L 70 - 2013-14 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ovennævnte lovforslag blev sendt i høring i organisationer m.fl., jf. bilag 1, den2. september 2013 med frist for bemærkninger den 16. september 2013.Lovforslaget indeholder følgende elementer:Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse og indsats og tilbud til målgruppen.Justering af danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder udvidelse afmålgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til også at omfattemedfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, et kvalitetsløft afdanskundervisningen for flygtninge og familiesammenførte i form af enforlænget uddannelsesret, afskaffelse af kursus i samfundsforståelse, justeringaf rådighedsbeløbene og styrket opfølgning.Udskydelse af tilbud om seniorjob.Målretning af anvendelsesområdet for Fonden for Forebyggelse ogFastholdelse.Omprioritering af anvendelsen af midlerne til særlige virksomhedsrettede tilbudi de lokale beskæftigelsesråd.Digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasser og borgere m.v.Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats.Afskaffelse af bestemmelser i styringsloven, der fastlægger, atøkonomiudvalget eller et stående udvalg i kommunen skal varetage denumiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen.Der er modtaget høringssvar fra LO, DA, FTF, KL, Akademikerne, AK-Samvirke,Ankestyrelsen, AOF Danmark, ASE, ATP, Dansk Flygtningehjælp, DanskeHandicaporganisationer (DH), Dansk Oplysningsforbund, Datatilsynet,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, CLAVIS sprog & kompetence, Foreningenaf kommunale social, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Forstander Jørgen Jespersen,Gentofte kommune, HK, Jobrådgivernes Brancheforening, KRIFA, Lederne,Odense kommune, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter,Uddannelsesforbundet, Vejle kommune, Ældresagen.De modtagne høringssvar vedlægges.Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

LO finder det meget positivt, at det klargøres, at modtageren skal være medlem afen a-kasse.LO er derudover positiv overfor, at det præciseres, at det er a-kassen der afholderrådighedssamtaler med den arbejdsløse senest hver tredje måned, tilser ombetingelserne for ydelsen er opfyldt og udbetaler arbejdsmarkedsydelsen.LO finder det lidt problematisk, at det på trods af indførelsen af den midlertidigearbejdsmarkedsydelse må formodes, at en række personer med ret hertil vil ende påkontanthjælp i stedet. Det skyldes, at ydelserne i udgangspunktet er identiske forenlige arbejdsløse uden formue, og derfor vil individuelle forhold somboligudgifter, transport og aktiveringsmuligheder afgøre, hvad der er bedst fordenne gruppe. Samtidig vil der være mulighed for at spare a-kassekontingentet. Enoplagt løsning herpå er at reducere det statslige bidrag til a-kassekontingentet formålgruppen. Lavere faste satser kendes i forvejen i arbejdsløshedsforsikrings-systemet. Unge under 25 år, der får udbetalt dagpenge med 50 pct.-sats, betaler etnedsat kontingent. Det bør også være tilfældet for de, der modtager arbejds-markedsydelse.Kommentar: Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er et tilbud til de ledige, somopbruger deres ret til dagpenge eller uddannelsesordningen. Det ligger uden foraftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse at reducere medlemsbidraget formålgruppen.LO finder, at der snarest er behov for en modernisering af dagpengesystemet, somtager udgangspunkt i at øge trygheden for lønmodtagerne og i at sikre det fleksiblearbejdsmarked. Det kræver bl.a., at der ses nærmere på genoptjeningsretten,reglerne omkring supplerende dagpenge og jobrotation.Kommentar: Regeringen har nedsat en ekspertgruppe med tidligere sundheds- ogskatteminister Carsten Koch i spidsen, som skal foretage en udredning af denaktive beskæftigelsesindsats. Udredningen skal danne afsæt for en grundlæggendeomlægning af beskæftigelsesindsatsen. Regeringen har desuden besluttet, at dersom opfølgning på ekspertgruppens udredning om den aktive beskæftigelsesindsatsskal nedsættes en bredt sammensat kommission, som inden for rammerne af enrække principper skal se på, hvordan vi fremtidssikrer dagpengesystemet.DA mener, at forslaget om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse tilledige, som har opbrugt deres dagpengeret, et unødvendigt skridt, som giveren offentlig ydelse til personer, som allerede har et forsørgelsesgrundlag ogdermed kan klare sig selv.DA peger videre på, at initiativet er med til at undergrave effekterne påbeskæftigelse og arbejdsudbud af den toårige dagpengeperiode. Lovforslaget vilbetyde en mindre intensiv og mere snæver faglig og geografisk jobsøgning hos

målgruppen for initiativet i kraft af en endnu længere periode med en offentligforsørgelse.Kommentar: Der er mellem regeringen og Enhedslisten indgået aftale om enmidlertidig arbejdsmarkedsydelse, som sikrer forsørgelsesgrundlaget og en aktivindsats for en stor gruppe ledige, som risikerer at miste deres dagpengeret indenfor de kommende år. DA’s holdning tages i den forbindelse til efterretning.FTF bakker op om lovforslaget, herunder overgangen fra uddannelsesordningen tilmidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der peges dog på behovet for en mere langsigtetløsning for dagpengesystemet.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO.Akademikerne kvitterer for lovforslaget, som sikrer forsørgelse til de udfaldsramteledige. Der peges på, at der er tale om en kortsigtet løsning, som ikke ændrer på, atder stadig er behov for en langsigtet løsning for dagpengesystemet med behov forgenoptjening af dagpengeret etc.Kommentar: Der henvises til det overfor anførte til LO.Lederne er generelt positivt indstillet overfor indførelsen af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.AK-Samvirke udtrykker tilfredsheds med indførelsen af midlertidigarbejdsmarkedsydelse, og med at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge finderanvendelse.AK-Samvirke foreslår, at alle overgår til udbetaling af midlertidigarbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014, men at de personer, der ville have haft rettil uddannelse i uddannelsesordningen bevarer deres uddannelsesret.Kommentar: AK-Samvirkes forslag er ikke er i overensstemmelse med aftalen ommidlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvoraf klart fremgår, at den særligeuddannelsesordning med ret til særlig uddannelsesydelse forlænges, og at derindføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til de personer, som har opbrugtdagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning. Af aftalen fremgår detsåledes, at de to ordninger i en periode eksisterer sideløbende.Med AK-Samvirkes forslag vil der blive tale om én ydelse, men med 2 forskelligeindsatser. For den enkelte ledige vil det blive svært gennemskueligt og følesvilkårligt, at nogle på midlertidig arbejdsmarkedsydelse får en uddannelsesrettetindsats, mens andre får en virksomhedsrettet indsats. Desuden harmonerer de 2indsatser ikke med hinanden, og administrationen ikke mindst i jobcentrene vilderfor blive kompliceret.AK-Samvirke peger på, at der er tale om en kortsigtet løsning, som ikke ændrer på,at der stadig er behov for en langsigtet løsning for dagpengesystemet med behov

for genoptjening af dagpengeret. Der henvises i den forbindelse tildagpengereglerne i Sverige og Finland.Kommentar: Der henvises til det overfor anførte til LO.KL har ikke bemærkninger til indførelse af en midlertidig arbejdsmarkedsydelsesom sådan, men peger på, at det er godt, at der er tale om en midlertidig ordning,og at modtagere af arbejdsmarkedsydelsen skal stå til rådighed for fuldtidsarbejde.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er ikke enig i behovet for indførelsenaf en midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til, at en reel reform afbeskæftigelsesindsatsen og dagpengesystemet vil være betydeligt bedre svar på deeksisterende problemer.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO.DH (Danske Handicaporganisationer) er generelt tilfreds med indførelsen afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse.2.2. Ad midlertidig arbejdsmarkedsydelse

LO anfører, at man ifølge forslaget ikke kan modtage arbejdsmarkedsydelse, hvisman er overgået til efterløn. Det må modsat betyde, at man kan modtage ydelsen,selv om man har ret til efterløn, men fx på grund af pensionsmodregningsreglernevælger at få arbejdsmarkedsydelse. LO anfører, at hvis det er hensigten, bør derforetages en konsekvensrettelse i forhold til reglerne for ret til efterløn. Somreglerne er i dag, skal man senest overgå til efterløn ved udløbet afdagpengeperioden. Det bør udbygges med, at man senest skal overgå til efterlønved udløbet af perioden med arbejdsmarkedsydelse.LO bemærker derudover, at bestemmelsen om, at personer, der opbrugerdagpengeretten før 6. januar 2014, og som er omfattet af seniorjobordningen, ikkekan få ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, synes overflødig, da det alleredefremgår af stk. 1, at man kun kan få arbejdsmarkedsydelse, hvis man opbruger sindagpengeret efter den 6. januar 2014.Kommentar:Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at personer, der erovergået til efterløn eller er omfattet af seniorjobordningen, ikke kan indtræde iden midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Formuleringen af forslaget til § 52 g, stk.4, udmønter Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse på det punkt.For så vidt angår udskydelse af efterløn for i stedet at modtage midlertidigarbejdsmarkedsydelse, er der indsat bestemmelser i lovforslaget om, at en person,som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet ilovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, om dagpengeret. En person, der modtagerarbejdsmarkedsydelse, kan dermed overgå til efterløn eller få udstedt etefterlønsbevis, hvis personen opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn.

LO peger på, at kravet om fuldtidsforsikring ikke harmonerer med reglerne omoverflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, idet der her stilles et krav ombeskæftigelse, jf. lovens § 68, stk. 3.Kommentar: Der stilles ikke i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.noget krav om beskæftigelse for at kunne overflyttes til fuldtidsforsikring. Der vil imedfør af forslagets § 52 q blive fastsat nærmere administrative regler omdeltidsforsikredes ret til at blive fuldtidsforsikret.LO finder det uklart, om genoptagelse i en a-kasse, jf. forslaget til § 52 i, skal ske iden tidligere a-kasse.Kommentar: Der stilles i lovforslaget ikke krav om, at genoptagelse skal ske i denhidtidige a-kasse. En person kan søge om optagelse i en hvilken som helst a-kasse,som efter sine vedtægter kan optage pågældende.LO peger på, at hvisretten til dagpenge er udløbet som følge af udløb afreferenceperioden, skal ikke forbrugte uger ifølge lovforslaget indgå iopgørelsen af det samlede forbrug (§ 52 k, stk. 2). Dette er ifølge LO enubegrundet begrænsning, som ikke gælder for ordningen meduddannelsesydelse. Bestemmelsen bør udgå.Kommentar: Hvis der ikke tages højde for uforbrugte uger, vil konsekvensen være,at en person vil kunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i længere tid endforudsat i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises tillovforslagets bemærkninger til § 52 k, stk. 5.

LO peger på, at der i lovforslaget opereres med datostyret udløb (= søndag iden pågældende uges udløb), men ophør af referenceperioden ligger fortsat påen tilfældig ugedag (fx en mandag). Lovforslaget giver ikke svaret på, hvordandet skal takles. Skal medlemmerne have dagpenge ugen ud, eller skaludløbsdatoen rykkes tilbage til søndag i ugen før?Kommentar: Referenceperioden i arbejdsløshedsdagpengesystemet opgøres i uger,jf. lovens § 55, stk.3, og denne vil derfor også udløbe ved udgangen af en uge.Tilsvarende vil gælde i forhold til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf.henvisningen i forslagets § 52 h til kapitel 10 i loven, som omfatter § 55. Detfremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til § 52 k, stk. 1, at hvis der har væretarbejdet i en uge, uden at der samtidig har været udbetalt ydelse, vil ugen kunneforlænge den samlede ydelsesperiode.LO ønsker, at perioder med beskæftigelse som vikar i en jobrotationsordning skalkunne forlænge den samlede periode, hvori der kan udbetales ydelse.Kommentar: Reglerne om forlængelse af den periode, hvori der kan udbetalesydelse er fastsat i overensstemmelse med de tilsvarende regler iuddannelsesordningen. Det fremgår heraf, at kun beskæftigelse, der kan medregnestil optjening af beskæftigelseskravet, kan forlænge ydelsesperioden. Der henvises iøvrigt til lovforslagets bemærkninger.

LO foreslår, at der skal gives ret til at optjene feriedagpenge på grundlag af periodepå uddannelsesydelse.Kommentar: I lovforslaget er der indarbejdet en model for ferie, som følgerreglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at der ikke optjenesret til ferie af særlig uddannelsesydelse. Der gives ret til at få udbetalt alleredeoptjente feriedagpenge i en periode med ret til arbejdsmarkedsydelse.Som følge af de indkomne høringssvar er lovforslaget tilpasset således, at derdesuden som minimum sikres en særlig ret til 15 dages, dvs. 3 ugers, ferie medmidlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. ferieår til afholdelse i perioder medmidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, adforslaget til § 52 n.LO peger på, at det er vigtigt, at kommunerne får en pligt til at orientere omarbejdsmarkedsydelsen.Kommentar: Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.2.at for personer, som er omfattet af uddannelsesordningen, er det vigtigt, atkommunen orienterer om muligheden for midlertidig arbejdsmarkedsydelse,herunder om kravet om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.Arbejdsløshedskasserne kan endvidere bidrage til vejledningen af medlemmer, dermodtager særlig uddannelsesydelse.For personer, som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og somikke aktuelt er omfattet af uddannelsesordningen, vil der blive iværksat en særliginformationsindsats. Indsatsen vil bestå i, at Arbejdsmarkedsstyrelsen finder depersoner, som har opbrugt dagpengeretten og som ikke længere er medlem af en a-kasse.Kontaktoplysninger på disse personer vil blive givet til pågældendesbopælskommuner via det fælles datagrundlag, som kommunerne har adgang til.Pågældendes bopælskommune vil fra Arbejdsmarkedsstyrelsen modtage enhenvendelse om, at bopælskommunen skal kontakte den enkelte borger og oplyseom, at pågældende evt. kan have ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og at derer et krav om medlemskab af en a-kasse.Kommunen vil henvise pågældende til at kontakte en a-kasse med henblik pånærmere vejledning om midlertidig arbejdsmarkedsydelse og evt. optagelse i a-kassen.LO anmoder om, at udveksling af oplysninger om forudgående forbrug afuddannelsesordningen mellem kommunerne og a-kasserne også kan udveksles påpapir og ikke kun via det fælles datagrundlag.Kommentar: Der vil administrativt blive arbejdet på, at de nødvendige oplysningervil indgå i det fælles datagrundlag, som a-kasserne har adgang til. Det vil derfor iudgangspunktet ikke være nødvendigt med en papirgang.

LO finder, at det er uklart, om personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse harret til ydelse under sygdom eller barsel.Kommentar: Det er forudsat med aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atpersoner, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, vil kunne opnå ret tilbarseldagpenge efter barselloven samt sygedagpenge efter sygedagpengeloven,som det er tilfældet er for ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.For at sikre, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan opnå ret tilsygedagpenge og til dagpenge under barsel efter barselloven, vil der bliveudarbejdet forslag til ændringer i syge- og barselloven, så der ikke er tvivl om, atmodtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får ret til syge- ogbarseldagpenge svarende til ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.Lovudkastet er tilrettet i overensstemmelse hermed.LO anmoder om, at midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan udbetales underarbejdssøgning i et andet EØS-land på samme måde som arbejdsløshedsdagpenge.Kommentar: Reglerne følgerne reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Der kanderfor udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse under arbejdsøgning i et andetEØS-landLO er tilfreds med, at finansieringen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skerved en forhøjelse af medlemsbidraget, men i stedet bygger på en rækkeomprioriteringer bl.a. af danskuddannelsen til voksne udlændinge.FTF peger på det helt særlige behov, der er for, at kommunerne vejleder modtagereaf særlig uddannelsesydelse om muligheden for midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO om kommuners og a-kassers vejledningsforpligtelse.FTF peger desuden på en række principielle forhold og vilkår omkringarbejdsmarkedsydelsen. Det drejer sig om følgende:

Kommentar. Der henvises til det ovenfor anførte til LO.AK-Samvirke peger i forhold til kravet om fuldtidsforsikring på, at der savnes enhjemmel til at deltidsforsikrede kan overflyttes til fuldtidsforsikring uden at skulleopfylde et beskæftigelseskrav efter lovens § 68, stk. 3. Der peges videre på, atnogle af disse personer ikke vil kunne opfylde rådighedsbetingelserne somfuldtidsforsikrede og dermed ikke vil kunne modtage midlertidigarbejdsmarkedsydelseKommentar: Der henvises til det overfor anførte til LO om overflytning mellemdeltids- og fuldtidsforsikring.Der er ved udmøntningen af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse afadministrative grunde lagt vægt på ikke at operere med muligheden fordeltidsforsikring, selv om der i dagpengesystemet er en sådan. Grunden hertil erbl.a., at deltidsforsikring i forhold til arbejdsmarkedsydelsen ville få en rækkeafledte konsekvenser, som der skulle tages højde for.Det må antages, at langt hovedparten af de personer, der forud for overgangen tilmidlertidig arbejdsmarkedsydelse har været deltidsforsikrede, kan stå til rådighedfor fuldtidsarbejde.I forhold til den begrænsede gruppe af medlemmer, som kun kan stå til rådighedfor arbejdsmarkedet i 30 timer om ugen, vil det blive indskrevet i bemærkningernetil forslaget til § 52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der med hjemmel ibestemmelsen kan fastsættes regler om, at en arbejdsløshedskasse i særlige tilfældeefter en konkret vurdering og på baggrund af dokumentation for nedsat rådighedkan træffe afgørelse om, at et medlem alene skal stå til rådighed 30 timer om ugen.AK-Samvirke foreslår, at der indsættes en dispensationsadgang for 21-dages-fristen i forslaget til § 52 g, stk. 3 (udbetalingstidspunkt) og § 52 i, stk. 1(optagelsestidspunkt).Kommentar: Personer, som overgår fra dagpenge til arbejdsmarkedsydelsen, vilikke skulle ansøge om genoptagelse eller om arbejdsmarkedsydelse. Det vilderimod personer, som overgår fra særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp ellerselvforsørgelse mv. Ansøgningen om genoptagelse skal selvfølgelig kun ske, hvispersonen har meldt sig ud af sin a-kasse.Overholdelse af fristen betyder, at medlemskabet og retten til midlertidigarbejdsmarkedsydelse indtræder på tidspunktet for ophør afuddannelsesordningen. Som lovforslaget er formuleret, er der således allerede taleom en fravigelse af det almindelige princip om, at det er ansøgningstidspunktet,der normalt er afgørende for en rettigheds opståen.

Hvis fristen ikke overholdes, mister pågældende ikke selve retten til genoptagelseeller retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Retten indtræder blot på et seneretidspunkt, nemlig fra ansøgningstidspunktet.I den mellemliggende periode vil der kunne udbetales kontanthjælp, hvis personener berettiget hertil.Der vurderes derfor, at der ikke er behov for en yderligere særlig lovhjemletdispensationsadgang.Tilsvarende gør sig gældende i forhold til optagelsestidspunktet.AK-Samvirke foreslår, at opgørelsen af tidsbegrænsningen af dagpengeretten formedlemmer, der driver selvstændig bibeskæftigelse ”nulstilles” ved overgang tilmidlertidig arbejdsmarkedsydelse på samme måde som foreslået i forhold tilsupplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse og opgørelse af overskydende timer,jf. forslagene til § 52 l og § 52 m.Kommentar: Der er ikke fastsat regler i lovforslaget om retten tilarbejdsmarkedsydelse for selvstædige med bibeskæftigelse. Reglerne omselvstændig bibeskæftigelse er udelukkende reguleret på bekendtgørelsesniveau, ogder vil derfor blive udarbejdet nødvendige bekendtgørelsesændringer, som sikrer,at opgørelsen af perioder med selvstændig bibeskæftigelse ”nulstilles” vedovergangen til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.AK-Samvirke foreslår, at der skal gives ret til at optjene feriedagpenge på grundlagaf periode på uddannelsesydelse. Endvidere foreslås, at ferieydelsen udbetales somarbejdsmarkedsydelse uden rådighed.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO om ferie.HK er utilfreds med kravet om fuldtidsforsikringsstatus som betingelse for atkunne modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der peges desuden på kravetom, at et deltidsforsikret kun kan overflyttes til fuldtidsforsikring ved at opfylde etbeskæftigelseskrav efter lovens § 68, stk. 3.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO om deltids- ogfuldtidsforsikring.HK peger på, at det fremgår af citatet af aftalen om midlertidigarbejdsmarkedsydelse, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 1.2., at ”Jobcenteretindberetter til a-kassen, såfremt jobcenteret vurderer, at rådighedsforpligtigelsenikke er opfyldt.”.Kommentar: Som det fremgår af lovforslaget i øvrigt, skal administrationen afordningen i videst muligt omfang følge reglerne om arbejdsløshedsforsikring. Detbetyder, at a-kasserne skal foretage rådighedsvurderinger. Der henvises i øvrigt tilbemærkninger fra LO om samme.

Lederne finder det ulogisk, at opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, derdriver selvstændig bibeskæftigelse ikke ”nulstilles” ved overgang til midlertidigarbejdsmarkedsydelse på samme måde som ved supplerende dagpenge.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til AK-Samvirke om selvstændigbibeskæftigelse.KL peger på, at kommunerne har en opgave med at vejlede personer, som eromfattet af uddannelsesordningen, om mulighederne for midlertidigarbejdsmarkedsydelse og om kravet om medlemskab af enarbejdsløshedskasse. Den samme vejledningsforpligtelse bør imidlertid ogsåpåhvile de pågældendes arbejdsløshedskasse.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til LO om kommuners og a-kassers vejledningsforpligtelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder det uhensigtsmæssigt, at ledige,der har meldt sig ud eller er blevet slettet som medlem af a-kassen pga.kontingentrestance også skal have ret til genoptagelse uden forudgåendebeskæftigelse, jf. forslaget til ny § 52 i. Der peges på, at det desuden strider modprincippet om betaling af medlemsbidrag som grundlag for at opnå ret til ydelser,at medlemmer som er slettet på grund af kontingentrestance kan. FA finder dennesærbehandling ubegrundet.Kommentar: Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på, omdagpengeretten eller retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse er opbrugt.I nogle situationer vil en person have meldt sig ud af a-kassen i forbindelse med, atpågældende opbrugte sin dagpengeret og evt. er overgået tiluddannelsesordningen, som ikke er betinget af a-kasse-medlemskab. I andresituationer vil en person kunne have valgt at bringe medlemskabet til ophør ved atundlade at betale medlemsbidrag.Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at forskelsbehandle i de 2 situationer.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker yderligere, at en samletydelsesperiode på 4 år er uhensigtsmæssig lang, og at det er vigtigt, at ordningen ermidlertidig og ikke forlænges.Kommentar. Ifølge lovforslaget er der tale om en midlertidig ordning, som senestvil være udtømt ved udløbet af 1. kvartal 2017. Den maksimale ydelsesperiode på 4år er udtryk for, at personer, som har modtaget dagpenge, haft ret til særliguddannelsesydelse og nu midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kun kan få en samletydelsesperiode på 4 år. Dette er særligt relevant for personer, som fik afkortetderes dagpengeperiode pr. 1. juli 2010.Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) anfører, at periodeangivelsen i forslaget til § 52g, stk. 1, er forkert. Desuden peges på, at det ikke fremgår direkte af lovforslaget,om personer, som ikke har gjort brug af uddannelsesordningen, uagtet, at de havderet hertil, er omfattet af forslaget til § 52 g, stk. 1 (målgruppeafgrænsningen).

Kommentar: Lovforslagets målgruppe er afgrænset i forhold til, hvornår retten tildagpenge henholdsvis retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse, ophører.Det er således uden betydning, om der faktisk er udbetalt særlig uddannelsesydelseeller ej, da det er selve ophøret af ”retten til”, der er afgørende.Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan i øvrigt først indtræde, nårreglerne herom i øvrigt træder i kraft den 30. december 2013, jf. forslagetsikrafttrædelsesbestemmelse. Der kan henvises til lovforslagets almindeligebemærkninger pkt. 2.1.2.2.1. og de specielle bemærkninger til forslaget til § 52 g.Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) stiller sig undrende overfor kravet omfuldtidsstatus. Der peges bl.a. på forholdet til rådighedsreglerne, overgang fradeltids- til fuldtidsforsikring og at der administrativt ikke er vundet noget ved kunen forsikringskategori. Der peges på, at personerne bevarer deresforsikringskategori og modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse uanset dette.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til AK-Samvirke om deltids- ogfuldtidsforsikring.Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) peger på, at muligheden for at forlængeydelsesperioden med op til 6 måneder bør forlænges således, at beskæftigelsen kanudgøre et beskæftigelseskrav efter lovens § 53. Der henvises til muligheden for atfolk spekulerer i at fravælge arbejde til fordel for modtagelse af midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Kommentar: Reglerne om forlængelse af ydelsesperioden med op til 6 måneder erudmøntet i overensstemmelse med aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Kristelig Fagbevægelse (KRIFA) bifalder, at spørgsmålet om forsørgerpligt, jf.forslaget til § 52 j, afgøres på grundlag af tro- og loveoplysninger. Der pegesendvidere på spørgsmålet om kommunikationen mellem jobcentrene og a-kasserneom udveksling af oplysning om uddannelsesordningen.Kommentar: Der vil administrativt blive arbejdet for, at de nødvendige oplysningervil indgå i det fælles datagrundlag, som a-kasserne har adgang til.ASE ønsker en præcisering af opgørelsen af tidspunktet for, hvornår retten tilmidlertidig arbejdsmarkedsydelse indtræder for personer, som har ret tiluddannelse og særlig uddannelsesydelse herunder i situation, hvor der forekommerforhold, som kan forlænge perioden med ret til særlig uddannelsesydelse.Kommentar: Det fremgår direkte af lovforslaget, at retten til midlertidigarbejdsmarkedsydelse bl.a. indtræder, når retten til uddannelse og særliguddannelsesydelse er opbrugt. Det betyder, at der er en ”fast forkant” for,hvorledes forbrug af perioder skal starte, og dermed hvornår retten til særliguddannelsesydelse er opbrugt.

ASE peger på en række lovtekniske forudsætninger og undrer sig over, hvorforopgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer, der driver selvstændigbibeskæftigelse ikke ”nulstilles” ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelsepå samme måde som ved supplerende dagpenge.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til AK-Samvirke om selvstændigbibeskæftigelse.ASE stiller spørgsmålstegn ved, hvornår den ”2-årige dagpengeret” er opbrugt, jf.forslaget til ny § 52 k, stk. 2.Kommentar: Der fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget:”Varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse beror på hvilkettidspunkt, den enkelte lediges 2-årige dagpengeret ophører, jf. forslaget til § 52 k,stk. 2. Det bemærkes, at dagpengemodtagere, som er blevet indplaceret idagpengesystemet forud for 1. juli 2010, pr. denne dato fik afkortet deresdagpengeperiode således, at den højst kunne udgøre 2 år inden for den resterendedel af deres 6-årige referenceperiode, jf. lov nr. 703 af 25. juni 2010.Den således afkortede dagpengeperiode omfattes af udtrykket ”den 2-årigedagpengeret”. Personer, som er indplaceret efter den 1. juli 2010, er fraledighedens start omfattet af en dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.”Der fremgår videre følgende.”Ved opgørelsen af varigheden af perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelseskal der tages højde for pågældendes forudgående forbrug af dagpenge efter den 1.juli 2010 (”den 2-årige dagpengeret”), herunder forlænget dagpenge, jf. lov nr.267 af 27. marts 2012, og perioder med ret til særlig uddannelsesydelse, jf. lov omuddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.Der henvises endvidere til forslaget til § 52 k, stk. 7, om opgørelsen af en maksimalsamlet ydelsesperiode på 4 år.ASE peger på, at det fremgår af bemærkningerne, at den 2-årige dagpengeperiodevil være fuldt indfaset i 2. halvår 2016. ASE gør opmærksom på, at det vil væremuligt at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til udgangen af. 1.kvartal 2017.Kommentar: Dette er korrekt, og vil blive præciseret i bemærkningerne tillovforslaget.ASE stiller sig uforstående overfor, at der ved opgørelsen af den ”2-årigedagpengeret” kun skal tages højde for forbrug af dagpenge efter den 1. juli 2010.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til ASE´s spørgsmål om hvornården 2-årige dagpengeret er opbrugt. For at få ret til den beregnede ydelsesperiodeefter § 52 k, stk. 2, er det dog en betingelse, at pågældendes samlede periode medforbrug af ydelser ikke er på mere end 4 år, jf. forslaget til § 52 k, stk. 7. I dennesidste opgørelse indgår imidlertid forbrug forud for den 1. juli 2010.

ASE efterlyser en forklaring på, hvad der menes med ”uforbrugte ydelsesperioder”.Kommentar: Personer, som opbruger deres dagpengeret som følge af, at deresreferenceperiode udløber, har ikke brugt hele deres ydelsesperiode. Vedopgørelsen af den samlede ydelsesperiode efter § 52 k, stk. 2, indgår både forbrugtog uforbrugt dagpengeperiode (ydelsesperiode), jf. forslaget til § 52 k, stk. 5. Vedopgørelsen af den netop omtalte 4-årsregel, jf. § 52 k, stk. 7, skal disse uforbrugteperioder imidlertid ikke indgå, da der ved denne opgørelse alene medregnesfaktiske forbrugsperioder.ASE stiller en række spørgsmål til forslaget i § 52 n om ret til at afholde ferie medoptjente feriedagpenge i perioden, hvor pågældende har ret til midlertidigarbejdsmarkedsydelse. Der opstilles endvidere en række eksempler.Kommentar: Det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at der ekstraordinært givesret til, at personer, som har optjent ret til ferie med feriedagpenge, kan afholdeferien i en periode med ret til arbejdsmarkedsydelse. Uden denne særlige regel,ville pågældende ikke have ret til at holde ferie med ydelse. Eksemplerne giver ikkeanledning til bemærkninger. Der kan endvidere henvises til det ovenfor under LOanførte.ASE henviser til bestemmelsen i § 52 i om genoptagelse som medlem i en a-kasse– personer som har udmeldt sig, mens de var på uddannelsesordningen. Der pegespå, at der også kan være tale om situationer, hvor en person har meldt sig ud af a-kassen forud for overgangen til uddannelsesordningen.Kommentar: Det bemærkes, at det er en betingelse for at kunne overgå tiluddannelsesordningen, at pågældende på tidspunktet for overgangen har opbrugtsin dagpengeret og dermed indtil da er medlem af en a-kasse. Situationen kanderfor ikke forekomme.ATP formoder, at der i forbindelse med Arbejdsmarkedsstyrelsens underretning afATP om finansieringsbehovet for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge mv.medregnes det beløb, som de private arbejdsgivere skal finansiere i forbindelsemed indbetaling af ATP-bidrag af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.Kommentar: Der vil blive taget højde herfor i forbindelse medArbejdsmarkedsstyrelsens meddelelse til ATP om finansieringsbehovet for ATP-bidrag.ATP efterlyser, at der af bemærkninger til forslaget kan ses, om personer, derbliver berettiget til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, der foreslås indført, vilvære berettiget til barseldagpenge, hvis de, medens de modtager ydelsen, skal påbarsel. Det er ATP´s opfattelse, at udkastet til lovforslag vil betyde, at personer, dergår på barselorlov, medens de modtager en midlertidig arbejdsmarkedsydelse, vilmiste retten til såvel den midlertidige arbejdsmarkedsydelse som ret tilbarseldagpenge, idet midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke kan anses for at væreen ydelse som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, jf. barsellovens § 27, stk.1. nr. 2. De vil derfor være henvist til at søge kontanthjælp.

Kommentar: Det er forudsat med aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atpersoner, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, vil kunne opnå ret tilbarseldagpenge efter barselloven samt sygedagpenge efter sygedagpengeloven,som tilfældet er for ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.Midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan ikke anses for at være en ydelse der træder istedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som kan opnåsefter udløb af retten til arbejdsløshedsdagpenge. For at sikre, at modtagere afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse kan opnå ret til sygedagpenge og dagpenge efterbarselloven, vil der blive foretaget forslag til ændringer i syge- og barselloven, såder ikke er tvivl om, at modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får ret tilsyge- og barseldagpenge, svarende til ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.Lovudkastet er tilrettet i overensstemmelse hermed.FSD anerkender behovet for en gradvis indfasning af den 2-årige dagpengeperiode.Det kritiseres dog, at der indføres en ny ydelse og nye driftsudgifter forkommunerne på et tidspunkt, hvor de kommunale budgetforhandlinger er afsluttet.Kommentar: Som det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseindgået mellem Regeringen og Enhedslisten den 20. maj 2013, træder denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse i kraft pr. 1. januar 2014. Den nye ydelse vilblive administreret af a-kasserne. De økonomiske konsekvenser for kommunerne vilblive forhandlet med de kommunale parter efter sædvanlig praksis.FSD kritiserer, at målgruppen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der ligger iklar forlængelse af uddannelsesordningen, skal administreres af a-kasserne. Dettemedvirker til at skabe usikkerhed hos den enkelte herunder i forhold tilpågældendes medlemskab af en a-kasse. Dette øger de administrative opgaver isamspillet mellem kommuner og a-kasserne. Det stilles store krav på behovet forvejledning og rådgivning af målgruppen.Kommentar: Det er en del af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at a-kasserne skal forestå administrationen af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og atder er krav om medlemskab af en a-kasse. Om vejledning henvises til det ovenforanførte til LO om vejledningsindsatsen.2.3. Ad indsatsen for ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse

timer om ugen — for at sikre en 'timeaflønning', der typisk vil modsvare enoverenskomstmæssig timeløn — og det præciseres, at jobrotation også er et muligttilbud.Jobrådgivernes Brancheforening (JB) finder det helt forkert, at kommunernefratages muligheden for at anvende hele redskabsviften over for modtagere afmidlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kommunerne mister således bl.a. mulighedenfor at kombinere den virksomhedsrettede indsats med jobsøgningshjælp, sommange kommuner anvender i dag. JB mener, at det er at lade de ledige i stikken,hvis man blot sender dem ud i det første det bedste nyttejob, hvor muligheden forordinær ansættelse nærmest er ikke eksisterende.Kommentar: Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at allemodtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til etvirksomhedsrettet tilbud, dvs. nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse medløntilskud og jobrotation. Det er således ikke muligt at få tilbud om vejledning ogopkvalificering, bortset fra ledige uden ungdomsuddannelse, der kan få læse-,skrive-, regne- og ordblindekurser, og ufaglærte samt faglærte med forældetuddannelse, som kan få 8 ugers ordinær uddannelse efter afslutning af ret og pligttilbud.KL finder, at det burde understreges endnu stærkere, at den aktive indsats har tilformål at give modtagere af arbejdsmarkedsydelse mulighed for at vende tilbage tilordinært arbejdet.Kommentar: Efter lovforslagets § 75 j gælder kapitel 8 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats også for denne nye målgruppe. Det vil bl.a. sige, at tilbudmv. skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at denpågældende hurtigst muligt opnår beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.FSD påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at ledige i uddannelsesordningen kanansøge om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i op til 21 dage efter, atuddannelsesordningen og uddannelsesydelsen er ophørt. Det kan give jobcentrenevanskelighed i forhold til at efterleve, at modtageren af arbejdsmarkedsydelsen harret og pligt til et tilbud senest efter 4 ugers ledighed. Konsekvensen kan i værstetilfælde være, at jobcenteret kun har en uge til at få iværksat denne indsats.Kommentar: Der er tale om personer, som jobcentrene kender i forvejen, herunderkender jobcentrene deres ophørstidspunkt i uddannelsesordningen. Da jobcentrenevil orientere om muligheden for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, vil detvære nærliggende i den forbindelse også at tale med personerne, om de vil overgåtil midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det må derfor vurderes at være i et beskedentantal tilfælde, at jobcentrene kun får en uge til at iværksætte en virksomhedsrettetindsats.UddannelserLO finder det meget positivt, at arbejdsløse ufaglærte og faglærte med en forældet

uddannelse på arbejdsmarkedsydelse får ret til 8 ugers uddannelse efterafslutningen af ret og pligt indsatsen. Lederne havde gerne set en brederemålgruppe end ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse.LO påpeger, at det er problematisk, at der ikke er mulighed for at videreføreuddannelsesforløb som er påbegyndt under uddannelsesordningen, nårvedkommende overgår til arbejdsmarkedsydelse. Odense kommune har lignendesynspunkter.Kommentar: Der henvises til kommentar ovenfor til JobrådgivernesBrancheforening under ”Indsats generelt”.DA finder, at bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 2, § 75 q, om at en person,som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes, og atpersoner med behov for et læse-, skrive- og regne- eller ordblindekursus harret til et tilbud om et sådant kursus, bør ændres, så et kursusforløb afgives påsamme måde som øvrige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Hermed har de ledige både ret og pligt til at påbegynde et konkret tilbud. DA finderendvidere, at det virker ulogisk, at et kursus efter § 75 q, jf. § 75 v, stk. 2, kantræde i stedet for andre tilbud, hvor der er ret og pligt til at påbegynde tilbuddet.Kommentar: Det fremgår af aftalen, at ledige uden en ungdomsuddannelse får rettil læse-, skrive- og regnekurser, såfremt en læse-, skrive- og regnetest viser etbehov herfor, og at et sådant tilbud kan træde i stedet for det virksomhedsrettedetilbud de skal have.AOF ser med tilfredshed, at der nu gøres en særlig indsats for dem, der falder ud afdagpengesystemet, og at der også satses på uddannelse af dem, der harlæse/stave/skrive/regne-problemer, de kortuddannede og personer med forældetungdomsuddannelse.AOF ser dog med bekymring på, at der flere steder i bemærkningerne tillovforslaget, anføres ”ordinær uddannelse”, og man således alene bringer detformelle uddannelsessystem i spil i indsatsen.AOF henstiller, at kravet om at det skal være ”ordinære uddannelser” udgår, og atrefusionsordningen tilpasses denne ændring, samt at alle, der modtager midlertidigarbejdsmarkedsydelse, får testet deres læse/skrive/regnefærdigheder, og – såfremtde har behov herfor – får ret til et kursus (FVU eller ordblindeundervisning).Kommentar: De uddannelser, som målgruppen vil kunne deltage i, hører under dendefinition af ”ordinære uddannelser”, som fremgår af lov om en aktivbeskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 1. Det drejer sig om uddannelser, der harhjemmel i lov, der udbydes generelt, og som hovedregel er umiddelbart rettet modbeskæftigelse på arbejdsmarkedet. Der er tale om en bred palet af anerkendteuddannelser og kurser, som vil kunne hjælpe ledige tættere på arbejdsmarkedet.Det kan fx være AMU-kurser.

Det fremgår af aftalen, at ledige uden en ungdomsuddannelse får ret til læse-,skrive- og regnekurser, såfremt en læse-, skrive- og regnetest viser et behov herfor.Det er udmøntet således i lovforslaget, at alle uden en ungdomsuddannelse skaltestes.NytteindsatsKL finder, at lovforslagets bestemmelser om, at nytteindsats for modtagere afarbejdsmarkedsydelse har en fast ugentlig arbejdstid på 20 timer, mindskerfleksibiliteten for de kommunale arbejdspladser i forhold til at finde relevantarbejde til nytteindsatsen. KL foreslår derfor, at der ikke fastlægges regler for denugentlige arbejdstid.Krifa er betænkelig ved, at der ikke som ved ansættelse med løntilskud er krav omat beskæftigelsen skal udføres på overenskomstmæssige vilkår, men at nytteindsatser på 20 timer ugentligt, og at der dermed ikke er garanti for, at beskæftigelsenbliver til overenskomstmæssigt timeløn. Dette problem forstærkes for demedlemmer, der modtager ydelse på 60 pct.-satsen.Kommentar: Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atnytteindsats skal fastsættes til 20 timer om ugen for at sikre en ”timeaflønning”,der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn.KL finder, at rimelighedskravet gør det vanskeligt for kommunerne at opfyldeintentionerne med nytteindsatsen, da kommunerne allerede har et meget betydeligtantal medarbejderne, der er i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik. Derforønsker KL, at rimelighedskravet ikke kommer til at gælde for nytteindsats, såledesat det bliver muligt for kommunerne at opfylde intentionen med nytteindsats.Kommentar: Det fremgår af lovforslaget, at modtagere af midlertidigarbejdsmarkedsydelse kan få nytteindsats efter de regler, der gælder for jobparatekontanthjælpsmodtagere fra 1. januar 2014, jf. lov nr. 895 af 4. juli 2013(kontanthjælpsreform). Med hjemmel i denne lov vil der administrativt blive indførten dispensationsmulighed, således at det lokale beskæftigelsesråd på baggrund afen begrundet ansøgning fra kommunen kan træffe afgørelse om, atrimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nytteindsats.KL efterlyser, at det klargøres, at rimelighedskravet (jf. § 53 i bek. nr. 835 af10/08/2012) opgøres i forhold til antal årsværk og ikke i forhold til antal hoveder.En opgørelse i antal hoveder ville yderligere begrænse mulighederne foranvendelsen af offentlig virksomhedspraktik og løntilskudsjob samt nytteindsats.Kommentar: Spørgsmål om, hvordan rimelighedskravet generelt opgøres, er ikkeen del af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Krifa finder det uhensigtsmæssigt at give mulighed for, at kommunerne kan givetilbud om nytteindsats.

Kommentar: Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, atmodtagere af arbejdsmarkedsydelse bl.a. kan få tilbud om nytteindsats.Krifa anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilket niveau kommunensfinansiering har, når et medlem deltager i nytteindsats.Kommentar: Det vil blive præciseret i lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til § 52 o), atunder deltagelse i tilbud om nytteindsats udgør kommunernes bidrag 50 pct. afudgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Ansættelse med løntilskudKL beklager, at lovudkastet lægger op til, at en offentlig løntilskudsansættelse foren modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse maksimalt kan vare i 13 uger, ogat arbejdstiden beregnes ud fra den ansættes ydelsesniveau. KL anfører, atarbejdstiden derved kommer til at ligge under 20 timer om ugen. KL anførervidere, at disse bindinger for de offentlige arbejdsgivere vil betyde en væsentligbarriere for ansættelse i løntilskudsjob, da de tidsmæssige begrænsninger ervanskelige at indpasse på en kommunal arbejdsplads.KL opfordrer derfor til, at den normale begrænsning af længden på offentligløntilskudsansættelse – på 6 måneder fra nytår – også kommer til at gælde formodtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Krifa bifalder en begrænsning på 13 uger ved offentlig ansættelse med løntilskud,da det kun i begrænset omfang har en jobskabende effekt.Bemærkninger:Det fremgår af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at der fastsættes enmaksimal varighed på 13 uger for ansættelse med løntilskud hos offentligearbejdsgivere.I forhold til beregningen af arbejdstiden fremgår det af lovforslaget, at lønnen tilen person, der ansættes med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, efter fradragaf arbejdsmarkedsbidrag skal ligge på niveau med personens midlertidigearbejdsmarkedsydelse. Timeløn og arbejdstid for personen fastsættes ioverensstemmelse med den almindelige fremgangsmåde ved ansættelse i offentligeløntilskudsjob efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter disseregler skal løn- og arbejdsvilkår hos offentlige arbejdsgivere være overenskomst-mæssige, dog kan timelønnen højst udgøre 115,10 kr. i timen (1. oktober 2013niveau).Arbejdstiden fastsættes herefter ved, at personens ydelse tillægges 8 %(arbejdsmarkedsbidrag) og divideres med timelønnen. Herefter rundes op til heletimer.For forsørgere, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarende til 80 %af højeste dagpenge, vil beregningen med ovennævnte maksimale timeløn betyde,at arbejdstiden pr. januar 2014 vil udgøre 31 timer om ugen, mens den for andre,

som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse svarende til 60 % af højestedagpenge vil udgøre 24 timer om ugen.Det bemærkes, at hvis den overenskomstmæssige timeløn for jobbet er lavere endden ovenfor anførte maksimale timeløn på 115,10 kr. i timen, vil den ugentligearbejdstid blive fastsat til et højere timetal end beskrevet ovenfor.Det bemærkes videre, at den anførte maksimale timeløn på 115,10 kr. i timenreguleres pr. 1. april og 1. oktober. Satsen for den midlertidigearbejdsmarkedsydelse reguleres pr. 1. januar. Ved reguleringerne ændresberegningsgrundlaget for fastlæggelse af arbejdstiden, der som følge heraf kanændre sig.Kontaktforløb mv.LO bemærker, at det i lovforslagets bemærkninger til § 75 j, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, i afsnittet om lovens kapitel 6 om oplysninger om job og cv,er anført, at hvis der senest tre måneder før tilmeldingen har været afholdt ensamtale om personens cv, skal der ikke holdes samtale. For dagpengemodtagerneafholdes samtalen af arbejdsløshedskassen.LO mener, det bør præciseres, at der ikke skal holdes cv samtale med den ledige,hvis der inden for de seneste tre måneder før tilmeldingen har været afholdt ensamtale om personens cv, selvom samtalen har været holdt i jobcenteret, fordi denledige har været på uddannelsesydelse.Kommentar: Bemærkningerne til lovforslagets § 75 j, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, afsnittet om lovens kapitel 6, vil blive præciseret således, atdet kommer til at fremgå, at det er arbejdsløshedskassen, der senest tre uger eftertilmeldingen holder cv-samtale med personen, men at der ikke skal holdes samtale,hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en samtale ompersonens cv – uanset om det er jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, der harafholdt samtalen med personen.LO finder, at vikarer i en jobrotationsordning ikke bør være omfattet af etindividuelt kontaktforløb, da de er beskæftiget i et ordinært job. (§ 75 k)Kommentar: For at sikre at den ledige får en indsats og for at følge op påpersonens deltagelse i tilbud og jobrotation, er der foreslået i lovforslaget, at denledige skal deltage i et individuelt kontaktforløb. Der er ikke foreslået en særligsamtalekadence for denne målgruppe, men jobcenteret kan efter konkret vurderingindkalde personen til samtaler i det omfang, jobcenteret finder det påkrævet. Iperioder med tilbud og jobrotation skal personen ikke møde personligt op tilsamtaler. Kontakt holdes i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev.BefordringsgodtgørelseLO nævner, at under tilbud efter §§ 75 m-75 q modtager den arbejdsløse ifølgelovforslaget befordringsgodtgørelse efter de regler, der gælder for

dagpengemodtagere. Ifølge disse regler kan der alene ydes befordringsgodtgørelsefor de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.Arbejdsmarkedsydelsen er på kontanthjælpsniveau. Modtagere af denne ydelse børefter LO´s opfattelse ikke være ringere stillet end kontanthjælpsmodtagere i forholdtil dækning af udgifter ved at deltage i tilbud. LO foreslår, at den arbejdsløse ogsåfår befordringsgodtgørelse for de første 24 kilometer på samme måde somkontanthjælpsmodtagere.Kommentar: Der er ved udmøntningen af aftalen om midlertidigarbejdsmarkedsydelse taget udgangspunkt i, at regler om indsatsen for modtagereaf arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang skal svare til de regler, der gælderfor dagpengemodtagere, dog med de undtagelser, der følger af aftalen.Frikommuner og kommuner med udfordringsretKL går ud fra, at frikommuner og kommuner med udfordringsret kan sikresfritagelse også for de proceskrav vedr. arbejdsmarkedsydelsen, som ellers viludgøre en væsentlig begrænsning i forsøgene.Gentofte kommune anfører, at der med den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelseindføres de samme proceskrav, som frikommunerne ellers er blevet fritaget for,bl.a. proceskrav vedr. det individuelle kontaktforløb og rettidighed. Kommunenhåber, at frikommunerne gennem den fireårige forsøgsperiode kan fastholde defritagelser, som var grundlaget for de forskellige forsøg, også når nye lovforslagvedtages. Vejle kommune har lignende synspunkter. Begge kommuner erfrikommuner.Kommentar: Der er ikke planlagt yderligere ansøgningsrunder eller udvidelser affrikommuneforsøgsordningen, men det er regeringens holdning, at eksisterendeforsøg på frikommuneområdet skal respekteres i rimeligt omfang. Det er ogsåregeringens holdning, at forsøg i henhold til udfordringsretten skal respekteres irimeligt omfangDe relevante forsøg er udmøntet på bekendtgørelsesniveau og kommunerne vil fåen særskilt tilbagemelding om lovforslagets betydning for de enkelte forsøg, nårforsøgstilladelserne er gennemgået af Beskæftigelsesministeriet.2.4. Ad omprioritering af anvendelsen af midler til særlige virksomheds-rettede tilbud i de lokale beskæftigelsesråd

KL tager afstand fra forslaget om at sløjfe puljebevillingen til de lokalebeskæftigelsesråd i 2014.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til FTF.Odense kommune beklager, at bevillingerne til de lokale beskæftigelsesråd (LBR)bortfalder og at LBR`s fremtidige initiativer ser ud til at få svære vilkår. Der pegespå, at hvis man skal beholde et fagligt niveau og samarbejde, må der også være etminimum af kontinuitet fra år til år.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til FTF.DH (Danske Handicaporganisationer) er utilfredse med omprioritering af midlernetil de lokale beskæftigelsesråd i 2014. DH frygte, at det vil gå ud over personermed handicap.Kommentar: Der henvises til det ovenfor anførte til FTF.2.5. Seniorjob

AK-Samvirke finder det dybt problematisk, at der lægges op til, at retten tilseniorjob udskydes indtil udløb af retten til arbejdsmarkedsydelse, idet mangemedlemmer netop har valgt fortsat at indbetale til efterlønsordningen i tiltro til, atde kunne få et seniorjob på almindelige lønvilkår op til fem år før efterlønsalderen.Lovforslaget betyder, at de i stedet henvises til en ydelse på 60 pct. afdagpengesatsen. AK-Samvirke anbefaler, at lovforslagets § 11 udgår, således atden gældende ret til seniorjob bevares.Krifa finder det ikke rimeligt, at medlemmer, der opbruger dagpengeretten fra ogmed den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016, og som har ret til seniorjob,først skal opbruge retten til arbejdsmarkedsydelse, før de kan få ret til seniorjob.Krifa anfører, at seniorjobordningen er en primær årsag til, at mange medlemmerhar bibeholdt efterlønsordningen, og det er en voldsom forringelse for dennepersongruppe, at de i stedet for 1,5 år med overenskomstmæssig løn har udsigt tilen indtægt svarende til 60 pct. af dagpengesatsen. Krifa anfører, at dennepersongruppe ikke har nemt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvorfor detforekommer uhensigtsmæssigt, at lige præcis denne gruppe fastholdes som ledig.Kommentar:Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at for personer medret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem år tilefterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten tilarbejdsmarkedsydelse ophører. Lovforslaget udmønter aftalen på dette punkt.Det bemærkes også, at efter Aftale om senere tilbagetrækning blev der givetmulighed for at kunne fravælge efterlønsordningen og få de indbetalteefterlønsbidrag udbetalt på skattemæssigt gunstige vilkår. Det fremgår af aftalen,at denne mulighed blev givet som følge af de væsentlige ændringer afefterlønsordningen, som aftalen indebar.

LO anfører, at forslaget om, at en person først kan ansættes i seniorjob, når rettentil midlertidig arbejdsmarkedsydelse er udløbet, indebærer en indkomstnedgang,idet personerne på den måde mister indkomst i den periode, hvor de er påmidlertidig arbejdsmarkedsydelse. LO mener, at det bør være muligt at søge omseniorjob blot kravet om, at man har mistet dagpengeretten og har mindre end femår tilbage til efterlønsalderen, er opfyldt.LO anfører endvidere, at det samtidig virker vilkårligt, at et medlem som ellersville miste dagpengeretten i slutningen af 2013 kan miste retten til at gå direkte iseniorjob, hvis vedkommende vælger at tage et vikariat henover årsskiftet ogsåledes først mister dagpengeretten i 2014, hvor de nye regler træder i kraft.FTF anfører, at det bør overvejes om personer, der kun modtager 60 % af højestedagpenge, og som er berettiget til seniorjob i 2014 og 2015, også skal bibeholdedenne ret. Det vil betyde, at denne gruppe kunne knyttes tættere tilarbejdsmarkedet.Ældresagen bemærker, at lovforslaget vil betyde, at ledige, som opfylderbetingelserne for ret til seniorjob, når deres ret til dagpenge ophører, først kan fåtilbudt seniorjob, når perioden med den midlertidige arbejdsmarkedsydelseudløber, hvilket kan betyde en udskydelse på op til 1� år. Ældresagen anfører, atden midlertidige arbejdsmarkedsydelse ikke nødvendigvis bringer disse menneskertættere på et ordinært job, da der i den foreslåede ordningen ikke knytter sig ensærlig, målrettet indsats for at få dem i beskæftigelse. Ældresagen foreslår derfor,at bestemmelsen om udskydelse af ansættelse i seniorjob udgår af lovforslaget,sådan at ledige, der er berettiget til et seniorjob, bevarer denne ret uændret efter den6. januar 2014.Kommentar:Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at for personer medret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem år tilefterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten tilarbejdsmarkedsydelse ophører. Lovforslaget udmønter aftalen på dette punkt.Med aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker der en længerevarende oglempeligere indfasning af forkortelsen af retten til dagpenge. Midlertidigarbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og enudskydelse af overgangen til seniorjob kan siges at være en umiddelbar konsekvensaf dette.Udskydelse af overgangen til seniorjob betyder også, at alle personer i målgruppenfor midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil blive stillet ens, uanset alder.I perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse får de personer, der opfylderbetingelserne for seniorjob, de samme muligheder for tilbud om uddannelses- ogvirksomhedsrettede tilbud som andre, der opbruger dagpengeretten, og dermed fårde bedre muligheder for selv at finde et ordinært job.

For så vidt angår de personer, hvis dagpengeperiode umiddelbart ville udløbe i2013, men som på grund af ordinær beskæftigelse får udskudt udløbet afdagpengeperioden til et tidspunkt i 2014, bliver efter aftalen omfattet afudskydelsen af ansættelse i seniorjob. Aftalen rummer ikke mulighed for atdispensere fra dette.KL er meget tilfredse med, at retten til seniorjob først opnås, når muligheden for atmodtage arbejdsmarkedsydelse er opbrugt. Dette giver kommunerne et absoluttiltrængt pusterum ovenpå den eksplosive stigning i antallet af ansatte i seniorjob,der er sket i 2013.KL ønsker dog forsat seniorjobordningen grundlæggende ændret, da ordningenvolder kommunerne urimeligt mange problemer – både økonomisk ogledelsesmæssigt. De kommunale arbejdsgivere har en stor udfordring i at finderelevant og meningsfyldt beskæftigelse til de mange ledige, der har krav på etseniorjob i kommunen.KL opfordrer til, at både regionerne og staten også bliver forpligtet til at ansætteseniorjobbere for at lette presset på kommunerne. Samtidig kan det overvejes, atåbne for, at en seniorjobansøger får mulighed for at blive ansat i et seniorjob i enanden kommune end bopælskommunen, kan ansættes i selvejende institutionereller – ligesom i frikommuner – kan ansættes i private virksomheder.KL og kommunerne oplever det også som meget problematisk, at ikke alle, der erberettiget til seniorjob, er i stand til at varetage et ordinært arbejde, selvom dette eren forudsætning for et a-kasse medlemskab. Kommunerne beretter om flere ogflere ansøgere til seniorjob, som har så væsentlige begrænsninger i deresarbejdsevne (pga. helbredsproblemer, misbrug eller uacceptabel adfærd), at detikke er muligt at tilbyde dem ansættelse.KL skal derfor opfordre til, at der i lovforslaget medtages bestemmelser, som kanrette op på de indholdsmæssige dele af seniorjobordningen, som giver problemer.KL mener i øvrigt, at det for en modtager af arbejdsmarkedsydelsen, der gentagnegange afslår et tilbud om indsats, må have den konsekvens, at vedkommende ikkepå noget tidspunkt blive berettiget til seniorjob.Kommentar:Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at for personer medret til efterløn, der opbruger dagpengeretten, og som maksimalt har fem år tilefterlønsalderen, indtræder retten til seniorjob tidligst, når retten tilarbejdsmarkedsydelse ophører. Lovforslaget udmønter aftalen på dette punkt, ogder er ikke i lovforslaget lagt op til yderligere ændringer af lov om seniorjob, idetdette ikke ligger inden for rammerne af Aftale om midlertidigarbejdsmarkedsydelse.Med hensyn til seniorjobberettigedes rådighed bemærkes, at retten til seniorjob erafhængig af, at personen opbruger retten til dagpenge fem år eller mindre førefterlønsalderen og, at personen vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til

efterløn ved efterlønsalderen. Der er i lov om seniorjob ikke er fastsat regler områdighedsvurdering af en seniorjobberettiget. Set i lyset af, at en person, somansøger om seniorjob, samtidig med eller umiddelbart forud for ansøgningen harmodtaget arbejdsløshedsdagpenge, må det forudsættes, at personen står tilrådighed for arbejdsmarkedet.Hvis en kommune er af den opfattelse, at en person vil have svært ved at varetageet seniorjob, kan kommunen holde en samtale med den pågældende om, hvorvidtovergangen til en anden ordning ville være mere hensigtsmæssig. Det er i denforbindelse vigtigt, at personen får en fyldestgørende vejledning af kommunen om,hvilken mulige alternativer der er til et seniorjob.FSD er meget positiv over for, at lovforslaget præciserer, at ledige ikke kan gørederes ret til et seniorjob gældende før efter den periode, hvor retten til denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse ophører. FSD vil foreslå, at der samtidigindarbejdes en tilsvarende regel om, at ledige ligeledes skal udnytte mulighederne iden særlige uddannelsesordning, før de kan gøre krav på et seniorjob.FSD kan frygte, at der vil være en massiv interesse for at rådgive ledige under densærlige uddannelsesordning om, at de - hvis muligt - skal udnytte deres ret tilseniorjob, inden de overgår til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, og at det vilgive et boom i behov for seniorjob i kommunerne i en periode, hvor kommunerneogså skal i gang med at etablere et stort antal nyttejob som led i kontanthjælps-reformen.Kommentar:Efter de gældende regler skal en person, der opfylder betingelserne for ret tilseniorjob ansøge om seniorjob senest to måneder efter udløbet af dagpengeretten.Hvis personen ikke ansøger rettidigt, bortfalder retten til seniorjob. Indtil personenansættes i seniorjob eller får ret til kompensation, kan personen benytte sig af densærlige uddannelsesordning.Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at de gældende reglerfor ret til seniorjob for personer, der er omfattet af den særlige uddannelses-ordning, videreføres. Det er en betingelse for ret til seniorjob, at dagpengeretten erudløbet mindre end 5 år før efterlønsalderen, og at man ansøger om seniorjobsenest to måneder efter udløbet af dagpengeretten.Der er i aftalen således taget stilling til, at personer med ret til den særligeuddannelsesordning ikke får udskudt tidspunktet for ret til tilbud om seniorjob,men skal ansøge om seniorjob senest to måneder efter udløbet af dagpengerettenfor at bevare retten til seniorjob.

DA gør opmærksom på, at den politiske aftale samtidig lægger op til, atder i efteråret 2013 gennemføres en analyse med inddragelse af parterne påområdet, og at DA gerne vil deltage i dette arbejde.Kommentar: Beskæftigelses- og Undervisningsministeriet gennemfører i efteråret2013 en analyse med inddragelse af relevante parter på området afhensigtsmæssigheden af at indføre centralt fastsatte taxametre i afregningen medsprogcentrene. Ministerierne ser positivt på DA’s ønske om at deltage i analysen.KL anfører, at forventningerne til de økonomiske besparelser er urealistisk store,og KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, som endnuikke har været drøftet med KL.Kommentar: Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser skal forhandles medde kommunale parter, og at de beregningstekniske forudsætninger af de enkelteelementer i aftalen om en justering af danskuddannelse for voksne udlændige vilblive forelagt for KL i de DUT-notater, der er under udarbejdelse i tilknytning tillovforslaget.FTF vil følge målretningen af danskundervisningen nøje.Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Udvidelse af uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførte

AOF, Dansk Flygtningehjælp, LO, KL og Rådet for Etniske Minoriteter udtrykkerstor tilfredshed med, at uddannelsesperioden for flygtninge og familiesammenførteudvides fra tre til fem år. Dansk Flygtningehjælp finder det dog vigtigt, atprincippet om effektiv læring også fremover fastholdes for denne gruppe.Odense Kommune bemærker, at en udvidelse af danskuddannelsesperioden fra tretil fem år for flygtninge og familiesammenførte kan medføre en forventning fraudbyderen om en prisstigning for hvert modul, hvis lektionstallet skal stige.Kommentar: Det foreslås, at uddannelsesperioden for flygtninge ogfamiliesammenførte udvides fra de nuværende tre år til samlet fem år. Herved fårdisse indvandrergrupper, der kommer til Danmark med vidt forskellige baggrundeog uddannelsesmæssige forudsætninger, bedre tid til at gennemføredanskuddannelsen. Det er dog fortsat hensigten, at princippet om effektiv læringskal gælde for denne gruppe. Hensigten med forslaget er således alene at givemulighed for mere tid til de udlændinge, som også i dag har problemer med atgennemføre en danskuddannelse inden for tre år.Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som grundtilbud til nyankomnearbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair person

danskuddannelser. LO bemærker, at det bør sikres, at udenlandske arbejdstagere,som vender tilbage til Danmark efter udrejse, har ret til at genoptagedanskundervisningen.CLAVIS sprog & kompetence hilser lovforslaget velkomment og bemærker, atbåde den nuværende kursistgruppe, de ny kursistgrupper og det danske samfund vildrage nytte af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når dette bliver enestebegyndertilbud til langt de fleste. CLAVIS sprog & kompetence bemærker, atvirksomhederne længe har efterspurgt muligheden for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning til både medarbejdere og medfølgende ægtefæller.FSD finder det naturligt at foretage ændringer i danskuddannelsestilbuddet, når detfagligt vurderes, at det ordinære danskuddannelsestilbud overstiger den konkreteefterspørgsel og ikke er tilstrækkeligt målrettet dele af den nuværende målgruppe.FSD bemærker dog, at det i store dele af landet har været vanskeligt at etablere denarbejdsmarkedsrettede danskundervisning, da målgruppen har været begrænset ogdet konkrete behov for tilpasning af undervisningen til enkelte fag/arbejds-situationer har vanskeliggjort mulighederne med at sammensætte hold tilundervisningen.DA er overordnet bekymret for, om ændringen er tilstrækkelig til at give denfornødne effektivisering og målretning af området til gavn for både kursister ogvirksomheder. DA finder det dog positivt, at aftalen ikke fordyrer virksomhedernesomkostninger til medarbejdere i og med, at udenlandske arbejdstagere ogstuderende m.fl. ikke pålægges gebyrer for at deltage.AOF og FLD finder det meget uhensigtsmæssigt, at alle arbejdstagere, au pairpersoner, studerende mv. fremover indledningsvis alene vil have adgang tilarbejdsmarkedsrettet danskundervisning. AOF og FLD er af den opfattelse, at derderved etableres to parallelle danskundervisningstilbud med stort set samme mål ogindhold.DOF anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke sikrer den fornødnesammenhæng mellem arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinæredanskuddannelser.Kommentar: Med lovforslaget bliver de ordinære danskuddannelser indledningsviserstattet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til udenlandskearbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer. Daantallet af kursister på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning derfor vil voksemarkant, er det vurderingen, at det fremover vil blive muligt at sammensætte hold,hvor kursisterne har samme arbejdssted eller samme faglige profil.Det er korrekt, at indholdet i arbejdsmarkedsrettet danskundervisningsalmene deler identisk med de sproglige mål for de første moduler på hver af de tre ordinæredanskuddannelser. Den almene del sikrer således en sammenhæng mellemarbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser.

Herudover er målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, at arbejdstagereog studerende i videst muligt omfang tilegner sig det før-faglige sprog og detfagsprog, som forudsættes for at kunne varetage arbejde på en specifikarbejdsplads eller for at kunne agere sprogligt i en specifik kontekst somstuderende eller au pair person. En del af undervisningstilbuddet er således særligtfokuseret og målrettet den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettedesprogbrug.Det er derfor ikke korrekt, når det i flere høringssvar anføres, atarbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser er toparallelle undervisningstilbud med samme indhold.En udlænding, som udrejser af landet, fordi den pågældendes opholdsgrundlagbortfalder, vil ved fornyet indrejse fortsat have ret til arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning inden for den samlede periode på halvandet år, såfremt denpågældende fortsat har timer til rådighed. Undervisningen kan genoptages, hvorden pågældende selv måtte ønske det.Organisering af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

FLD og Dansk Flygtningehjælp udtrykker ønske om, at arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning opdeles i så store forløb som muligt.FLD, Dansk Flygtningehjælp og KL anmoder om, at der udvikles en digital ogsmidig henvisningsprocedure, der sikrer en kontinuerlig gennemførelse afarbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelserne. KL ønsker, at derevt. arbejdes med en model, som svarer til den som benyttes i forbindelse medregistreringsforbrug af medicin på et sygesikringskort.KL og AOF anfører, at afregningsformen for arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning vil kunne medføre, at fokus går fra resultater og effekt tilantallet af timer. KL foreslår derfor, at finansieringen af arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning ændres fra timetakst til en takst aftalt mellem udbyder ogkommune – i lighed med hvad der gør sig gældende for de ordinæredanskuddannelser.Forstander Jørgen Jespersen, IA Sprog anfører, at tilbuddet omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning forudsætter, at de pågældende udlændingekan tilbringe 250 timer på et sprogcenter, hvilket vil være vanskeligt grundetarbejde og studier. Jørgen Jespersen henviser til, at flere sprogcentre i dag for atimødekomme denne gruppe har udarbejdet effektive onlinedanskundervisningskoncepter, hvilket ifølge Jørgen Jespersen er bedre og merefleksibelt end 250 timers fremmøde på et sprogcenter.Jørgen Jespersen foreslår, at lovforslaget ændres således, at det overlades til denenkelte kursist at vælge mellem enten et danskundervisningsforløb baseret på time-afregning (det foreslåede 250-timers tilbud) eller et forløb baseret på progressions-afregning, hvor kursisten har opnået et vist niveau efter afsluttetdanskundervisningsforløb.

FLD og AOF opfordrer ligeledes til, at tilbuddet om arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning får mulighed for at bygge videre på den samme fleksibilitet itilrettelæggelsesformerne som de ordinære danskuddannelser. Konkret foreslårFLD, at de 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal kunnetilrettelægges og udbydes på andre måder end traditionel klasserumsundervisning –fx som online- og/eller blendede forløb.DOF, DA og Dansk Flygtningehjælp ønsker ligeledes mulighed for at netbaseredeundervisningsløsninger og andre moderne pædagogiske tilrettelæggelsesformer.CLAVIS sprog & kompetence bemærker, at de har udviklet et helt nytundervisningsmateriale til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og en ny e-learning–platform.DA bemærker, at det fremover er helt centralt, at udlændinge kommer i gang medførste del af danskundervisningen, dvs. gennemfører de 250 timer inden for det 1½år, da det er forudsætningen for at kunne fortsætte. DA opfordrer til, atkommunerne og andre relevante myndigheder intensiverer informationsindsatsenstraks ved ankomst til Danmark for at oplyse om tilbuddet.Kommentar: Indledningsvis skal bemærkes, at det ikke er korrekt, når det anføres,at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal gennemføres som 250 timersundervisning på et sprogcenter. Derimod er det netop hensigten medarbejdsmarkedsrettet danskundervisning, at undervisningen så vidt muligt placerespå en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution for derved at skabe en naturligsammenhæng mellem kursistens arbejdsliv og danskundervisning.Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er et meget fleksibelt tilbud. Detforudsættes, at undervisningen tilrettelægges differentieret, så der tages hensyn tilden enkelte kursists dansksproglige forudsætninger og behov i relation til aktueltarbejde, aktuel uddannelse og aktuel hverdag.For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for online-undervisningbemærkes, at det er hensigten at lade fremgå af fagbilaget omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning, at fjernundervisning kan udgøre en del afundervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved fjernundervisningskal lektionsforbrug med underviser kunne dokumenteres.For så vidt angår forslaget om at lade kursisten vælge mellem det foreslåede tilbudog et ”progressionsafregningstilbud” bemærkes, at Undervisningsministeriet somnævnt er af den opfattelse, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i denforeliggende form er et meget fleksibelt tilbud, som tilgodeser arbejdstagere ogstuderendes særlige behov. Der er derfor efter ministeriets opfattelse ikke behovfor andre modeller.Undervisningsministeriet har noteret sig ønsket om henvisning til længereundervisningsforløb. Det bemærkes, at baggrunden for bestemmelsen om, at derskal ske en særskilt henvisning for hver 50 timer, er, at kommunalbestyrelsenløbende skal påse, at kursisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage dansk,

at vedkommende fortsat har bopæl i den relevante kommune (og således ikke får”dobbeltdansk” ved at have fået bopæl i en anden kommune) mv. Hertil kommer,at en henvisning til længere forløb i højere grad vil betyde betaling for ”tommestole” i forhold til kursister, der ophører med danskundervisningen midt i et forløb.For så vidt angår ønsket om en anden afregningsform svarende til modultaksternepå de ordinære danskuddannelser bemærkes, at det er de gældende regler forafregning vedrørende arbejdsmarkedsrettet dansk, der er lagt til grund vedprovenuberegningerne af forslaget. Det er således forudsat, at kommunen afholderudgifter forbundet med forløbene efter en fast timetakst på 90 kr. (2010-niveau), ogat omfanget af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning er fastsat til 250timer, der skal gennemføres inden for en periode på 1½ år.For så vidt angår ønsket om et digitalt henvisningssystem, vilArbejdsmarkedsstyrelsen undersøge, om det er muligt at etablere et sådant på enhensigtsmæssig måde.For så vidt angår spørgsmålet om behov for information af nyankomnearbejdstagere, kan det oplyses, at kommunalbestyrelsen i henhold tildanskuddannelsesloven skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af lovenorienteres om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinæredanskuddannelser.Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning afsluttes med evaluering

Dansk Flygtningehjælp foreslår, at der udvikles en selvstændig test, der tegner enprofil af deltagerens færdigheder i forhold til indplacering på et givent modul på enaf de tre danskuddannelser.FLD og Dansk Flygtningehjælp bemærker, at en udlænding, der kommer medforkundskaber i dansk, gennem et forløb på arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning vil kunne opnå prøveniveau. Høringsparterne opfordrer til, atdisse kursister kan afslutte forløbet med en afsluttende prøve frem for enmodultest.Odense Kommune finder det uklart, hvorvidt overgangen fra arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning til ordinær danskuddannelse skal ses som et samlet forløb.Odense Kommune bemærker, at hvis der bliver en længere pause mellemarbejdsmarkedsrettet danskundervisning og en ordinær danskuddannelse, kan det ipraksis betyde, at borgeren har aflært noget af sit danske sprog.Kommentar: Når en kursist har gennemført de 250 timers arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning, skal der tilbydes en afsluttende evaluering i form af enmodultest. Læreren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skaltilbydes.Modultest vælges ud fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligtniveau. Såfremt en kursist har opnået et niveau svarende til den afsluttende prøvepå den relevante danskuddannelse, skal den pågældende naturligvis tilbydesprøven og ikke en modultest på et lavere niveau.

CLAVIS sprog & kompetence glæder sig over, at lovforslaget fastholder dennugældende regel om, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning frit kan udbydes ihele landet, idet dette er af afgørende betydning for mange virksomheder, og for attilbuddet kan blive effektivt og målrettet.Uddannelsesforbundet, Dansk Flygtningehjælp, AOF, KL, DOF og FLD udtrykkeralle ønske om, at danskuddannelseslovens § 11 a, hvorefter en udbyder afdanskuddannelse, som udgangspunkt alene kan undervise inden foraftalekommunens grænser, også skal finde anvendelse for tilbud omarbejdsmarkedsrettet danskundervisning.KL anfører bl.a. i sit høringsvar at hvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisningikke sidestilles med de ordinære danskuddannelser på dette punkt, vilkonsekvensen kunne blive, at den samlede undervisningsopgave splittes op påmange sprogcentre, som kommunen hverken har valgt eller har mulighed for atsikre kvaliteten hos, at kursisterne risikerer at skulle skifte sprogcenter vedovergang fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinær danskuddannelse,at muligheden for at udlicitere opgaven og indgå driftsaftale med privatesprogcentre vanskeliggøres og fordyres, og at det samlede udgiftsniveau forøges,da der ikke kan drages fordele af stordrift og kontinuitet i undervisningsforløbet.DOF finder det ligeledes meget uhensigtsmæssigt, hvis andre udbyderen end dem,som kommunen har driftsaftale med, kan tilbyde arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning. DOF påpeger, at dette bl.a. vil betyde, at der ikke er tilsyn medundervisningen.Uddannelsesforbundet bemærker at volumen af arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning med lovforslaget vil stige markant. Forbundet frygter, dennestore aktivitetsflytning skaber en risiko for, at sprogcentre i yderområderne fårundermineret deres virksomhedsgrundlag, hvis de ikke kan være sikre på at kunneundervise den samlede kursistgruppe. Derfor finder Uddannelsesforbundet, at detendog kan være særdeles vanskeligt at bevare kvaliteten i danskuddannelserne,hvis det fremover er muligt at udbyde arbejdsmarkedsrettet dansk alle steder iDanmark, selvom udbyderen alene er godkendt i en enkelt kommune. Ifølgeforbundet vil dette ikke mindst ramme de mest sårbare grupper, der ligeledes kankomme i en situation, hvor de skal rejse langt for at få deres danskuddannelse.AOF anfører bl.a., at det vil være en merudgift for en kommune, hvis den skal føretilsyn med undervisning, som tilbydes af kommunens udbydere i andre kommuner.AOF anfører endvidere, at konsekvensen af, at en anden udbyder kan etablerearbejdsmarkedsrettet danskundervisning vil føre til, at holdstørrelserne på

kommunens eget sprogcenter sænkes. Det vil især ramme mindre sprogcentre, sommister et rekrutteringsgrundlag, men fortsat skal tilbyde danskuddannelse, ogdermed bliver det en kraftig forøgelse af den pågældende kommunes udgifter tildanskuddannelsen.Dansk Flygtningehjælp bemærker ligeledes, at udbydere i forhold til dennuværende situation i markant grad får forringet muligheden for at vurdere omfangaf et danskuddannelsestilbud i en kommune (antal kursister) og dermed tilbyde enfavorabel pris. Ligeledes finder Dansk Flygtningehjælp at flere udbydere ikommunen vil betyde mindre gennemskuelighed i tilbuddet for kommunen ogkommunens borgere. Endvidere anfører Dansk Flygtningehjælp bl.a., at der vedefterfølgende indplacering af kursisterne på de ordinære danskuddannelser kanvære en tilbøjelighed til at indplacere kursister fra andre udbyderesarbejdsmarkedsrettede danskundervisning på et for lavt niveau.FLD anfører bl.a., at det for at sikre en god sammenhæng mellemarbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser ikke erhensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinæredanskuddannelser foregår hos forskellige udbydere med forskelligt kommunalttilsyn. FLD finder således, at det er væsentligt i forhold til bevarelse afkvalitetsudviklingen på området, at kommunerne har tilsyn med den undervisning,der udbydes inden for kommunens grænser, og at hele danskuddannelsesområdetsom udgangspunkt samles på de sprogcentre, som den enkelte kommune har ansvarfor. FLD foreslår alternativt, at undtagelsen fra § 11 a, stk. 1 og 2 begrænses til atomfatte virksomhedsforlagt arbejdsmarkedsrettet danskundervisning af envirksomheds egne ansatte.Kommentar: Lovforslagets § 5, nr. 16 svarer til den gældende bestemmelse idanskuddannelseslovens § 16 b, stk. 6. Det følger heraf, at bestemmelsen idanskuddannelseslovens § 11 a om, at en udbyder af danskuddannelse somudgangspunkt alene kan undervise inden for aftalekommunens grænser, ikke finderanvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Der er blandt andet følgende grunde til, at arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning ikke er omfattet af § 11 a, og at en udbyder afarbejdsmarkedsrettet danskundervisning derfor må undervise uden foraftalekommunens grænser:I modsætning til de ordinære danskuddannelser afregnesarbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en fast timetakst. Der kansåledes ikke opstå situationer, hvor selvforsørgende udlændinge ved atvælge en anden udbyder end kommunens bevirker, at bopælskommunen fåren højere udgift til danskuddannelse end forventet.Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er tænkt som et fleksibelt tilbud,som bl.a. skal kunne etableres rundt om på virksomheder. Tanken ersåledes, at hvis en kommune har en gruppe udlændinge med bopæl ikommunen, som arbejder på en virksomhed i nabokommunen, skal noget

(eller al) undervisningen af de pågældende kunne udføres på virksomheden(evt. hvis virksomheden ønsker det i arbejdstiden).Undervisningsministeriet har noteret sig flertallet af høringsparternesbemærkninger om, at det fremover som følge af den store aktivitetsflytning tilarbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan blive vanskeligt for sprogcentre -særligt i yderområderne - at opretholde deres virksomhed og kvaliteten idanskuddannelserne, hvis de ikke har en vis sikkerhed for undervisningen afkursister både på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinæredanskuddannelser.Undervisningsministeriet finder imidlertid, at det er væsentligt, at der fortsat ermulighed for at tilbyde undervisning på arbejdspladser på tværs afkommunegrænser. Det er således ministeriets erfaring, at sprogundervisning afvoksne udlændinge fungerer særligt godt, hvis den kan finde sted i denpågældendes arbejdsmiljø, og ministeriet finder det derfor væsentligt at opretholdedenne mulighed.Undervisningsministeriet vil derfor ændre formuleringen i lovforslagets § 5, nr. 16i overensstemmelse med den af FLD forslåede alternative formulering dog således,at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremover alene skal kunne etableres påtværs af kommunegrænser, hvis undervisningen finder sted på en virksomhedelleren uddannelsesinstitution. Bestemmelsen bør udvides til også at omfatteuddannelsesinstitutioner, da studerende med lovændringen vil blive omfattet aftilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Det vil herefter også væregavnligt for denne gruppe, hvis undervisningen kan tilrettelægges påuddannelsesinstitutionen.Alene udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionenvil kunne deltage i undervisningen. Det vil sige ansatte, studerende og eventueltmedfølgende ægtefæller.For så vidt angår de fremsatte bemærkninger om tilsynsansvaret bemærkes, at detogså fremover vil være den kommune, som har driftsaftalen med en udbyder, somer tilsynsansvarlig, uanset hvor undervisningen finder sted. Dette er ioverensstemmelse med gældende ret. Hvis flere kommuner i fællesskab har indgåeten aftale med en udbyder, har kommunerne i fællesskab tilsynsansvaret.For så vidt angår bemærkningen om, at der ved indplacering af kursister på deordinære danskuddannelser kan være en tilbøjelighed til at indplacere kursister fraandre udbyderes danskundervisning lavt bemærkes, at arbejdsmarkedsrettetdanskundervisning afsluttes med en modultest, og at kursisten efterfølgende skalplaceres på en ordinær danskuddannelse i overensstemmelse med testresultatet.I forhold til synspunktet om, at det er uheldigt for kursisten, hvis denne skal skifteudbyder i forbindelse med overgangen fra arbejdsmarkedsrettet danskundervisningtil de ordinære danskuddannelser bemærkes, at den enkelte udlænding altid kanvælge at modtage arbejdsmarkedsrettet danskundervisning hos kommunensudbyder.

Uddannelsesforbundet og FLD udtrykker ønske om, at der nedsættes enfølgegruppe i forhold til udviklingen og implementeringen af lovforslaget.DA udtrykker ønske om at deltage i forbindelse med den analyse, som i henhold tilden politiske aftale skal gennemføres i efteråret 2013.Kommentar: I henhold til aftalen om justering af danskuddannelse til voksneudlændinge er regeringen og Enhedslisten enige om, at der i efteråret 2013gennemføres en analyse med inddragelse af parterne på området afhensigtsmæssigheden af at indføre centralt fastsatte taxametre i afregningen medsprogcentrene med henblik på at sikre en mere ensartet kvalitet i tilbuddene omdanskundervisning. Denne analyse vil også se på samspillet mellem de ordinæredanskuddannelser og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.Der vil desuden blive foretaget en evaluering af lovændringen i 2015-2016 medinddragelse af parterne på området.Lov om integration af udlændinge i DanmarkAfskaffelse af kursus i samfundsforståelse og dansk kultur og historie

LO påpeger, at det i forhold til afskaffelse af kursus i samfundsforståelse erafgørende, at undervisning i samfundsforståelse, arbejdsmarkedsforhold mm.fremover tilrettelægges således, at det indgår på alle moduler i såvelarbejdsmarkedsrettet dansk som på danskuddannelsen 1, 2 og 3, idet det måformodes, at ikke alle kursister på både arbejdsmarkedsrettet dansk samtdanskuddannelsen vil gennemføre alle moduler.Rådet for Etniske Minoriteter oplyser, at kurser i samfundsforståelse og danskkultur og historie i dag foregår på kursistens eget modersmål, og at det herved ersikret, at den enkelte kursist får det fulde udbytte af kurset og tilegner sig en stormængde viden om samfundsforståelse og dansk kultur. Efter Rådets mening er dermed den foreslåede afskaffelse af kurset som et selvstændigt tilbud en risiko for, atman dels ikke når at gennemgå samme mængde stof, dels kan man frygte, at ikke alstof, der bliver formidlet, bliver forstået, når man integrerer undervisningen i denalmindelige danskundervisning.Kommentar: Det fremgår af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at kursusi samfundsforståelse som et selvstændigt tilbud til alle udlændinge afskaffes. Kursethar hidtil kunnet tilbydes som holdundervisning eller som it-baseret selvstudium.De emner, der undervises i på kurset, vil fremover indgå som led i den generelledanskuddannelse og i den øvrige integrationsindsats. Nyankomne udlændinge,særligt flygtninge og familiesammenførte, vil således fortsat få undervisning i bl.a.

dansk demokrati, medborgerskab, den danske arbejdsmarkedsmodel,velfærdssamfundets grundprincipper og det danske uddannelsessystem som led iden ordinære danskuddannelse og som led den øvrige integrationsindsats, hvor fxet virksomhedsrettet tilbud viser udlændingen den danske arbejdspladskultur mv. ipraksis. Supplerende vil sprogskolerne udlevere informationsmateriale ommedborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet.Dansk Flygtningehjælp støtter afskaffelsen af kursus i samfundsforståelse og danskkultur og historie, idet de finder, at det vil fremme udbyttet af denne undervisning,at kursets emner fremover vil indgå løbende i den længerevarendedanskundervisning og øvrige integrationsindsats.Odense Kommune støtter ligeledes afskaffelsen af kursus i samfundsforståelse ogdansk kultur og historie som et selvstændigt kursus.Nedjustering af rådighedsbeløbene

Som en del af finansieringen af Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse indgåren nedjustering af rådighedsbeløbene for udgifterne til henholdsvisintegrationsprogrammet og introduktionsforløbet for udlændinge i Danmark.Dansk Flygtningehjælp forudsætter i den forbindelse, at nedsættelsen af denstatslige refusion for kommunale udgifter ikke vil betyde en forringelse afintegrationsindsatsen.Kommentar: Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb op til 50 pct. af denenkelte kommunes udgifter til danskuddannelse og aktive tilbud mv. til henholdsvisintegrationsprogrammer og introduktionsforløb. Kommunerne modtager ikkerefusion, hvis de afholder udgifter ud over rådighedsbeløbene. Det tilskynderkommunerne til at holde udgifterne under rådighedsbeløbene.På tværs af kommunerne er der imidlertid store forskelle på, hvad kommunernebetaler uddannelsesudbyderne for sammenlignelige danskuddannelsestilbud. Debilligste kommuner har således udgifter, der ligger væsentligt underrådighedsbeløbene. Dette gælder særligt udgifterne til målgrupperne iintroduktionsprogrammet (målrettet arbejdstagere, studerende, au pairs mv.)Forslaget indebærer, at de nuværende rådighedsbeløb på 82.042 kr. pr.helårsperson nedsættes til 73.000 kr. for integrationsprogrammet (flygtninge ogfamiliesammenførte) og 50.000 kr. for introduktionsforløbet (arbejdstagere,studerende og au pairs). Dette forventes at bidrage til øget fokus påøkonomistyring i kommunerne. Desuden indebærer differentieringen afrådighedsbeløbene, at der tages hensyn til, at enhedsudgifterne generelt er højerepå integrationsprogrammet end på introduktionsforløbet.Da hovedparten af kommunerne har udgifter pr. helårsperson, der ligger under denye rådighedsbeløb forventes det, at det er mulig at tilpasse udgifterne til etniveau, der ligger under rådighedsbeløbene for de resterende kommuner, uden atdette vil forringe integrationsindsatsen.

KL mener, at indførelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikkenødvendigvis vil føre til mindre efterspørgsel efter undervisning. Dette kan betyde,at kommunerne kan komme i den situation, at udgifterne ikke kan holde sig indenfor rådighedsbeløbet, hvis de nuværende regler om uddannelsesret opretholdes.Dette kan endvidere føre til, at en kommune, der ønsker at holde sig inden forrådighedsbeløbet er nødsaget til at strække tilbud om undervisning i tid (få timerom ugen) eller alternativt indlægge pauser mellem de enkelte klip eller overgangfra arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til ordinær danskuddannelse.Kommentar: Rådighedsbeløbene omfatter alene udgifter til ordinærdanskuddannelse og ikke arbejdsmarkedsrettet dansk. Hvorvidt kommunerneholder danskuddannelsesudgifterne under rådighedsbeløbene er såledesuafhængigt af aktivitetsniveauet på og udgifterne til arbejdsmarkedsrettet dansk.Udgifterne til ordinær danskuddannelse afhænger bl.a. af de aftaler ommodulpriser, der indgås mellem den enkelte kommune og udbyderen afdanskuddannelse. På tværs af kommunerne er der imidlertid store forskelle på,hvad kommunerne betaler uddannelsesudbyderne for sammenligneligedanskuddannelsestilbud.Da hovedparten af kommunerne har udgifter pr. helårsperson, der ligger under denye rådighedsbeløb på henholdsvis 73.000 kr. for integrationsprogrammet(flygtninge og familiesammenførte) og 50.000 kr. for introduktionsforløbet(arbejdstagere, studerende og au pairs) vurderes det, at det er mulig for deresterende kommuner at tilpasse udgifterne til et niveau, der holder sig inden forde nye rådighedsbeløb.FSD er usikker på troværdigheden i de økonomiske beregninger bag den forudsattesamlede besparelse for stat og kommuner ved de foreslåede ændringer i ogmålretning af danskundervisning. Specielt har FSD svært ved at se den logiskeforklaring på, at kommunerne opnår nogen besparelse ved, at staten nedjustererrådighedsbeløbene for henholdsvis integrationsprogram og introduktionsforløb - ogdermed nedjusterer rammen for kommunernes mulighed for at opnå refusion pådisse udgifter.Kommentar: Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb op til 50 pct. af denenkelte kommunes udgifter til danskuddannelse og aktive tilbud mv. til henholdsvisintegrationsprogrammer og introduktionsforløb. Kommunerne modtager ikkerefusion, hvis de afholder udgifter ud over rådighedsbeløbene. En nedjustering afrådighedsbeløbene vil således generelt øge kommunernes incitament til atnedbringe udgifterne til danskuddannelse pr. helårspersonDen forudsatte besparelse er betinget af, at kommunerne ændrer ”adfærd”, somfølge af justeringen af rådighedsbeløbene, da de kommunale nettoudgifter eromfattet af budgetgarantien og dermed samlet set dækkes af staten. Der er påbeskæftigelsesområdet imidlertid gode erfaringer med at nedbringedriftsudgifterne til aktivering ved justering af et tilsvarende rådighedsbeløb. Det ersåledes generelt erfaringen, at kommunerne budgetterer og tilpasser efterrådighedsbeløbene.

DA tager til efterretning, at det kræver en ændring af lov om Fonden forForebyggelse og Fastholdelse at kunne udmønte aftalen om den midlertidigearbejdsmarkedsydelse, men er betænkelig ved omfanget af udvidelsen af fondensindsatsområder, der efter DA’s opfattelse rækker videre end nødvendigt.LO støtter, at midler fra fonden i dette tilfælde kan bidrage til finansieringen af denmidlertidige arbejdsmarkedsydelse, men finder det ikke hensigtsmæssigt, atfondens formål permanent ændres til også at kunne støtte beskæftigelsesindsatsergenerelt.FTF mener, at fondens medfinansiering af den midlertidige arbejdsmarkedsydelseikke må føre til, at fondens formål bliver for generelt.Akademikerne kan ikke støtte den foreslåede ændring af formålsparagraffen forFonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Det anføres, at ændringen vil indebæreen grundlæggende ændring af fondens oprindelige formål.LO, FTF og Akademikerne foreslår alle, at der i stedet for den foreslåede tilføjelseaf et nyt nummer 4 til § 3, stk. 1, foretages en ændring af § 3, stk. 1, nr. 2, såordlyden fremover er ”Indsatser, der bidrager til at fastholde seniorer samtmedarbejdere med nedsat arbejdsevne eller bidrager til hurtig tilbagevenden tilarbejdsmarkedet.”Lederne finder det betænkeligt, at fondens formål udvides som foreslåetpermanent. Lederne anfører, at udvidelsen er meget bred, og at den ligger langt udover det oprindelige formål med fonden.Danske Handicaporganisationer (DH) er af den opfattelse, at den foreslåedebestemmelse vil bidrage til at udvande formålet med fonden. DH frygter, at derflyttes midler fra de oprindelige målgrupper for fondens virke til mere periferemålgrupper og foreslår, at der indføres et loft for, hvor stor en del af fondensmidler, der årligt vil kunne blive anvendt til ”beskæftigelsesindsatser generelt”.Kommentar:Af § 2 i lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fremgår, at fondensmidler anvendes til formålene forebyggelse, fastholdelse og inklusion påarbejdsmarkedet. Disse formål ændres ikke med det fremsatte forslag. Det erderimod korrekt, at området for de indsatser, der kan ydes støtte til, med forslagetvil blive udvidet. Høringssvarene har givet anledning til at imødekomme forslagetom at ændre § 3, stk. 1, nr. 2, så ordlyden fremover er ”Indsatser, der bidrager til

Datatilsynet understreger, at sikkerheden omkring obligatorisk digitalkommunikation skal leve op til de krav, som gælder for den offentlige sektor.Uanset om de omhandlede brugere er private eller offentlige, skal behandlingen afpersonoplysninger således leve op til kravene i sikkerhedsbekendtgørelsenherunder anvendelse af kryptering ved fremsendelse af fortrolige og følsommepersonoplysninger over internettet. Sikkerhed for autenticitet (afsenders ogmodtagers identitet) og integritet (at de transmitterede oplysninger ikke ændresundervejs) skal i fornødent omfang sikres ved anvendelse af passendesikkerhedsforanstaltninger.Lederne støtter forslaget om medlemmernes pligt til digital kommunikation med a-kassen, når kassen har indført det.AK-Samvirke finder det særdeles positivt, at der nu bliver fastsat bestemmelser,der regulerer den digitale kommunikation mellem medlemmerne og a-kasserne.A-kasserne vil hjælpe de medlemmer, der har behov for det. Der kan vedudmøntningen af de nærmere regler fastsættes krav om, at a-kasserne har pligt til atgive den fornødne vejledning og instruktion til de medlemmer, der anmoder omdet. Endvidere kan der stilles krav om, at a-kasserne skal yde support, således atder kan ydes personlig og individuel hjælp, der sikrer, at ingen afskæres fra at fådagpenge mv. som følge af digitaliseringen.Kristelig fagbevægelse (KRIFA) er tilfredse med muligheden for digitalkommunikation mellem a-kasserne og borgerne.Kommentar: Arbejdsmarkedsstyrelsen vil i forbindelse med den administrativeimplementering af reglerne tage højde for de forhold, som Datatilsynet peger på.I forbindelse med den administrative implementering af reglerne, vil de stilledeforslag blive indarbejdet, og AK-Samvirke vil i øvrigt blive inddraget iregelarbejdet. Høringssvarene har herudover givet anledning til, at lovforslagetsbemærkninger er justeret, således at det tydeligt fremgår, at en person, der ikkehar adgang til computer med internetforbindelse i sit hjem, kan fritages for pligt tildigital kommunikation.2.9. Permanentgørelse af den supplerende varslingsindsats