regler om
byggelinjer, forundersøgelser, fremrykket ekspropriation, midlertidig og
permanent ekspropriation. Denne regulering følger i dag af vejloven, for så vidt
angår vejprojekter, og jernbaneloven for så vidt angår jernbaneprojekter.
Miljøkonsekvensvurderinger er en væsentlig del af ministeriets arbejde, når
ministeriet etablerer, ændrer, udvider m.v. statslig transportinfrastruktur.
Lovforslaget har således til hensigt at supplere den generelle
transportinfrastrukturregulering i vejloven og jernbaneloven med reglerne om
miljøkonsekvensvurderinger. Som det fremgår af lovforslaget, skal dette
medvirke til at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen
af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og udførelsen
af statslige vej- og jernbaneprojekter, således at miljøkonsekvensvurderingen
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0003.png
indgår som en integreret del af beslutning om Vejdirektoratets og
Banedanmarks etablering, ændring eller udvidelse af statslige vej- og
jernbaneanlæg, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Samtidig medvirker dette også til, at de væsentligste retsområder for
gennemførelse af større anlægsprojekter vil være forankret i samme lovgivning
og fremgå i en sammenhæng. Som bemærket i lovforslaget, er det ministeriets
vurdering, at en sådan samlet regulering væsentligt vil styrke offentlighedens
muligheder for at danne sig overblik over konsekvenserne, herunder
rettigheder og pligter, i forbindelse med nye anlægsprojekter, ligesom bygherre
og myndighedernes vilkår for at gennemføre disse ofte meget omfattende,
tidskrævende og projektstyringsmæssigt komplicerede anlægsprojekter,
forenkles.
Forslaget om, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger skal indgå som en
integreret del af den generelle transportinfrastrukturregulering, er desuden
efter Transport- og Bygningsministeriets vurdering i tråd med regeringens
politik om et enklere og mere transparent regelgrundlag, idet reguleringen af
transportinfrastrukturen, herunder nu også miljøundersøgelsesreglerne,
fremover vil være samlet et sted.
Transport- og Bygningsministeriet skal, som Danmarks
Naturfredningsforening også selv påpeger, endvidere bemærke, at reglerne i
lovforslaget stort set svarer til reglerne i det forslag om den generelle
implementering af VVM-direktivet, som miljø- og fødevareministeren
fremsætter i en ny miljøvurderingslov. Det betyder, at den retlige ramme for
gennemførelse af miljøundersøgelser af VVM-pligtige projekter på Transport-
og Bygningsministeriets område i hovedtræk svarer til de regler, som kommer
til at gælde generelt. På den baggrund er det, for så vidt angår det retlige
grundlag sikret, at der ikke vil være forskel på kvaliteten, niveauet eller
standarden m.v. af de miljøkonsekvensvurderinger, der foretages i henhold til
den generelle implementering af VVM-direktivet, og i de
miljøkonsekvensvurderinger der foretages i henhold til den særlige
implementering i Transport- og Bygningsministeriets egen lovgivning. Disse
projekters indvirkning på miljøet vil med andre ord blive undersøgt efter
samme regler og standarder, som hvis projekterne var omfattet af de generelle
VVM-regler.
Transport- og Bygningsministeriet skal endelig understrege, at direktivets krav
til miljøkonsekvensvurderinger altid har været efterlevet fuldt ud i de VVM-
redegørelser og procedurer, der har ligget til grund for ministeriets
anlægslovforslag hidtil. Det er naturligvis ikke hensigten med dette lovforslag
at ændre på denne standard.
Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at ændre i lovforslaget.
Side 3/10
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0004.png
2. VVM-kompetence på Transport- og Bygningsministeriets
ressortområde
Danmarks Naturfredningsforening
finder, at der med Transport- og
Bygningsministeriets lovforslag sker en spredning af de offentlige ressourcer og
viden om miljøkonsekvensvurderinger af projekter, idet der nu skal ske en
organisatorisk og vidensmæssig opbygning af relevante kompetencer i Trafik-
og Byggestyrelsen.
