Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 167 Bilag 1
Offentligt
1510541_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 14-5230259
Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Skattelypakke om trusts, værdiansættel-
se af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul med gen-
nemførelse af en ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, samt udskydelse af selvan-
givelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af
underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatrådet
International omgåelsesklausul
Advokatrådet er af den opfattelse, at
den internationale omgåelsesklausul
medfører betydelig retsusikkerhed,
idet bestemmelsen er for bredt for-
muleret. Advokatrådet henstiller, at
formuleringen genovervejes, særligt
på grund af frygten for, at SKAT vil
nægte et stort antal selskaber fordele
efter direktiverne og dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsterne.
Advokatrådet mener det bør overve-
jes, om indførelsen af en omgåelses-
bestemmelse på eksisterende over-
enskomster, hvori der ikke er indsat
en omgåelsesklausul, vil kunne med-
føre, at Danmarks aftaleparter vil op-
fatte dette som en opsigelse af over-
enskomsten.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
I OECD er der enighed om, at stater
ikke er forpligtet til at indrømme for-
dele i henhold til en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst ved deltagelse i
arrangementer, der indebærer misbrug
af overenskomstens bestemmelser.
Ved misbrug forstås tilfælde, hvor
deltagelse i arrangementet har været
for at sikre en gunstigere skattemæssig
position, og hvor det at opnå en gun-
stigere behandling vil være i strid med
formålet og hensigten med de rele-
vante bestemmelser i en overens-
komst, jf. art. 1, pkt. 9.5, i OECDs
modeloverenskomst. I overensstem-
melse hermed er det muligt for lande
at håndhæve nationale misbrugsklau-
suler med dette sigte, uagtet at der ik-
ke i selve dobbeltbeskatningsaftalen
udtrykkeligt er indført en misbrugs-
klausul. Denne forståelse ligger inden
for rammerne af Wienerkonventio-
nens artikel 31, hvorefter en traktat
skal fortolkes loyalt i overensstem-
melse med den sædvanlige betydning,
der måtte tillægges traktatens udtryk i
dens sammenhæng og belyst af dens
hensigt og formål.
Tilsvarende betragtninger findes i
kommentarerne til FN-modellen.
Side 2 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Den i lovforslaget anførte misbrugs-
klausul reflekterer nøje de almindelige
principper for, i hvilket omfang et
land kan imødegå misbrug af de alle-
rede eksisterende dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster. Forslaget kan
derfor ikke anses for at være i strid
med eksisterende overenskomster el-
ler betragtes som en opsigelse af dis-
se.
Advokatrådet finder det er uklart, om
skattefrie omstruktureringer, som
gennemføres efter de objektive regler
i fusionsskatteloven og aktieavance-
beskatningsloven uden tilladelse fra
SKAT, kan blive skattepligtige efter
omgåelsesklausulen, selvom betingel-
serne for at gennemføre omstrukture-
ringer efter de objektive regler er til
stede.
Trusts
Advokatrådet finder det betænkeligt,
at bestemmelsen ikke indeholder en
definition af begrebet ”trust”. Denne
betænkelighed styrkes af, at der i
dansk ret ikke eksisterer en anerkendt
forståelse af begrebet.
Omgåelsesklausulen vil finde anven-
delse, hvad enten den grænseover-
skridende omstrukturering er foreta-
get med eller uden tilladelse.
Trusts er bl.a. kendetegnet ved, at der
er aftalefrihed. Dette medfører, at det
er umuligt at opstille en generel defi-
nition af trusts, der er egnet som lov-
givningsmæssig definition af begrebet
”trust”. Det vil ikke være tilstrækkeligt
robust over for omgåelse. Det kan
bemærkes, at trustens væsentligste ka-
rakteristika er beskrevet af Rasmus
Feldthusen i bogen ”trusts” på føl-
gende måde:
”En trust er kendetegnet ved, at en
person betegnet
settlor
(stifteren) over-
fører aktiver til en anden person be-
tegnet
trustee,
idet stifteren samtidigt
instruerer trustee om at forvalte akti-
verne til fordel for en eller flere be-
gunstigede. Trustee har en ejendoms-
ret til de overførte aktiver i henhold
Side 3 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
til common law og de begunstigede
har tillige en ejendomsret til de over-
førte aktiver i equity.
Trustee fremstår over for omverde-
nen som værende ejer af trust-
aktiverne, men trustee kan ikke råde
frit over aktiverne, idet trustee er
bundet af stifterens instrukser. De
begunstigede er i henhold til de særli-
ge regler og principper i equity i vidt
omfang beskyttet mod trustees priva-
te kreditorer og aftaleerhververe.
Det er endvidere væsentligt at være
opmærksom på, at trusten ikke er en
juridisk person.”
Ovenstående beskrivelse fremgår af
lovforslagets bemærkninger, hvilket
bliver retningsgivende ved fortolknin-
gen af loven.
Advokatrådet spørger, om en trust vil
være fritaget fra bestemmelsen, hvis
lovgivningen for trusten kræver ende-
ligt og uigenkaldeligt afkald på formu-
en.
Lovforslaget er justeret således, at be-
stemmelsen ikke finder anvendelse,
hvis det måtte fremgå af lovgivnin-
gen, retspraksis eller administrativ
praksis, der er gældende for den på-
gældende trust, at der skal være givet
endeligt og uigenkaldeligt afkald på
formuen.
Lovforslaget er præciseret i overens-
stemmelse med Advokatrådets for-
slag.
Advokatrådet finder, at der ikke er ta-
le om endeligt og uigenkaldeligt af-
kald på formuen, hvis lovgivningen i
det pågældende land, hvor fonden er
stiftet, kræver endeligt og uigenkalde-
ligt afkald på formuen, men samtidigt
giver mulighed for at ”emigrere” en-
heden til et andet land, hvor lovgiv-
ningen ikke kræver endeligt og uigen-
kaldeligt afkald på formuen. Der hen-
stilles til, at dette præciseres.
Side 4 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Bindende svar
Advokatrådet anfører, at forslaget
kraftigt vil reducere værdien af et bin-
dende svar, og at retssikkerheden for-
ringes betydeligt, idet SKAT kan til-
sidesætte et bindende svar blot ved at
sandsynliggøre, at den beregnede
værdi af et aktiv afviger væsentlig,
hvorefter det er op til den skatteplig-
tige at bevise, at der ikke foreligger en
sådan væsentlig afvigelse.
Forslaget betyder, at der vil være kla-
rere retningslinjer i forhold til de om-
stændigheder, der kan føre til, at et
bindende svar om et aktivs værdi ikke
længere anses for bindende. Efter de
gældende regler er det muligt at ind-
sætte såkaldte critical assumptions i et
bindende svar, dvs. at hvis forudsæt-
ningerne ikke holder, er svaret ikke
længere bindende. Forslaget indfører
således ikke et nyt koncept. Allerede
under de gældende regler vil et afgivet
bindende svar om et aktivs værdi så-
ledes kunne bortfalde. Med forslaget
skabes imidlertid en større åbenhed
om, hvilke forhold, der kan føre til et
bortfald. Dette vil give større klarhed
for spørgeren og vil kunne medvirke
til at sikre, at sammenlignelige situati-
oner behandles ensartet.
Lovforslaget er justeret således, at
kravet om sandsynliggørelse er ændret
til et krav om, at det skal være be-
grundet, at værdien af et aktiv er en
anden. Den nye terminologi svarer til
ordlyden i skatteforvaltningslovens §
26, stk. 2, hvorefter skattepligtige, der
efter selvangivelsesfristens udløb øn-
sker ansættelsen ændret, skal frem-
lægge oplysninger, der kan begrunde
dette.
Danske Advokater
Danske Advokater er overordnet af
den opfattelse, at lovforslaget ikke er
tilstrækkeligt gennemarbejdet. Det vil
være mere hensigtsmæssigt at gen-
nemføre lovgivning ved at lade så-
danne tiltag blive grundigt bearbejdet
i lovforberedende udvalg med bred
repræsentation – inden der indledes
en ekstern høringsfase.
Det bestræbes altid at sikre en grun-
digt gennemarbejdet lovgivning. Et af
midlerne hertil er, at der sættes til-
strækkelig tid af til en grundig ekstern
høring, hvor fagligt input kan forbed-
re lovkvaliteten.
Dette lovforslag bygger dels på en
rapport fra en tværministeriel task
Side 5 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
force mod skattely og dels på arbejde
i EU og OECD. Fordelene ved en
yderligere bearbejdning af lovforslaget
i et eksternt udvalg skal holdes op
imod ønsket om at gribe betimeligt
ind over for skatteunddragelse og
misbrug.
International omgåelsesklausul
Danske Advokater opfordrer til, at
den del af lovforslaget, der ikke ved-
rører implementeringen af ændringen
i moder-/datterselskabsdirektivet,
først fremmes, når der er foretaget en
nærmere analyse af bl.a. afgrænsnin-
gen mellem transaktioner, der ikke
anses for båret af legitime kommerci-
elle formål, herunder samspillet mel-
lem de nye misbrugsregler, og den
praksis, der gennem en længere år-
række har udviklet sig i relation til
omstruktureringer omfattet af fusi-
onsskattedirektivet.
Det er Danske Advokaters holdning,
at det i relation til rente-
royaltydirektivet og fusionsskattedi-
rektivet ikke er nødvendigt at indføre
et yderligere lag af værnsregler.
Dette kan ikke tiltrædes, da det vil ud-
sætte indgrebet mod omgåelse af di-
rektiverne.
Danmark har ikke en generel omgåel-
sesklausul, der skal sikre mod omgåel-
se af skattereglerne. Dette indføres nu
på alle tre direktiver om direkte be-
skatning. Det, der skal gælde for mo-
der-/datterselskabsdirektivet, skal og-
så gælde for rente-/royaltydirektivet
og for fusionsskattedirektivet. Det
handler i bund og grund om, at det
ikke skal være muligt at opnå fordele
efter direktiverne, som de skattepligti-
ge ikke er berettiget til.
Af begge direktiver fremgår det, at di-
rektiverne ikke udelukker anvendelsen
af nationale eller overenskomstmæs-
sigt fastsatte bestemmelser til bekæm-
pelse af svig eller misbrug. Den fore-
slåede omgåelsesregel er i overens-
Det er Danske Advokaters opfattelse,
at en intern dansk misbrugsbestem-
melse ikke vil få selvstændig betyd-
ning i relation til rente-
/royaltydirektivet og fusionsskattedi-
rektivet. Det bør endvidere præcise-
Side 6 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
res, om misbrugsbestemmelsen i rela-
tion til rente-royaltydirektivet og fusi-
onsskattedirektivet skal opfattes som
en intern national dansk regel, som
alene skal fortolkes baseret på natio-
nale fortolkningsprincipper, eller om
misbrugsbestemmelsen skal fortolkes
EU-konformt.
stemmelse med EU-retten, og skal
sikre mod, at der opnås uberettigede
fordele efter direktiverne.
Det fremgår af Kofoed-dommen (C-
321/05), at misbrugsbestemmelsen i
fusionsskattedirektivet ikke finder di-
rekte anvendelse. Bestemmelsen skal
være implementeret i national lovgiv-
ning. Med dette lovforslag sker der en
implementering af en generel omgåel-
sesklausul i forhold til de tre selskabs-
skattedirektiver, som ikke har eksiste-
ret tidligere.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Hvis det fastholdes, at omgåelsesklau-
sulen finder anvendelse på rente-
royaltydirektivet og fusionsskattedi-
rektivet, bør det klart fremgå af lov-
bemærkningerne, at de objektive reg-
ler i fusionsskatteloven og aktieavan-
cebeskatningsloven ikke vil blive på-
virket af misbrugsbestemmelsen.
Danske Advokater anfører, at der er
et modsætningsforhold mellem mis-
brugsbestemmelsen i moder-
datterselskabsdirektivet og den trans-
aktionsbestemte beneficial owner test,
der hidtil er anvendt af SKAT. Det er
vanskeligt at forestille sig, at mis-
brugsbestemmelsen i direktivet vil
kunne finde anvendelse.
