Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35 Bilag 30
Offentligt
1506657_0001.png
Folketinget
Att. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
Glostrup, den 12. marts, 2015
Vedr. lovforslag 35, Bilag 14: Notat om afgrænsning af varer som naturligt og hensigtsmæssigt kan
forhandles af apoteker (Frihandelsvarer)
I forhold til den fremsatte negativliste i ovenstående bilag fremgår det, at ”Kosmetik som neglelak,
mascara, rouge mv.” indgår.
Vores hudplejemærker, Vichy og La Roche-Posay, som
udelukkende sælges på apotekerne
forhandler
udover hudpleje begge makeup til kunder med særlig senstiv hud.
I dette sortiment indgår specifikt f.eks. makeupcremer (foundation), som er specielt udviklet til kunder og
patienter med særlige behov for høj dækning, som f.eks. rosacea, virtiligo, acne, forbrændinger mv.
Udover apoteker, anbefales og forhandles disse makeup-serier hos dermatologer rundt om i landet.
Desuden indgår vores makeupserier i målrettede patient makeup-workshops på Århus Marselisborg
hospital. Denne mulighed øger adskillige patienters livskvalitet betragteligt, og de har ellers meget svært
ved at finde en passende makeup velegnet til deres problem og sensitive hud.
Vi mener, at Vichy og La Roche-Posay fortsat må kunne forhandle makeup på apotekerne, da vi
henvender os til en specifik kundegruppe med særlig sensitiv / intolerant hud.
Vores mærker forhandles udelukkende på apotek og hos udvalgte dermatologer, så hvis
apotekerne ikke længere har mulighed for at forhandle de apoteksforbeholdte makeupmærker, har
disse patientgrupper ikke andre steder at henvende sig for at få hjælp til deres problemer
Vichys og La Roche-Posays produkter har særlig høj tolerance og udviklet i samarbejde med
dermatologer verden over.
La Roche-Posay serien er specielt udviklet til kunder med meget sensitiv hud, som har specifikke behov for
en dækkende makeup, som respekterer hudens tilstand. Serien henvender sig til personer som har
følgende behov / ønsker:
Makeup med ekstra høj tolerance, som mindsker ubehag på huden.
Mindske risikoen for hudreaktioner ved brug af makeup mest muligt.
Makeup med ekstra høj dækkeevne til at dække f.eks modermærker, udslet, acne-ar.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1506657_0002.png
Makeup som kan anvendes ved parfumeallergi
Anvende makeup, der er velegnet efter et cancerforløb
La Roche Posay fører en serie af korrigerende foundations og pudder til selv de mest sensitive hudtyper,
som respekterer følgende:
Høj tolerance
Uden parfume, konserveringsmidler og alkohol
Tilstopper ikke porerne
Testet på sensitiv / intolerant hud
Der findes desuden mascara for sensitive øjne og kontaktlinsebrugere, som respekterer følgende:
Høj tolerance
Uden parfume og parabener
Hypoallergen
Nikkeltestet (Formuleret så nikkelindholdet er reduceret til et absolut minimum)
Derudover findes læbestifter, neglelak og øjenskygge: Alle med ekstra høj tolerance og testet på sensitiv
hud.
Vi håber, at I vil tage dette i betragtning og tillade de apoteksforbeholdte hudplejemærker fortsat at føre
makeup på apotekerne.
Med venlig hilsen
Gitte Dalberg-Larsen
Active Cosmetics Division, L’Oréal Danmark