Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 119
Offentligt
1506023_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 119 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 17. februar 2015 efter ønske fra Stine Brix
(EL).
Spørgsmål:
Hvad er begrundelsen for, at ministeren ikke har ønsket at imødekomme
forslaget fra Det Tekniske Sikkerhedsråd og TEKNIQ om i stedet at ha-
ve bindende standarder som udgangspunkt kombineret med en dispensa-
tionsmulighed?
Svar:
Moderniseringen af stærkstrømsreglerne sker med det formål at øge kon-
kurrencen på markedet for elinstallationer, elektriske anlæg og elektrisk
materiel og sikre en regulering, der kan rumme den fremtidige teknologi-
ske udvikling samtidig med, at det nuværende sikkerhedsniveau fasthol-
des.
Den foreslåede elsikkerhedslov vil fastlægge den overordnede ramme for
elsikkerheden og vil blive suppleret med en række nye bekendtgørelser,
som fastsætter de sikkerhedstekniske krav til elektriske installationer og
anlæg og elektrisk materiel. Bekendtgørelserne vil indeholde krav til sik-
kerhed og henvise til relevante internationale og euroæpiske standarder.
På områder, hvor det vurderes nødvendigt af hensyn til den tekniske sik-
kerhed, vil standarderne blive suppleret med danske særregler.
Forslaget om bindende standarder kombineret med en mulighed for di-
spensation vil ikke adskille sig væsentligt fra de nuværende bekendtgø-
relser på stærkstrømsområdet. Mange af disse har udgangspunkt i stan-
darder, der er oversat til dansk og implementeret i bekendtgørelsesform.
I en række tilfælde er de standarder, som danner grundlag for bekendt-
gørelserne, ikke længere gældende. En dispensationsmulighed ville
kunne give den projekterende eller udførende installatør adgang til at
afvige fra bekendtgørelser, der er fastlåst til ældre udgaver af standar-
derne. Dette vil dog betyde en ekstra administrativ proces, både for den
ansøgende og for Sikkerhedsstyrelsen, der skal behandle ansøgningen.
Hvis standarder låses fast over længere perioder, kan der eksempelvis
være sikkerhedsmæssige forhold ved ny teknologi, der ikke er taget
højde for i en ældre udgave af en standard.
Som led i udarbejdelsen af nye bekendtgørelser på området vil det blive
analyseret, om det kan være relevant at fastlåse standarder eller standard-
serier i en kortere periode på et konkret område, samtidig med, at regler-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
ne fortsat har den nødvendige fleksibilitet, så de kan rumme den teknolo-
giske udvikling. Der vil i den forbindelse også blive taget stilling til, om
det er nødvendigt med indførelse af en dispensationsmulighed på områ-
der, hvor standarder evt. fastlåses.