Dette kan ikke tiltrædes. Omgåelses-
klausulen i relation til direktiverne
finder anvendelse på arrangementer
eller serier af arrangementer, der er
tilrettelagt med det hovedformål, eller
der som et af hovedformålene har, at
opnå en skattefordel. Et arrangement
kan omfatte flere trin eller dele. Dette
indebærer, at en enkeltstående trans-
aktion, såsom en udbytteudlodning,
vil være omfattet af omgåelsesklausu-
len. Hertil skal yderligere bemærkes,
at beneficial owner testen fortsat fin-
der anvendelse, jf. bemærkningerne til
lovforslaget.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Det er Danske Advokaters opfattelse,
at den foreslåede omgåelsesklausul
vedrørende dobbeltbeskatningsover-
enskomster er en overtrædelse af
Danmarks folkeretlige forpligtelser
Side 7 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
over for en række lande. Dette gælder
i forhold til de dobbeltbeskatningsaf-
taler, som ikke indeholder bestem-
melser svarende til indholdet af den
foreslåede omgåelsesklausul.
Danske Advokater opfordrer til at la-
de forslaget om en omgåelsesklausul
vedrørende dobbeltbeskatningsaftaler
bortfalde, indtil der foreligger et ende-
lig vedtaget konsensuspapir om en
omgåelsesklausul i OECD.
Når konsensuspapiret foreligger, skal
omgåelsesklausulen ikke indsættes i
national ret, men derimod implemen-
teres i forbindelse med efterfølgende
genforhandling af de enkelte dobbelt-
beskatningsoverenskomster.
Skatteministeriet forventer ikke, at der
kommer ændringer i teksten til mis-
brugsbestemmelsen vedrørende dob-
beltbeskatningsoverenskomsten. Der
henvises i øvrigt til kommentaren til
FSR.
Det bemærkes, at omgåelsesklausulen
er i overensstemmelse med overens-
komsterne, jf. kommentaren til Ad-
vokatrådet. Det vil ikke være rettidig
indgriben over for misbrug, hvis man
skal afvente genforhandling af alle
danske dobbeltbeskatningsoverens-
komster.
Trusts
Lovforslaget omfatter kun en del af
beskatningen af trusts. Eksempelvis er
hele modtagerbeskatningen ikke be-
rørt.
Lovforslaget er alene en ”suppleren-
de” beskatning af stifteren i lighed
med CFC-beskatning af personer i
ligningslovens § 16 H. Lovforslaget
ændrer ikke på de gældende regler om
beskatning af fx trusten og de begun-
stigede.
Dette kan ikke tiltrædes, idet det vil
udsætte indgrebet mod skatteunddra-
gelse og aggressiv skatteplanlægning
ved hjælp af trusts mv.
Det er også hensigten med lovforsla-
get, at der skal gribes ind over for si-
tuationer, hvor stifteren inden en til-
bageflytning til Danmark har stiftet en
trust, hvor der reelt ikke er sket ende-
ligt og uigenkaldeligt afkald på formu-
en.
Danske Advokater mener, at lov-
forslaget bør udsættes til, at der har
været et grundigt eksternt lovforbere-
dende udvalg.
Overordnet har Danske Advokater
ikke et indtryk af, at fuldt skattepligti-
ge danske personer aktivt opretter
trusts mv. i udlandet. Problemstillin-
gen ses oftest i forbindelse med til-
flytning, herunder tilbageflytning, til
Danmark.
Side 8 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Lovforslaget indebærer en mere vidt-
gående beskatning end en transparent
beskatning af stifteren, idet der alene
sker en beskatning af den positive
indkomst i trusten.
Det bør præciseres, om indkomsten
skal fordeles på alle stiftere eller alene
til stiftere omfattet af bestemmelsen.
Tilsvarende gælder fsva. andre perso-
ner, der indskyder midler i trusten.
Danske Advokater spørger om lov-
forslaget skal fortolkes således, at per-
soner, der ikke er omfattet af stk. 1 og
2 - fx udlændinge, der stifter en trust
og flytter til Danmark - hvor trusten
ikke opfylder kriterierne for udskillel-
se af formuen, ikke skal beskattes af
afkastet af formuen.
Dette svarer til principper fra CFC-
beskatningen i ligningslovens § 16 H.
Hvis der er tab i trusten, kan disse
fremføres til modregning i positiv
indkomst i fremtidige indkomstår.
Det er præciseret, at indkomsten skal
fordeles på alle stiftere og indskydere,
uanset om disse er omfattet af be-
stemmelsen.
Lovforslaget ændrer – som nævnt
ovenfor – ikke på den gældende be-
skatning. Hvis en fuldt skattepligtig
inden tilflytningen har stiftet en trust,
hvor aktiverne ikke er endeligt og
uigenkaldeligt udskilt, vil stifteren
fortsat blive anset for at have rådig-
hed over formuen og blive beskattet
af afkastet.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Efter Danske Advokaters opfattelse
bør det til brug for fordelingen af
indkomsten præciseres, på hvilket
tidspunkt værdiansættelsen af aktiver-
ne skal ske, idet indskud kan ske på
forskellige tidspunkter.
Danske Advokater mener, at be-
stemmelsen om uddelinger til stifte-
ren bør præciseres, så der ikke er risi-
ko for dobbeltbeskatning.
Bindende svar
Dansk Advokater mener, at det er
overflødigt at lovgive om bindingspe-
rioden, når praksis allerede er, at bin-
dingsperioden maksimeres til 6 må-
neder.
Den forslåede lovfæstelse forstås så-
ledes, at hvis der disponeres inden for
de 6 måneder, så er det bindende svar
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Det er opfattelsen, at det bør fremgå
direkte af lovteksten, at den maksima-
le bindingsperiode er 6 måneder for
bindende svar om et aktivs værdi, når
dette er realiteten i praksis.
Det er korrekt forstået inden for
rammerne af skatteforvaltningslovens
regelsæt om bindende svar.
Side 9 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
bindende for SKAT med forbehold af
den foreslåede regel og de gældende
regler i skatteforvaltningslovens § 25,
stk. 2, 1. og 2. pkt.
Det er yderligere Danske Advokaters
opfattelse, at selv om der ikke er di-
sponeret inden for de 6 måneder, så-
ledes at SKAT ikke er bundet, så bør
der dog skulle foreligge ganske væ-
sentlige grunde til en fravigelse af det
bindende svar, hvis de faktiske og ret-
lige omstændigheder fortsat er de
samme.
Er der ikke disponeret inden for 6
måneder, er SKAT ikke bundet af det
bindende svar. Selv om spørger ikke
har nået at disponere inden de 6 må-
neder, er dette dog ikke ensbetyden-
de, at den værdi, der er indeholdt i det
bindende svar, ikke stadig er den rig-
tige værdi – det kan den sagtens være.
Forskellen er, at værdien vil kunne
blive bedømt i forbindelsen med lig-
ningen.
Reglen om bindingsperiode betyder,
at SKAT alene er bundet af det bin-
dende svar, for så vidt angår disposi-
tioner, hvor det bindende svar er an-
vendt, hvis dispositionen foretages
inden udløbet af bindingsperioden. Er
det bindende svar ikke anvendt inden
bindingsperiodens udløb, er det bin-
dende svar selv at betragte som udlø-
bet. Hvor der er disponeret på grund-
lag af det bindende svar inden udløbet
af bindingsperioden, men hvor det
bindende svar efter reglerne i skatte-
forvaltningsloven ikke længere anses
for bindende for SKAT, vil der alene
kunne blive tale om en ændring af
den skatteansættelse, hvor dispositio-
nen indgår, hvis dette kan ske efter
reglerne i skatteforvaltningslovens §
26 eller § 27. Hvor en fysisk person
ikke måtte ønske at besvare en fore-
spørgsel fra SKAT, vil SKAT have
mulighed for at indhente oplysninger
fra myndighederne i det land, som
personen er flyttet til, hvis der mellem
Danmark og det land er indgået en af-
tale om udveksling af skatteoplysnin-
Der savnes en udførlig afklaring af
samspillet mellem virkningsperioden
på de 6 måneder og den almindelige
ligningsfrist, bl.a. henset til at der efter
Danske Advokaters opfattelse ikke er
hjemmel til at kræve ligningsmæssige
oplysninger efter et skattepligtsophør.
Side 10 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ger.
Danske Advokater finder, at ud-
gangspunktet fortsat må være, at der
kan søges bindende svar, men således
at SKAT kan indsætte særlige vilkår i
det bindende svar, for at imødegå den
situation at efterfølgende omstændig-
heder viser, at oplysningsgrundlaget
for det bindende svar har været man-
gelfuldt. Opretholdes forslaget, bør
det reserveres til særlige situationer,
således at begrænsningen alene kan
bringes i anvendelse, hvis der vurde-
res at være et konkret behov herfor.
Efter Danske Advokaters opfattelse
bør det fremgå tydeligt af den foreslå-
ede regel, at en overskridelse af be-
løbsgrænsen ikke automatisk medfø-
rer et bortfald.
Dette er også fortsat udgangspunktet.
Den foreslåede regel finder alene an-
vendelse, i det omfang SKAT ikke har
indsat afgørende forudsætninger i det
bindende svar, der dækker situatio-
nen. Sigtet med den foreslåede regel
er, at den alene skal anvendes, hvor
der konkret vurderes at være et behov
herfor.
Det fremgår af den foreslåede regel,
at det skal sandsynliggøres (begrun-
des), at den ”nye” værdi også var den
korrekte værdi på det tidspunkt, hvor
det bindende svar blev afgivet. Heri
ligger, at en overskridelse af beløbs-
grænsen ikke automatisk medfører et
bortfald af det bindende svar.
Der henvises til kommentaren til
Landbrug & Fødevarer.
Endvidere bør det uddybes, hvilke
kriterier der ligger til grund for af-
kastvurderingen.
Derudover efterlyses eksempler, der
kan anskueliggøre de foreslåede reg-
lers anvendelsesområde.
Reglen vil fx kunne finde anvendelse,
i en situation hvor aktivets værdi i det
bindende svar er fastsat til 10 mio. kr.,
og hvor aktivet sælges 8 måneder ef-
ter til en uafhængig tredjemand for et
beløb på 15 mio. kr., forudsat at det
på basis af salget kan underbygges, at
aktivets værdi på tidspunktet for afgi-
velsen af det bindende svar ikke var
10 mio. kr., men derimod mindst 13
mio. kr.
Det er opfattelsen, at det vil være
unødigt restriktivt at stille et sådant
krav.
Danske Advokater mener, at det bør
overvejes i stedet at indføre en regel
om afgivelse af en erklæring om, at
Side 11 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0012.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
der ikke er planer om at sælge inden
for en periode på fx 3 år.
Endelig bedes det oplyst, om SKAT
kan annullere et bindende svar ud fra
andre bestemmelser i skatteforvalt-
ningslovens § 25, hvis grænsen på 1
mio. kr. ikke er overskredet.
Ja, SKAT vil kunne annullere et bin-
dende svar ud fra bestemmelserne i
skatteforvaltningslovens § 25.
Dansk Byggeri
DIAS
Dansk Byggeri støtter udskydelsen af
selvangivelsesfristen.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv foreslår, at der laves
en definition på, hvilke lande der reg-
nes som skattelylande.
EU Kommissionen foreslog i 2012 en
henstilling om good governance på
skatteområdet. Danmark støtter i den
forbindelse etableringen af en fælles
EU-sortlistning af lande, der ikke op-
fylder de internationale standarder for
god forvaltningspraksis.
Misbrug og skatteunddragelse bør ik-
ke accepteres. I lovforslaget foreslås
derfor tre tiltag, der skal hindre mis-
brug og skatteunddragelse.
Danmark bør ikke gå længere end
landene omkring os, da man dermed
blot erstatter en ubalance med en an-
den, der tilmed har større administra-
tive konsekvenser.
Bindende svar
Dansk Erhverv finder det stærkt kriti-
sabelt, at der lægges op til, at et bin-
dende svar skal kunne ophæves. Det
trækker i den forkerte retning og må
formodes at vil få en negativ indvirk-
ning på tilliden til det danske skattesy-
stem og dermed på investeringslysten
i Danmark.
En første forudsætning for, at et bin-
dende svar om et aktivs værdi kan
bortfalde, er, at den værdi, der er an-
givet i svaret, ikke kan siges at repræ-
sentere den rigtige værdi på tidspunk-
tet for afgivelsen af det bindende svar.