Foreningen bemærker desuden, at foreningen ikke tidligere har været
opmærksom på, at der skulle være en særlig viden om miljø og naturforhold i
Trafik- og Byggestyrelsen, som i denne sammenhæng kan sammenlignes med
det ansvar og den viden, der må forudsættes, såfremt myndigheden skal kunne
løfte opgaven som beskrevet i det reviderede VVM-direktiv.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at Trafik- og
Byggestyrelsen allerede i dag er kompetent VVM-myndighed for behandling af
ansøgninger til projekter inden for en erhvervshavns dækkende værker og på
havnens søområde. Regler om miljøkonsekvensvurderinger er således allerede
i dag en del af Trafik- og Byggestyrelsens virksomhed. Hertil kommer, at
styrelsen vil skulle varetage miljøundersøgelserne på baggrund af ansøgninger
og materiale fra Banedanmark og Vejdirektoratet, som varetager statens rolle
som bygherre i statslige vej- og jernbaneprojekter. Disse to styrelser har på
baggrund af deres rolle som VVM-kompetente myndigheder i de projekter, der
skal vedtages ved anlægslov, en betydelig erfaring med udarbejdelse af VVM-
redegørelser og rammerne for VVM-procedurer. Det er på den baggrund
forventningen, at miljøundersøgelserne for såvel anlægslove som i
administrative sager i medfør af lovforslaget vil have samme høje standard som
i dag.
Hertil skal ministeriet tilføje, at lovforslaget træder i kraft den 16. maj 2017.
Der er således tid til, at Trafik- og Byggestyrelsen i fornødent omfang kan
forberede sig på opgaven som VVM-myndighed på vej- og jernbaneprojekter.
Det er ministeriets forventning, at Trafik- og Byggestyrelsen oparbejder en
specialistviden på miljøkonsekvensvurderinger af netop
transportinfrastrukturprojekter, idet styrelsen – til forskel fra Naturstyrelsen –
ikke skal tage stilling til eller forholde sig til mange forskelligartede typer af
projekter.
Endelig skal Transport- og Bygningsministeriet bemærke, at det med
lovforslaget er sikret, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke er underlagt
departementets instruktioner, når styrelsen skal træffe afgørelse om VVM-
spørgsmål, der er omfattet af lovforslaget. Med lovforslaget sikres styrelsen
med andre ord en retlig ramme til at træffe uafhængige VVM-afgørelser.
Side 4/10
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0005.png
Transport- og Bygningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
3. Høring af miljøkonsekvensrapporter og anlægslove
Danmarks Naturfredningsforening
finder det kritisabelt, at der ikke i
forbindelse med lovforslaget er fastsat en høringsfrist for anlægslove.
Foreningen bemærker endvidere, at Trafik- og Byggestyrelsen alene bør træffe
afgørelse efter forudgående høring af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at det fremgår af den
version af lovudkastet, som blev sendt i offentlig høring, at Vejdirektoratet og
Banedanmark i overensstemmelse med den høringsfrist, som følger af det
ændrede VVM-direktiv fra 2014, skal sende miljøkonsekvensrapporten i høring
i minimum 30 dage, herunder også i de projekter, der vedtages ved anlægslov.
Ministeriet har sidenhen tilpasset lovforslaget således, at den nuværende
høringsfrist for miljøkonsekvensrapporter, bevares. Det betyder, at
miljøkonsekvensrapporter også fremover vil blive sendt i høring med en frist på
minimum 8 uger, selv om VVM-direktivet alene stiller krav om en høringsfrist
på minimum 30 dage. Ændringen skal sikre tilstrækkelig tid til inddragelse af
offentligheden.
For så vidt angår supplerende miljøkonsekvensrapporter, dvs. de
miljøkonsekvensrapporter, der eventuelt måtte blive udarbejdet efter den
oprindelige miljøkonsekvensrapporter afsluttet, kan høringen dog efter
lovforslaget ske med en frist på minimum 30 dage. Behovet for supplerende
miljøkonsekvensvurderinger kan f.eks. opstå, når det - efter
miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet – viser sig, at der ikke er taget højde
for visse nærmere bestemte forhold i rapporten, eller projektet har udviklet sig
således, at det er nødvendigt at undersøge yderligere forhold, som ikke var
forudsat fra projektets begyndelse. Den kortere frist over supplerende
miljøkonsekvensrapporter skyldes, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde, allerede vil være bekendt med det pågældende projekt.
Ministeriet vurderer det derfor ubetænkeligt at gennemføre disse høringer med
en minimumsfrist på 30 dage.
