L 100 Forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 19-12-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 20-01-2015
Betænkning afgivet 19-03-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-03-2015
3. behandlet, vedtaget 26-03-2015
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Det overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre et nyt regelsæt for restrukturering og afvikling af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I m.v. Forslaget gennemfører de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 (BRRD-direktivet), der vedrører håndteringen af nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I samt tilknyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.

Med det nye regelsæt gives Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet en række nye beføjelser til brug for genopretning eller afvikling af nødlidende eller potentielt nødlidende institutter og selskaber. Myndighederne får dermed mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt over for disse virksomheder og dermed mulighed for at minimere virkningen på samfundsøkonomien og det finansielle system samt beskytte kunder og indskydere.

Lovforslaget medfører bl.a., at tab i forbindelse med håndtering af nødlidende finansielle virksomheder omfattet af lovforslagene i første række skal bæres af aktionærerne og dernæst af kreditorerne, hvorved risikoen for, at omkostningerne skal bæres af skatteyderne, minimeres.

Lovforslaget sambehandles med lovforslag nr. L 105.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (V, S, DF, RV, SF, KF, ALT), imod stemte 12 (EL, LA), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: