Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
S 903
Offentligt
1514404_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02025
Den 27. marts 2015
Folketingsmedlem Villum Christensen (LA) har den 19. marts 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 903, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 903
I lyset af ministerens debatindlæg »Bevar de åbne kyster«, der er trykt i en række
danske dagblade primo marts 2015, hvor ministeren udtrykker stor begejstring for
de åbne og uspolerede danske kyststrækninger, vil ministeren så tilkendegive sin
holdning til den forestående opstilling af 40-80 store vindmøller i
Jammerlandbugten, og herunder kommenterer på hvordan opstillingen af disse
flugter med tanken om bevarelse af den kulturarv, som de åbne og uspolerede
kyster ifølge ministeren udgør?
Svar
Det omtalte projekt drejer sig om en mulig opstilling af vindmøller på havet og
ikke på selve kysten.
Det er Energistyrelsen, der er myndighed for vindmøller på havet. Energistyrelsen
har givet forundersøgelsestilladelse til et projekt med vindmøller i Jammerland
Bugt. På den baggrund forventer Energistyrelsen, at bygherre vil udarbejde en
VVM-redegørelse. I VVM-arbejdet vil en række miljøpåvirkninger bliver beskrevet,
herunder forholdet til kystlandskabet, og der vil blive udarbejdet visualiseringer af
det konkrete projekt og eventuelle alternativer. En VVM-redegørelse kommer i
offentlig høring.
Jeg kan derfor ikke udtale mig om vindmølleprojektets forhold til kystlandskabet,
da der ikke foreligger et grundigt gennemarbejdet VVM-materiale.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk