Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 119
Offentligt
1506038_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. marts 2015
Bevarelse af spørgsmål 9 ad L 119 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 18. februar 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/ 2-15 fra Tekniq, jf.
L 119 - bilag 3.
Svar:
Installatørernes organisation TEKNIQs synspunkter kommenteres under
de følgende punkter:
Generelt
TEKNIQ finder, at kravene til de tekniske installationsvirksomheder er
stigende, og det er derfor vigtigt, at myndighederne skærper opmærk-
somheden vedrørende sikkerheden på stærkstrømsområdet og sikrer, at
lovændringen ikke svækker det høje danske sikkerhedsniveau.
Med forslag til lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske instal-
lationer og elektrisk materiel (Elsikkerhedsloven) ønsker regeringen at
modernisere reglerne og sikre en regulering, der kan rumme den fremti-
dige teknologiske udvikling. Det fastholdes samtidig hermed, at elektri-
ske anlæg og installationer samt elektrisk materiel har et sikkerhedsni-
veau, der ikke frembyder fare for personer, husdyr eller ejendom.
Lovforslaget giver den enkelte installatør øget fleksibilitet, idet det kan
vælges enten at følge standarder eller udføre arbejdet på en anden måde,
som giver det samme sikkerhedsniveau. Det er en forudsætning, at mo-
derniseringen kan ske uden at gå på kompromis med det grundlæggende
tekniske sikkerhedsniveau, som defineres i bekendtgørelserne, og som
skal efterleves, uanset hvordan et elektrisk anlæg, en elektrisk installati-
on eller elektrisk materiel udformes.
Internationalisering og forenkling
TEKNIQ opfordrer til, at det afklares konkret ved behandling af lov-
forslaget, hvilke danske særregler der skal afskaffes, og hvilke der skal
opretholdes.
Forslaget til en ny elsikkerhedslov fastsætter overordnede bestemmelser
for sikkerheden ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elek-
trisk materiel. Loven er en rammelov, som angiver rammen for den tek-
niske sikkerhed, som vil blive udmøntet i de nye bekendtgørelser, som
udarbejdes i løbet af 2015. I forbindelse med udarbejdelsen af bekendt-
gørelserne vil de danske særkrav blive vurderet, blandt andet i forhold
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/4
til relevante standarder. Denne vurdering af særkravene vil foregå uaf-
hængigt af lovprocessen.
Hvis vurderingen viser, at et særkrav fortsat har en sikkerhedsmæssig
betydning, vil bestemmelsen indgå i nye bekendtgørelser, og disse be-
stemmelser vil desuden blive anmeldt som særlige danske bestemmelser
i de relevante europæiske og internationale standarder. En række sær-
krav vil være overflødige, fordi tilsvarende sikkerhedsmæssige retnings-
linjer indgår i de europæiske eller internationale standarder, der vil blive
henvist til i de nye bekendtgørelser, som generelt vil være reference-
rammen ved vurdering af, om det grundlæggende sikkerhedsniveau er
fastholdt. Ingen af disse særkrav vil skulle indgå i elsikkerhedsloven.
Nogle særkrav vil fortsat skulle fastholdes eksempelvis på grund af sær-
lige danske forhold, eller fordi de i øvrigt vurderes at have væsentlig be-
tydning for det tekniske sikkerhedsniveau. I Danmark er der eksempel-
vis krav om, at boligstikkontakter skal beskyttes med en fejlstrømsaf-
bryder (HPFI-afbryder). Dette er et krav ved alle nye installationer, for-
di det danske elforsyningssystem adskiller sig fra de fleste andre lande.
TEKNIQ påpeger desuden, at lovforslaget bør omfatte muligheden for
at samle regler for el-, gas- og vvs-installationer ét sted, gerne i byg-
ningsreglementet. Der er i dag tre regelgrundlag under to forskellige
styrelser i hver sit ministerium.
I dag hører reglerne omkring el- og gasinstallationer under Sikkerheds-
styrelsen, mens regler omkring udførelse af kloak- og vvs-installationer
hører under Energistyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen er myndighed på om-
rådet for autorisationer både inden for el, vvs og kloakinstallationer.
Ved udarbejdelse af ny lovgivning og bekendtgørelser, som grænser op
til andre myndighedsområder, koordineres regelsættene bl.a. gennem
gensidig høring.
Internationale standarder – fra bindende lovkrav til vejledende stan-
darder
TEKNIQ opfordrer til et regelsæt baseret på bindende standarder med
dispensationsmulighed fra myndighederne. Hvis det fastholdes, at stan-
darder ikke skal være bindende, anbefaler TEKNIQ, at standarder fast-
fryses i serier i perioder på 5-7 år, da det vil bidrage til bedre overblik
og et ensartet grundlag samt lette omkostninger og administrative for-
retningsgange.
Et af formålene med moderniseringen og forenklingen af stærkstrøms-
reglerne er at øge anvendelsen af internationale standarder og skabe et
regelsæt, som kan rumme den teknologiske udvikling, samtidig med at
det nuværende sikkerhedstekniske niveau fastholdes.
Forslaget om bindende standarder vil kræve, at teksten fra standarderne
skrives ind i en lov eller en bekendtgørelse, eller at der i en bekendtgø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/4
relse henvises til at følge en bestemt udgave af en standard som den
eneste mulige løsning for udførelsen af et arbejde, så standarden de fac-
to bliver bindende. Dette vil være i modstrid med ønsket om at skabe et
regelsæt, som kan rumme den teknologiske udvikling. Det vil herudover
være nødvendigt at søge dispensation hver gang, der ved projektering
eller udførelse er ønske om en løsning, der afviger fra det bindende re-
gelsæt. Dermed vil reglerne ikke give installatøren den ønskede valg-
frihed i forhold til enten at anvende en international standard eller udfø-
re arbejdet på anden vis, som giver det samme sikkerhedsniveau.
Hertil kommer, at hvis standarder låses fast over længere perioder, så
det ikke er de nyeste tilgængelige standarder, der henvises til i de dan-
ske bekendtgørelser, indskrænkes muligheden for at udnytte den nyeste
teknologi ved udførelse og drift af elektriske anlæg, installationer og
materiel, medmindre der søges dispensation for hver enkelt afvigelse.
Som led i udarbejdelsen af nye bekendtgørelser på området vil det blive
analyseret, om det kan være relevant at fastlåse standarder eller stan-
dardserier i en kortere periode på et konkret område, samtidig med, at
reglerne fortsat har den nødvendige fleksibilitet, så de kan rumme den
teknologiske udvikling. Der vil i den forbindelse også blive taget stilling
til, om det er nødvendigt med indførelse af en dispensationsmulighed på
områder, hvor standarder evt. fastlåses.
Oversættelse
TEKNIQ understreger, at alle væsentlige installationsbestemmelser bør
findes på dansk og kunne erhverves på rimelige økonomiske vilkår for
at mindske risikoen for fejlbehæftede installationer og for at støtte de
udførende virksomheder.
I forbindelse med revision af elsikkerhedsreglerne vil både elsikker-
hedsloven, de tilknyttede bekendtgørelser og de relevante internationale
og europæiske standarder blive tilgængelige både på dansk og engelsk.
Baggrunden er, at både danske og udenlandske virksomheder skal have
adgang til at forstå det regelsæt, som danner udgangspunkt for den
eltekniske sikkerhed i Danmark. Dette giver danske og udenlandske
virksomheder lige vilkår til gavn for konkurrencen på det danske mar-
ked.
Standarderne vil skulle købes, men det er en forudsætning i lovforslaget,
at der kan findes et prisniveau, som ikke afskærer den brede adgang til
standarderne.
Det Tekniske Sikkerhedsråd
TEKNIQ anbefaler, at det indføjes i lovforslaget, at Sikkerhedsstyrel-
sens direktør rådfører sig med rådet om udviklingen på området og ud-
arbejdelsen af regler. Desuden anbefales det, at det ved behandling af
lovforslaget præciseres, hvilke parter og organisationer der kan indstil-
le repræsentanter til rådet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/4
I lovforslaget foreslås det, at Det Tekniske Sikkerhedsråd fokuseres i et
nyt Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Det følger af det almindelige
over-/underordnelsesforhold mellem departement og styrelse, at det er
ministeren, som fastlægger styrelsens arbejdsområder. Rådets rolle som
rådgivende i forhold til ministeren er derfor præciseret i lovforslaget.
Det foreslås således, at ministeren rådfører sig med rådet i spørgsmål
omkring teknisk sikkerhed på el- og gasinstallationsområdet samt, at det
er ministeren, som efter indstilling udnævner rådets medlemmer.
I lovforslaget fastsættes rådets sammensætning overordnet. Det foreslås,
at formanden og yderligere fire medlemmer skal repræsentere uddannel-
ses- og rådgivningsverdenen, at fire medlemmer skal repræsentere bran-
cheorganisationer, og at et medlem udpeges af forbrugerorganisationer.
Det er ikke lagt fast, hvilke interessenter der kan indstille medlemmer til
rådet. Dette svarer til bestemmelsen i den nuværende stærkstrømslov,
hvor det også udelukkende fremgår, at medlemmerne af Det Tekniske
Sikkerhedsråd skal ”repræsentere et alsidigt kendskab til myndigheds-
arbejde, teknisk sikkerhed samt virksomheds-, markeds- og forbruger-
forhold.” Dermed vil eksempelvis ændringer i kredsen af interessenter
og dermed rådets sammensætning kunne rummes inden for bestemmel-
serne uden lovændringer.
Information og ikrafttræden
TEKNIQ anbefaler, at elsikkerhedsloven og tilknyttede bekendtgørelser
først træder i kraft to år efter lovens vedtagelse for at give den fornødne
tid til information og uddannelse.
Det foreslås i lovforslaget, at loven træder i kraft 1. januar 2016. Be-
kendtgørelserne vil blive udarbejdet i løbet af 2015 i tæt dialog med in-
teressenterne, og som led heri vil det blive klarlagt, hvilke overgangsbe-
stemmelser der er nødvendige.
Der er på det el-tekniske område tale om et relativt omfattende teknisk
regelsæt, som i dag findes i de forskellige afsnit i stærkstrømsbekendtgø-
relsen. Derfor vil overgangsordninger blive fastlagt, så der er klare be-
stemmelser for igangværende projekter. Endelig vil der blive lagt vægt
på, at der sikres den fornødne tid til uddannelse og information, således at
overgangen til det nye regelsæt bliver smidig, og at branchen får den for-
nødne tid til at omstille sig.