Lovudkastet er desuden blevet tilpasset i overensstemmelse med det ændrede
VVM-direktiv fra 2014, hvorefter reglerne om offentlig høring ikke finder
anvendelse på de projekter, som vedtages ved anlægslov. Det er herved
forudsat, at målene med direktivet på dette punkt opnås ved lovprocessen i
stedet. Det betyder, at det nu alene fremgår af lovens bestemmelser, at
Vejdirektoratet og Banedanmark skal sende miljøkonsekvensrapporten i høring
i minimum 8 uger hos berørte myndigheder i de projekter, der skal vedtages
ved anlægslov. Dog gælder der også for anlægslovsprojekter en minimumsfrist
på 30 dage for eventuelle supplerende miljøkonsekvensvurderinger, jf. ovenfor.
Side 5/10
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0006.png
Transport- og Bygningsministeriet skal dog i den sammenhæng understrege, at
miljøkonsekvensrapporter i anlægslovsprojekter - til trods for at det fremgår af
lovens bestemmelser, at lovudkastet alene skal sendes i høring hos berørte
myndigheder - fortsat vil blive sendt i offentlig høring også med henblik på at
sikre, at direktivets mål vedrørende offentlig høring nås gennem
lovgivningsprocessen. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende
praksis på dette punkt. Når miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig
høring indarbejdes rapporten i hovedtræk i anlægslovforslagets bemærkninger.
Det pågældende anlægslovsforslag, inklusiv de miljøkonsekvensvurderinger,
der er indeholdt heri, vil herefter blive sendt i separat lovforslagshøring på
typisk 4 uger. På den måde gennemføres der - til forskel fra administrative
VVM-sager - to høringer over miljøkonsekvensvurderingerne i projekter, der
skal vedtages ved anlægslov; nemlig én over selve miljøkonsekvensrapporten
og én over forslaget til anlægslov.
Det skal desuden bemærkes, at der forudsættes fastsat samme høringsfrist på
minimum 8 uger for selve miljøkonsekvensrapporten, hvad enten projektet
skal meddeles administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, eller
projektet skal vedtages ved anlægslov.
Transport- og Bygningsministeriet skal i forhold til spørgsmålet om
forudgående høring af Natur- og Miljøstyrelsen bemærke,
at det i
overensstemmelse med VVM-direktivet følger af lovudkastet, at berørte
myndigheder skal høres i forbindelse med scopingudtalelser,
screeningsafgørelser og over selve miljøkonsekvensrapporten. Berørte
myndigheder defineres i loven som en myndighed, der på grund af dens
specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes at
blive berørt af et projekts indvirkning på miljøet. Det vil for større statslige
anlægsprojekter i praksis betyde, at Miljø- og Fødevareministeriet som
ressortmyndighed på miljøområdet, herunder Naturstyrelsen og
Miljøstyrelsen, vil blive hørt. Herudover vil også relevante kommuner m.v.
blive inddraget i fornødent omfang.
Transport- og Bygningsministeriet har i forhold til dette spørgsmål ikke fundet
anledning til at ændre i lovforslaget.
4. Afskæring af administrativ klageadgang
Danmarks Naturfredningsforening
bemærker, at afskæring af klageadgangen
til Natur- og Miljøklagenævnet for statslige vej- og jernbaneprojekter, der
meddeles administrativ tilladelse, er uhensigtsmæssig. Foreningen bemærker,
at den mulighed, der i stedet består for efterprøvelse ved domstolene, er en
barriere for den enkelte borger. Foreningen henviser bl.a. til risikoen for, at
borgeren bliver pålagt at skulle betale både egne og modpartens omkostninger.
Foreningen finder således, at den eksisterende klageadgang hos Miljø- og
Naturklagenævnet bør bevares.
Side 6/10
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0007.png
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at Trafik- og
Byggestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene. Dette giver
mulighed for at efterprøve Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser i
overensstemmelse med Århuskonventionens krav. Ministeriet finder, at en
efterprøvelse ved de danske domstole af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser
fuldt ud svarer til kvaliteten af en efterprøvelse ved et administrativt
klagenævn. Der er således ikke efter ministeriets opfattelse
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afgørelserne indbringes direkte
for domstolene. Ministeriet har i den forbindelse i overensstemmelse med
Århuskonventionen i lovforslaget fastsat bestemmelse om, at retten skal påse,
at omkostningerne ved en sådan efterprøvelse ikke er uoverkommeligt dyre for
de berørte parter. Det er ministeriets opfattelse, at denne bestemmelse om
begrænsning af sagsomkostninger på passende vis sikrer, at en
domstolsprøvelse ikke udgør en barriere for den enkelte borgers mulighed for
at efterprøve Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser.
Hertil kommer, at en afgørelse fra et administrativt klagenævnt, så som Natur-
og Miljøklagenævnet, under alle omstændigheder ville kunne indbringes for
domstolene. Ordningen i lovforslaget sikrer således, at der ikke er flere
sagsgange end nødvendigt, førend der foreligger en endelig afgørelse af sagen.
Transport- og Bygningsministeriet skal for god ordens skyld tilføje, at der for så
vidt angår de VVM-tilladelser, der meddeles ved anlægslov, også efter
gældende regler alene er mulighed for domstolsprøvelse. I relation til disse
projekter ændres der ikke på den gældende retstilstand.
Transport- og Bygningsministeriet har i forhold til dette spørgsmål ikke fundet
anledning til at ændre i lovforslaget.
Danske Havne
bemærker, at det er urimeligt, at havne fratages adgangen til at
klage til transport- og bygningsministeren over de afgørelser, der er truffet af
Trafik- og Byggestyrelsen. Danske Havne opfordrer således til, at denne
klageadgang bevares.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at ministeriet ikke
vurderer, at Trafik- og Byggestyrelsens VVM-afgørelser for så vidt angår
statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter, skal kunne påklages til
transport- og bygningsministeren.
Dette skyldes, at Trafik- og Byggestyrelsen efter lovforslaget bliver uafhængig af
transport- og bygningsministeren i de sager, hvor styrelsen behandler
ansøgninger om VVM-tilladelser fra Vejdirektoratet og Banedanmark. Hertil
kommer, at mulighed for efterprøvelse af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser
under alle omstændigheder ikke opfylder de krav til efterprøvelse, der følger af
Århuskonvention, idet klage herefter skal behandles ved domstolene eller et
andet ved lov etableret uafhængig og upartisk organ. Transport- og
Side 7/10
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0008.png
Bygningsministeriets departement opfylder ikke disse kriterier. En
klageadgang til Transport- og Bygningsministeriets departement, som ikke
opfylder Århuskonventionens krav til uvildig klagesagsbehandling, findes på
den baggrund uhensigtsmæssig, selvom den ikke er i strid med
Århuskonventionen, idet en sådan administrativ prøvelse ikke nødvendigvis
afslutter klageforløbet. I de tilfælde, hvor klageren ikke er tilfreds med
departementets afgørelse, skal klager således fortsat have mulighed for at
indbringe departementets afgørelse for domstolene. I disse tilfælde vil en
klagesagsbehandling i departementet alene have forlænget klageprocessen til
skade for et anlægsprojekt og de berørte borgere og virksomheder.
Dette skal også ses i lyset af, at Trafik- og Byggestyrelsen med tiden vil
oparbejde yderligere miljøfaglig ekspertise som følge af de nye opgaver, der
følger af lovforslaget. Transport- og Bygningsministeriets departement vil ikke
deltage i det daglige arbejde med miljøkonsekvensvurderinger og vil følgelig
heller ikke oparbejde samme yderligere specifikke miljøfaglige ekspertise på
området. Det vurderes derfor ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at
departementet fremover skal behandle klager over Trafik- og Byggestyrelsens
afgørelser i relation til miljøkonsekvensvurderinger.
Transport- og Bygningsministeriet har i forhold til dette spørgsmål ikke fundet
anledning til at ændre i lovforslaget.
5.
One stop shop på havneområdet
Side 8/10
Danmarks Naturfredningsforening og Danske Havne
bemærker, at Trafik- og
Byggestyrelsen forsat vil have ansvar for havneprojekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker på havnens søområde, Kystdirektoratet for
projekter på søterritoriet i øvrigt og kommunerne/Naturstyrelsen for den
landbaserede del af et havneprojekt. Begge foreninger fremhæver, at det er
uhensigtsmæssigt, at en bygherre skal henvende sig til flere myndigheder,
såfremt et havneprojekt både ligger inden for en erhvervshavns dækkende
værker på havnens søområde, søterritoriet samt på land.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at VVM-direktivet
stiller krav om, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om fælles og
samordnende procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der
både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivet,
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Det betyder, at der skal
fastsættes regler, som sikrer, at en bygherre i et havneprojekt kun skal
henvende sig med en ansøgning hos Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt
bygherren ønsker at etablere et projekt, som skal vurderes efter de nævnte
direktiver, og som skal etableres inden for en erhvervshavns dækkende værker
på havnens søområde.
