05-05-2015
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Bertel Haarder (V)
på spørgsmål af 27. april 2015 (nr. S 1145)
”Vil ministeren tage kontakt til sin svenske kollega med henblik på at sikre adgang for danske lærlinge
til lærepladser i Sverige og omvendt, sådan som det er tilfældet i forhold til erhvervsuddannelserne i
Tyskland? ”
Svar:
Som spørgeren skriver i begrundelsen for spørgsmålet, er der forskelle i de nordiske erhvervsuddannel-
ser, herunder de danske og svenske, som kan lægge hindringer i vejen for, at elever kommer i praktik på
tværs af landegrænserne. Blandt andet er de svenske erhvervsfaglige uddannelser mere teoretisk funde-
rede end de sammenlignelige danske uddannelser, og i praksis får svenske elever som hovedregel ikke
løn i de eventuelle praktikperioder, sådan som vi også kender det fra nogle af de videregående uddan-
nelser i Danmark.
Årsagerne til, at erhvervsuddannelserne er indrettet på forskellige måder i Danmark og Sverige skal –
som det antydes i begrundelsen for spørgsmålet - søges i forskelle mellem landenes politiske prioriteter,
ligesom forskellige nationale traditioner og udfordringer gør sig gældende på dette område.
Sverige har fx en form for mesterlære inden for en del håndværksfag, hvor lærlingene får løn og har
kontrakt; men det foregår udenfor den statslige regulering af ungdomsuddannelserne og uden statstil-
skud til eventuel skoleundervisning. Jeg er bekendt med, at der er eksempler på, at danske elever får
praktikuddannelse i Sverige på den måde. Det fremgik af de drøftelser om emnet, som Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsuddannelser (REU) havde i anledning af Grænsehindringssagen.
Ministererklæringen om dansk-tysk samarbejde fra april 2015, som spørgeren henviser til, indebærer
bl.a. at Undervisningsministeriet i samarbejde med relevante parter vil undersøge, hvordan rammerne
for at tage praktik i udlandet, herunder Slesvig-Holsten, kan smidiggøres. Det er for mig at se helt na-
turligt at gøre lignende overvejelser i forhold til Øresundsregionen, om end de tyske erhvervsuddannel-
ser ligner de danske meget og altså adskiller sig meget fra de svenske.
Som bekendt tog regeringen i oktober 2014 som opfølgning på de nordiske statsministres deklaration
fra oktober 2013 om grænsehindringer således også initiativ til at nedsætte en uformel rådgivningsgrup-
pe bestående af arbejdsmarkedets parter på tværs af de nordiske lande. Formålet med gruppens arbejde
er primært at sikre, at den nordiske indsats for at fjerne grænsehindringer foregår i et tæt samarbejde
med de aktører, der berøres af disse hindringer. Det indgår derfor i arbejdsgruppens arbejde at se på
praktikpladsspørgsmålet, ligesom Undervisningsministeriet på ny vil anmode REU om at overveje mu-
lige løsninger.
På baggrund af resultaterne af denne indsats vil jeg overveje, om der er grundlag for at tage kontakt til
min svenske kollega om emnet.
Christine Antorini