Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
S 1139
Offentligt
1525065_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 - 3774
Den 30. april 2015
Folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V) har den 24. april 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1139, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1139
Hvad er ministerens holdning til, at Kystdirektoratet har givet afslag på et nyt
forsøg med sandposer, som skal skabe fast kystsikring ved Nørlev Strand, og synes
ministeren, at Kystdirektoratets afgørelse stemmer overens med ministerens
tidligere udtalelser til nordjyske borgmestre ved et besøg ved Nørlev Strand, hvor
ministeren anerkendte, at der er behov for handling?
Begrundelse
Der henvises til artikler i Nordjyske: »Afslag på nyt forsøg med fast kystsikring«
fra den 24. april 2015 og »Luftigt løfte« fra den 14. marts 2015?
Svar
Jeg har den holdning, at der skal være balance mellem beskyttelsen af
menneskeskabte værdier og bevarelsen af kystlandskabet. Denne balance
tilstræbes desuden også i kystbeskyttelsesloven, som senest blev ændret under den
tidligere regering med et bredt flertal i Folketinget, og i kystbeskyttelsesstrategien,
som ligeledes er fra før regeringsskiftet i 2011.
Jeg har forelagt spørgsmålet om afslaget på forsøget med sandposer for
Kystdirektoratet, som oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
”Kystdirektoratet baserer sig i sin forvaltning på både kystbeskyttelsesloven og
kystbeskyttelsesstrategien. Et vigtigt hensyn er her bl.a. at sikre, at etablering af
kystbeskyttelse ikke skader nabostrækningerne, som det er tilfældet med
etablering af hård kystbeskyttelse.
Denne forvaltningspraksis betyder, at passive hårde løsninger med sten og beton
begrænses mest muligt til fordel for aktive bløde løsninger med sandfodring.
Kystdirektoratet har på baggrund af en henvendelse fra en grundejer vedrørende
Nørlev Strand oplyst, at sandposer/stenpølser virker på samme måde som en
passiv hård kystbeskyttelseskonstruktion, og at man derfor ikke kan forvente at få
en tilladelse. I stedet blev sandfodring anbefalet. Kystdirektoratet har således ikke
modtaget en egentlig ansøgning om kystbeskyttelse med sandposer/stenpølser.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
S 1139 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på S 1139: Hvad er ministerens holdning til, at Kystdirektoratet har givet afslag på et nyt forsøg med sandposer, som skal skabe fast kystsikring ved Nørlev Strand, og synes ministeren, at Kystdirektoratets afgørelse stemmer overens med ministerens tidligere udtalelser til nordjyske borgmestre ved et besøg ved Nørlev Strand, hvor ministeren anerkendte, at der er behov for handling?
Der er fortsat dialog mellem grundejerne, Hjørring Kommune og
Kystdirektoratet.”
Kirsten Brosbøl
/
Merete Løvschall
2