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0009.png
Trafik- og Byggestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i havneprojekter
er geografisk afgrænset til det område, som ligger inden for en erhvervshavns
dækkende værker på havnens søområde. Landbaserede anlæg og projekter på
søterritoriet i øvrigt hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde
ved hhv. kommunerne/Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.
Selvom Transport- og Bygningsministeriet således fastsætter regler om en one
stop shop for vurdering efter VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og
habitatdirektivet, skal der altså fortsat søges tilladelser hos flere myndigheder,
såfremt et projekt geografisk både ligger inden for en erhvervshavns dækkende
værker på havnens søområde og/eller på søterritoriet og/eller på land.
Transport- og Bygningsministeriet medgiver dog, at dette kan medføre en
ganske kompliceret proces for bygherre. Ministeriet vil derfor i forbindelse med
udarbejdelse af den kommende VVM-bekendtgørelse for projekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker på havnens søområde vurdere, om det er
muligt inden for den gældende ressortfordeling og gældende ret at skabe en
mere smidig ordning for bygherrerne. Dette arbejde vil i givet fald kræve
koordination mellem flere myndigheder og er ikke et tiltag Transport- og
Bygningsministeriet kan foretage alene. Desuden skal ministeriet understrege,
at en eventuel ordning af den karakter ikke vil betyde, at
tilladelseskompetencen samles ét sted, jf. den gældende ressortfordeling.
Ordningen vil i givet fald alene betyde, at der sker en mere hensigtsmæssig
koordination mellem de relevante myndigheder med henblik på at sikre, at det
i højere grad er myndighederne – og ikke bygherren – der har ansvaret for at
koordinere sagsbehandlingen i sager, hvor der er behov for flere administrative
tilladelser.
6. Økonomiske konsekvenser for havne
Danske havne
bemærker, at VVM-direktivets krav til bygherrens udarbejdelse
af miljøkonsekvensrapport og anvendelse af kompetente eksperter til
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport samt bestemmelser om krav til
bygherrens overvågning af de miljømæssige konsekvenser medfører øgede
administrative udgifter for erhvervslivet. Danske Havne bemærker endvidere,
at det må være en kerneopgave for myndighederne at servicere og hjælpe til
vækst og udvikling i hele landet og derfor også i havne.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at VVM-direktivet
som noget nyt stiller krav om, at miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes af
kompetente eksperter samt, at der skal fastlægges procedurer for overvågning
af et projekts væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet Transport- og
Bygningsministeriet har i overensstemmelse hermed, indarbejdet dette krav i
vejloven og jernbaneloven.
Side 9/10
 L 134 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
1603486_0010.png
Implementering af VVM-direktivet vil for havneområdet ske i en
bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse vil naturligvis leve op til de krav, der
følger af direktivet, herunder at miljøkonsekvensvurderinger skal udarbejdes af
kompetente eksperter, samt at der skal fastlægges procedurer for overvågning
af et projekts væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Transport- og
Bygningsministeriet er opmærksom på, at dette kan føre til øgede udgifter for
erhvervslivet. Det nærmere omfang heraf vil blive vurderet i forbindelse med
den kommende bekendtgørelse.
Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at ændre i lovforslaget.
7. Afgrænsning af projekttyper
Metroselskabet I/S
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at kommende metro
– og letbaneprojekter, som skal tillades ved anlægslov, ikke er omfattet af
lovforslaget.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke,
at lovforslaget ikke
udelukker, at også kommende metroprojekter og lignende, kan vedtages ved
anlægslov. Dette kan bl.a. ske efter den procedure, der er fastsat i Miljø- og
Fødevareministeriets lovgivning, som også giver mulighed for at vedtage
projekter ved anlægslov. Herudover, er der også fortsat mulighed for at
udarbejde projekteringslove for konkrete projekter, hvori der nærmere tages
stilling til, hvilke regler et konkret projekt skal udarbejdes efter.
Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at ændre i lovforslaget.
Side 10/10