Dernæst er det en forudsætning, at
værdiafvigelsen er væsentlig, idet væ-
sentlig er defineret i lovteksten. Ende-
lig er det udtrykkeligt afgrænset, hvil-
ke forhold der kan danne grundlag for
en eventuel revurdering af værdien.
På den baggrund må det forventes, at
den absolutte hovedregel vil være, at
Side 12 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0013.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
et bindende svar er bindende, og at
spørgeren trygt vil kunne disponere
på baggrund heraf.
Der henvises i øvrigt til kommentaren
til Advokatrådet.
International omgåelsesklausul
Dansk Erhverv mener, at danske
virksomheder risikerer at komme i
klemme mellem de danske og uden-
landske skattemyndigheder, da man
ikke vil have en EU-konform fortolk-
ning af reglerne i rente-
royaltydirektivet og fusionsskattedi-
rektivet ved udbredelsen af omgåel-
sesklausulen fra moder-
/datterselskabsdirektivet.
Der er tale om implementering af be-
stemmelser i overensstemmelse med
bemyndigelserne i direktiverne. EU-
Kommissionen har tilbage i december
2012 varslet, at de vil overveje at im-
plementere omgåelsesklausuler i mo-
der-/datterselskabsdirektivet, rente-
/royaltydirektivet og fusionsskattedi-
rektivet. Disse overvejelser førte frem
til den nu vedtagne omgåelsesklausul i
moder-/datterselskabsdirektivet. Det
fremgår af afrapporteringen fra det
italienske formandskab til ECOFIN i
december 2014, at formandsskabet
under behandlingen af kommissio-
nens forslag til ændring af rente-
/royaltydirektivet har foreslået, at æn-
dringsforslaget udvides med en om-
gåelsesklausul i lighed med den, der er
vedtaget i moder-
/datterselskabsdirektivet. Der henvi-
ses endvidere til kommentaren til
Danske Advokater. Endelig bemær-
kes, at ECOFIN i forbindelse med
vedtagelsen af omgåelsesklausulen i
moder-/datterselskabsdirektivet kom
med en erklæring om, at Rådet vil ta-
ge hensyn til bestemmelsen om be-
kæmpelse af misbrug i moder-
/datterselskabsdirektivet i sit fremti-
dige arbejde med en eventuel be-
stemmelse om bekæmpelse af mis-
brug, der skal medtages i rente-
/royaltydirektivet.
Der henvises til kommentaren til Ad-
Dansk Erhverv undrer sig over, at
Side 13 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0014.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
man fra dansk side mener, at man kan
indsætte en omgåelsesklausul i relati-
on til dobbeltbeskatningsoverens-
komster. Dansk Erhverv er bekymret
for, om denne generelle værnsregel vil
blive anerkendt af alle lande, som
Danmark har en dobbeltbeskatnings-
aftale med.
vokatrådet.
DI
DI har forståelse for, at der politisk
har været ønske om at sætte ind over
for misbrug af skattely. Det konkrete
forslag synes imidlertid desværre at
være endnu et tilfælde, hvor man med
fokus på at bekæmpe forholdsvis få
tilfælde af misbrug eller aggressiv
skatteplanlægning foreslår indgreb,
der rammer langt bredere og til skade
for mange virksomheder, der bestræ-
ber sig på, at følge skattereglerne.
International omgåelsesklausul
DI anfører, at de transaktioner, som
omgåelsesklausulen skal anvendes på i
forhold til de tre direktiver, er så for-
skellige, at den nærmere fastlæggelse
af omgåelsesklausulens indhold må
forventes at være forskellig for hvert
af de tre direktivers anvendelsesom-
råde. Det giver derfor ikke større
klarhed at have en omgåelsesklausul,
som omfatter de tre direktiver.
DI anfører, at lovbemærkningerne
bør forholde sig til, om omgåelses-
klausulen kan have betydning i for-
hold til skattefri omstruktureringer
gennemført efter de objektive regler
uden tilladelse.
DI mener, at det bør sikres, at en
dansk indførelse af en omgåelsesklau-
sul ikke opfattes som en opsigelse af
Det er ikke acceptabelt, hvis/når der
sker misbrug af skattereglerne. Dels
medfører det et umiddelbart provenu-
tab for statskassen, og dels medfører
det, at andre virksomheder konkur-
rencemæssigt stilles dårligere.
Ved indgreb som dette tilstræbes det
at målrette indgrebene mest muligt
uden at fjerne deres effektivitet.
Omgåelsesklausulen skal sikre, at
skattepligtige ikke opnår uberettigede
fordele efter direktiverne. Netop det
forhold, at omgåelsesklausulen finder
anvendelse med samme indhold, giver
en større klarhed ved anvendelsen.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Side 14 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0015.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
af aftaleparterne, i de tilfælde hvor
overenskomsten ikke indeholder en
omgåelsesklausul.
DI er bekymret for, at Danmark ind-
fører bestemmelser, som ikke generelt
anvendes tilsvarende i udlandet, og
bemærkningerne bør forholde sig til,
om de danske særregler kan føre til
utilsigtet dobbeltbeskatning.
Bindende svar
DI mener ikke, at der henset til de al-
lerede gældende regler er grundlag for
at gennemføre forslaget. Forslaget vil
fratage virksomheder og personer
muligheden for at opnå sikkerhed for
værdiansættelsen af aktivet, idet kon-
sekvensen heraf samtidig må forven-
tes at blive flere ressourcekrævende
og langvarige efterfølgende tvister i
klagesystemet og ved domstolene.
Der efterlyses på den baggrund en
uddybning af begrundelsen for, hvor-
for de gældende regler ikke anses for
til strækkelige.
DI kritiserer, at kravet til skattemyn-
dighederne blot er, at de skal sandsyn-
liggøre, at den værdi, der er konstate-
ret efterfølgende, også må anses for
mere retvisende.
Hvis forslaget alligevel fremmes, me-
ner DI, at grænsen for, hvor meget
værdien af aktiverne skal afvige, bør
hæves fx til 50 pct.
Dette er søgt begrænset mest muligt
ved netop at anvende omgåelsesklau-
suler, der er baseret på internationalt
vedtagne standarder.
Med forslaget sker der en mindre ud-
bygning af det gældende regelsæt om
bindende svar, således at det i forhold
til bindende svar om et aktivs værdi
bliver præciseret, hvad der kan føre
til, at et afgivet bindende svar alligevel
ikke er bindende. Det giver en større
klarhed. Det er ikke forventningen, at
dette vil ændre på, at den klare hoved-
regel fortsat vil være, at et bindende
svar er bindende.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Efter forslaget skal værdiændringen
mindst udgøre 1 mio. kr., idet der
samtidig skal være tale om en ændring
i forhold til værdien i det bindende
svar på mindst 30 pct. Det er opfat-
telsen, at der med denne kombination
er opnået en rimelig balance i forhold
til at sikre, at relativt store værdiæn-
dringer bliver omfattet uden dog sam-
tidig at inddrage væsentlige værdiæn-
Side 15 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0016.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
dringer, der rent beløbsmæssigt er
små.
DI mener ikke, at der er nogen tvin-
gende grund til at indføre en kortere
fast bindingsperiode vedrørende vær-
diansættelse, når der allerede efter
gældende regler kan indsættes en kor-
tere bindingsperiode end 5 år. Hvis
der skal være en fast kortere bin-
dingsperiode, bør den sættes til mini-
mum et år.
Trusts
DI anerkender, at trusts i praksis er
blevet brugt (typisk af fysiske perso-
ner) til i skattemæssig henseende at
foregive, at en formue og indkomsten
deraf ikke henhører til stifteren, men
til trusten. Denne anvendelse af trusts
er klart i strid med de gældende dan-
ske regler og praksis vedrørende
trusts.
Det er derfor efter DI’s opfattelse
misvisende, når forslaget i indlednin-
gen til lovbemærkningerne angives at
skulle mindske mulighederne for ag-
gressiv skatteplanlægning. Det fore-
slåede indgreb må derimod primært
ses som udtryk for, at Skatteministeri-
et opgiver at kontrollere brugen af så-
danne trusts og i stedet indfører en
særregel, der som udgangspunkt skal
underkende den skattemæssige virk-
ning af trusts.
En væsentlig del i bekæmpelse af ag-
gressiv skatteplanlægning og skatte-
unddragelse er håndhævelse af regler-
ne. De nuværende regler vedrørende
trusts er meget vanskelige/umulige at
håndhæve, idet det ikke er muligt at
kontrollere, om der er sket endeligt og
uigenkaldeligt afkald på formuen.
Lovforslaget vil medføre, at reglerne
blive administrerbare, hvorved ag-
gressiv skatteplanlæg-
ning/skatteunddragelse kan bekæm-
pes.
Lovforslaget vil også have virkning
for fonde og andre lignende juridiske
enheder, hvor der ikke findes et krav i
lovgivningen, retspraksis eller admini-
strativ praksis om, at formuen skal
være endeligt og uigenkaldeligt ud-
Da det er fast praksis, at bindende
svar om et aktivs værdi alene gives
med en bindingsperiode på seks må-
neder, er vurderingen, at det med for-
del kan fremgå af selve loven. Der er
ikke fundet grundlag for at ændre
praksis og øge den maksimale bin-
dingsperiode fra seks måneder til et
år.
Personer, som hidtil har anvendt
trusts, vurderes uden væsentlige van-
skeligheder i stedet at kunne anvende
andre juridiske enheder fx ”strå-
mandskonstruktioner” mv med sam-
me resultat. I lyset af, at indgrebet ik-
Side 16 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0017.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ke reelt forhindrer ulovlig skatteund-
dragelse ved anvendelse af udenland-
ske juridiske enheder, må det undre,
at man skrider til så dramatisk et
skridt, som at underkende den skat-
temæssige virkning af en almindelig
juridisk indretning, der er gængs i de
fleste common law-lande, herunder
for fonde og andre lignende enheder
fx stiftungs og anstalten.
Det kan med fordel præciseres i be-
mærkningerne, om forslaget til lig-
ningslovens § 16 K, stk. 8, skal fortol-
kes i overensstemmelse med hidtidig
praksis.
skilt. Skatteministeriet hører gerne fra
DI, hvis der er andre juridiske enhe-
der, der burde omfattes af lovforsla-
get.
Forståelsen af endeligt og uigenkalde-
ligt afkald skal følge den hidtidige
praksis. Derimod indeholder den nu-
værende praksis ikke en fortolkning
af, om der findes en ufravigelig gyl-
dighedsbetingelse for enheden, der
kræver endeligt og uigenkaldeligt af-
kald på formuen.
En trust adskiller sig grundlæggende
fra en fond ved hverken at være selv-
ejende eller en juridisk person. Der er
en udstrakt grad af kontraktfrihed
fsva. trusts. En dansk fond er der-
imod en selvstændig juridisk person,
der er underlagt offentligt tilsyn, og
det er en ufravigelig gyldighedsbetin-
gelse, at formuen er uigenkaldeligt og
endeligt adskilt fra stifteren. En dansk
fond er derfor ikke sammenlignelig
med en trust eller med en fond mv.,
hvor der ikke er en sådan gyldigheds-
betingelse. Lovforslaget vurderes på
denne baggrund at være i overens-
stemmelse med EU-retten.
Der gives nedslag for trustens danske
og udenlandske skatter.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der ik-
ke ændres på den skattemæssige kvali-
fikation af trusten. Der indføres der-
imod en CFC lignende beskatning af
Det er DI’s opfattelse, at der kan være
spørgsmål om EU-lovmedholdelighed
af den foreslåede regel. Stiftere af og
indskydere i trusts og visse fonde og
andre lignende enheder (f.eks.
stiftungs og anstalten), der ellers i
skattemæssig henseende ville svare til
danske fonde, kan således blive om-
fattet af de foreslåede regler, som
medfører hårdere beskatning, end
hvis stiftere eller indskydere havde
indskudt midler i en dansk fond.
Ved at indføre endnu et tilfælde, hvor
den skattemæssig kvalifikation vil væ-
re forskellig i udlandet og i Danmark
synes der med forslaget at være risiko
for, at der kan opstå nye tilfælde af
dobbelt beskatning.
Side 17 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0018.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stifteren.
Det bemærkes, at udenlandske trusts
mv. i praksis i et vist omfang anven-
des af danske virksomheder.
Lovforslaget finder ikke umiddelbart
anvendelse for danske selskaber,
medmindre de kontrolleres af en fuldt
skattepligtig fysisk person.
DIAS
DI kvitterer for den foreslåede lem-
pelse af den gældende sanktion ved
manglende registrering af underskud
og kvitterer for den foreslåede udsky-
delse af selvangivelsesfristen.
For så vidt angår den foreslåede mu-
lighed for at undtage visse selskabsty-
per m.v. fra pligten til at registrere
underskud, bemærker DI, at hensynet
bag forslaget hovedsagligt synes at
være, at SKAT ikke kan eller vil ud-
vikle it-systemet. DI konstaterer sam-
tidig, at forslaget bevarer status quo
for de omhandlede selskaber.
Som det anføres i bemærkningerne til
lovforslaget, tænkes bemyndigelsen
udnyttet til fx at fritage selskaber, som
alene er skattepligtige af tilknyttet
virksomhed efter kulbrinteskattelo-
ven. Disse selskabstyper håndteres ik-
ke i dag af SKATs selskabsskattesy-
stem, pga. kompleksiteten. At inddra-
ge disse selskabstyper i DIAS vil såle-
des medføre betydelige udviklings-
omkostninger.
Udvikling af IT-systemer er komplice-
ret, og udviklingen af DIAS har nød-
vendiggjort en række tilpasninger i
forhold til den oprindelige løsning.
De foreslåede lovændringer er netop
en konsekvens af ønsket om - så hur-
tigt som muligt - at reagere på forsin-
kelsen og dermed sikre, at der i videst
muligt omfang tages hensyn til sel-
skabernes forhold.
Når beregningsløsningen i første om-
gang er rettet mod selskaber, som ik-
ke er sambeskattede, skyldes det et
ønske om at give tid til, at der kan
udvikles en driftssikker løsning. Side-
løbende med udviklingen af DIAS
vurderes det, i hvilket omfang der kan
DI bemærker i relation til forsinkelsen
af DIAS, at virksomhederne allerede
har anvendt betydelige ressourcer på
at forholde sig til de forventede kon-
sekvenser af DIAS. Det er derfor
uhensigtsmæssigt og ikke tilfredsstil-
lende, at SKAT og Skatteministeriet
så sent erkender og informerer om, at
man er nødt til at begrænse og forsin-
ke anvendelsen af DIAS.
For så vidt angår, at DIAS fremover
alene vil komme med et forslag til
underskudsanvendelse og i første
omgang kun for selskaber, der ikke
indgår i sambeskatning, bemærker DI,
at der er tale om en væsentlig be-
grænsning af systemet, som har stor
Side 18 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0019.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
betydning for erhvervslivet. Herud-
over anser DI det for tankevækkende,
at systemet alene vil komme med et
forslag til selskabernes underskudsan-
vendelse og tager det som udtryk for,
at SKAT ikke kan stå inde for, at sy-
stemet opgør de juridisk korrekte re-
sultater.
udvikles en løsning for sambeskattede
selskaber. Det medgives, at under-
skudsberegningsreglerne er komplice-
rede. At beregningsløsningen frem-
over vil være et forslag til selskaberne,
er netop båret af hensynet til selska-
berne, idet denne løsning gør det let-
tere for selskaberne at ændre i under-
skudsanvendelsen og -fordelingen,
hvis systemet beregner en under-
skudsanvendelse og -fordeling, som
selskaberne ikke er enige i.
En forenkling af reglerne for under-
skudsfremførsel og -anvendelse ligger
uden for rammerne af dette lov-
forslag.
DI anfører, at der synes at være
grundlag for at forenkle reglerne for
underskudsfremførsel, gerne således
at underskud lettere og hurtigere kan
anvendes.
DVCA
Bindende svar
DVCA finder, at det principielt er
uhensigtsmæssigt og retssikkerheds-
mæssigt betænkeligt at fremsætte et
forslag, der givet øget usikkerhed for
danske virksomheder, og den skat de
skal betale.
DVCA opfordrer til, at det specifice-
res, hvordan det skal sandsynliggøres,
at værdien afviger med mere end 30
pct./1 mio. kr., idet der mangler ret-
ningslinjer herfor.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet og kommentaren til Land-
brug & Fødevarer
Det fremgår udtrykkeligt af den fore-
slåede regel, at grundlaget for en vur-
dering af, om der foreligger en væ-
sentlig værdiafvigelse, alene kan base-
res på to forhold, dvs. enten ud fra et
efterfølgende salg eller ud fra størrel-
sen af det efterfølgende afkast på ak-
tivet. Der er således i den foreslåede
regel givet en ramme for, hvad der
skal til, for at SKAT kan tage en vær-
diansættelse op til revurdering.
Den omvendte situation vil være om-
fattet af reglerne i skatteforvaltnings-
lovens § 26 eller § 27. Hvor en skatte-
yder har benyttet et bindende svar om
Endelig opfordrer DVCA til, at det
overvejes, hvordan det sikres, at reg-
len også kan anvendes af skatteydere i
den omvendte situation.
Side 19 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0020.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
værdien af et aktiv i en selvangivelse,
men hvor der efterfølgende frem-
kommer oplysninger, der indikerer, at
den værdi, der er indeholdt i det bin-
dende svar er forkert (for høj), vil
skatteansættelsen således kunne æn-
dres efter skatteforvaltningslovens §
26 eller § 27, forudsat at betingelserne
i skatteforvaltningslovens § 26 eller §
27 er opfyldt. Der henvises til kom-
mentaren til FSR.
International omgåelsesklausul
DVCA opfordrer til, at værnsreglerne
i de to omgåelsesklausuler præciseres.
DVCA opfordrer til, at omgåelses-
klausulerne harmoniseres med værns-
reglen i aktieavancebeskatningslovens
§ 4 A, hvor der ikke er tale om et mel-
lemholdingselskab, hvis mindst 50
pct. af aktionærerne ikke nyder skat-
temæssig fordel af mellemholdingsel-
skabet.
DVCA finder, at det er uhensigts-
mæssigt at have to omgåelsesklausuler
i dansk ret. DVCA opfordrer til, at
det i lovbemærkningerne eller lovtek-
sten vedrørende omgåelsesklausulen
for overenskomster anføres, at omgå-
elsesklausulen ikke skal gælde i for-
hold til transaktioner eller arrange-
menter, der er udtryk for reel økono-
misk aktivitet.
DVCA anfører, at indførelsen af en
omgåelsesklausul vedrørende dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne er
en ændring, der kun kan håndhæves,
hvis det er aftalt mellem de relevante
lande.
Det bedes bekræftet, at den foreslåe-
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Dette kan ikke tiltrædes. Bestemmel-
sen i aktieavancebeskatningslovens §
4 A har et specifikt sigte, mens de fo-
reslåede omgåelsesklausuler sigter ge-
nerelt mod uberettigede skattefordele
efter direktiverne og efter dobbeltbe-
skatningsoverenskomsterne.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Dette kan bekræftes, idet direktiverne
Side 20 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0021.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
de regel i ligningslovens § 3, stk. 1,
kun finder anvendelse på transaktio-
ner, der har et grænseoverskridende
element.
Det bedes bekræftet, at omgåelses-
klausulen i ligningslovens § 3, stk. 1,
er underlagt EU-domstolens fortolk-
ning, og at der ikke er et selvstændigt
indhold af ligningslovens § 3, stk. 1,
uden for misbrugsbestemmelserne i
de i stk. 5 angivne direktiver.
Særligt bedes det bekræftet, at SKAT
ikke ved en analyse kan nå frem til en
anvendelse af omgåelsesklausulen, der
vil være i modstrid med EU-
domspraksis.
Det opfordres til at blive afklaret,
hvad der nærmere skal forstås ved en
”objektiv analyse”, og hvordan dette
eventuelt måtte afvige fra SKATs
sædvanlige analyser.
Trusts
DVCA har forståelse for ønsket om
at dæmme op for skatteunddragelse
ved anvendelsen af udenlandske trusts
og visse fonde. Det er dog DVCA’s
vurdering, at lovforslaget er for upræ-
cist, hvorved der er en ringe grad af
retssikkerhed, og at forslaget går læn-
gere end nødvendigt. Der er derfor
behov for en række præciseringer jf.
nedenfor.
Der mangler således en nærmere de-
finition af ”trusts”. Forslaget lægger
op til en forskelsbehandling mellem
danske fonde og udenlandske ”trusts”
uanset, at disse måtte være underlagt
det samme krav om endeligt og
uigenkaldeligt afkald på formuen. Al-
kun finder anvendelse på grænseover-
skridende transaktioner.
Der henvises til kommentaren til
Danske Advokater.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Ved en objektiv analyse forstås en
analyse, som udelukkende bygger på
eller tager hensyn til de relevante fak-
tiske forhold og omstændigheder.
Der henvises til kommentarerne til
Advokatrådet, FSR og professor
Rasmus Feldthusen.
Side 21 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0022.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
lokering af afkast i ”trusts” til stiftere
og indskydere er uklar og kan medfø-
re urimelige resultater. Endelig kan
forslaget medføre dobbeltbeskatning i
form af en beskatning hos både stifter
og modtager af uddelinger, hvilket
virker urimeligt.
Forsikring og Pensi-
on
F&P kan støtte det overordnede sigte
med lovforslaget.
De har dog ikke taget stilling til for-
slagets konkrete indhold.
FSR-danske reviso-
rer
International omgåelsesklausul
FSR bemærker, at formuleringen af
den foreslåede bestemmelse er meget
bred og generel, samt at ordlyden af
bestemmelsen og bemærkningerne til
udkastet til lovforslaget kun giver be-
grænset støtte til fortolkning og an-
vendelse af reglerne i praksis. SKAT
tillægges derigennem en meget bred
fortolkningsmulighed og vidtgående
kompetencer til at se bort fra ellers ju-
ridisk gyldige transaktioner og struk-
turer. Det er FSRs bekymring, at om-
gåelsesklausulen vil give anledning til
usikkerhed ved fortolkning og anven-
delse af bestemmelsen, hvilket vil
skade virksomhedernes retssikkerhed
væsentligt. Der er således risiko for, at
SKAT grundet den brede formulering
vil føle sig nødsaget til at prøve græn-
ser for bestemmelserne af, hvilket vil
føre til en lang række sager.
FSR finder det betænkeligt, at omgå-
elsesklausulerne vedrørende direkti-
verne og dobbeltbeskatningsoverens-
komsterne er formuleret forskelligt,
da man herefter er overladt til dom-
De foreslåede omgåelsesklausuler er
ikke en adgang for SKAT til at træffe
vilkårlige afgørelser. De foreslåede
omgåelsesklausuler er internationalt
vedtagne standarder, hvis formål er at
imødegå, at skattepligtige opnår skat-
tefordele efter direktiverne eller dob-
beltbeskatningsaftalerne, som de el-
lers ikke ville være berettigede til.
Netop det forhold, at der er tale om
internationale standarder, betyder, at
man undgår forskellige standarder i
landene, og dermed at man opnår en
højere grad af retssikkerhed.
De foreslåede omgåelsesklausuler in-
deholder tekstmæssige forskelle. Det
vurderes imidlertid, at der ikke er ind-
holdsmæssige forskelle. Det er således
opfattelsen, at OECDs omgåelses-
Side 22 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0023.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
stolene for at få fastlagt retstilstanden
i stedet for en afklaring via lovgiv-
ning.
klausul bør fortolkes således, at den
ikke finder anvendelse i tilfælde af reel
økonomisk aktivitet, jf. at den henvi-
ser til hensigten og indholdet af over-
enskomsten.
De foreslåede omgåelsesklausuler skal
hindre skattepligtige i at foretage di-
spositioner, der går ud på at undgå at
betale skat. De skattepligtige, der di-
sponerer på baggrund af velbegrun-
dede kommercielle årsager, har ikke
grund til at bekymre sig om reglerne.
FSR vil gerne have Skatteministeriets
kommentar til, hvem der har bevis-
byrden for hvad i henhold til de fore-
slåede omgåelsesklausuler.
I forhold til direktiverne påhviler det
SKAT at fastslå, at der er tale om et
arrangement med det hovedformål
(eller at et af hovedformålene er) at
opnå en skattefordel, der virker mod
indholdet eller formålet med direkti-
verne. SKAT skal i den forbindelse
foretage en objektiv analyse på bag-
grund af alle relevante faktiske for-
hold og omstændigheder.
Den skattepligtige har dog mulighed
for konkret at godtgøre, at arrange-
mentet er tilrettelagt af velbegrundede
kommercielle årsager, der afspejler
den økonomiske virkelighed. Dette
må den skattepligtige alt andet lige
også være den nærmeste til at godtgø-
re.
I forhold til dobbeltbeskatningsover-
enskomsterne påhviler det SKAT un-
der hensyn til alle relevante faktiske
forhold og omstændigheder at fastslå,
at opnåelse af fordelen er et af de væ-
sentligste formål med arrangementet
eller transaktionen, som direkte eller
indirekte medfører fordelen.
Den skattepligtige har dog mulighed
Side 23 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0024.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
for konkret at godtgøre, at indrøm-
melsen af fordelen er i overensstem-
melse med indholdet og formålet med
overenskomsten. Hvis arrangementet
eller transaktionen er tilrettelagt af
velbegrundede kommercielle årsager,
der afspejler den økonomiske virke-
lighed, vil der formentligt være tale
om et arrangement eller en transakti-
on, der er i overensstemmelse med
indholdet og formålet med overens-
komsten.
De to analyser er således ganske ens.
FSR anfører, at ikrafttrædelsesbe-
stemmelsens formulering indebærer,
at omgåelsesklausulen gives tilbage-
virkende kraft, da man rammer allere-
de gennemførte dispositioner. Dette
anses for retssikkerhedsmæssigt pro-
blematisk, da det bl.a. vil være nød-
vendigt at foretage en vurdering af
hensigten med den oprindelige trans-
aktion, der kan være foretaget for
mange år siden.
De foreslåede omgåelsesklausuler har
virkning for fremtidige transaktioner
og trin i arrangementer. Det forhold,
at der er tale om transaktioner eller
trin i arrangementer, der baserer sig
på dispositioner, som er indgået før
omgåelsesklausulernes ikrafttrædelse
ændrer ikke herpå. Omgåelsesklausu-
lerne skal hindre misbrug, og hvis der
er tale om transaktioner eller trin i ar-
rangementer, hvori der indgår et mis-
brug skal det omfattes. Der ses ikke at
være grundlag for at frede de skatte-
pligtige, der efter reglerne uberettiget
har opnået en fordel.
Det kan bekræftes, at der er tale om
en ordret implementering af direkti-
vets omgåelsesklausul.
Omgåelsesklausulen er i nogen ud-
strækning inspireret af domspraksis.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at
omgåelsesklausulen vedrørende EU-
direktiverne ses at være en direkte
ordret implementering af den omgåel-
sesklausul, der indsættes i moder-
/datterselskabsdirektivet, og som ef-
ter FSRs opfattelse må antages at
bygge på den EU-retlige misbrugs-
doktrin, der er udviklet i EU-
domstolens praksis.
På nuværende tidspunkt har OECD
Dette kan bekræftes.
Side 24 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0025.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ikke afsluttet sit arbejde, og dermed er
OECD’s formulering af en omgåel-
sesklausul endnu ikke endelig. FSR
antager, at en eventuel ændring af
OECD’s formulering af omgåelses-
klausulen vil blive indarbejdet i den
foreslåede bestemmelse i ligningslo-
vens § 3, stk. 3.
FSR anfører, at særligt omgåelsesklau-
sulen vedrørende direktiverne inde-
bærer, at det i væsentlig omfang over-
lades til EU-domstolen at fastlægge
rækkevidden af den danske omgåel-
sesklausul. Dette er typisk en meget
langvarig proces, hvilket indebærer en
lang periode med række usikkerheder
om forståelsen af reglen. Skattemini-
steriet bedes derfor kommentere på,
hvorledes disse væsentlige fortolk-
ningsusikkerheder forventes håndte-
ret i praksis, og hvorledes det sikres,
at den foreslåede bestemmelse fortol-
kes i overensstemmelse med EU-
retten og EU-domstolens praksis.
FSR ønsker oplyst, hvorvidt Skatte-
ministeriet er bekendt med, hvorledes
øvrige EU-lande påtænker at imple-
mentere omgåelsesklausulen i moder-
/datterselskabsdirektivet. I forlængel-
se heraf bedes det oplyst, hvorledes
fortolknings- og kvalifikationskonflik-
ter mellem Danmark og øvrige lande
vil blive håndteret. Hvis der er tale
om en anden EU-medlemsstat, må
sådanne fortolkningsspørgsmål nød-
vendigvis henvises til EU-domstolen,
således at der ikke i strid med EU-
retten udvikles forskellige nationale
”varianter” af omgåelsesklausulen.
FSR ønsker oplyst, hvorvidt de dan-
ske skattemyndigheder vil være for-
Omgåelsesklausulen vedrørende di-
rektiverne skal naturligvis fortolkes i
overensstemmelse med direktivets
ordlyd. Direktivet bygger i nogen ud-
strækning på den praksis, der er skabt
af EU-domstolen. Af samme årsag
kan det være relevant at inddrage EU-
domstolens praksis i fortolkningen.
De øvrige EU-lande skal også imple-
mentere direktivet. Der er dog nogle
lande, som allerede har reglerne på
plads, og som derfor ikke foretager
sig yderligere end at orientere Kom-
missionen herom. Det bemærkes, at
medlemslandene kan vælge at gå vide-
re end direktivteksten. Eventuelle for-
tolkningsspørgsmål vil blive afklaret
af EU-domstolen.
Der vil kunne indledes en procedure
om en gensidig aftale efter den artikel,
Side 25 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0026.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pligtet til at indgå en gensidig aftale
om fortolkning af omgåelsesklausulen
i stk. 3, jf. OECD’s modeloverens-
komst, artikel 25, i situationer, hvor
der er tale om en stat uden for EU,
hvormed Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst?
Inden for EU må voldgiftskonventio-
nen antages at få virkning i tilfælde af
dobbeltbeskatningssituationer.
der svarer til artikel 25 i modelover-
enskomsten.
Dette kan bekræftes for så vidt angår
transfer pricing spørgsmål omfattet af
konventionen, medmindre der er tale
om handlinger fra en af virksomhe-
derne, der kan udløse alvorlig straf.
Som udgangspunkt vil der være ad-
gang til at anmode om bindende svar
om dispositioner vedrørende omgåel-
sesklausulerne. En stillingtagen hertil
må dog forudsætte en tilstrækkelig
mængde oplysninger om alle relevante
faktiske forhold og omstændigheder,
for at Skatterådet vil være i stand at
give et brugbart svar. Alternativt vil
man være nødsaget til at lægge en
række forudsætninger og forbehold
ind i svaret, således at det bindende
svar, som spørgeren får, reelt er uden
den store værdi. Hertil bemærkes, at
Skatterådet vil kunne afvise at be-
handle en anmodning om bindende
svar, hvis det viser sig, at der alene er
tale om at teste reglerne, og at der så-
ledes ikke er tale om en reel påtænkt
disposition.
Der er tale om en dansk vurdering,
som fortolkes efter danske regler. Der
vil være adgang til, at der indledes
forhandlinger om en gensidig aftale
efter dobbeltbeskatningsoverenskom-
sten (artikel 25 i modeloverenskom-
sten).
De skattepligtige, som er omfattet af
Skatteministeriet bedes oplyse, om fx
anmodninger om bindende svar ved-
rørende fortolkning af omgåelsesklau-
sulen for EU-direktiverne vil blive
behandlet af SKAT/Skatterådet, eller
om sådanne anmodninger vil blive af-
vist med henvisning til karakteren af
en sådan anmodning, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 24, stk. 2?
Vedrørende omgåelsesklausulen, der
vedrører overenskomster, bedes Skat-
teministeriet kommenterer på, om det
vil have indflydelse på vurderingen af
omgåelsesklausulen, hvis Danmark og
aftaleparten ikke er enige om forståel-
sen af overenskomsten.
FSR ønsker oplyst, hvilke skattepligti-
Side 26 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0027.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ge, der er omfattet af omgåelsesklau-
sulerne.
omgåelsesklausulerne, vil være dem,
der har mulighed for at opnå fordele
efter direktiverne henholdsvis over-
enskomsterne. Det vil efter omstæn-
dighederne være fuldt og begrænset
skattepligtige, og det vil være juridiske
og fysiske personer.
Dette kan bekræftes.
Det er FSRs opfattelse, både for om-
gåelsesklausulen i ligningslovens § 3,
stk. 1 og i stk. 3, at de danske skatte-
myndigheder kun kan tilsidesæt-
te/nægte en skatteyder en fordel, der
opnås i Danmark, da andre stater har
mulighed for at tilsidesætte/nægte en
skatteyder en fordel i den pågældende
anden stat. Skatteministeriet bedes
bekræfte, at denne forståelse er kor-
rekt.
Skatteministeriet bedes præcisere,
hvornår et arrangement er reelt.
Et arrangement eller serier af arran-
gementer skal anses for reelle, i det
omfang de er tilrettelagt af velbegrun-
dede kommercielle årsager, der afspej-
ler den økonomiske virkelighed.
Det kan bekræftes, at der ved denne
vurdering kan tages hensyn til alle re-
levante forhold og omstændigheder,
herunder den samlede koncerns for-
hold.
Som nævnt ovenfor er vendingerne i
et vist omfang inspireret af EU-
domstolens praksis. Domstolen har
fortolket den lignende tankegang i fu-
sionsskattedirektivet. Som et eksem-
pel herpå kan nævnes C-126/10, hvor
det af EU-domstolens præmisser
fremgår vedrørende anvendelsen af
fusionsskattedirektivet, ” at i tilfælde
af en fusion mellem to selskaber in-
den for samme koncern kan den om-
stændighed, at det overtagne selskab
FSR hører gerne, om det er korrekt,
at der ved vurderingen af ”velbegrun-
dede kommercielle årsager” bør ske
en vurdering af den samlede koncerns
forhold.
FSR vil gerne vide, hvordan Skatte-
ministeriet forstår ”velbegrundede
kommercielle årsager” og ”afspejler
den økonomiske virkelighed”.
Side 27 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0028.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
på tidspunktet for fusionen ikke udø-
ver nogen virksomhed, ikke råder
over nogen finansielle andele og alene
overfører store skattemæssige tab, af
ubestemt oprindelse, til det overtagne
selskab, udgøre en formodning for, at
transaktionen ikke er foretaget ud fra
”forsvarlige økonomiske betragtnin-
ger”, i denne bestemmelses forstand,
selv om transaktionen har en positiv
virkning på koncernens strukturelle
omkostninger.”
FSR anfører, at for virksomheder er
skat en omkostning, som ønskes mi-
nimeret inden for lovens rammer.
Medfører omgåelsesklausulen, at re-
gelanvendelse kan tilsidesættes, hvor-
ved omgåelsesklausulen har forrang
for øvrige regler. Et eksempel kunne
være tilskudsreglerne efter selskabs-
skattelovens § 31 D.
Minimering af skattebetalingen er ikke
en velbegrundet kommerciel årsag i
bestemmelsens forstand. På den an-
den side er opfyldelsen af objektive
kriterier ikke i sig selv udtryk for mis-
brug af reglerne. Umiddelbart er er-
hvervelse af yderligere aktier i et sel-
skab med henblik på at opfylde kravet
om 10 pct. ejerskab i reglerne om dat-
terselskabsudbytter ikke udtryk for
misbrug, men det kan være det, hvis
der fx alene er tale om en midlertidig
”pro forma” erhvervelse uden velbe-
grundede kommercielle årsager.
Begge vendinger er taget fra bemærk-
ningerne til OECD´s Preventing the
Granting of Treaty Benefits in Inapp-
ropriate Circumstances, der fastlægger
rækkevidden af omgåelsesklausulen.
Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår det, at vendingen ”ethvert ar-
rangement eller enhver transaktion”
skal fortolkes bredt og omfatter en-
hver aftale, fælles forståelse, ordning,
transaktion eller serie af transaktioner,
uanset om de er retsgyldige eller ej.
Skatteministeriet er vedrørende ven-
dingen ”uanset om de er retsgyldige
eller ej” opmærksom på, at dette ikke
er oversat korrekt, hvilket er præcise-
FSR skal bede Skatteministeriet om at
beskrive, hvordan ”ethvert arrange-
ment eller enhver transaktion” skal
fortolkes i praksis. Af bemærkninger-
ne fremgår det, at det skal fortolkes
bredt. Derudover hører FSR ligeledes
gerne Skatteministeriets kommentarer
til, hvad der skal forstås med formule-
ringen ”uanset om de er retsgyldige
eller ej”.
Side 28 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0029.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ret i forslagets bemærkninger, og æn-
dret til ”uanset om man kan støtte ret
på det eller ej”.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at
anvendelse af den foreslåede omgåel-
sesklausul alene medfører, at den
skattepligtige nægtes en fordel efter et
direktiv eller en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, men at den pågælden-
de transaktion/arrangement desuagtet
vil blive anset for gennemført.
FSR har angivet 7 eksempler i hø-
ringssvaret, hvor omgåelsesklausuler-
ne ”testes” og vil gerne høre Skatte-
ministeriet, om klausulerne finder an-
vendelse i disse eksempler.
Dette kan bekræftes.
Skatteministeriet bemærker til eksem-
plerne, at det ikke er muligt at svare
med fornøden sikkerhed, hvorvidt
omgåelsesklausulerne finder anven-
delse. En vurdering af, hvorvidt om-
gåelsesklausulerne finder anvendelse,
forudsætter, at alle relevante faktiske
forhold og omstændigheder er oplyst.
En konkret stillingtagen til eksem-
plerne vil således kræve, at der skal
lægges en række forudsætninger og
betingelser til grund ved vurderingen.
Bindende svar
FSR er meget bekymret over de rets-
sikkerhedsmæssige aspekter af forsla-
get, idet et bindende svar altid bør
være bindende, medmindre der er af-
givet urigtige oplysninger. Hvis der
skal være en undtagelse, bør der være
meget specifikke og snævre grænser
for, i hvilke tilfælde bindende svar ik-
ke er bindende.
FSR frygter, at der reelt bliver tale om
en omvendt bevisbyrde, hvor SKATs
sandsynliggørelse reelt blot vil komme
til at bestå i en konstatering af, at ak-
tivet er solgt til en væsentlig højere
værdi, hvorefter det bliver op til spør-
ger at påvise årsagerne til værdifor-
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet, kommentaren til Dansk
Erhverv og kommentaren til DI
Det er i det almindelige bemærknin-
ger, afsnit 3.2. anført, at ”De proces-
suelle regler, herunder ligningsfrist,
bevisbyrdefordeling og adgang til
domstolsprøvelse, vil være uændre-
de”. Der henvises endvidere til
kommentaren til Advokatrådet.
Side 29 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0030.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skellen. Det bør derfor fremgå af be-
mærkningerne, at det er SKAT, der
har bevisbyrden. Det forudsættes, at
SKAT som led i sandsynliggørelsen
skal sandsynliggøre, hvad værdien re-
elt var ved afgivelsen af det bindende
svar.
FSR foreslår, at der bliver mulighed
for, at det allerede på det tidspunkt,
hvor SKAT meddeler, at det binden-
de svar anses for bortfaldet, kan ind-
hente syn og skøn.
En meddelelse fra SKAT om, at et
afgivet bindende svar om et aktivs
værdi er bortfaldet efter den foreslåe-
de regel, udgør en afgørelse. Hvis
spørger ikke er enig i SKATs afgørel-
se, kan denne påklages til Landsskat-
teretten. Der vil i forbindelse med en
sådan klagebehandling være mulighed
for syn og skøn. Det er opfattelsen, at
det vil være uhensigtsmæssigt at ind-
føre mulighed for syn og skøn på et
tidspunkt, hvor der alene måtte være
tale om udveksling af synspunkter
mellem spørger og SKAT.
Den foreslåede regel indeholder indi-
rekte en tidsbegrænsning i form af de
gældende ligningsfrister. Forudsæt-
ningen for, at et bortfald af et bin-
dende svar om et aktivs værdi har en
betydning, er, at der er disponeret på
grundlag af det bindende svar. Der-
næst har det kun betydning, hvis bort-
faldet kan give anledning til en æn-
dring af den skatteansættelse, hvori
den pågældende disposition indgår, og
dette kræver, at ændringen kan ske
inden for de gældende ligningsfrister.
Henset til baggrunden for den fore-
slåede regel ses der ikke være grund-
lag for at have en kortere tidsgrænse
end de gældende ligningsfrister.
Der henvises til kommentaren til DI.
FSR mener, at reglen bør være tids-
mæssigt begrænset, således at det bin-
dende svar alene kan bortfalde, hvor
et salg eller størrelsen af afkastet sker
henholdsvis vurderes indenfor fx
maksimalt 24 måneder efter afgivel-
sen af det bindende svar.
FSR finder det uhensigtsmæssigt, at
beløbsgrænsen kun foreslås til 1 mio.
kr. Dette harmonerer ikke med, at
Side 30 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0031.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hensigten er, at den foreslåede be-
stemmelse skal finde anvendelse i til-
fælde af en væsentlig værdiafvigelse.
Der opfordres til, at grænsen ændres
til 10 mio. kr.
Der spørges til, om der ved afkast
menes brutto- eller nettoafkast.
Den foreslåede regel omhandler bin-
dende svar om værdien af ét aktiv.
Med andre ord en aktiv for aktiv vær-
diansættelse, hvor vurderingen går på
størrelsen af afkastet af det pågælden-
de aktiv. Der er således tale om en
vurdering på bruttoniveau.
Efter den foreslåede regel kan der
alene blive tale om en revurdering af
værdiansættelsen på baggrund af op-
lysninger ud fra et efterfølgende salg
eller ud fra størrelsen af det efterføl-
gende afkast. Den foreslåede regel
kan ikke anvendes, hvor situationen
alene er den, at SKAT efterfølgende
mener, at der burde have været an-
vendt en anden værdiansættelsesmo-
del.
Vurderingen af et tilsvarende aktiv vil
som nævnt i bemærkningerne kunne
være relevant, hvor det bindende svar
omhandler værdiansættelse af et aktiv,
hvor der foreligger et delvist ejerskab.
Også i andre situationer, hvor det dre-
jer sig om salg af et aktiv, der i alle
henseender kan siges at være tilsva-
rende det aktiv, som det bindende
svar omhandler, vil en vurdering kun-
ne være relevant. Den foreslåede regel
vil også kunne finde anvendelse, hvor
der er tale om en indirekte overdra-
gelse af selve aktivet eller et tilsvaren-
de aktiv.
Den foreslåede regel er alene en regel,
som SKAT kan påberåbe sig. For
Skatteministeriet bedes bekræfte, at
skattemyndighederne ikke kan anse
det bindende svar for ikke at være
bindende alene ved efterfølgende at
anvende en anden model for værdian-
sættelse.
FSR beder om at få præciseret, at
vurderingen af et tilsvarende aktiv,
som nævnt i bemærkningerne, kun
finder anvendelse i den situation, som
er beskrevet i bemærkningerne. Der-
udover anmodes om at få oplyst, om
den foreslåede regel vil kunne finde
anvendelse ved en efterfølgende indi-
rekte overdragelse af samme aktiv, fx
ved en overdragelse af det selskab,
der ejer aktivet.
FSR ønsker uddybet, hvorledes den
foreslåede regel finder anvendelse,
Side 31 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0032.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hvor en afvigende værdiansættelse vil
resultere i en nedsættelse af et sel-
skabs danske skattepligtige indkomst.
spørger er det de gældende regler, der
finder anvendelse. Det vil sige, at
hvor der er disponeret på grundlag af
et bindende svar om værdiansættelse
af et aktiv, således at det har påvirket
en skatteansættelse, og det efterføl-
gende konstateres, at værdien i det
bindende svar er for høj, vil den skat-
tepligtige kunne anmode om en gen-
optagelse af skatteansættelsen under
iagttagelse af reglerne i skatteforvalt-
ningslovens §§ 26 og 27. Hvis den
skattepligtige har anvendt det binden-
de svar i en kontrolleret transaktion
omfattet af ligningslovens § 2, vil det
tillige være reglerne i ligningslovens §
2 inklusiv stk. 6, der finder anvendel-
se.
Trusts
FSR påpeger, at der er en række lan-
de, som ikke har en egentlig lovgiv-
ning om fonde. Konsekvensen af
manglende lovregulering på området
ser således ud til at være, at man i de
situationer ikke kan få anerkendt en
fondsstiftelse, uanset om formuen ef-
ter landets praksis og eventuelt aftale-
grundlag er endeligt og uigenkaldeligt
udskilt fra stifteren. Dette bedes
bekræftet.
Det bedes endvidere bekræftet, at stif-
tere af trusts aldrig vil kunne fritages
for dansk beskatning, selv om lovgiv-
ningen i det pågældende land kræver
endelig og uigenkaldelig udskillelse.
I tilfælde af, at trusten er uigenkalde-
ligt udskilt fra stifteren, vil de foreslå-
ede regler forhindre stifteren i at bo-
sætte sig i Danmark, hvis trusten ikke
er mere end 10 år gammel.
Lovforslaget er justeret således, at det
ikke er et krav, at det fremgår af lov-
givningen, at formuen er endeligt og
uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. I
stedet er det et krav, at det er en ufra-
vigelig gyldighedsbetingelse for fon-
den, at formuen er endeligt og uigen-
kaldeligt udskilt. Betingelsen kan
fremgå af lovgivning, retspraksis eller
administrativ praksis. Det centrale er,
at der ikke er aftalefrihed.
Lovforslaget er justeret på dette
punkt, således at stiftere af trusts vil
kunne fritages, hvis det måtte være en
ufravigelig gyldighedsbetingelse for
trusten.
Det bemærkes, at tilflytningsreglen
alene gælder ved tilbageflytning til
Danmark dvs. for personer, der tidli-
gere har været fuldt skattepligtige i
Danmark. Denne tilbageflytningsregel
vurderes til at være nødvendig for at
Side 32 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0033.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
hindre, at personer midlertidigt bo-
sætter sig i udlandet, stifter trusten og
flytter tilbage til Danmark.
En udenlandsk statsborger, der er
dansk skattepligtig, vil således ikke
uden fortsat beskatning kunne oprette
hverken en trust eller en fond i det
land, hvor den pågældende er stats-
borger og naturligt har en særlig til-
knytning til. Kun hvis der oprettes en
egentlig fond, og landet har regler,
som helt svarer til danske fondsregler,
vil en sådan stiftelse kunne fritage
stifteren for dansk beskatning. Dette
bedes bekræftet.
Det er en nødvendig forudsætning for
at anerkende danske fonde, at der er
sket endeligt og uigenkaldeligt afkald
på formuen. Hvis dette ikke er tilfæl-
det, anerkendes fonden ikke.
Med lovforslaget kræves det, at der er
garanti for, at det samme er tilfældet
for så vidt angår udenlandske trusts
og fonde. Er det ikke muligt at få en
sådan garanti, vil stifteren skulle be-
skattes, som om der fortsat er rådig-
hed over formuen.
Lovforslaget vurderes at være i over-
ensstemmelsen med EU-retten. Der
henvises til kommentaren til profes-
sor Rasmus Feldthusen.
For så vidt der er tale om trusts eller
fonde stiftet i et land, der er medlem
af EU, bedes Skatteministeriet oplyse,
om de foreslåede regler er i overens-
stemmelse med EU-retten?
I den foreslåede § 16 K, stk. 1, anfø-
res i sidste punktum ”Andre skatte-
pligtige omfattet af de nævnte be-
stemmelser, der indskyder aktiver i
trusten, sidestilles med stifteren”.
Hvad menes der med ”trusten”? Re-
fereres der alene til indskud i en trust,
hvor afkastet i forvejen beskattes hos
stifteren, jf. 1. punktum?
FSR finder, at en grænse på 10 år er
for lang, da det vil ramme selv for-
holdsvis gamle trustkonstruktioner.
En 5 årig grænse, som er gældende i
den nuværende fondsbeskatningslovs
§ 3A, er mere passende.
