Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
S 145
Offentligt
1548357_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 7489
Den 23. september 2015
Folketingsmedlem Jacob Jensen (V) har den 15. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 145, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 145
Mener ministeren, at kystbeskyttelseslovens formålsparagraf er tilstrækkelig?
Svar
Kystbeskyttelsesloven blev sidst ændret i 2006 af et bredt flertal i Folketinget
bestående af V, K, S, KF, RV, SF og EL.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i kystbeskyttelsesloven fremgår det, at
”formålet med kystbeskyttelse at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt
ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af
søterritoriet. Formålet skal varetages ud fra hensynet til behovet for
kystbeskyttelse, økonomiske hensyn, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske
og miljømæssige kvalitet, herunder hensynet til internationale
naturbeskyttelsesområder, kystlandskabets bevarelse, naturens frie udfoldelse,
den rekreative udnyttelse af kysten, sikringen af den eksisterende adgang til
kysten, og andre særlige forhold af betydning for kystbeskyttelse.”
Jeg synes samlet set, at denne bestemmelse er tilstrækkelig og hensigtsmæssig,
idet den beskriver de relevante hensyn i forbindelse med etablering af
kystbeskyttelse.
Eva Kjer Hansen
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 33 92 33 01• Fax 33 14 50 42• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk