Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 157 Bilag 7
Offentligt
1513564_0001.png
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Folketinget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Skanderborg, den 20. marts 2015
sv
Spørgsmål til lovforslag L 157
Lov om ændring af lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikati-
onsformål, lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjeneste og konkurrencelo-
ven
Budskab og spørgsmål
DANVA er af den opfattelse, at det kan være samfundsøkonomisk relevant at føre elektronisk kommunikati-
onsnet igennem diverse fysiske infrastruktursystemer – herunder spildevandsledninger. Foreningen undrer
sig dog over følgende emner i lovforslaget:
-
-
Der mangler en eksplicit og generel undtagelse af infrastruktursystemer, der håndterer drikkevand
(”vandforsyningssystemer”).
For at fremme mulighederne for at de elektroniske kommunikationsnet kan gøre brug af evt. plads i
spildevandsanlæg – herunder spildevandsledninger – bør begrebet ”spildevandsanlæg” fremgå så-
vel af lovteksten som lovbemærkningerne.
Har udvalget mulighed for at sikre en afdækning af, om der er juridiske eller politiske overvejelser, der hin-
drer dette?
Har udvalget mulighed for at sikre, at der sker den nødvendige tilretning i sektorlovgivning i forhold til spilde-
vandsforsyningsselskabernes aktivitetsmuligheder?
Baggrund
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, organiserer primært de kommunalt ejede vand- og spilde-
vandforsyninger organiseret som aktieselskaber. Derudover er der ca. 2.100 forbrugerejede almene vand-
forsyninger, der hovedsageligt er organiseret i FVD.
Infrastruktur til drikkevand
Der var stor glæde i den europæiske vandforsyningsbranche, da det lykkedes vores europæiske interesse-
organisation, EurEau, at få ændret teksten i udkastet til ”Broadband” direktivet, således at fysisk infrastruk-
tur, der håndterer drikkevand (typisk vandforsyningsledninger, stikledninger og jordledninger på privat grund)
ikke er omfattet af direktivet. Der blev fremført talrige faglige betragtninger, som understregede denne infra-
strukturs sårbarhed, se art. 2 nr. 2 i direktiv 2014/61. Disse gør sig specielt gældende i et land som Dan-
mark, hvor behandlingen af råvandet er yderst minimalt, før det leveres ukloreret som drikkevand. Se evt. bi-
lag fra EurEau.
Det er heldigvis også vores indtryk, at danske politikere har stor forståelse for, at dansk drikkevand skal
håndteres med stor respekt, hvilket ligger i fin forlængelse af alle bestræbelser for at beskytte grundvandet.
Side 1 af 3
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
[email protected]
www.danva.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513564_0002.png
En tilgang, som kræver en behandling hos den enkelte vandforsyning, vil afføde unødvendig meget bureau-
krati og frustration. Bemærk at der er 212 vandselskaber/vandforsyningsselskaber, der hovedsageligt er
kommunalt ejede, og ca. 2.100 forbrugerejede vandforsyninger, der i stor grad drives af frivillige.
Det er DANVAs klare opfattelse, at den danske implementering skal sikre, at der ikke kan ansøges om pla-
cering af elektroniske kommunikationsnet i fysisk infrastruktur, der håndterer drikkevand som et fysisk ele-
ment. Vi tænker således på hele ”vandforsyningssystem” som omtalt i vejledning 2005/3 om vandkvalitet og
tilsyn med vandforsyningsanlæg).
Lovgivningen bør nævne spildevandsanlæg
Lovteksten er meget direktivnært i forhold til omtale af infrastruktur for forsyninger, der håndterer spildevand,
se § 1 nr. 7:
”Netoperatør: Den, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, samt den, der stiller passiv fysisk infrastruktur
til rådighed, der er beregnet til at levere; … vand, herunder deponering eller rensning af spildevand, og dræningssyste-
mer,”
Vi har noteret os, at i EU-sprog omfatter ”vand” såvel drikkevand som spildevand. Såfremt at den danske lov
skal kunne bruges af borgerne og virksomhederne – uden involvering af jurister hele tiden – vil det være til
gavn for alle, om begrebet ”spildevandsanlæg” blev anvendt i lovteksten, og at der i lovbemærkninger sker
en henvisning til definition i spildevandsbekendtgørelsen (nr. 1448/2007) og den tilknyttede vejledning (nr.
11058/1999). Se evt. bilag
Strikt regulering af spildevandforsyningernes aktivitetsområder
DANVA vurderer, at der kan være spildevandsforsyningsselskaber i Danmark, som vil kunne være interesse-
ret i under forskellige konditioner at tilbyde plads til kommunikationsnet i spildevandsanlæggene – primært
spildevandsledninger. I sektorlovgivningen er der en snæver regulering af såvel forsyningernes hovedaktivi-
tet som deres tilknyttede aktiviteter, hvorfor der bl.a. findes en positivliste i TA-bekendtgørelsen (nr.
1195/2010).
Vi vurderer umiddelbart, at der er behov for, at der sker en ændring sektorlovgivningen, for at spildevands-
forsyningerne mod betaling evt. kan vælge at være med til at reducere omkostningerne ved etablering af
kommunikationsnet (fiber o.lign.).
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Direktør
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1513564_0003.png
Bilag – spildevandsanlæg som begreb
Spildevandsbekendtgørelsen
(bemærk at definitionen ikke er blevet ændret af de senere ændringer til be-
kendtgørelsen)
Kapitel 2
Definitioner
§ 4.
Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse samt befæ-
stede arealer.
Stk. 2.
Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.
Stk. 3.
Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede area-
ler, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt
tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sam-
mensætning.
Stk. 4.
Ved humane affaldsprodukter forstås fæces og urin.
Stk. 5.
Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det
biokemiske iltforbrug (BI
5
), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.
Stk. 6.
Ved samletanke til spildevand m.v. forstås tætte beholdere, der enten er typegodkendt eller kan god-
kendes til opbevaring af spildevand m.v. af tilladelsesmyndigheden, jf. § 37, stk. 2.
Stk. 7.
Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til af-
ledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afled-
ning til jorden eller anden form for bortskaffelse.
Stk. 8.
Ved et spildevandsanlægs kapacitet forstås den spildevandsmængde med indhold af forurenende
stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af lo-
vens kapitel 3, 4 eller 5 kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.
Stk. 9.
Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser
har ansvaret for anlæggets drift eller vedligeholdelse.
Stk. 10.
Ved private spildevandsanlæg forstås de spildevandsanlæg, der ikke er omfattet af stk. 9. Spilde-
vandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, er dog private, selvom de drives og vedligeholdes af
kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.
Vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen
2.1.7 Spildevandsanlæg
Definition af spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg omfatter efter bekendtgørelsens § 4, stk. 7 såvel åbne som lukkede ledninger og andre
anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand, forinden det udledes til vandløb, søer eller
havet, afledes til jorden eller bortskaffes på anden måde. Der skal således ikke nødvendigvis ske både en
afledning og en behandling i et spildevandsanlæg.
Side 3 af 3