Det følger af den foreslåede bestem-
melse, at stifteren skal medregne tru-
stens positive indkomst til sin skatte-
Ordlyden i den citerede sætning er
ændret, så det klart fremgår, at en
fuldt skattepligtig person, der indsky-
der aktiver i en trust, omfattes af be-
stemmelsen – uanset om stifteren af
trusten er omfattet af bestemmelsen
eller ej.
Tidsgrænsen på 10 år er valgt, da det-
te svarer til tidsgrænsen i ”forskers-
katteordningen”, hvor det ligeledes
tilstræbes at hindre misbrugssituatio-
ner ved midlertidig fraflytning.
Den foreslåede bestemmelse finder
ikke anvendelse, hvis midlerne slet ik-
ke er udskilt fra stifterens formue. I
Side 33 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0034.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
pligtige indkomst, hvorimod under-
skud ikke kan fradrages i stifterens
indkomst. Skal denne beskatnings-
form også være gældende, hvor mid-
lerne slet ikke er udskilt fra stifteren,
og hvor stifteren som følge af den
manglende udskillelse hidtil har været
anset som skattesubjekt for hele ind-
komsten og formuen?
Tilsvarende overvejelse gør sig gæl-
dende, hvis der udbetales eller tilbage-
føres midler til stifteren. Efter forsla-
get, jf. ligningslovens § 16 K, stk. 7, er
stifteren skattefri af uddelinger, der
modsvarer indkomst, der efter de
samme regler er beskattet hos stifte-
ren, hvorimod der ikke er taget stilling
til beskatningen, hvis der udbetales
beløb, der overstiger den hos stifteren
beskattede indkomst. Eksempelvis
tilbagebetaling af indskud.
Det fremgår endvidere af bemærknin-
gerne, at begunstigede fortsat vil være
skattepligtige af uddelinger efter stats-
skattelovens § 4. Hvis formuen ikke
er udskilt fra stifterens formue, må
der vel være tale om en gave fra stifte-
ren til modtageren, som skal beskattes
efter de regler, der gælder for gaver.
disse tilfælde anerkendes trusten ikke
skattemæssigt. Der skal derfor – som
hidtil – ske beskatning af trustformu-
en som en del af stifterens egen for-
mue.
Bestemmelsen om uddelinger til stif-
teren er fjernet, idet den er overflødig.
Stifteren vil ikke kunne modtage ud-
delinger fra en trust, hvor formuen
skulle være endeligt og uigenkaldeligt
udskilt.
Beskatningen af de begunstigede æn-
dres ikke med lovforslaget. Hvis trust-
formuen ikke er udskilt fra stifterens
formue, hvorved trusten ikke aner-
kendes skattemæssigt, vil der være tale
om en gave direkte fra stifteren. Hvis
trustformuen er udskilt fra stifterens
formue, vil der være tale om en udde-
ling fra trusten – som vil være skatte-
pligtig efter statsskattelovens § 4.
Det er uddybet i lovforslaget.
FSR anmoder om uddybning med
hensyn til, hvordan trustens indkomst
fordeles mellem flere stifte-
re/indskydere.
Det bør derfor præciseres, at stiftere
og indskydere ved fordelingen både er
danske og udenlandske skattepligtige
personer mv., da det ellers vil få den
konsekvens, at en dansk indskyder i
Det er præciseret.
Side 34 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0035.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
en fond/trust, hvor de øvrige indsky-
dere er udlændinge, vil få tillagt hele
afkastet i fonden.
DIAS
FSR har forståelse for, at der kan op-
stå vanskeligheder med udvikling af
komplicerede IT-systemer og finder
det positivt, at selvangivelsesfristen
generelt udskydes til 1. september i de
to overgangsår.
FSR foreslår, at Skatteministeriet i
denne overgangsperiode overvejer,
om det kunne være hensigtsmæssigt
generelt at fastsætte selvangivelsesfri-
sten til eksempelvis 1. september for
alle selskaber mv., idet den planlagte
IT-løsning gør det muligt at udskrive
årsopgørelser rettidigt. Når den plan-
lagte IT-løsning ikke længere kræver
manuel behandling for at udskrive
årsopgørelserne, bortfalder den histo-
riske begrundelse for forskellige selv-
angivelsestidspunkter. Hvis det sam-
tidig sikres, at der løbende kan selv-
angives, vil der være opnået størst
mulig fleksibilitet for virksomhederne,
således at det bliver muligt at indbe-
rette skatteoplysninger samtidig med
afslutning af regnskabet eller ved li-
kvidation mv. Herudover vil det for-
mentligt lette presset på SKATs IT-
systemer, hvis selvangivelsesfristen
for selskaber og for selvstændige er-
hvervsdrivende ikke er sammenfal-
dende. FSR stiller sig gerne til rådig-
hed for en arbejdsgruppe.
FSR finder det positivt, at underskud
ikke længere fortabes ved manglende
indberetning, ligesom der kun kan ud-
løses et tillæg for sambeskattede sel-
Forslaget vil blive medtaget i forbin-
delse med overvejelserne om en revi-
sion af skattekontrolloven.
Side 35 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0036.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
skaber (administrationsselskabet).
FSR formoder, at der for efterfølgen-
de indkomstår alene er krav om at
sikre opdatering af underskudsregi-
streringerne. Lovteknisk vil det derfor
være mere brugervenligt, hvis selve
bestemmelsen var tilpasset dette for-
hold, således at engangsindberetnin-
gen var en ”overgangsbestemmelse”
gældende for indkomstårene til og
med 2013. Herved vil ændringerne til
sambeskatningsbekendtgørelsen om
registrering af underskud være bedre
overensstemmende med loven. Skat-
teministeriet bedes bekræfte, at FSRs
forståelse er korrekt.
FSR formoder, at tillægget på 5.000
kr. kun vedrører førstegangsregistre-
ring af underskud for indkomstårene
2002-2013, idet den efterfølgende år-
lige opdatering af underskudsoplys-
ninger er en del af en behørig selvan-
givelse og dermed er omfattet af de
almindelige regler for dagbøder. Hvis
det fastholdes som formuleret i lov-
forslaget, vil der reelt set være pålagt
selskaber m.fl. en gentagen indberet-
ning af allerede selvangivne under-
skud, og med en mere belastende
sanktion i form af et fast tillæg på
5.000 kr. FSR formoder ikke, at den-
ne væsentlige ændring af gældende
regler har været tilsigtet med forslaget,
men derimod alene er rettet mod en-
gangsregistreringen. Dette bedes be-
kræftet.
FSR anmoder Skatteministeriet om at
bekræfte, at det i sambeskatninger
kun er administrationsselskabet, der
pålægges et tillæg på 5.000 kr. ved
manglende indberetning.
Det kan bekræftes, at selskaberne for
efterfølgende indkomstår opdaterer
de registrerede underskudsoplysnin-
ger for indkomstårene 2002 – 2013
med ajourført ultimo restunderskud,
herunder tilføjer underskud opstået i
indkomstårene 2014 og frem.
For så vidt angår placeringen af § 35 i
selskabsskatteloven, bemærkes det, at
denne netop er indsat i ”Afsnit VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbe-
stemmelser”.
Det kan bekræftes, at tillægget på
5.000 kr. alene knytter sig til en ikke
rettidig registrering af underskud for
perioden 2002 - 2013. Det kan endvi-
dere bekræftes, at en efterfølgende
opdatering af de registrerede under-
skudsoplysninger vil være en del af
selvangivelsen, hvorfor tillægget på
5.000 kr., som nævnt i den foreslåede
ændring til selskabsskattelovens § 35,
stk. 1, ikke finder anvendelse i disse
situationer. Ministeriet finder derfor
ikke behov for en ændring af forslaget
på dette punkt.
Det kan bekræftes, at det alene er
administrationsselskabet i en sambe-
skatning, som kan blive pålagt et til-
læg på 5.000 kr. ved manglende retti-
dig registrering af underskud.
Side 36 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0037.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Endvidere bedes Skatteministeriet
bekræfte, at der kun vil blive pålagt
tillæg ved manglende indberetning af
underskud, såfremt selska-
bet/koncernen senere ønsker at gøre
brug af dette underskud.
Endvidere bedes ministeriet bekræfte,
at efterfølgende ændring af fejl i retti-
digt foretagne indberetninger ikke vil
resultere i tillæg. Tilsvarende vil en
undladt registrering som følge af ikke
erkendte skattemæssige underskud
(der kan eksempelvis pågå en kon-
trolsag herom) ikke medføre tillæg,
men vil blive anset som en efterføl-
gende rettelse uden sanktion. Hvis
Skatteministeriet ikke kan bekræfte
dette, da bedes det oplyst, hvorledes
en positiv registrering af 0-underskud
vil blive vurderet i forhold til mang-
lende indberetning.
FSR antager, at det ikke vil have be-
tydning, at et selskab kun har deltaget
i en sambeskatning i en del af ind-
komståret, da det indtil da særbeskat-
tede selskab må anses for at være om-
fattet af administrationsselskabets
pligt til indberetning og dermed ikke
samtidig kan være pålagt en egen sær-
skilt indberetningspligt. Dette bedes
bekræftet.
Det anføres under punkt 4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforsla-
get, at det er besluttet, at DIAS ikke
fuldt ud vil overtage underskudsbe-
regningen, men alene vil komme med
et forslag til underskudsberegning.
For det første bedes Skatteministeriet
oplyse, hvorvidt – og i givet fald hvil-
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes, at der i de be-
skrevne situationer ikke vil skulle be-
tales et tillæg. Korrektion af fejlagtigt
indberettede underskud, således at de
bringes i overensstemmelse med de
oprindelige skatteansættelser, og en
ændring som følge af en efterfølgende
ansættelsesændring vil således ikke fø-
re til opkrævning af tillægget.
Det bekræftes, at det er administrati-
onsselskabet pr. 1. oktober 2014, der
indberetter restunderskud for det til-
føjede selskab for både sambeskat-
ningsperioden og særbeskatningsperi-
oden.
Skatteyderen kan lægge et forslag til
underskudsberegning til grund for sin
Side 37 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0038.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
ke – forpligtelser skatteyderen har
med hensyn til det forslag til under-
skudsberegning, der vil komme fra
DIAS. Hvis skatteyderen har nogen
forpligtelser i denne forbindelse, fx til
at gennemgå og verificere forslaget fra
DIAS, bør dette udtrykkeligt anføres i
loven.
selvangivelse, men har – da der alene
er tale om et forslag, og da beregnin-
gen baserer sig på skatteyderens egne
oplysninger ved engangsindberetnin-
gen – ansvaret for rigtigheden af de
anvendte oplysninger i selvangivelsen.
Selskabet vil i TastSelv nemt kunne
se, hvordan SKAT når frem til forsla-
get til underskudsberegning til brug
for sin stillingtagen til forslaget. Skat-
teyderens forpligtelse i denne hen-
seende nødvendiggør efter ministeri-
ets opfattelse ingen ændring af lov-
givningen.
Fristreglerne i skatteforvaltningslo-
vens §§ 26 og 27 finder anvendelse på
skatteansættelser, og dette begreb an-
vendes såvel om opgørelsen af grund-
laget for skatteansættelsen som om
selve skatteberegningen. En skattean-
sættelse vil først foreligge, når skatte-
yderen har selvangivet, herunder taget
stilling til forslaget til underskudsbe-
regning. Lovforslaget ses derfor ikke
at have konsekvenser i forhold til
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
For det andet bedes Skatteministeriet
oplyse, hvad konsekvenserne i relati-
on til fristreglerne i skatteforvalt-
ningslovens §§ 26 og 27 er af, at DI-
AS alene vil fremkomme med et for-
slag til underskudsberegning. Når der
alene er tale om et forslag, kan under-
skudsberegningen vel ikke være en del
af skatteansættelsen? I så fald synes
fristreglerne ikke at ville kunne finde
anvendelse på fremførte underskud.
Landbrug og Fødeva-
rer
Trusts
Der bør indsættes en klarere lovgiv-
ningsmæssig definition af, hvad der
forstås ved en trust. Dette begreb fin-
des ikke i dansk ret, og det bør derfor
beskrives mere klart, hvad der er tale
om i lovens ordlyd.
Bindende svar
Landbrug & Fødevarer finder, at æn-
dringen strider helt afgørende og
principielt mod selve ordningen om
bindende svar, idet ordningen netop
er oprettet for at give skattemæssig
sikkerhed. Så længe et bindende svar
Der henvises til kommentaren til Ad-
vokatrådet.
Efter forslaget er det et utvetydigt
krav, for at der kan blive tale om et
bortfald, at det ud fra oplysninger, der
er fremkommet efter afgivelse af det
bindende svar, kan begrundes, at vær-
dien og dermed de oplysninger, som
Side 38 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0039.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
er afgivet på baggrund af de korrekte
oplysninger på tidspunktet for det
bindende svar, bør efterfølgende for-
hold, netop fordi de er efterfølgende,
ikke kunne medføre, at det bindende
svar ikke længere er bindende.
værdien er baseret på, ikke er den
korrekte. SKAT skal således med
baggrund i de senere oplysninger
kunne begrunde, at den værdi, der er
konstateret efterfølgende, må anses
for mere retvisende på tidspunktet for
det bindende svar.
Det er korrekt, at forslaget gælder ge-
nerelt og dermed omfatter alle bin-
dende svar om et aktivs værdi. Dette
fremgår også af lovudkastet underti-
tel, hvor denne del af udkastet er om-
talt som ”værdiansættelse af aktiver i
forbindelse med bindende svar”.
Hvor et bindende svar indeholder
svar på andre spørgsmål end et
spørgsmål om et aktivs værdi, vil den
foreslåede regel om bortfald alene
kunne finde anvendelse på den del af
det bindende svar, som relaterer sig til
aktivets værdi. Ud over selve værdian-
sættelsen vil det fx kunne være et svar
om avancen på aktivet, hvor værdian-
sættelsen er brugt ved avanceopgørel-
sen.
Et aktivs betydning for virksomhe-
dens indkomstpotentiale vil afspejle
sig i aktivets værdi. Derfor er det rele-
vant at medtage størrelsen af det ef-
terfølgende afkast, som kan tilskrives
aktivet. Afkastets form vil afhænge af
aktivets art og de dispositioner, der
foretages mht. aktivet. I visse tilfælde,
hvor aktivet fx anvendes i den løben-
de virksomhed, vil det være relevant
at se på indkomsten i virksomheden
og på den baggrund foretage en vur-
dering af, hvorvidt denne er større
end forventet med baggrund i de op-
lysninger, som det bindende svar er
baseret på. Det skal bemærkes, at det
Det findes misvisende, at det ikke er
klart angivet, at ændringen vedrøren-
de bindende svar om et aktivs værdi
skal gælde generelt og ikke kun ved
overførsler mv. til udlandet.
Landbrug & Fødevarer mener, at det
bør beskrives, hvordan forholdet er
ved afgivelse af et bindende svar,
hvori der indgår andre spørgsmål end
et spørgsmål om aktivets værdi.
Landbrug & Fødevarer, finder det
problematisk, at der generelt lægges
vægt på afkastet af aktivet, uden at
dette beskrives nærmere i loven.
Side 39 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0040.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
i givet fald vil være SKAT, der vil
skulle tilvejebringe oplysninger om
størrelsen af det efterfølgende afkast.
Det er vurderingen, at en detailregule-
ring i selve loven ikke er hensigts-
mæssig.
Landbrug & Fødevarer mener, at lov-
bemærkningernes beskrivelse af for-
holdet til skatteforvaltningslovens §
27 om ekstraordinær genoptagelse er
misvisende, idet der ikke kan ske en
ansættelsesændring, hvis det bindende
svar ikke bortfalder.
Det pågældende afsnit i lovbemærk-
ningerne er medtaget for udtrykkeligt
at gøre opmærksom på, at den fore-
slåede regel, hvorefter et bindende
svar om et aktivs værdi i visse tilfælde
ikke er bindende, ikke har som kon-
sekvens, at skatteforvaltningslovens §
27 dermed aldrig kan finde anvendel-
se i forhold til et bindende svar om et
aktivs værdi.
Uanset den foreslåede regel om even-
tuelt bortfald af et bindende svar om
et aktivs værdi, vil SKAT fortsat have
mulighed for at indsætte de såkaldte
critical assumptions i et bindende svar
om et aktivs værdi. Har SKAT indsat
critical assumptions, og viser det sig,
at disse forudsætninger ikke holder,
kan det bindende svar bortfalde, uan-
set at betingelserne i den foreslåede
regel ikke er opfyldt.
Endelig spørges til, hvad der menes
med ”Medmindre andet er fastsat af
skattemyndighederne”.
Landsskatteretten
Bindende svar
Der opfordres til, at der i lyset af
Ombudsmandens udtalelse i FOB
2012-12 sker en udbygning af i lov-
bemærkningerne, således at det står
tydeligere, at et bortfald af det bin-
dende svar udgør en afgørelse i for-
valtningsretlig forstand.
DIAS
Der gøres opmærksom på, at behand-
lingen af klager over manglende frita-
gelse for betaling af tillægget på 5.000
Lovbemærkningerne er præciseret på
dette punkt.
Er taget til efterretning. Forholdet er
omtalt i bemærkninger til lovforslaget.
Side 40 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0041.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
kr. ved for sen indberetning af reste-
rende fremførelsesberettigede under-
skud forventes at blive henlagt til
Skatteankestyrelsen.
Det foreslås, at ordet ”frafalde” (til-
lægget) erstattes af ”fritage” (for beta-
ling af tillægget).
Forslaget er fulgt i lovforslaget.
Skatteankestyrelsen
Se høringssvaret fra Landsskatteret-
ten.
SRF Skattefaglig
Forening
Trusts
SRF finder, at der er forskel på be-
mærkningerne til lovforslagets § 2 og
ordlyden af § 2 om ændring af boaf-
giftsloven. SRF finder, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at ordlyden umid-
delbart lægger op til en begrænsning
af hvilke trusts, der skal medtages i
boopgørelsen.
SRF finder, at det kunne det være
hensigtsmæssigt, hvis det præciseres,
at aktiver og passiver skal værdiansæt-
tes til handelsværdi.
SRF bemærker, at det ikke klart frem-
går af lovforslagets § 1, hvorvidt be-
skatningen af de løbende indkomster i
trusten vil overgå til arvingerne, når
stifteren dør.
Hvis trusten gaveoverdrages, vil ga-
vemodtageren så overtage beskatnin-
gen af den løbende indkomst i tru-
sten? SRF frygter, at reglerne vil kun-
ne omgås blot ved at stifte en trust og
i samme øjeblik overdrage den til
børnene, der jo ikke er stiftere, men
begunstigede eller lignende. SRF be-
Der ses ikke at være forskel på be-
mærkningerne og ordlyden. Det be-
mærkes, at ”i det omfang” skal hånd-
tere den situation, hvor der er flere
stiftere/indskydere i trusten. I denne
situation er det alene en forholdsmæs-
sig del af aktiverne og passiverne, der
medtages i boopgørelsen.
Det er præciseret, at det er handels-
værdien, der anvendes.
Arvingerne vil ikke som følge af lig-
ningslovens § 16 K blive skattepligtige
af den løbende indkomst i trusten.
Hvis selve trusten gaveoverdrages fra
stifteren til et familiemedlem, vil der
være tale om en gave. Dette følger af
de gældende regler, og det ændres der
ikke på.
Hvis aktiverne i trusten uddeles til
stifterens familiemedlemmer, vil der
Side 41 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0042.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
mærker, at det derfor vil være nød-
vendigt at se på muligheden for at
indføre regler, der sikrer, at afkom
mv., der indsættes som begunstigede i
en trust, bliver gaveafgiftspligtige af
midlerne i trusten, hvis de overføres
ved gave, hvis en sådan situation skal
undgås.
Efter de foreslåede bestemmelser vil
en udenlandsk trust, når visse betin-
gelser er opfyldt, ikke kunne beskattes
som et selvstændigt skattesubjekt. Det
betyder, at afkastet beskattes hos stif-
teren, og at han anses som skattemæs-
sig ejer af formuen.
være tale om en uddeling fra trusten
omfattet af statsskattelovens § 4. Det-
te følger af gældende regler, og det
ændres der heller ikke på.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke
ændrer på, at trusts – når der umid-
delbart er givet endeligt og uigenkal-
deligt afkald på formuen – vil skulle
anses for at være et selvstændigt skat-
tesubjekt eller en båndlagt kapital.
Stifteren pålægges en beskatning af
indkomsten i trusten i lighed med
CFC-beskatning af personer i lig-
ningslovens § 16 H.
Boafgiften kan hentes fra det samlede
bo.
Når stifteren dør, skal der derfor også
betales boafgift af trustens værdi.
Reglerne i udlandet kan tænkes at ac-
ceptere trusten som selvstændig en-
hed. Herved opstår blandt andet det
problem, at den boafgift, der skal be-
tales af trusten, ikke kan hentes fra
dens midler med det resultat, at afgif-
ten ikke kan betales.
Professor Rasmus
Kristian Feldthusen,
Københavns Univer-
sitet
Rasmus Feldthusen (RF) mener, at
det er uhensigtsmæssigt at bryde med
de eksisterende kriterier for, hvornår
en person har en sådan rådighed i
henhold til en konkret trust, at ved-
kommende bør anses for at være rette
indkomstmodtager.
Der ændres ikke på eksisterende reg-
ler, hvorefter trusten anses for rette
indkomstmodtager. Lovforslaget
medfører blot, at stifteren fortsat be-
skattes af afkastet i trusten (med lem-
pelse for evt. beskatning af trusten),
idet det ikke er muligt at kontrollere,
om der er givet endeligt og uigenkal-
deligt afkald på aktiverne.
En trust adskiller sig grundlæggende
fra en fond ved hverken at være selv-
ejende eller en juridisk person. Der er
RF mener, at det er uhensigtsmæssigt
at forskelsbehandle danske familie-
fonde og trusts stiftet til fordel for
Side 42 af 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1510541_0043.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
familiemedlemmer. RF vurderer, at
det tillige kunne være i strid med EU
retten, herunder kapitalens frie bevæ-
gelighed.
en udstrakt grad af kontraktfrihed
fsva. trusts. En dansk familiefond er
derimod en selvstændig juridisk per-
son, der er underlagt offentligt tilsyn,
og det er en ufravigelig gyldighedsbe-
tingelse, at formuen skal være uigen-
kaldeligt og endeligt adskilt fra stifte-
ren. En dansk familiefond er derfor
ikke sammenlignelig med en trust, og
lovforslaget vurderes at være i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Der gives nedslag for trustens danske
og udenlandske skatter. Det er præci-
seret, at dette også gælder for skatter
betalt af trustee på vegne af trusten.
Med lovforslaget sidestilles stifteren
med den situation, at han/hun fortsat
har rådighed over formuen. Der er
ikke fradrag for gaver til familiemed-
lemmer, hvorfor stifteren af trusten
heller ikke bør have en sådan fra-
dragsadgang.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Lovforslaget kan give anledning til
dobbeltbeskatning, hvis trustee be-
skattes i en anden stat.
I modsætning til danske familiefonde
får stifteren ikke fradrag/credit for
uddelinger fra trusten. Derved sker
der reelt økonomisk dobbeltbeskat-
ning.
Lovforslaget synes at indebære, at
stifteren beskattes på ny af de samme
aktiver, som denne har overdraget til
trusten.
Forslagets § 16 K, stk. 8, medfører, at
stiftere af fonde og andre lignende
enheder kan drage fordel af, at den
pågældende stats lovgivning indehol-
der krav om uigenkaldelig overdragel-
se af midlerne. Der er ikke en tilsva-
rende adgang for stiftere af trusts,
hvis der undtagelsesvist måtte være en
sådan lovgivning. Dette forekommer
uhensigtsmæssigt og vil kunne være et
problem efter EU- og EØS-retten.
Lovforslaget er ændret således, at be-
stemmelsen ikke finder anvendelse,
hvis det måtte fremgå af den relevante
trustlovgivning mv., at det er en gyl-
dighedsbetingelse, at der skal være gi-
vet endeligt og uigenkaldeligt afkald
på formuen. Dette må antages at fo-
rekomme sjældent, idet der er aftale-
frihed i forbindelse med stiftelse af
trusts.
Side 43 af 43